Debatten

Skralde skrev:

sortkaffe skrev:jeg prøvede en gang for rigtig rigtig mange år siden, at en mand skrev til mig i første brev om jeg ville tabe mig..
dengang havde jeg klikket af i "buttet",..
nå men jeg skrev så tilbage at jeg synes han skulle starte med at skrive til en kvinde der havde de rette mål fra start af
- han blev skidesur.

Charmerende

Men godt han viste ansigt fra start af, så jeg ikke brugte mere tid på ham.

DenSyngendeLussing skrev:Skralde, jeg ville bare sørge for at smide et up-to-date, vellignende helkropsbillede på min profil, i stedet for at nævne det med ord. Hvis fyren ellers har øjne i hovedet, så burde din overvægt næppe komme som en overraskelse ved et eventuelt møde.

Du har ret Jeg har bare ingen nyere helkropsbilleder, men det må jeg jo få skaffet så Jeg frygter bare lidt at de kun ser på det første billede og sådan et ansigtsbillede kan jo snyde ret meget. Men på den anden side, hvis de ikke lurer på samtlige billeder er der vist heller ingen chance for at de læser min profiltekst

sortkaffe skrev:

Skralde skrev:

sortkaffe skrev:jeg prøvede en gang for rigtig rigtig mange år siden, at en mand skrev til mig i første brev om jeg ville tabe mig..
dengang havde jeg klikket af i "buttet",..
nå men jeg skrev så tilbage at jeg synes han skulle starte med at skrive til en kvinde der havde de rette mål fra start af
- han blev skidesur.

Charmerende

Men godt han viste ansigt fra start af, så jeg ikke brugte mere tid på ham.

Ja for pokker da!

Citat slettet
Altså skralde, skal normalvægtige så også skrive, at de er det? Jeg forstår ikke, hvorfor man skal nævne sin vægt. For hvis det er et lovkrav, så vil jeg også gerne have, at mænd skriver, hvis de har fx manboobs, vigende hårgrænse mm, som jeg faktisk er fuldstændig ligeglad med, når jeg møder dem og synes om deres personlighed.

Citat slettet
Jeg er fuldstændig enig - ligesom jeg også skrev i mit første indlæg, har jeg fuldkropsbillede på. Synes ikke det er fair at vise noget, man ikke er (længere).

Citat slettet

Haha, point taken Sådan har jeg slet ikke tænkt på det.

Tak for jeres tankevækkende inputs Det er altid godt at få det hele vinklet lidt.

sortkaffe skrev:jeg prøvede en gang for rigtig rigtig mange år siden, at en mand skrev til mig i første brev om jeg ville tabe mig..
dengang havde jeg klikket af i "buttet",..
nå men jeg skrev så tilbage at jeg synes han skulle starte med at skrive til en kvinde der havde de rette mål fra start af
- han blev skidesur.

Glimrende svar.

Jeg havde nok skrevet: "Har du tænkt dig at få en situationsfornemmelse?"

DenSyngendeLussing skrev:Jeg plejer som minimum at smide følgende på min Tinder-profil, når jeg har sådan én: et helkropsbillede, et ansigtsbillede med festhår- og make-up og et ansigtsbillede med almindeligt hverdagslook. På den måde kan man både se min figur, hvor godt jeg kan se ud og hvordan jeg normalt ser ud. Så er jeg ligesom godt dækket ind, og jeg har endnu til gode at hører klager over mit udseende live.

En god måde at gøre det på.

Rikke skrev:Jeg har lige fået en SMS fra fredagens søde mand... Tilsyneladende har vi i vores branderter på værtshus efter god koncert udvekslet mobilnumre - eller rettere: Han har i hvert fald mit. Nu har jeg så også hans

Han ringer lige om lidt, skriver han

Spændende!

Date med sød fyr i weekenden blev aflyst. Det var pga en familiekrise, så det var en helt reel grund og fuldkommen forståeligt.
Jeg kan bare også godt mærke at jeg pga ex kæresten, er blevet meget mere mistroisk. Nu begynder jeg at tænke "Er det nu også rigtigt det han skriver, eller lyver han og er sammen med en anden" osv. Hvilket er fuldkommen uretfærdigt overfor den søde fyr, der selvfølgelig ikke skal stå til ansvar for det ex'en gjorde imod mig. Men jeg hader at havde fået de tanker i hovedet, pga dum ex

Og selvom det var en helt forståelig grund han gav til at aflyse, kan jeg godt mærke at jeg bliver sådan helt... ååårgh... hvilket jeg så får dårlig samvittighed over, for hallo, der er sket en krise det er vigtigere end hans date med mig!
Men selvfølgelig er jeg lidt ego og tænker på mig selv For nu ved jeg ikke helt hvad jeg skal gøre. Skal man på et tidspunkt skrive og høre hvordan det går? Det virkede først som det mest oplagte for mig, men så igen, vi kender næsten ikke hinanden endnu og jeg vil ikke presse på. Hvis nu situationen er blevet forværret, vil jeg ikke være den der kommer med sådan en 'upassende' "Hvordan går det besked."

Så jeg tænker egentlig at jeg vil vente til jeg høre fra ham - men så igen, er jeg bange for at han bare ikke skrive igen. Fordi det er han jo så dårlig til. Og denne her date var besværlig nok at få aftalt.

Ego ego ego. Jeg føler mig sgu som et sølle menneske ligenu....

Animi, du er ikke noget dårligt menneske - tanker ser bare altid så voldsomme ud på skrift
Selvfølgelig påvirker vores tidligere erfaringer os i fremtiden. Men man kan lære at skrue ned for deres råben. Jeg har selv valgt at tro på, hvad folk siger og viser mig. Men det gør ikke, at jeg ikke indimellem falder i overtænkningsfælden

Uhh, har været på date med den sødeste mest charmerende mand på 36 år

Det gik skide godt, snakken gik og der var ingen pinlig tavshed. Spurgte til slut om han havde lyst til at ses igen, og det sagde han ja til og, at han ville skrive men nu kommer den der dårlige selvtillid og banker på og jeg er bange for, at han egentlig ikke har lyst og gerne vil lade det blive ved denne ene date, Øv! kender I den følelse?

zembra1986 skrev:Uhh, har været på date med den sødeste mest charmerende mand på 36 år

Det gik skide godt, snakken gik og der var ingen pinlig tavshed. Spurgte til slut om han havde lyst til at ses igen, og det sagde han ja til og, at han ville skrive men nu kommer den der dårlige selvtillid og banker på og jeg er bange for, at han egentlig ikke har lyst og gerne vil lade det blive ved denne ene date, Øv! kender I den følelse?

Hvad er det, der gør, du ikke tror, han vil ses igen?

Planten skrev:

zembra1986 skrev:Uhh, har været på date med den sødeste mest charmerende mand på 36 år

Det gik skide godt, snakken gik og der var ingen pinlig tavshed. Spurgte til slut om han havde lyst til at ses igen, og det sagde han ja til og, at han ville skrive men nu kommer den der dårlige selvtillid og banker på og jeg er bange for, at han egentlig ikke har lyst og gerne vil lade det blive ved denne ene date, Øv! kender I den følelse?

Hvad er det, der gør, du ikke tror, han vil ses igen?

Det er lidt svært at sige, for på en måde tror jeg bare jeg ser spøgelser hvor der ikke er nogen. Men han er den der ultra afslappede person som er svær helt at læse, og synes ikke han havde en så flirtende adfærd/tilgang, men hvem ved? måske er han bare ikke den flirtende type...charme og glimt i øjet havde han dog