Gift og håbløst forelsket i kollega

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Honningprut
Indlæg: 980
Tilmeldt: 7. sep 2015, 10:17
Kort karma: 143
Likede indlæg: 1906

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf Honningprut » 28. sep 2018, 14:22

Fru Sunshine skrev:Jeg synes, det lyder som om, din forelskelse er et springbræt til at komme ud af dit ægteskab.


THIS!

Jeg var sammen med min første mand og min søns far i 6½ år. Vi var unge, giftede os lidt af "tvang", fordi hans familie var meget konservativ. Hold nu kæft hvor jeg kedede mig i det ægteskab! Og hold nu fast hvor var det egentlig kun mig der tog ansvar for, at vi skulle stille noget op i vores ægteskab. Da vores søn blev født, gik gnisten helt væk. Jeg forelskede mig langt ind i hjertet i forskellige mænd. Først en, men da jeg ligesom havde prøvet det, forelskede jeg mig i en anden, og sådan forsatte det faktisk.

Det var altså ikke det at jeg forelskede mig i en anden, der var problemet. Det var faktisk mit ægteskab, og det at jeg var ulykkelig i det.

Det der med at et barn ikke skal være skilsmissebarn, og at man har oplevet det selv, det er faktisk i min optik lidt noget pis at sige. For som voksen kan man selv være med til at præge en skilsmisse positivt, hvem siger det skal ende i skrig og skrål og statsforvaltning osv. Det har man altså selv indflydelse på. Et barn skal ikke dikterer om man bliver sammen eller ej, og et barn er i de fleste (Læs: ALLE) tilfælde på længeresigt lykkeligere med et sæt forældre der er glade og får den kærlighed fra en partner som de fortjener.

Parterapi havde helt ærlig ikke hjulpet mit ægteskab en meter, og i dag snart 10 år efter er jeg lykkelig for, at jeg kom ud af det ægteskab.
5
Jeg sætter nutids-r som det passer mig :fløjt: :slem:
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf Zombie » 28. sep 2018, 19:44

Fra jeg var 6-7 år og indtil mine forældre blev skilt da jeg var 18, drømte jeg lykkeligt om at de ville blive det og jeg bad dem direkte om det flere gange. Når jeg ser tilbage kan jeg også se, hvor mange symptomer på mistrivsel både min søster og jeg havde, som blev forklaret med alt mulig andet, men som faktisk skyldtes, at al tryghed og energi blev suget ud af os i hjemmet.
Den dag i dag, når jeg besøger min ene forælder i mit barndomshjem, bliver jeg ukomfortabel. Den dårlige stemning sidder ligesom i væggene.

Både min søster og jeg har også som voksne været i terapi pga et udueligt romantisk mønster, der helt sikkert stammer fra vores forældre. Vi lærte af dem, at uanset hvor ulykkelig man var og hvor grå man blev, at selvom forholdet mellem dem var dødt og jeg kun kan huske at have set dem kysse 4 gange i alt (!), så blev man altså sammen. Man blev i forholdet.

Så både min søster og jeg har lange, dysfunktionelle forhold i bagagen, inden vi fik styr på vores issues. Jeg fik brudt mit mønster med et godt forhold i mine midt-tyvere (og mit nuværende her i starten af 30erne), min søster har ikke haft et forhold siden.

Kig på dit forhold og overvej, om det er eksemplet du vil sætte for dine unger. Hvad skal de lære om forhold? Om respekt for sig selv og ens egne ønsker?

Du og din mand er deres første erfaring med kærlighed. Så enten fix det eller gå fra hinanden...hvis du spørger mig.
9
aka Forbies

:gammel:
Cinderella30
Indlæg: 21
Tilmeldt: 25. sep 2018, 20:00
Kort karma: 8
Likede indlæg: 16

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf Cinderella30 » 7. okt 2018, 11:06

Honningprut skrev:
Fru Sunshine skrev:Jeg synes, det lyder som om, din forelskelse er et springbræt til at komme ud af dit ægteskab.


THIS!

