Side 3 af 5

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

: 27. sep 2018, 19:45
af Kaffe
fisken80 skrev:
Cinderella30 skrev:
D.itsen skrev:
Cinderella30 skrev:
D.itsen skrev:Hvis du kun har hintet til din mand, at I er nødt til at gøre noget, så er det nok nu du skal sætte dig ned og tage en seriøs samtale med ham. Du er nødt til mere end hintet, hvis du vil have der sker noget.
Jeg tænker egentligt den anden mand er ligegyldig indtil du finder ud af om du og din mand vil jeres ægteskab og kan finde tilbage/finde noget der er godt.


Nu har jeg selvfølgelig kaldt det hints, men jeg har mange gange fortalt, at jeg er ulykkelig, at han ikke bruger tid på os, at det er måneder siden han har givet mig et kram (udover når han trænger til sex), og jeg har sågar spurgt: Skal jeg virkelig forlade dig, før du forstår det? Jeg har også sagt, at når ikke han giver mig opmærksomhed, så risikerer jeg at søge den hos andre (den fattede han så intet af).

Det er sikkert ikke nok, og jeg må tale med ham igen, men det er vel egentlig mere end blot hints.

Så er det en del mere end hints. Hvad siger han til det og hvad gør han når du har bragt det op? Hvad gør du selv for at bedre det? Og har I overvejet en par terapeut?


Hans svar varierer fra ‘så gå!’ til ‘det skal jeg være opmærksom på skat’ uden det dog ændrer noget. Han mener at problemet er, at jeg ofte nægter ham sex. Så hvis blot jeg gav den gas dér, så er alt godt. Men sådan hænger det jo ikke sammen for mig (de fleste kvinder). På den ene side mener jeg, at ham den anden mentalt blokerer mig for at prøve med min mand. På den anden side stikker vores problemer dybere end frekvensen af vores sexliv. Parterapeut har vi talt om men hidtil ikke gjort noget ved.


Nu tillader jeg mig at gå imod strømmen og skrive noget, der sikkert er enormt upopulært. Men hvad har du selv gjort for at få et bedre ægteskab? Du har sagt en masse til din mand om, hvad han kan gøre, men har du selv gjort noget aktivt ud over at forlange af ham, at han skal være mere på?
Du skriver, at han synes det er et problem, at du ofte nægter ham sex. Har du prøvet at have sex med ham oftere? Og oplevet om det måske rykkede noget i ham. Om det måske fik ham til at blive mere opmærksom på dig i hverdagen.
Det er ekstremt kontroversielt at sige, men jeg vover pelsen alligevel, og siger, at man nogle gange skal have sex også selvom man ikke lige har mega meget lyst. Simpelthen fordi sex avler mere sex og mere lyst og måske endda den nærhed man kan savne fra den anden i hverdagen.


Jeg tror også, det kan være en primær kilde til problemer i et forhold. Hvis den ene part ikke har lyst til sex. Det er jo et fundament for mange og noget af det, der udgør forskellen på et venskab og et ægteskab/forhold. Jeg tror især, at mange mænd undværer sex i forholdet, og at det skaber en række afledte problemer og potentielt ødelægge forholdet. Det samme kan gøre sig gældende i TS' situation, uden at jeg dog ved det.

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

: 27. sep 2018, 19:57
af Bergen
Mistermor skrev:
Bergen skrev:

Jeg mener så modsat dig at forældre sagtens kan realisere sig selv og have velfungerende børn. Der er masser mennesker der kan administrere deres liv. Det er logik for mig.


Du kan ikke se ud fra mine indlæg, om jeg mener, forældre kan realisere sig selv og have velfungerende børn. Det har vi nemlig ikke haft nogen debat om. Du tolker mine indlæg ud fra de forudsætninger, du har, og du kan ikke gøre andet, men du tager fejl.

Jeg synes skam godt, at forældre kan realisere sig selv og have velfungerende børn. Der er selvfølgelig nogle behov, børn skal have opfyldt for at kunne fungere først, - det vil du forhåbentlig ikke afvise?

Hvis jeg skulle være lige så fordomsfuld omkring dig, som du er omkring mig, så kunne jeg jo påstå, at du synes, forældre har lov til at være egoistiske på børnenes bekostning. ;)


Af og til ja, hvis det fx handler om at få et job. I sidste ende er det til alles bedste frem for at være barn af en kontanthjælpsmodtager. Der er masser af situationer, hvor man kan være nødt til at være egoistisk. Det er ikke nødvendigvis lig at være en dårlig forældre.

