Gift og håbløst forelsket i kollega

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 5486
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 565
Likede indlæg: 12035

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf Sangius » 26. sep 2018, 19:54

Man skal også passe på med at tro, at problemerne bliver færre hvis man går fra hinanden som forældre. Som regel bytter man bare 10 problemer ud med 20 nye.

Det er ikke at sige at I SKAL blive sammen, slet ikke. Men hvis han er med på parterapi, synes jeg I bør. Det skylder I jeres barn, og hinanden.
Parterapien kan bare være med henblik på at lære hinanden at kende igen, og få åbnet for kommunikationen. Om det så skal lede til en forsoning eller et brud må tiden vise, men så er beslutningen velovervejet og gennemtænkt for jer begge.
20
Bergen
Indlæg: 659
Tilmeldt: 23. jun 2018, 05:25
Kort karma: 13
Likede indlæg: 709

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf Bergen » 26. sep 2018, 20:04

Mistermor skrev:
Panton skrev:Jeg ville begære skilsmisse og flytte. Det lyder som om at skibet er sejlet ift jeres forhold.

Kom videre, din datter er mere lykkelig hvis du også er, skilsmisse behøver ikke at være dårligt for børn, I skal bare huske at være gode forældre og holde fokus på datteren fremfor hinanden.


Man skal også huske, at man ikke kan bestemme, hvordan den anden forælder reagerer eller udvikler sig. At samarbejde kan trække lige så store - somme tider endda større tænder ud end ægteskab. At nye parforhold, hvor der er børn involveret, har endnu sværere vilkår end første forsøg.

Det er for øvrigt en ualmindelig stor løgn, at børn er mere lykkelige, hvis forældrene er lykkelige.

Børn vil gerne have, at deres forældre er sammen medmindre de slås eller skændes. Børn vil gerne have adgang til begge forældre. Hvis børn får deres behov opfyldt, er de glade, uanset om deres forældre er lykkelige eller ej.

Så det handler ikke en skid om, hvorvidt man er lykkelig, men om man har energi til at være en god nok forælder.

Så der er ingen grund til at romantisere "friheden", den er der bare ikke på samme måde, når man har et barn. I stedet kan man overveje, hvad er skete, hvis man prøvede at strække sig lige så langt i forhold til sin mand, som man ville til en ny mand.



At nogle mener at det er 'en ualmindelig stor løgn' er ikke ensbetydende med, at det er det for alle.
Så sort/hvidt kan kan det ikke stilles op.
Den tilgang virker ikke nødvendigvis på parforhold eller det at være forældre. Der er efter min mening så endelig mange flere nuancer.
3
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 2363
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 260
Likede indlæg: 4799

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf hotlips » 27. sep 2018, 11:31

Mistermor skrev:
Panton skrev:Jeg ville begære skilsmisse og flytte. Det lyder som om at skibet er sejlet ift jeres forhold.

Kom videre, din datter er mere lykkelig hvis du også er, skilsmisse behøver ikke at være dårligt for børn, I skal bare huske at være gode forældre og holde fokus på datteren fremfor hinanden.


Man skal også huske, at man ikke kan bestemme, hvordan den anden forælder reagerer eller udvikler sig. At samarbejde kan trække lige så store - somme tider endda større tænder ud end ægteskab. At nye parforhold, hvor der er børn involveret, har endnu sværere vilkår end første forsøg.

Det er for øvrigt en ualmindelig stor løgn, at børn er mere lykkelige, hvis forældrene er lykkelige.

Børn vil gerne have, at deres forældre er sammen medmindre de slås eller skændes. Børn vil gerne have adgang til begge forældre. Hvis børn får deres behov opfyldt, er de glade, uanset om deres forældre er lykkelige eller ej.

Så det handler ikke en skid om, hvorvidt man er lykkelig, men om man har energi til at være en god nok forælder.

Så der er ingen grund til at romantisere "friheden", den er der bare ikke på samme måde, når man har et barn. I stedet kan man overveje, hvad er skete, hvis man prøvede at strække sig lige så langt i forhold til sin mand, som man ville til en ny mand.


