forholdet er slut. Jeg er forvirret

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Alenefyr
Indlæg: 16
Tilmeldt: 10. okt 2018, 08:52
Kort karma: 6
Likede indlæg: 11

forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf Alenefyr » 10. okt 2018, 09:14

Hej alle - her kommer en laaaaaaaaaang smøre. Hvis nogen af jer læser det må i meget gerne komme med indput. Uanset hvad de skulle være.

Her er min situation:

Jeg er lige blevet single efter ca. 4.5 år med min drømmekvinde.
Hun ville ikke mere. Her kommer en forklaring og forløb op til. Skal gøre hvad jeg kan for at forklare mig.

Hun: spontan, smukkere end smuk, sød ved alle, god til børn, en perfekt mor i fremtiden, feminin, glad for sex. Stædig. 27 år
Ham: stille, rolig, følsom, glad for sex. Sød ved alle, stædig. ubeslutsom. 33 år
Og meget meget mere for os begge. Hun er hvertfald drømmekvinden på alle parametre.
Vi har samme smag inden for rigtig rigtig mange ting. Vi vil begge de store ting i livet.
Hun er kun min nummer 2 pige i mit liv. Jeg var hendes nr. 15 eller sådan noget. Den eneste der har holdt mere end 2 år. Det synes jeg siger en del om hvor seriøs det har været.


For 2.5 år siden begyndte vi at kigge på hus. Vi var sikre på vi skulle være sammen resten af vores tid. Vi var begge interesseret i at stifte familie. Huset lå i et perfekt rolig og børnevrigt kvarter med indkøb, skole, bønehave og alt hvad der til hører i gå afstand. Vi var på ferie i sommerhus da vi begyndte at kigge. I den ferie spillede hun en sang for mig fordi hun var bange for at jeg nogen gange ikke elskede hende nok. Jeg har aldrig elsket en så meget.
Vi tog ud og så på huset og vi faldt begge for det og så alle muligheder og prisen kunne vi netop også være med på og så var det nærmest nyt. Solceller på den gode aftale. Genvækst og hvad ved jeg. Store værelser både til børn og kontor.

i får så papir på plads og får købt drømmehuset. Hun har siden hen sagt mange gange at nu hænger jeg på hende i de næste 30 år. Efter godt 2 år i huset påbegynder familie forøgelsen. Vi prøver og prøver men har intet held. Vi får hjælp og stadig intet held. Det eneste min kæreste tænker på i de dage er at hun vil være gravid og det vil jeg også men tænker det skal nok komme hvis vi bare tager den med ro, men sex bliver til sidst en pligt ingen af os havde lyst til. Til sidst bliver det for meget for os og hende så hun vælger at starte i noget terapi først på året i år, for at få styr på de tanker og når hun engang var færdig så ville vi stå stærkere på den anden side. Dagene og ugerne går. Jeg hører ikke om hvad der forgår til terapien og da vi ikke har været fysisk i noget tid begynder det at trænge sig på ved mig. Jeg forstår ikke hvorfor der intet sker. Heller ikke rigtig kyssen. Hun fortæller så at hun har snakket med sin terapeut om at det nok er bedst ikke at dyrke sex osv i noget tid for at hun nemmere kan komme væk fra tankerne. Jeg går 100% med til det for jeg er der for hende og som en dug for solen forsvandt mit behov for jeg ville gøre alt for hende. Tiden går igen. Hun kommer meget hos sin terapeut og de kommer ind på andre ting fra hendes barndom og hvem hun egentlig er. Hun har aldrig kunne græde og vise følelser og det skulle hun lære sig selv at det er ok hun også er ked af det. I Juni må det være i år, bestiller vi en rejse syd på hvor vi bare skulle slappe af og hygge os. Det ville nok være godt lige at komme lidt væk fra det hele. Under terapi forløbet fik jeg meget lidt at vide om hvad der foregik. Men fik at vide at jeg skulle med engang så jeg kunne få en forståelse for hvad der skete. Det kom jeg aldrig.