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

: 27. sep 2018, 20:34
af Cinderella30
fisken80 skrev:
Cinderella30 skrev:
D.itsen skrev:
Cinderella30 skrev:
D.itsen skrev:Hvis du kun har hintet til din mand, at I er nødt til at gøre noget, så er det nok nu du skal sætte dig ned og tage en seriøs samtale med ham. Du er nødt til mere end hintet, hvis du vil have der sker noget.
Jeg tænker egentligt den anden mand er ligegyldig indtil du finder ud af om du og din mand vil jeres ægteskab og kan finde tilbage/finde noget der er godt.


Nu har jeg selvfølgelig kaldt det hints, men jeg har mange gange fortalt, at jeg er ulykkelig, at han ikke bruger tid på os, at det er måneder siden han har givet mig et kram (udover når han trænger til sex), og jeg har sågar spurgt: Skal jeg virkelig forlade dig, før du forstår det? Jeg har også sagt, at når ikke han giver mig opmærksomhed, så risikerer jeg at søge den hos andre (den fattede han så intet af).

Det er sikkert ikke nok, og jeg må tale med ham igen, men det er vel egentlig mere end blot hints.

Så er det en del mere end hints. Hvad siger han til det og hvad gør han når du har bragt det op? Hvad gør du selv for at bedre det? Og har I overvejet en par terapeut?


Hans svar varierer fra ‘så gå!’ til ‘det skal jeg være opmærksom på skat’ uden det dog ændrer noget. Han mener at problemet er, at jeg ofte nægter ham sex. Så hvis blot jeg gav den gas dér, så er alt godt. Men sådan hænger det jo ikke sammen for mig (de fleste kvinder). På den ene side mener jeg, at ham den anden mentalt blokerer mig for at prøve med min mand. På den anden side stikker vores problemer dybere end frekvensen af vores sexliv. Parterapeut har vi talt om men hidtil ikke gjort noget ved.


Nu tillader jeg mig at gå imod strømmen og skrive noget, der sikkert er enormt upopulært. Men hvad har du selv gjort for at få et bedre ægteskab? Du har sagt en masse til din mand om, hvad han kan gøre, men har du selv gjort noget aktivt ud over at forlange af ham, at han skal være mere på?
Du skriver, at han synes det er et problem, at du ofte nægter ham sex. Har du prøvet at have sex med ham oftere? Og oplevet om det måske rykkede noget i ham. Om det måske fik ham til at blive mere opmærksom på dig i hverdagen.
Det er ekstremt kontroversielt at sige, men jeg vover pelsen alligevel, og siger, at man nogle gange skal have sex også selvom man ikke lige har mega meget lyst. Simpelthen fordi sex avler mere sex og mere lyst og måske endda den nærhed man kan savne fra den anden i hverdagen.


Du har bestemt ret. Og det er ikke fordi jeg ikke har lyst til sex. Tværtimod skulle jeg hilse og sige. Jeg har bare ikke seksuelt lyst til HAM, da jeg hver gang decideret får det dårligt over, hvor ringe det bliver og altid har været. Mere vil jeg helst ikke komme ind på det, men jeg ender decideret med at have ondt af mig selv og spørge: Er det det resten af mit liv?
Jeg har båret over med det, fordi jeg elskede ham, og fordi han jo er min mand.
Men jo, selvom den anden jo optager alle mine tanker, så bør jeg rationelt set koncentrere mig om min mand og tvinge mig til sex med ham og håbe det løser alt..

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

: 27. sep 2018, 20:39
af kidkomb
Åh, Gud, nej du skal da ikke.
Du skal da ikke tvinge dig selv til sex med en du ikke har lyst til at have sex med?

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

: 27. sep 2018, 20:45
af Kaffe
Jeg giver kidkomb ret. Jeg var ikke klar over, hvordan det hang sammen.

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

: 27. sep 2018, 20:48
af Kaffe
Jeg er i tvivl om, hvordan man kan elske en mand romantisk set og samtidig være frastødt af at have sex med ham.

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

: 28. sep 2018, 02:53
af Bergen
Mistermor skrev:
Bergen skrev:
Af og til ja, hvis det fx handler om at få et job. I sidste ende er det til alles bedste frem for at være barn af en kontanthjælpsmodtager. Der er masser af situationer, hvor man kan være nødt til at være egoistisk. Det er ikke nødvendigvis lig at være en dårlig forældre.