Men hvad børn synes der er deres behov og hvad der reelt er i deres interesse i det lange løb er ikke altid det samme.

Der er ikke noget der kan retfærdiggøre at blive i et forhold der får en til at føle sig sølle, og da mindst af alt børnene, for at lære dem at det er helt fint at bruge sit liv med en partner der får en til at føle sådan er da den sikre vej til at vise dem hvordan man nemmest spilder år af sit liv.

Der er stor forskel på at tro man bliver jubel lykkelig og så på at forlange at have et liv uden at skulle dele det med en der får en til at føle sig så luset, og uanset hvor lidt man så fortæller børnene så kan de da sagtens mærke forskel på et par forældre i et dødt forhold og så på hvad de har at give hvis de selv synes de har et godt liv.

Den der med at blive sammen for børnenes skyld har jeg endnu til gode at opleve giver mening, for selvom folk selv mener de gør noget godt så bliver man selvfølgelig præget af at leve sammen med en man faktisk ikke gider, og det bliver altid til at de krummer de tæer når de så endelig er kommet ud på den anden side over at de kunne trække det så langt og stadig bilde sig selv ind at de gjorde noget godt.
4
Brugeravatar
Maanii
Indlæg: 275
Tilmeldt: 30. apr 2016, 09:10
Kort karma: 141
Likede indlæg: 998

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf Maanii » 27. sep 2018, 12:05

hotlips skrev:Den der med at blive sammen for børnenes skyld har jeg endnu til gode at opleve giver mening, for selvom folk selv mener de gør noget godt så bliver man selvfølgelig præget af at leve sammen med en man faktisk ikke gider, og det bliver altid til at de krummer de tæer når de så endelig er kommet ud på den anden side over at de kunne trække det så langt og stadig bilde sig selv ind at de gjorde noget godt.


Jeg tror ikke nogen synes man skal blive i noget dødt og dysfunktionelt for børns skyld.
Men man børe gøre alt hvad man overhoved kan for at blive lykkelig i sit ægteskab før man går når man har børn sammen .
11
Put egg on my house, I kill what you love!
Brugeravatar
Mistermor
Indlæg: 2416
Tilmeldt: 12. jan 2017, 13:57
Kort karma: 265
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 4744

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf Mistermor » 27. sep 2018, 12:29

Bergen skrev:
At nogle mener at det er 'en ualmindelig stor løgn' er ikke ensbetydende med, at det er det for alle.
Så sort/hvidt kan kan det ikke stilles op.
Den tilgang virker ikke nødvendigvis på parforhold eller det at være forældre. Der er efter min mening så endelig mange flere nuancer.


Kan vi blive enige om, at det ikke er en naturlig følge, at børn er lykkelige, hvis bare deres forældre er?

Det er muligt at børn er lykkelige, når deres forældre er, men de kan også sagtens være ulykkelige.

Det er også muligt, at børn er lykkelige, selvom deres forældre er ulykkelige, ligesom forældrenes ulykke også kan smitte af på børnene.

Vi taler ikke holdninger, vi taler almindelig logik.

Jeg opponere bare mod den ugebladsagtige "pladderromantik", som handler om, at forældre har lov til at "realisere sig", og det er ligegyldigt, om vi taler brud i parforhold, mange arbejdstimer eller andet, der tager tid og opmærksomhed fra børnene.

Det er klart, at man skal nuancere sit liv, og at man må veje fordele og ulemper op, når man skal tage en beslutning; netop derfor er det vigtigt, at man ved, at det lykkelig mor=lykkelig barn bare ikke er en selvfølge.
7
Brugeravatar
Mistermor
Indlæg: 2416
Tilmeldt: 12. jan 2017, 13:57
Kort karma: 265
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 4744

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf Mistermor » 27. sep 2018, 12:34

hotlips skrev:
Men hvad børn synes der er deres behov og hvad der reelt er i deres interesse i det lange løb er ikke altid det samme.