Hun trækker sig mere og mere væk. Der er ingen røren og kyssen og intet intimitet. Jeg går i noget der føles som måneder og bare venter og venter. Jeg måtte næsten ikke engang være ved siden af hende med mindre vi skulle sove. 2 gange tog jeg endda væk i henholdsvis en weekend og en uge for at give hende plads og ro. Jeg snakkede med min søster om det fordi jeg ikke anede mine gode råd. Hun sagde nogle ting som gjorde jeg igen fik fornyet energi og tro på det hele. Det sagde jeg så til min kæreste og havde 2 ting jeg lovede hende jeg nok skulle gøre. Give hende plads til sig selv.

Lad være med at kræve kys og kram, lad hende komme til mig hvis hun fik lyst. Der var vidst en 3. ting som jeg desværre simpelthen er i tvivl om pt hvad var. Men jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at overholde det jeg lovede og hun fik tid og ro til at arbejde med sig selv for hendes hoved kørte rundt med tanker. Hun kunne ikke både tænke på sig selv og så også mig. Jeg får ud af hende et par gange at hun er i tvivl om hvad hun vil i fremtiden og om hun vil mig og om jeg passer ind. Det gør mig selvfølgelig ked af det men jeg kæmper videre. Sidder for mig selv. Giver hende ro. Selvom det er så skide svært så ved jeg godt at hun selvfølgelig vil mig. En dag bliver det til sidst for meget og jeg er simpelthen nødt til at vide om jeg er købt eller solgt. Hun fortæller så at det heller ikke er fair at holde mig hen længere og siger så at hun sidst hun var hos sin terapeut skulle tænke over hvilke værdier der var vigtige for hende i en partner. Der kom hun frem til 3. Ambitiøs (eller hvert fald bare glad for sit job) Højt selvværd og at hun gerne vil at hun ikke altid skulle træffe alle beslutninger. Det har hun nu heller ikke altid gjort men jeg kan godt se hvad hun mener og det er også ganske berettiget. Jeg siger at det er ting jeg sagtens kan og er villig til at gøre noget ved. Hun skal bare give mig tiden til det.

Men hun er så ked af jeg ikke er glad for mit job og ikke fortæller glædeligt om det. Men jobs er jo bare midlertidig. Jeg var forinden allerede igang med at søge nyt inden denne dag. Jeg kunne sagtens lade være med at snakke om mit job hvis det betød så meget for hende og så bare søge intensiv efter nyt og bedre. I dag faktisk dagene efter blev jeg forflyttet til en anden afdeling hvor jeg faktisk er glad for at være nu.

Mit selvværd har været et problem hele mit liv. For et par år siden sagde hun og mine forældre at de synes jeg burde snakke med en terapeut omkring det og få noget hjælp. Jeg blev så såret og ked af det fordi jeg følte det var et nederlag. Jeg fik aldrig gjort noget ved det. Jeg lovede hende her til sidst at jeg nok skulle og havde nok sagt det i en måned uden at handle på det. Men jeg tror bare at jeg ville vente til hun var færdig med sit forløb så jeg kunne være der for hende. Men hun følte ikke jeg stod ved det jeg sagde fordi jeg ikke gik igang med det samme. Jeg er nu gået igang med det.
Jeg har tit joket med når hun skulle i byen med veninderne at nu skulle hun ikke finde en der var bedre. Fordi jeg nok inderst inde godt vidste udseende var vi uligevægtige. Og det har nok gjort mig usikker i nogle situtaioner men også stolt i andre. Her til sidst blev jeg så seriøst med at gøre noget ved min vægt i stedet for at beklage mig over det og trænede intensiv i de 2 uger ind til det så sluttede. Jeg var klar på at gøre noget ved det.

Hun har altid når vi har været på ferie eller andet været den der har træffet en beslutning. Det er ikke fordi jeg som sådan ikke vil træffe en beslutning men jeg elsker så meget at jeg hellere vil have vi gør noget som jeg ved gør hende glad eller hun kan lide. Så skal jeg nok følge med. Men hun har åbenbart så gerne ville have at jeg bare tog styringen noget mere. Det har hun også altid sagt at hun skal nok sige fra hvis det er noget hun ikke vil. Men så er der altid et eller andet inden i mig der siger mig at det alligevel bare er for min skyld. Og hvis der er noget jeg ikke duer til så er det at folk gør noget for min skyld. Om det er kærester, familie, venner, kolleger. Jeg har det så dårligt med det. Derfor har jeg så svært ved at tage en styring og som jeg nu også snakker med min terapeut om.