Hvis vi taler om en forælder, der ligesom du er akademiker, så holder dit argument jo ikke. Det er ikke det, at man er kontanthjælpsmodtager, der påvirker barnet negativt, men alle de forskellige faktorer, der fastholder en vis gruppe mennesker på kontanthjælp. Det er ikke i sig selv skadeligt, at forælderen er ledig.

Hvis man er egoistisk på barnets bekostning, er man en dårlig forælder. Der er meget få ting, man er nødt til, det er et spørgsmål om prioritering.


Hvorfor er det interessant, hvad jeg er? Der er da ingen grund til at blive personlig i en generel debat.

Jeg anser en økonomi på kh for skadeligt for et barn. Der er simpelthen for lidt råderum for at skabe en meningsfyldt tilværelse for et barn foruden et hav af andre ting.

Kan et job opnås ved fx at flytte sig geografisk, så er jeg for forældreegoisme.

Realistisk set er det urealistisk, at man skulle kunne gå ledig (og fredet), fordi man ikke kan flytte efter et job i op til 18 år på grund af et barns bopæl.
Reglerne i dag er pænt strenge for at modtage offentlige ydelser og af og til med rette.

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

: 28. sep 2018, 03:16
af Bergen
Mistermor skrev:
hotlips skrev:
Men hvad børn synes der er deres behov og hvad der reelt er i deres interesse i det lange løb er ikke altid det samme.

Der er ikke noget der kan retfærdiggøre at blive i et forhold der får en til at føle sig sølle, og da mindst af alt børnene, for at lære dem at det er helt fint at bruge sit liv med en partner der får en til at føle sådan er da den sikre vej til at vise dem hvordan man nemmest spilder år af sit liv.

Der er stor forskel på at tro man bliver jubel lykkelig og så på at forlange at have et liv uden at skulle dele det med en der får en til at føle sig så luset, og uanset hvor lidt man så fortæller børnene så kan de da sagtens mærke forskel på et par forældre i et dødt forhold og så på hvad de har at give hvis de selv synes de har et godt liv.

Den der med at blive sammen for børnenes skyld har jeg endnu til gode at opleve giver mening, for selvom folk selv mener de gør noget godt så bliver man selvfølgelig præget af at leve sammen med en man faktisk ikke gider, og det bliver altid til at de krummer de tæer når de så endelig er kommet ud på den anden side over at de kunne trække det så langt og stadig bilde sig selv ind at de gjorde noget godt.


Vi er 100% enige i, at børn ikke ved, hvad det har brug for, men kun hvad de har lyst til.

Jeg synes heller ikke, at man skal blive i et forhold, hvis det ødelægger ens liv, og man har det dårligt hele tiden. Jeg opponerer mod argumentet, at barnet er lykkeligt, hvis mor er, - for det er jo ikke sandt. (Jeg har arbejdet over 20 år i daginstitutioner, så jeg har set det gang på gang)

Så jeg synes, man skal vælge skilsmisse med åbne øjne. Vel vidende, at man smadrer sine børns verden. For det gør man. (jeg har selv været der)


Jeg har talt med masser børn jobmæssigt, der har givet udtryk for, at deres liv var bedre efter at forældrene blev skilt. Man kan også smadre et børneliv ved at blive i et dårligt parforhold.

Det kan man såmænd også møde uden at have været 20 år i en daginstitution.

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

: 28. sep 2018, 05:14
af D.itsen
Bergen skrev:
Mistermor skrev:
hotlips skrev:
Men hvad børn synes der er deres behov og hvad der reelt er i deres interesse i det lange løb er ikke altid det samme.

Der er ikke noget der kan retfærdiggøre at blive i et forhold der får en til at føle sig sølle, og da mindst af alt børnene, for at lære dem at det er helt fint at bruge sit liv med en partner der får en til at føle sådan er da den sikre vej til at vise dem hvordan man nemmest spilder år af sit liv.

Der er stor forskel på at tro man bliver jubel lykkelig og så på at forlange at have et liv uden at skulle dele det med en der får en til at føle sig så luset, og uanset hvor lidt man så fortæller børnene så kan de da sagtens mærke forskel på et par forældre i et dødt forhold og så på hvad de har at give hvis de selv synes de har et godt liv.