Jeg var sammen med min første mand og min søns far i 6½ år. Vi var unge, giftede os lidt af "tvang", fordi hans familie var meget konservativ. Hold nu kæft hvor jeg kedede mig i det ægteskab! Og hold nu fast hvor var det egentlig kun mig der tog ansvar for, at vi skulle stille noget op i vores ægteskab. Da vores søn blev født, gik gnisten helt væk. Jeg forelskede mig langt ind i hjertet i forskellige mænd. Først en, men da jeg ligesom havde prøvet det, forelskede jeg mig i en anden, og sådan forsatte det faktisk.

Det var altså ikke det at jeg forelskede mig i en anden, der var problemet. Det var faktisk mit ægteskab, og det at jeg var ulykkelig i det.

Det der med at et barn ikke skal være skilsmissebarn, og at man har oplevet det selv, det er faktisk i min optik lidt noget pis at sige. For som voksen kan man selv være med til at præge en skilsmisse positivt, hvem siger det skal ende i skrig og skrål og statsforvaltning osv. Det har man altså selv indflydelse på. Et barn skal ikke dikterer om man bliver sammen eller ej, og et barn er i de fleste (Læs: ALLE) tilfælde på længeresigt lykkeligere med et sæt forældre der er glade og får den kærlighed fra en partner som de fortjener.

Parterapi havde helt ærlig ikke hjulpet mit ægteskab en meter, og i dag snart 10 år efter er jeg lykkelig for, at jeg kom ud af det ægteskab.


Det lyder desværre meget som min historie. Jeg keder mig også helt forfærdeligt, men har igennem årene ligesom fyldt tiden ud med mine mange hobbyer og venner. Fordi min mands karriere fylder alt. Når jeg så stadig keder mig, har jeg bebrejdet mig selv. At der måtte være noget galt med mig. Men jeg har jo også haft crushes på flere og har indset, at noget mangler i mit ægteskab. Den sidste her er jeg dog dødforelsket i og sidder sommetider med tårer af ren afsavn. Det er forfærdeligt at have det sådan...
Hvor gammel var du, da du blev skilt? Og hvor gammel var din søn?
0
Brugeravatar
Honningprut
Indlæg: 980
Tilmeldt: 7. sep 2015, 10:17
Kort karma: 143
Likede indlæg: 1906

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf Honningprut » 10. okt 2018, 18:13

Cinderella30 skrev:
Honningprut skrev:
Fru Sunshine skrev:Jeg synes, det lyder som om, din forelskelse er et springbræt til at komme ud af dit ægteskab.


THIS!

Jeg var sammen med min første mand og min søns far i 6½ år. Vi var unge, giftede os lidt af "tvang", fordi hans familie var meget konservativ. Hold nu kæft hvor jeg kedede mig i det ægteskab! Og hold nu fast hvor var det egentlig kun mig der tog ansvar for, at vi skulle stille noget op i vores ægteskab. Da vores søn blev født, gik gnisten helt væk. Jeg forelskede mig langt ind i hjertet i forskellige mænd. Først en, men da jeg ligesom havde prøvet det, forelskede jeg mig i en anden, og sådan forsatte det faktisk.

Det var altså ikke det at jeg forelskede mig i en anden, der var problemet. Det var faktisk mit ægteskab, og det at jeg var ulykkelig i det.

Det der med at et barn ikke skal være skilsmissebarn, og at man har oplevet det selv, det er faktisk i min optik lidt noget pis at sige. For som voksen kan man selv være med til at præge en skilsmisse positivt, hvem siger det skal ende i skrig og skrål og statsforvaltning osv. Det har man altså selv indflydelse på. Et barn skal ikke dikterer om man bliver sammen eller ej, og et barn er i de fleste (Læs: ALLE) tilfælde på længeresigt lykkeligere med et sæt forældre der er glade og får den kærlighed fra en partner som de fortjener.

Parterapi havde helt ærlig ikke hjulpet mit ægteskab en meter, og i dag snart 10 år efter er jeg lykkelig for, at jeg kom ud af det ægteskab.


Det lyder desværre meget som min historie. Jeg keder mig også helt forfærdeligt, men har igennem årene ligesom fyldt tiden ud med mine mange hobbyer og venner. Fordi min mands karriere fylder alt. Når jeg så stadig keder mig, har jeg bebrejdet mig selv. At der måtte være noget galt med mig. Men jeg har jo også haft crushes på flere og har indset, at noget mangler i mit ægteskab. Den sidste her er jeg dog dødforelsket i og sidder sommetider med tårer af ren afsavn. Det er forfærdeligt at have det sådan...
Hvor gammel var du, da du blev skilt? Og hvor gammel var din søn?