jeg sagde så til hende at de her ting kunne jeg jo godt lave om på hvis hun bare ville give mig tiden. Jeg stod jo ved hendes side i lang tid og anede ikke hvad det hele ville ende i. Accepterede ingen kys og sex og at jeg intet fik at vide. Jeg trode på det bedste.

så sagde hun at der har altid været problemer i vores forhold og sex har aldrig fungeret.
Ja der har været tåbelige situationer hvor vi har diskuteret over åndsvage ting fordi vi begge er stædige. Der kunne også gå "nu har jeg gjort det, så kan du godt gøre dette" i den til tider. Når jeg tænker tilbage kan jeg godt huske enkelte uheldige episoder hvor jeg ubevidst har såret hende og jeg har været ulykkelig over det. Og i og med hun aldrig har kunne vise følelser så har det nok bare hobet sig op.

Sex der aldrig har fungeret kan jeg slet ikke se mig enig i. Vi har udforsket meget og rykket fælles grænser en del gange.
Ja der har været en del gange hvor jeg desværre har skudt den af for hurtig. Måske for tit. Selv efter 4.5 år kunne jeg få præstationsangst for hende. Fordi det er så vigtig for mig at det var godt for hende og så går det jo galt. Hun har altid sagt det er ok og har nok må jeg indrømme trøste mig en gang for meget da en hurtig udløsning, samtidig med at man kun vil gøre det bedste for sin partner krydret med følsom type har givet adgang til tårer. Har aldrig følt mig mindre mandig.
Jeg synes bare at med alle andre gode lange og frække sex stunder at det bare gør op for det.

endes job og ambiotner kræver mange timer af hende og det har jeg ikke altid været for god til at forstå. Jeg har nok presset mine egne behov om mere samvær ned over ørerne på hende. Jeg skubbede hende også lidt til at tage chancen på et 8-16 job fordi hun også var lidt kørt surt i sit sidste job og var blevet røvrendt på sin vis. Jeg var helt klar til at støtte hende i at hun skulle tilbage til sit gamle fag med mange timer. For jeg kunne godt se at det gjorde hende ikke lykkelig at have et 8-16 job. Det fortalte jeg hende også men det ville hun ikke rigtig tro på tror jeg.

or godt et par år siden ikke lang tid efter vi flyttede ind i vores drømmehus. Døde hendes søsters mand pludselig. Han efterlod sig 3 børn. I den tid op til og efter havde alle det svært. Vi har fra den dag han blev indlagt skulle tage os af de 3 børn. Være stærke og ikke vise dem vi var kede af det. Samtidig med at tankerne kørte på søsteren og manden på hospitalet. Min kæreste påtog sig nærmest ansvaret for børnene og søsterens veg og vel. Hun flyttede med der ud til søsteren den første måned for at hjælpe og prøve at holde dem igang. Jeg stod ved hendes side hele vejen igennem. Kom ud og hjalp når jeg kunne. Brokkede mig ikke over det. Tog børnene til mig som var det mine egne i de svære dage lige før og efter hans død.

så nu sidder jeg tilbage efter 2 måneder som single og forstår ikke hvorfor vi er her i dag. Hvorfor hun ikke ville give mig en chance efter snart 5 år på at ædnre på et par ting. Hun vil ikke lave mig om. Jeg har sagt til hende at det er ikke at lave mig om. Det er en hjælp til at jeg bliver en bedre udgave af mig. Jeg har aldrig været gode til at passe mine venner og har mest sat hjemme. Det er jeg også begyndt at gøre meget mere ved.
Efter 2 måneder savner jeg hende stadig så forfærdelig meget. Elsker hende stadig mere end noget andet. Har indset ting jeg har sagt eller gjort var forkert. Har fuld forståelse for nu hvad det vil sige at gøre hende 100% lykkelig. Jeg vil så gerne vise hende at jeg kan være den hun gerne vil have uden at jeg ændrer mig som person. At vi har så mange dejlige oplevelser igennem de år. Vi har været ude at rejse 10 gange. Været til koncerter, til standup osv osv.

Det her var noget af en omgang. Det kan godt være det bare er super rodet eller jeg har glemt et eller andet. Det er ikke meningen nogen skal fremstå som skurk eller helt.
Jeg har bare brug for lige at belaste andre end min familie med mine tanker.

