Mistermor skrev:Panton skrev:Jeg ville begære skilsmisse og flytte. Det lyder som om at skibet er sejlet ift jeres forhold.
Kom videre, din datter er mere lykkelig hvis du også er, skilsmisse behøver ikke at være dårligt for børn, I skal bare huske at være gode forældre og holde fokus på datteren fremfor hinanden.
Man skal også huske, at man ikke kan bestemme, hvordan den anden forælder reagerer eller udvikler sig. At samarbejde kan trække lige så store - somme tider endda større tænder ud end ægteskab. At nye parforhold, hvor der er børn involveret, har endnu sværere vilkår end første forsøg.
Det er for øvrigt en ualmindelig stor løgn, at børn er mere lykkelige, hvis forældrene er lykkelige.
Børn vil gerne have, at deres forældre er sammen medmindre de slås eller skændes. Børn vil gerne have adgang til begge forældre. Hvis børn får deres behov opfyldt, er de glade, uanset om deres forældre er lykkelige eller ej.
Så det handler ikke en skid om, hvorvidt man er lykkelig, men om man har energi til at være en god nok forælder.
Så der er ingen grund til at romantisere "friheden", den er der bare ikke på samme måde, når man har et barn. I stedet kan man overveje, hvad er skete, hvis man prøvede at strække sig lige så langt i forhold til sin mand, som man ville til en ny mand.
Men hvad børn synes der er deres behov og hvad der reelt er i deres interesse i det lange løb er ikke altid det samme.
Der er ikke noget der kan retfærdiggøre at blive i et forhold der får en til at føle sig sølle, og da mindst af alt børnene, for at lære dem at det er helt fint at bruge sit liv med en partner der får en til at føle sådan er da den sikre vej til at vise dem hvordan man nemmest spilder år af sit liv.
Der er stor forskel på at tro man bliver jubel lykkelig og så på at forlange at have et liv uden at skulle dele det med en der får en til at føle sig så luset, og uanset hvor lidt man så fortæller børnene så kan de da sagtens mærke forskel på et par forældre i et dødt forhold og så på hvad de har at give hvis de selv synes de har et godt liv.
Den der med at blive sammen for børnenes skyld har jeg endnu til gode at opleve giver mening, for selvom folk selv mener de gør noget godt så bliver man selvfølgelig præget af at leve sammen med en man faktisk ikke gider, og det bliver altid til at de krummer de tæer når de så endelig er kommet ud på den anden side over at de kunne trække det så langt og stadig bilde sig selv ind at de gjorde noget godt.