Jeg er 31 år i dag. Jeg var 19 år, da jeg giftede mig med min eksmand. Min søn var 1 år da vi søgte om skilsmisse. Vi burde allerede have været skilt, da min søn blev født.

Der er ikke noget i vejen med dig. Har du tænkt over at i måske bare er vokset fra hverandre? Min eksmand og jeg voksede fra hinanden. Han bibeholdte sin families konservative facon, og jeg voksede i den fuldstændig modsatte grøft og lavede en del social-politisk ungdoms-arbejde.

Jeg forelskede mig helt ind i hjertet i en ungdomsflirt. Vi havde en affære, både da jeg var gift med min eksmand og vi sås også lidt i månederne efter min eksmand og jeg blev skilt. Han havde selv kæreste og børn. Jeg savnede ham også i mit ægteskab. Men da jeg blev skilt og pludselig skulle tage ansvar for kun mit ejet (og min søns) liv, så var han pludselig ikke så spændende længere, ham som jeg havde haft affæren med. Det var altså ikke ham der var noget specielt, det var mit ægteskab den var helt galt med.

Jeg tænker ofte på hvad der ville have været sket, hvis min eksmand og jeg var blevet sammen. Jeg har reflekteret en del over det igennem årene, og sandheden er, at jeg nok bare var skrumpet ind til ingenting, havde haft utallige affære og egentlig nok bare havde levet et rigtig "pølse-dansker" liv med hus, volvo og 3 børn. Et sådan liv er slet ikke mig. Så selvom min eksmand og jeg bestemt ikke var enige om at blive skilt, og han nok kæmpede mere med bruddet end jeg indså på daværende tidspunkt, så er det virkelig det bedste jeg har gjort for ikke kun mig selv, men også ham og min søn.
0
Jeg sætter nutids-r som det passer mig :fløjt: :slem:
Cinderella30
Indlæg: 21
Tilmeldt: 25. sep 2018, 20:00
Kort karma: 8
Likede indlæg: 16

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf Cinderella30 » 26. dec 2018, 21:19

Hejsa
Her lige en opfølgning på mit post på side 1. Der er sket lidt, så beklager på forhånd for at ville lette mit hjerte.

Jeg har tænkt rigtig meget over mit ægteskab pba. Af jeres indlæg og har besluttet at arbejde for at komme til at elske mig selv igen. Jeg har kommunikeret meget klart med min mand og ærligt så går det ikke super godt. Men Min beslutning om at blive eller gå skal ikke træffes på grund af andre end mig selv. Og min lykke skal heller ikke afhænge af mænd generelt.

Så langt så godt. Jeg besluttede mig derfor også for at ‘glemme’ min ekskollega, som jeg jo blev ret så vild med og endte med at opsige mit job for. Men som jo sårede mig ved at distancere sig - særligt på det sidste, hvor jeg/vi også kom til at udveksle lidt længere blikke end normalt. Han er venner med flere fra min mands familie.

Belært af den episode har jeg fuldstændig ignoreret ham de to gange, jeg stødte på ham hos mine ekskolleger. For nu ville jeg tage magten over mine følelser tilbage.

Men så sker der to ting. Først er jeg forbi mit gamle arbejde, hvor jeg skal til møde med en ekskollega, som deler kontor med ham, jeg er vild med. Helt bevidst for at undgå ham, mødes jeg med hans kontormakker længst væk i bygningen i stedet for som ellers bare at dukke op på deres fælles kontor. Men han vælger såmænd at komme ned til mig sammen med ham, jeg Ellers skal mødes med. Og forsøger akavet at få øjenkontakt med mig, så jeg bliver nødt til at hilse og tale kort med ham om vind og vejr, da flere kigger på. Han bliver ret glad og vil tydeligvis blive, men jeg ender med at signalere, at nu skal jeg altså tale med ham, jeg egentlig er kommet for. Så han må vende om og gå.