Jeg ville bare sådan ønske hun ville give mig en chance for at vi kan få det drømmeliv sammen som vi var så sikre på for bare et år siden. Jeg anede ikke at de her ting var noget der var så vigtig for hendes lykke. Jeg havde nok brug for en form for ultimatum. Hvis du ikke begynder på det og det og det som du har sagt så ved jeg ikke hvor længe jeg kan blive ved. Det havde givet mig et stort spark bag i og igang. Det er jeg sikker på.

Jeg ved hun allerede så småt dater en ny for hun var hurtig på weekend tur til kbh med en som der ikke kom navn på og blev ringet op sidst jeg var forbi med en sidste ting af hendes som vi glemte lå i min bil. Der kom heller ikke et navn på men jeg blev nævnt ved navn til vedkommende. Og det kan gøre mig ked af det for hun sagde hun skulle ikke ud i et nyt forhold for hun skulle arbejde med sig selv og finde ud af hvem hun var og hvad hendes plads er. Som hun også gjorde de sidste par måneder op til bruddet. Men alligevel er der en ny på vej ind i billedet. Jeg har set hun har tagget en på fb med at skulle invitere ud og spise og sådan. Jeg tror bevidst nu her at hun skåner mig fordi hun ved jeg er ekstrem hårdt ramt, ved ikke bare at sige at hun har mødt en ny.

Jeg er bare så sikker på at vores historie ikke er slut. Jeg tænker på hende konstant og kan hele tiden komme til tårer ved det mindste. Om det er en sang i radioen. En sang i mit hoved jeg kan en strofe af. En tom stol hos mine forældre, et tomt forsæde i bilen. Når jeg er på arbejde og der er stilstand. Så kører mit hoved konstant. Jeg ønsker ikke at skubbe hende væk men er så bange for hvis jeg ikke gør noget så forsvinder hun lige så stille til en anden.

Skal jeg gøre noget ? Skal jeg ikke gøre noget ? Vil det hjælpe noget ? Jeg drømmer konstant om at hun skriver til mig hun vil ses og hun har fortrudt. Det sker aldrig. Det ved jeg.
Jeg er så ked af det. :(
Senest rettet af Alenefyr 13. maj 2019, 19:17, rettet i alt 1 gang.
0
Brugeravatar
Pax Romana
Indlæg: 1490
Tilmeldt: 5. sep 2017, 10:15
Kort karma: 191
Likede indlæg: 4072

Re: forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf Pax Romana » 10. okt 2018, 10:55

Det er svært at glemme den person, man troede, at man skulle tilbringe resten af sit liv sammen med. Måske så man det komme, eller måske gik det godt, før hun pludselig brød nyheden til dig. Uanset hvad er smerten, der er forårsaget, en smerte, som man ikke kan forklare, før man oplever det selv.

Når du giver hele dit hjerte og sjæl til kærligheden i dit liv og så svigtes, kan man hurtigt få den tanke at det er umuligt at fortsætte med at leve. Hvis du ikke fik en god afslutning på forholdet, kan det være sværere at gå videre, men for at være ærlig, så er smerten stadig den samme, selvom du fik den afslutning. Sagen er, at hun besluttede at gå, og årsagerne kan man ikke rigtigt bruge til noget. Den sværeste del er, at du ikke kunne forestille dig være uden hende, og når virkeligheden rammer dig og hun ikke længere er ved din side, så er der en del af dig som mangler.

Efter sammenbruddet vil din familie og venner fortælle dig, "Hun fortjener dig ikke" eller "Bare gå videre", og det fortsætter i samme dur. Du ved, at du skal videre, men det sker ikke over natten, og det er normalt. Ingen kan bestemme, hvor lang tid du skal komme over nogen og gå videre. Alle har deres eget tempo, så tag den tid som du har brug for.

Smerten vil holde fast i et stykke tid, men det bliver bedre lidt efter lidt. Du skal bare have håb og tro, at det hele skete af en grund. Selvfølgelig vil det tage sin tid at få den tankegang. Det er svært at acceptere, at den person, du troede var "den ene", bare kunne forlade dig og så fortsætte sit liv. Hun kunne have været din første, anden eller tredje store kærlighed, men den måde du følte for den person, er noget du kun kan føle, og jo mere du hengiver til den person, jo sværere vil det være at give slip og fortsætte.