Der er ikke noget der kan retfærdiggøre at blive i et forhold der får en til at føle sig sølle, og da mindst af alt børnene, for at lære dem at det er helt fint at bruge sit liv med en partner der får en til at føle sådan er da den sikre vej til at vise dem hvordan man nemmest spilder år af sit liv.

Der er stor forskel på at tro man bliver jubel lykkelig og så på at forlange at have et liv uden at skulle dele det med en der får en til at føle sig så luset, og uanset hvor lidt man så fortæller børnene så kan de da sagtens mærke forskel på et par forældre i et dødt forhold og så på hvad de har at give hvis de selv synes de har et godt liv.

Den der med at blive sammen for børnenes skyld har jeg endnu til gode at opleve giver mening, for selvom folk selv mener de gør noget godt så bliver man selvfølgelig præget af at leve sammen med en man faktisk ikke gider, og det bliver altid til at de krummer de tæer når de så endelig er kommet ud på den anden side over at de kunne trække det så langt og stadig bilde sig selv ind at de gjorde noget godt.


Vi er 100% enige i, at børn ikke ved, hvad det har brug for, men kun hvad de har lyst til.

Jeg synes heller ikke, at man skal blive i et forhold, hvis det ødelægger ens liv, og man har det dårligt hele tiden. Jeg opponerer mod argumentet, at barnet er lykkeligt, hvis mor er, - for det er jo ikke sandt. (Jeg har arbejdet over 20 år i daginstitutioner, så jeg har set det gang på gang)

Så jeg synes, man skal vælge skilsmisse med åbne øjne. Vel vidende, at man smadrer sine børns verden. For det gør man. (jeg har selv været der)
5
fisken80
Indlæg: 4341
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 280
Likede indlæg: 9681

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf fisken80 » 27. sep 2018, 14:43

Cinderella30 skrev:
D.itsen skrev:
Cinderella30 skrev:
D.itsen skrev:Hvis du kun har hintet til din mand, at I er nødt til at gøre noget, så er det nok nu du skal sætte dig ned og tage en seriøs samtale med ham. Du er nødt til mere end hintet, hvis du vil have der sker noget.
Jeg tænker egentligt den anden mand er ligegyldig indtil du finder ud af om du og din mand vil jeres ægteskab og kan finde tilbage/finde noget der er godt.


Nu har jeg selvfølgelig kaldt det hints, men jeg har mange gange fortalt, at jeg er ulykkelig, at han ikke bruger tid på os, at det er måneder siden han har givet mig et kram (udover når han trænger til sex), og jeg har sågar spurgt: Skal jeg virkelig forlade dig, før du forstår det? Jeg har også sagt, at når ikke han giver mig opmærksomhed, så risikerer jeg at søge den hos andre (den fattede han så intet af).

Det er sikkert ikke nok, og jeg må tale med ham igen, men det er vel egentlig mere end blot hints.

Så er det en del mere end hints. Hvad siger han til det og hvad gør han når du har bragt det op? Hvad gør du selv for at bedre det? Og har I overvejet en par terapeut?


Hans svar varierer fra ‘så gå!’ til ‘det skal jeg være opmærksom på skat’ uden det dog ændrer noget. Han mener at problemet er, at jeg ofte nægter ham sex. Så hvis blot jeg gav den gas dér, så er alt godt. Men sådan hænger det jo ikke sammen for mig (de fleste kvinder). På den ene side mener jeg, at ham den anden mentalt blokerer mig for at prøve med min mand. På den anden side stikker vores problemer dybere end frekvensen af vores sexliv. Parterapeut har vi talt om men hidtil ikke gjort noget ved.