3 mdr efter er jeg med andre tidl. Medarbejdere inviteret til julefrokost hos dem. Jeg går ikke i nærheden af deres ‘område,’ selvom vi fik øje på hinanden i mængden. For første gang længe var/er jeg egentlig ret ovenpå og fik SÅ mange komplimenter og opmærksomhed, som jeg ikke har fået i flere år! Men jeg var fast besluttet på ikke at ville tale med ham andet end højst en høflig hilsen. Han ender med at spejde efter mig (og kommer til at grine, da jeg fanger ham i det). Så kommer HAN sgu hen til mig og opfører sig helt anderledes end ellers. Spørger ind til hvordan jeg har det, mit nye Job osv (han plejer at være kejtet og altid lade mig styre samtalen). Vi ender med at stå længe, og selvfølgelig kommer jeg desværre til igen at spørge ind til hans Job og starte på Min evindelige vane med at give ham alverdens råd og tips. Jeg ender med altid at fortryde, fordi jeg bagefter tænker, at han kun er interesseret i mig pga sin faglige fascination af mig. Og fordi jeg også plejede at være den der stod på gangen og trøstede ham, når tingene på arbejde ikke gik hans vej. Han vil karrieremæssigt samme vej Som Mig og er meget ambitiøs (er jo noget yngre end mig). Så selvom både hans drengevenner kalder på ham, imens vi står sammen og 3-4 piger kommer for at byde ham op til dans, afviser han dem. 2 gange kommer mandlige kolleger for at smalltalke med mig og han bliver stadig stående. Jeg ender med 3 gange at sige: ‘jeg skal ikke holde dig hen’, ‘nu taler jeg igen’ osv osv. Og han svarer bare ‘nej nej’, ‘det er jo guldkorn’ osv. Jeg ender med igen at føle mig som hans guldko.
Han ender med at følge mig ud til de andre og vil faktisk have, at vi følges samme vej, hvilket jeg afslår og han giver mig et kram (hvilket han ikke gør ellers) og står ellers bare og kigger på mig, indtil jeg vender om og går. Ellers ingen åben flirt fra hverken ham eller mig.

Så står jeg nu tilbage og har igen fået blusset op for de der følelser.... på den ene side tænker jeg: ‘hvad betød det nu?’ Og på den anden side: Jeg har flere gange tilbudt ham sparring, når jeg alligevel er til Møder på mit gamle arbejde, og han ‘ville tage imod med Åbne arme’ og var IHH så glad for muligheden, men har alligevel ikke kontaktet mig.... Men så opsøger han mig ret tydeligt, når jeg er på besøg ....

Ved ikke hvad jeg vil med dette indlæg. Men jeg forsøger vel at finde nogle svar samtidig med at jeg fortsat skal arbejde med mit selvværd. Og få en afklaring på mit ægteskab - uden dog at forvente noget som helst fra nogen anden. Men han spøger - det er jo tydeligt at læse.
0
Brugeravatar
LaMariposa
Indlæg: 16989
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 3556
Likede indlæg: 41305

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf LaMariposa » 26. dec 2018, 21:46

Tror du ikke, at du skulle holde dig helt fra din gamle arbejdsplads?
20
:lun: Be brave
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 6650
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 865
Likede indlæg: 18832

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf Æble » 27. dec 2018, 08:03

Glem alt om ekskollega og hold dig væk fra din gamle arb plads indtil du har fået løst situationen med din mand (på den ene eller anden måde).

Det er bemærkelsesværdigt at du skriver et langt indlæg med opdatering som går på hvordan det går med kollegaen og meget lidt om din mand.

Det er så unfair hvis du lader din fascination for kollegaen afgøre dit ægteskabs skæbne. Du har committed dig ved at blive gift og få barn. Hvis det ikke er det du vil så slut det. Hvis det er det du vil så kæmp for det. At du stadig tåger rundt med fascination for en anden det er respektløst overfor din mand og barn. Skid eller rejs dig fra potten.
17
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 12946
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 3533
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 55652
Kontakt:

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf Ado » 27. dec 2018, 08:13

Undskyld, men du burde håndtere dette mere modent. Meget mere modent. For nu at sige det pænt.
8
Donna Martin Graduates!
Cinderella30
Indlæg: 21
Tilmeldt: 25. sep 2018, 20:00
Kort karma: 8
Likede indlæg: 16

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf Cinderella30 » 27. dec 2018, 08:18

LaMariposa skrev:Tror du ikke, at du skulle holde dig helt fra din gamle arbejdsplads?