Måske vil du ikke kunne glemme hende i meget lang tid, men det er ok, fordi hun var en stor del af dit liv, og jeg vil sige, at det ville være unaturligt at kunne glemme hende helt. Så vær ikke hård ved dig selv, fordi der kommer en dag, hvor du ikke længere vil føle smerten. Du vil have dage, hvor du tænker på hende, men det bliver ikke længere smertefuldt. Det bliver et minde. Men jeg skal være ærlig, det kommer ikke til at være en let tur. Vejen vil til tider være ujævn, men du kan kun komme til din destination ved at bevæge dig fremad.

Du har min fulde sympati.
Stor hilsen, fra en som selv har været der. :wave:
15
Those are my principles, and if you don't like them... well, I have others.
Life begins at the end of your comfort zone.
I don't know where I'm going, but I sure know where I've been.
Alenefyr
Indlæg: 16
Tilmeldt: 10. okt 2018, 08:52
Kort karma: 6
Likede indlæg: 11

Re: forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf Alenefyr » 10. okt 2018, 11:55

Tak fordi du tog dig tid til at læse hele den smøre :)

Det jeg nok tænker ved at få nogle årsager er ting som jeg måske kan tage med ind i næste forhold eller hvis det usandsynlige skulle ske at jeg kunne komme tilbage. Men det kan godt tænkes det i sidste ende ikke gør det nemmere. Jeg hader bare at jeg ikke kender svaret 100% uvisheden plager mig konstant.

Jeg har elsket hende mere end hende jeg var sammen med før som endda varede 9 år.
Jeg kan konstant se hendes smil og blå øjne foran mig. Jeg kan simpelthen ikke slippe hende.
Jeg synes bare jeg har gjort så meget for hende og os..gået igennem tykt og tyndt for hende og med hende. At det slet ikke betyder noget i det store billede har jer nok bare svært ved at acceptere. At man så stopper det på grund af ting der kan fixes med tiden. Den kamel har jeg nok bare svært ved at sluge.
Er bange for at komme ud og date igen for hvad hvis den næste også bare dumper mig inden jeg kan nå at gøre noget hvis jeg gør noget forkert.

Og selvom hun forlod mig tænker jeg på om hun mon har fundet den eneste ene eller om han pludselig heller ikke er god nok eller om hun bliver dumpet. Hun har altid været den der har forladt kærester og har aldrig prøvet det omvendt. Alligevel var jeg sikker på vi skulle blive gamle sammen og se verden sammen. Selvom jeg som skrevet kunne frygte hun pludselig fandt en bedre. Som hun måske har gjort. Aner ikke hvor længe de har skrevet og om hun vitterlig først begyndte på at kigge efte andre efter bruddet fordi hun respekterede mig. Jeg håber. Men jeg ved det ikke.
0
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 4137
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 1136
Likede indlæg: 16358

Re: forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf vibbsen » 10. okt 2018, 12:02

Først : Det er altid hårdt når den man elsker forlader en. Og 2 måneder er i den sammenhæng INGENTING. Du sørger stadig. Og det skal du give dig selv lov til. Jeg føler dybt med dig. Vi har alle stået der hvor du står nu. Og det STINKER.

Og så til den barske sandhed. Hvis man bliver forladt uden at føle sorg, så er det fordi man egentlig allerede har været mentalt tjekket ud. Men det samme gør sig altså også gældende hvis man forlader uden at føle sorg.
Når din ex synes at være kommet relativt hurtigt videre og sågår allerede er begyndt at date igen. Så er det fordi hun forlængst har været tjekket ud af jeres forhold, sådan mentalt. Og det synes jeg egentlig også din beskrivelse tyder på. Ud af det du skriver læser jeg faktisk at hun har været tjekket ud i lang tid. Hun har måske bare ikke vidst det. Eller har villet indset det.