Nu tillader jeg mig at gå imod strømmen og skrive noget, der sikkert er enormt upopulært. Men hvad har du selv gjort for at få et bedre ægteskab? Du har sagt en masse til din mand om, hvad han kan gøre, men har du selv gjort noget aktivt ud over at forlange af ham, at han skal være mere på?
Du skriver, at han synes det er et problem, at du ofte nægter ham sex. Har du prøvet at have sex med ham oftere? Og oplevet om det måske rykkede noget i ham. Om det måske fik ham til at blive mere opmærksom på dig i hverdagen.
Det er ekstremt kontroversielt at sige, men jeg vover pelsen alligevel, og siger, at man nogle gange skal have sex også selvom man ikke lige har mega meget lyst. Simpelthen fordi sex avler mere sex og mere lyst og måske endda den nærhed man kan savne fra den anden i hverdagen.
21
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.
Brugeravatar
Maanii
Indlæg: 275
Tilmeldt: 30. apr 2016, 09:10
Kort karma: 141
Likede indlæg: 998

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf Maanii » 27. sep 2018, 16:03

fisken80 skrev:
Cinderella30 skrev:
D.itsen skrev:
Cinderella30 skrev:
D.itsen skrev:Hvis du kun har hintet til din mand, at I er nødt til at gøre noget, så er det nok nu du skal sætte dig ned og tage en seriøs samtale med ham. Du er nødt til mere end hintet, hvis du vil have der sker noget.
Jeg tænker egentligt den anden mand er ligegyldig indtil du finder ud af om du og din mand vil jeres ægteskab og kan finde tilbage/finde noget der er godt.


Nu har jeg selvfølgelig kaldt det hints, men jeg har mange gange fortalt, at jeg er ulykkelig, at han ikke bruger tid på os, at det er måneder siden han har givet mig et kram (udover når han trænger til sex), og jeg har sågar spurgt: Skal jeg virkelig forlade dig, før du forstår det? Jeg har også sagt, at når ikke han giver mig opmærksomhed, så risikerer jeg at søge den hos andre (den fattede han så intet af).

Det er sikkert ikke nok, og jeg må tale med ham igen, men det er vel egentlig mere end blot hints.

Så er det en del mere end hints. Hvad siger han til det og hvad gør han når du har bragt det op? Hvad gør du selv for at bedre det? Og har I overvejet en par terapeut?


Hans svar varierer fra ‘så gå!’ til ‘det skal jeg være opmærksom på skat’ uden det dog ændrer noget. Han mener at problemet er, at jeg ofte nægter ham sex. Så hvis blot jeg gav den gas dér, så er alt godt. Men sådan hænger det jo ikke sammen for mig (de fleste kvinder). På den ene side mener jeg, at ham den anden mentalt blokerer mig for at prøve med min mand. På den anden side stikker vores problemer dybere end frekvensen af vores sexliv. Parterapeut har vi talt om men hidtil ikke gjort noget ved.


Nu tillader jeg mig at gå imod strømmen og skrive noget, der sikkert er enormt upopulært. Men hvad har du selv gjort for at få et bedre ægteskab? Du har sagt en masse til din mand om, hvad han kan gøre, men har du selv gjort noget aktivt ud over at forlange af ham, at han skal være mere på?
Du skriver, at han synes det er et problem, at du ofte nægter ham sex. Har du prøvet at have sex med ham oftere? Og oplevet om det måske rykkede noget i ham. Om det måske fik ham til at blive mere opmærksom på dig i hverdagen.
Det er ekstremt kontroversielt at sige, men jeg vover pelsen alligevel, og siger, at man nogle gange skal have sex også selvom man ikke lige har mega meget lyst. Simpelthen fordi sex avler mere sex og mere lyst og måske endda den nærhed man kan savne fra den anden i hverdagen.


Jeg har en aftale med mig selv om at jeg som som udgangspunkt skal have sex med min mand to gange om ugen. Langt det meste af tiden sker det fordi jeg selv har lyst, andre gange skal jeg lige hive lidt op i mig selv, og så er det dejligt når først vi er igang.