Den der med at blive sammen for børnenes skyld har jeg endnu til gode at opleve giver mening, for selvom folk selv mener de gør noget godt så bliver man selvfølgelig præget af at leve sammen med en man faktisk ikke gider, og det bliver altid til at de krummer de tæer når de så endelig er kommet ud på den anden side over at de kunne trække det så langt og stadig bilde sig selv ind at de gjorde noget godt.


Vi er 100% enige i, at børn ikke ved, hvad det har brug for, men kun hvad de har lyst til.

Jeg synes heller ikke, at man skal blive i et forhold, hvis det ødelægger ens liv, og man har det dårligt hele tiden. Jeg opponerer mod argumentet, at barnet er lykkeligt, hvis mor er, - for det er jo ikke sandt. (Jeg har arbejdet over 20 år i daginstitutioner, så jeg har set det gang på gang)

Så jeg synes, man skal vælge skilsmisse med åbne øjne. Vel vidende, at man smadrer sine børns verden. For det gør man. (jeg har selv været der)


Jeg har talt med masser børn jobmæssigt, der har givet udtryk for, at deres liv var bedre efter at forældrene blev skilt. Man kan også smadre et børneliv ved at blive i et dårligt parforhold.

Det kan man såmænd også møde uden at have været 20 år i en daginstitution.

Kan I ikke tage jeres meget generelle debat i en anden tråd, i stedet for i denne meget personlige tråd?

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

: 28. sep 2018, 07:33
af Cinderella30
Kaffe skrev:Jeg er i tvivl om, hvordan man kan elske en mand romantisk set og samtidig være frastødt af at have sex med ham.


Jeg skrev, ‘jeg elskede ham’. Selvfølgelig elsker jeg ham stadig på det menneskelige plan og som faren til mit barn. Og håber virkelig, jeg kan få følelserne for ham frem igen i stedet for at det er min ekskollega jeg har i tankerne hele tiden. Jeg ville vitterlig ønske, at det var omvendt.

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

: 28. sep 2018, 09:11
af HappyPaww
Det lyder meget til at det er dødt løb, hvis du aldrig har tændt på sex med din mand - som det lyder til. Så vil det jo aldrig blive bedre.

Du bør - for alles skyld - tage konsekvensen. Hellere nu end trække den længere ud. Og ham den yngre kollega er sådan set irrelevant i det her.

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

: 28. sep 2018, 09:43
af LadyFox
Jeg synes du skal gå. For mig lyder det som om forholdet er dødt, har været det længe - og ikke sådan lige er at rette op på. Men adskild det fra ham den anden, du skal ikke gå fordi du er forelsket i ham den anden, men fordi du og din mand ikke er i stand til at dække hinandens behov, og det er ingen af jer tjent med.

Min ekskæreste og jeg endte i noget af den samme situation, dog uden børn i ligningen og vi havde haft et helt fantastisk sexliv en gang. På et tidspunkt i forholdet var han holdt op med at være den kæreste jeg havde brug for, som fik mig til at føle mig set og jeg var holdt op med at have lyst til sex - og kys og kærtegn fordi jeg frygtede det ville give ham lyst til sex. Det var en ond cirkel, for han mente at hvis sexlivet spillede så ville han få mere lyst til at være der for mig, og jeg mente at hvis han virkelig var på MIT hold så ville sexlysten ikke være røget.
Jeg valgte så at have et sexliv med ham, selvom jeg ikke havde lyst - men det var heller ikke godt nok, for Jeg engagerede mig ikke i det, der var ingen gnist og i virkeligheden var jeg bare en levende bolledukke, fordi jeg kunne virkelig ikke svinge mig op til at være i det - Jeg havde jo virkelig ikke LYST. Ingen fik noget ud af det, og vi kom endnu længere væk fra et velfungerende sexliv.
Ærlig talt, tror jeg ikke at vi ville kunne komme tilbage, uanset hvad - så skulle arbejdet være kommet langt før, på et tidspunkt når man bare der til hvor at man for længst er passeret point of no return.
Jeg elskede min ekskæreste, og det gør jeg sådan set stadig, jeg elskede ham bare ikke som jeg elsker en kæreste. Jeg elsker ham som en god ven, der er en stor del af min historie på godt og ondt, for alle minderne og alt det.