Jo enig.
0
Cinderella30
Indlæg: 21
Tilmeldt: 25. sep 2018, 20:00
Kort karma: 8
Likede indlæg: 16

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf Cinderella30 » 27. dec 2018, 08:25

Æble skrev:Glem alt om ekskollega og hold dig væk fra din gamle arb plads indtil du har fået løst situationen med din mand (på den ene eller anden måde).

Det er bemærkelsesværdigt at du skriver et langt indlæg med opdatering som går på hvordan det går med kollegaen og meget lidt om din mand.

Det er så unfair hvis du lader din fascination for kollegaen afgøre dit ægteskabs skæbne. Du har committed dig ved at blive gift og få barn. Hvis det ikke er det du vil så slut det. Hvis det er det du vil så kæmp for det. At du stadig tåger rundt med fascination for en anden det er respektløst overfor din mand og barn. Skid eller rejs dig fra potten.


Kan godt se hvad du mener og hvis jeg skrev om, hvad der er sket ml min Mand og jeg siden sidst, ville det fylde dobbelt så meget. Og ikke på nogen positiv måde, Tro mig. Jeg kæmper stadig for mit ægteskab, selvom jeg bliver såret af min mand gang på gang. Det er også derfor jeg starter med at skrive, at hvis jeg skal gå, skal det ikke være på grund af andre. Der ER heller ikke andre, det ved jeg godt rationelt set.
0
Cinderella30
Indlæg: 21
Tilmeldt: 25. sep 2018, 20:00
Kort karma: 8
Likede indlæg: 16

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf Cinderella30 » 27. dec 2018, 08:26

Ado skrev:Undskyld, men du burde håndtere dette mere modent. Meget mere modent. For nu at sige det pænt.


Enig. Jeg slår også mig selv i hovedet med det dagligt.
0
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 12946
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 3533
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 55652
Kontakt:

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf Ado » 27. dec 2018, 08:35

Cinderella30 skrev:
Ado skrev:Undskyld, men du burde håndtere dette mere modent. Meget mere modent. For nu at sige det pænt.


Enig. Jeg slår også mig selv i hovedet med det dagligt.



Men så lad være med at opsøge steder hvor han er. Det er ret enkelt.
3
Donna Martin Graduates!
Brugeravatar
LaMariposa
Indlæg: 16989
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 3556
Likede indlæg: 41305

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf LaMariposa » 27. dec 2018, 08:55

Ado skrev:
Cinderella30 skrev:
Ado skrev:Undskyld, men du burde håndtere dette mere modent. Meget mere modent. For nu at sige det pænt.


Enig. Jeg slår også mig selv i hovedet med det dagligt.



Men så lad være med at opsøge steder hvor han er. Det er ret enkelt.


Enig. Man kan ikke altid styre sine følelser, og det er også fair nok. Men man kan styre, hvordan man agerer på dem. Og hvis du ikke kan finde ud af, hvordan du skal håndtere det, når du ser ham, så synes jeg, du skal holde dig helt væk fra ham.

Jeg tror ikke, at det handler om ham, han repræsenterer bare et eller andet, som du mangler i dit ægteskab.
3
:lun: Be brave
Brugeravatar
Stitch
Indlæg: 7999
Tilmeldt: 13. jun 2017, 12:11
Kort karma: 1193
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 17843

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf Stitch » 27. dec 2018, 09:28

Jeg har læst dit sidste indlæg et par gange. Du virker ikke forelsket i din exkollega, men snarere forelsket i ideen om det. Du kan lide at han er forgabt i dig og dine talenter. At der er en der ser op til dig.
Måske du skulle prøve at vende din tankegang lidt om i stedet? Hverken du eller han er forelskede, men bare lidt forblændede.

Men fordi det halter på hjemmefronten, så er det alt for let at misfortolke og se tegn på alt muligt. Og måske burde du egentlig bare se at blive skilt og finde fode på egen hånd?
8
"If you are neutral in situations of injustice, you have chosen the side of the oppressor. If an elephant has its foot on the tail of a mouse, and you say that you are neutral, the mouse will not appreciate your neutrality."

Free Palestine
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 4601
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 1469
Likede indlæg: 11937

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf Viskelæder » 27. dec 2018, 09:36

Du starter med at skrive, at der er sket flere ting, men intet har ændret sig?
4

Tilbage til "Forhold og sex"