I min verden er det noget man SKAL når man er gift, men begge parter har selvfølgelig et ansvar for at rammerne omkring det er iorden.
6
Put egg on my house, I kill what you love!
Bergen
Indlæg: 659
Tilmeldt: 23. jun 2018, 05:25
Kort karma: 13
Likede indlæg: 709

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf Bergen » 27. sep 2018, 17:26

Mistermor skrev:
Bergen skrev:
At nogle mener at det er 'en ualmindelig stor løgn' er ikke ensbetydende med, at det er det for alle.
Så sort/hvidt kan kan det ikke stilles op.
Den tilgang virker ikke nødvendigvis på parforhold eller det at være forældre. Der er efter min mening så endelig mange flere nuancer.


Kan vi blive enige om, at det ikke er en naturlig følge, at børn er lykkelige, hvis bare deres forældre er?

Det er muligt at børn er lykkelige, når deres forældre er, men de kan også sagtens være ulykkelige.

Det er også muligt, at børn er lykkelige, selvom deres forældre er ulykkelige, ligesom forældrenes ulykke også kan smitte af på børnene.

Vi taler ikke holdninger, vi taler almindelig logik.

Jeg opponere bare mod den ugebladsagtige "pladderromantik", som handler om, at forældre har lov til at "realisere sig", og det er ligegyldigt, om vi taler brud i parforhold, mange arbejdstimer eller andet, der tager tid og opmærksomhed fra børnene.

Det er klart, at man skal nuancere sit liv, og at man må veje fordele og ulemper op, når man skal tage en beslutning; netop derfor er det vigtigt, at man ved, at det lykkelig mor=lykkelig barn bare ikke er en selvfølge.



Jeg mener så modsat dig at forældre sagtens kan realisere sig selv og have velfungerende børn. Der er masser mennesker der kan administrere deres liv. Det er logik for mig.
4
Brugeravatar
Mistermor
Indlæg: 2416
Tilmeldt: 12. jan 2017, 13:57
Kort karma: 265
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 4744

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf Mistermor » 27. sep 2018, 18:09

Bergen skrev:

Jeg mener så modsat dig at forældre sagtens kan realisere sig selv og have velfungerende børn. Der er masser mennesker der kan administrere deres liv. Det er logik for mig.


Du kan ikke se ud fra mine indlæg, om jeg mener, forældre kan realisere sig selv og have velfungerende børn. Det har vi nemlig ikke haft nogen debat om. Du tolker mine indlæg ud fra de forudsætninger, du har, og du kan ikke gøre andet, men du tager fejl.

Jeg synes skam godt, at forældre kan realisere sig selv og have velfungerende børn. Der er selvfølgelig nogle behov, børn skal have opfyldt for at kunne fungere først, - det vil du forhåbentlig ikke afvise?

Hvis jeg skulle være lige så fordomsfuld omkring dig, som du er omkring mig, så kunne jeg jo påstå, at du synes, forældre har lov til at være egoistiske på børnenes bekostning. ;)
3
Kaffe
Indlæg: 754
Tilmeldt: 17. apr 2017, 08:57
Kort karma: 96
Likede indlæg: 1111

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf Kaffe » 27. sep 2018, 19:45

fisken80 skrev:
Cinderella30 skrev:
D.itsen skrev:
Cinderella30 skrev:
D.itsen skrev:Hvis du kun har hintet til din mand, at I er nødt til at gøre noget, så er det nok nu du skal sætte dig ned og tage en seriøs samtale med ham. Du er nødt til mere end hintet, hvis du vil have der sker noget.
Jeg tænker egentligt den anden mand er ligegyldig indtil du finder ud af om du og din mand vil jeres ægteskab og kan finde tilbage/finde noget der er godt.


Nu har jeg selvfølgelig kaldt det hints, men jeg har mange gange fortalt, at jeg er ulykkelig, at han ikke bruger tid på os, at det er måneder siden han har givet mig et kram (udover når han trænger til sex), og jeg har sågar spurgt: Skal jeg virkelig forlade dig, før du forstår det? Jeg har også sagt, at når ikke han giver mig opmærksomhed, så risikerer jeg at søge den hos andre (den fattede han så intet af).