Det er ikke fordi jeg vil sammenligne jer med os 1:1, men det lyder bare ikke til i er der hvor der er så meget at arbejde med, og det lyder til at hvis I skulle arbejde med det så er det et langt sejt træk i skal igennem for muligvis at ende et sted hvor i kan leve med hinanden og det lyder ikke til nogen af jer er der hvor i vil gå helhjertet ind i det, i langtid. Det lyder til at så meget allerede er ødelagt, og hvordan kommer man så tilbage?

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

: 28. sep 2018, 09:49
af FormerlyKnownAs
Hvorfor har det aldrig fungeret seksuelt? Har i forskellige præferencer eller?

Der var en tråd i Lukket forum engang hvor en skrev om at det aldrig havde kørt pga forskellige præferencer. Ved ikke om den blev slettet eller stadig er her

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

: 28. sep 2018, 10:27
af Cinderella30
LadyFox skrev:Jeg synes du skal gå. For mig lyder det som om forholdet er dødt, har været det længe - og ikke sådan lige er at rette op på. Men adskild det fra ham den anden, du skal ikke gå fordi du er forelsket i ham den anden, men fordi du og din mand ikke er i stand til at dække hinandens behov, og det er ingen af jer tjent med.

Min ekskæreste og jeg endte i noget af den samme situation, dog uden børn i ligningen og vi havde haft et helt fantastisk sexliv en gang. På et tidspunkt i forholdet var han holdt op med at være den kæreste jeg havde brug for, som fik mig til at føle mig set og jeg var holdt op med at have lyst til sex - og kys og kærtegn fordi jeg frygtede det ville give ham lyst til sex. Det var en ond cirkel, for han mente at hvis sexlivet spillede så ville han få mere lyst til at være der for mig, og jeg mente at hvis han virkelig var på MIT hold så ville sexlysten ikke være røget.
Jeg valgte så at have et sexliv med ham, selvom jeg ikke havde lyst - men det var heller ikke godt nok, for Jeg engagerede mig ikke i det, der var ingen gnist og i virkeligheden var jeg bare en levende bolledukke, fordi jeg kunne virkelig ikke svinge mig op til at være i det - Jeg havde jo virkelig ikke LYST. Ingen fik noget ud af det, og vi kom endnu længere væk fra et velfungerende sexliv.
Ærlig talt, tror jeg ikke at vi ville kunne komme tilbage, uanset hvad - så skulle arbejdet være kommet langt før, på et tidspunkt når man bare der til hvor at man for længst er passeret point of no return.
Jeg elskede min ekskæreste, og det gør jeg sådan set stadig, jeg elskede ham bare ikke som jeg elsker en kæreste. Jeg elsker ham som en god ven, der er en stor del af min historie på godt og ondt, for alle minderne og alt det.

Det er ikke fordi jeg vil sammenligne jer med os 1:1, men det lyder bare ikke til i er der hvor der er så meget at arbejde med, og det lyder til at hvis I skulle arbejde med det så er det et langt sejt træk i skal igennem for muligvis at ende et sted hvor i kan leve med hinanden og det lyder ikke til nogen af jer er der hvor i vil gå helhjertet ind i det, i langtid. Det lyder til at så meget allerede er ødelagt, og hvordan kommer man så tilbage?


Tusind tak for at dele din egen historie. Og du har ret, og jeg ved det egentlig godt. Jeg ved også, at der nok desværre ikke vil være noget at komme efter hos den anden fyr, og at jeg skal gøre det for min egen/vores skyld. Jeg er bare meget tryghedsmenneske og har været i fast forhold altid. Og min selvtillid og selvværd er pt. i bund, så ikke alene frygter jeg at smadre mit barn. Jeg frygter også at blive ensom specielt fordi jeg vil blive alenemor (og ikke ‘bare’ single). Ved det lyder sølle og jeg har bestemt haft meget bedre selvtillid og selvværd førhen. Men pt. Er jeg altså blevet sådan her.

Re: Gift og håbløst forelsket i kollega

: 28. sep 2018, 10:46
af LadyFox
Cinderella30 skrev:
LadyFox skrev:Jeg synes du skal gå. For mig lyder det som om forholdet er dødt, har været det længe - og ikke sådan lige er at rette op på. Men adskild det fra ham den anden, du skal ikke gå fordi du er forelsket i ham den anden, men fordi du og din mand ikke er i stand til at dække hinandens behov, og det er ingen af jer tjent med.