Det er sikkert ikke nok, og jeg må tale med ham igen, men det er vel egentlig mere end blot hints.

Så er det en del mere end hints. Hvad siger han til det og hvad gør han når du har bragt det op? Hvad gør du selv for at bedre det? Og har I overvejet en par terapeut?


Hans svar varierer fra ‘så gå!’ til ‘det skal jeg være opmærksom på skat’ uden det dog ændrer noget. Han mener at problemet er, at jeg ofte nægter ham sex. Så hvis blot jeg gav den gas dér, så er alt godt. Men sådan hænger det jo ikke sammen for mig (de fleste kvinder). På den ene side mener jeg, at ham den anden mentalt blokerer mig for at prøve med min mand. På den anden side stikker vores problemer dybere end frekvensen af vores sexliv. Parterapeut har vi talt om men hidtil ikke gjort noget ved.


Nu tillader jeg mig at gå imod strømmen og skrive noget, der sikkert er enormt upopulært. Men hvad har du selv gjort for at få et bedre ægteskab? Du har sagt en masse til din mand om, hvad han kan gøre, men har du selv gjort noget aktivt ud over at forlange af ham, at han skal være mere på?
Du skriver, at han synes det er et problem, at du ofte nægter ham sex. Har du prøvet at have sex med ham oftere? Og oplevet om det måske rykkede noget i ham. Om det måske fik ham til at blive mere opmærksom på dig i hverdagen.
Det er ekstremt kontroversielt at sige, men jeg vover pelsen alligevel, og siger, at man nogle gange skal have sex også selvom man ikke lige har mega meget lyst. Simpelthen fordi sex avler mere sex og mere lyst og måske endda den nærhed man kan savne fra den anden i hverdagen.


Jeg tror også, det kan være en primær kilde til problemer i et forhold. Hvis den ene part ikke har lyst til sex. Det er jo et fundament for mange og noget af det, der udgør forskellen på et venskab og et ægteskab/forhold. Jeg tror især, at mange mænd undværer sex i forholdet, og at det skaber en række afledte problemer og potentielt ødelægge forholdet. Det samme kan gøre sig gældende i TS' situation, uden at jeg dog ved det.
0
Bergen
Indlæg: 659
Tilmeldt: 23. jun 2018, 05:25
Kort karma: 13
Likede indlæg: 709

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf Bergen » 27. sep 2018, 19:57

Mistermor skrev:
Bergen skrev:

Jeg mener så modsat dig at forældre sagtens kan realisere sig selv og have velfungerende børn. Der er masser mennesker der kan administrere deres liv. Det er logik for mig.


Du kan ikke se ud fra mine indlæg, om jeg mener, forældre kan realisere sig selv og have velfungerende børn. Det har vi nemlig ikke haft nogen debat om. Du tolker mine indlæg ud fra de forudsætninger, du har, og du kan ikke gøre andet, men du tager fejl.

Jeg synes skam godt, at forældre kan realisere sig selv og have velfungerende børn. Der er selvfølgelig nogle behov, børn skal have opfyldt for at kunne fungere først, - det vil du forhåbentlig ikke afvise?

Hvis jeg skulle være lige så fordomsfuld omkring dig, som du er omkring mig, så kunne jeg jo påstå, at du synes, forældre har lov til at være egoistiske på børnenes bekostning. ;)


Af og til ja, hvis det fx handler om at få et job. I sidste ende er det til alles bedste frem for at være barn af en kontanthjælpsmodtager. Der er masser af situationer, hvor man kan være nødt til at være egoistisk. Det er ikke nødvendigvis lig at være en dårlig forældre.
0
Cinderella30
Indlæg: 10
Tilmeldt: 25. sep 2018, 20:00
Kort karma: 3
Likede indlæg: 2

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf Cinderella30 » 27. sep 2018, 20:34

fisken80 skrev:
Cinderella30 skrev:
D.itsen skrev:
Cinderella30 skrev:
D.itsen skrev:Hvis du kun har hintet til din mand, at I er nødt til at gøre noget, så er det nok nu du skal sætte dig ned og tage en seriøs samtale med ham. Du er nødt til mere end hintet, hvis du vil have der sker noget.
Jeg tænker egentligt den anden mand er ligegyldig indtil du finder ud af om du og din mand vil jeres ægteskab og kan finde tilbage/finde noget der er godt.


Nu har jeg selvfølgelig kaldt det hints, men jeg har mange gange fortalt, at jeg er ulykkelig, at han ikke bruger tid på os, at det er måneder siden han har givet mig et kram (udover når han trænger til sex), og jeg har sågar spurgt: Skal jeg virkelig forlade dig, før du forstår det? Jeg har også sagt, at når ikke han giver mig opmærksomhed, så risikerer jeg at søge den hos andre (den fattede han så intet af).

Det er sikkert ikke nok, og jeg må tale med ham igen, men det er vel egentlig mere end blot hints.

Så er det en del mere end hints. Hvad siger han til det og hvad gør han når du har bragt det op? Hvad gør du selv for at bedre det? Og har I overvejet en par terapeut?


Hans svar varierer fra ‘så gå!’ til ‘det skal jeg være opmærksom på skat’ uden det dog ændrer noget. Han mener at problemet er, at jeg ofte nægter ham sex. Så hvis blot jeg gav den gas dér, så er alt godt. Men sådan hænger det jo ikke sammen for mig (de fleste kvinder). På den ene side mener jeg, at ham den anden mentalt blokerer mig for at prøve med min mand. På den anden side stikker vores problemer dybere end frekvensen af vores sexliv. Parterapeut har vi talt om men hidtil ikke gjort noget ved.


Nu tillader jeg mig at gå imod strømmen og skrive noget, der sikkert er enormt upopulært. Men hvad har du selv gjort for at få et bedre ægteskab? Du har sagt en masse til din mand om, hvad han kan gøre, men har du selv gjort noget aktivt ud over at forlange af ham, at han skal være mere på?
Du skriver, at han synes det er et problem, at du ofte nægter ham sex. Har du prøvet at have sex med ham oftere? Og oplevet om det måske rykkede noget i ham. Om det måske fik ham til at blive mere opmærksom på dig i hverdagen.
Det er ekstremt kontroversielt at sige, men jeg vover pelsen alligevel, og siger, at man nogle gange skal have sex også selvom man ikke lige har mega meget lyst. Simpelthen fordi sex avler mere sex og mere lyst og måske endda den nærhed man kan savne fra den anden i hverdagen.


Du har bestemt ret. Og det er ikke fordi jeg ikke har lyst til sex. Tværtimod skulle jeg hilse og sige. Jeg har bare ikke seksuelt lyst til HAM, da jeg hver gang decideret får det dårligt over, hvor ringe det bliver og altid har været. Mere vil jeg helst ikke komme ind på det, men jeg ender decideret med at have ondt af mig selv og spørge: Er det det resten af mit liv?
Jeg har båret over med det, fordi jeg elskede ham, og fordi han jo er min mand.
Men jo, selvom den anden jo optager alle mine tanker, så bør jeg rationelt set koncentrere mig om min mand og tvinge mig til sex med ham og håbe det løser alt..
0
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 9191
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 2289
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 22038

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf kidkomb » 27. sep 2018, 20:39

Åh, Gud, nej du skal da ikke.
Du skal da ikke tvinge dig selv til sex med en du ikke har lyst til at have sex med?
12
Min yndlingsstilling er søstjernen.
Kaffe
Indlæg: 754
Tilmeldt: 17. apr 2017, 08:57
Kort karma: 96
Likede indlæg: 1111

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

Indlægaf Kaffe » 27. sep 2018, 20:45

Jeg giver kidkomb ret. Jeg var ikke klar over, hvordan det hang sammen.
1

Tilbage til "Forhold og sex"