Min ekskæreste og jeg endte i noget af den samme situation, dog uden børn i ligningen og vi havde haft et helt fantastisk sexliv en gang. På et tidspunkt i forholdet var han holdt op med at være den kæreste jeg havde brug for, som fik mig til at føle mig set og jeg var holdt op med at have lyst til sex - og kys og kærtegn fordi jeg frygtede det ville give ham lyst til sex. Det var en ond cirkel, for han mente at hvis sexlivet spillede så ville han få mere lyst til at være der for mig, og jeg mente at hvis han virkelig var på MIT hold så ville sexlysten ikke være røget.
Jeg valgte så at have et sexliv med ham, selvom jeg ikke havde lyst - men det var heller ikke godt nok, for Jeg engagerede mig ikke i det, der var ingen gnist og i virkeligheden var jeg bare en levende bolledukke, fordi jeg kunne virkelig ikke svinge mig op til at være i det - Jeg havde jo virkelig ikke LYST. Ingen fik noget ud af det, og vi kom endnu længere væk fra et velfungerende sexliv.
Ærlig talt, tror jeg ikke at vi ville kunne komme tilbage, uanset hvad - så skulle arbejdet være kommet langt før, på et tidspunkt når man bare der til hvor at man for længst er passeret point of no return.
Jeg elskede min ekskæreste, og det gør jeg sådan set stadig, jeg elskede ham bare ikke som jeg elsker en kæreste. Jeg elsker ham som en god ven, der er en stor del af min historie på godt og ondt, for alle minderne og alt det.

Det er ikke fordi jeg vil sammenligne jer med os 1:1, men det lyder bare ikke til i er der hvor der er så meget at arbejde med, og det lyder til at hvis I skulle arbejde med det så er det et langt sejt træk i skal igennem for muligvis at ende et sted hvor i kan leve med hinanden og det lyder ikke til nogen af jer er der hvor i vil gå helhjertet ind i det, i langtid. Det lyder til at så meget allerede er ødelagt, og hvordan kommer man så tilbage?


Tusind tak for at dele din egen historie. Og du har ret, og jeg ved det egentlig godt. Jeg ved også, at der nok desværre ikke vil være noget at komme efter hos den anden fyr, og at jeg skal gøre det for min egen/vores skyld. Jeg er bare meget tryghedsmenneske og har været i fast forhold altid. Og min selvtillid og selvværd er pt. i bund, så ikke alene frygter jeg at smadre mit barn. Jeg frygter også at blive ensom specielt fordi jeg vil blive alenemor (og ikke ‘bare’ single). Ved det lyder sølle og jeg har bestemt haft meget bedre selvtillid og selvværd førhen. Men pt. Er jeg altså blevet sådan her.

Det kan jeg helt vildt godt kende det der. Da jeg gik var min selvtillid og selvværd også helt i bund, det var kommet igennem forholdet, ikke fordi min eks var en skurk, eller på nogen måde prøvede at pille mig ned, det var mere mig selv der havde pillet mig selv ned fordi jeg jo godt kunne se jeg var blevet både hende den sure, hende der ikke gik, hende der gik for meget på kompromis, hende der valgte at være magelig frem for glad. Når jeg fandt mig i for meget (i forhold til hvordan jeg gerne ville leve), hver gang min ekskæreste ikke prioriterede mig og jeg valgte at leve med det fortalte jeg jo egentlig mig selv at jeg ikke havde fortjent mere end det - og hvis man siger noget mange gange, så bliver det jo sandt. Måske du kan kende noget af det selv?

Da jeg gik blev det både bedre og værre, den dårlige selvværd blev der stadig, oven i det fik jeg røv dårlig samvittighed og følte at jeg nærmest havde ødelagt min ekskærestes liv, både ved at gå man også de sidste par år af forholdet - og det var nok det hårdeste. Men.. Jeg mim sjæl blev lettere, det føltes fantastisk at slippe for alt den ballade i hverdagen, at mit humør ikke længere var styret af et forhold der ikke længere fungerede. Det gode var faktisk langt bedre end det dårlige, oh nu et år senere et det rigtig rart.
Jeg siger ikke det bare er en dans på roser at gå fra en partner hvor det ikke fungere, og man ikke skal dele med både svære følelser, ensomhed osv. Og da slet ikke når der er et barn indblandet. Men i forhold til at bruge yderlige 1-5-10 år mere i et forhold der ikke fungere?
Jeg gætter bare på du er der hvor du allerede ikke tror på i et sammen resten af livet :)