Du har tydeligvis ikke været tjekket ud af jeres forhold mentalt. Det fremgår tydeligt. Faktisk så synes jeg at du har været en uendelig tålmodig mand. Som har givet hende virkelig meget plads. Kærlighed gør nogen gange blind. Og gør at vi er villig til at affinde sig med de mest utrolige ting. Fordi vi elsker. Og når så realiteterne rammer. Så går vi lige i gulvet.
'
Og det er der hvor du er nu. Og det er her hvor du er nødt til at indse en ting : Du vil aldrig kunne ændre dig nok til at hun vil kunne tjekke ind i jeres forhold igen. Uanset hvor meget du prøvede. Jeg læser faktisk at du er villig til at nærmest slå knuder på dig selv for at blive det hun gerne vil have....Lad være med det. Det vil aldrig lykkedes. Det eneste du vil få ud af det er en version af dig selv som reelt ikke er helt ægte. Ambitioner og selvværd er ikke noget vi skal arbejdet på for andres skyld. Det er noget vi skal arbejde på for vores egen skyld. For at VI får det bedre med os selv...Ikke for at please en partner.....Og den der med at træffe beslutninger....Beklager....Den går altså 2 veje....Men ikke brokke sig over at den den anden ikke træffer beslutninger, hvis man bare selv gør det istedet uden at sige noget..Hvis man ikke åbner munden og beder om at få "hjælp" i beslutningsprocessen..Det er sgu lidt søgt..Især ikke hvis det - som jeg faktisk er tilfældet med dig - i bund og grund handler om, at det der besluttes måske ikke betyder så meget for en, og at man derfor gerne træder til side, og lader den anden træffe en beslutning som gør vedkommende glad...
Jeg er på 20. år sammen med en skøn mand som sgu heller ikke er den store beslutningstager....Han definerer det faktisk som at "når det gælder ting som ikke betyder så meget for mig, så er jeg helt OK med at lade sig styre. For så bliver det en den løsning som du er gladest for. Og er du glad så er jeg glad". Men det stiller så også store krav til mig om at åbne munden hvis jeg har brug for hjælp i beslutningsprocessen...Jeg kan ikke call'e "Passivitetskortet" hvis jeg ikke siger noget. Man kan altså både sig fra i forhold til andres beslutninger. Men også i forhold til at skulle træffe beslutninger.

Jeg ved godt at det er lidt barskt at sige : Men du kan godt glemme alt om at få hende tilbage. Det kommer ikke til at ske. Så den tanke skal du slå ud af hovedet. Brug den tid du skal på at sørge. Det er OK. Også hvis det betyder at du i en periode er virkelig ynkelig og svælger i selvmedlidenhed og græder hver gang du hører en bestemt sang. Ser en fugl. Eller passerer en på gaden som har den samme jakke som hende (OK...det sidste kan måske blive et problem hvis hun f.eks. går i Tøj fra H&M eller Vero Moda..Så skal du nok undgå shoppingcentre og større menneskemængder så du ikke bliver kendt som "Den grædende mand".)
Og herefter skal du så koncentrerer dig om at blive en version af "alenefyr Single version 1.0" som du er glad for. DU skal være den version af DIG som DU føler du kan stå inde for. Det er DET selvværd handler om. At kunne lide sig selv i den version man nu er..At man accepterer sig selv. Og hvis det betyder at du ikke er specielt ambitiøs og er OK med at følge hvad andre vil...Jamen så til helvede med alle andre... Hvis du tilfreds den version du er og står ved at det synes DU er den bedste version, jamen så følger der automatisk selvværd med. Helt gratis.

Jeg ved ikke om ovennævnte giver nogen form for mening....Hvis ikke så kan du bare vælge at scolle over....Det er muligvis bare rablings fra en skør husmor som tester sin nye medicin.....Jeg kan ikke rigtig læse om du allerede går i noget terapi...Men hvis ikke så tænker jeg at du måske ville kunne få god gavn af det som hedder ACT kognitiv terapi....Du er meget velkommen til at sende mig en PB hvis du vil vide mere...Jeg har selv et længere forløb af den type bag mig. Og det har gjort rigtig meget for mig i forhold til at definerer og accepterer min version " af mig"
27
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof
Brugeravatar
Pax Romana
Indlæg: 1490
Tilmeldt: 5. sep 2017, 10:15
Kort karma: 191
Likede indlæg: 4072

Re: forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf Pax Romana » 10. okt 2018, 12:20

"Det er bedre at have elsket og have mistet end aldrig at have elsket"
Det opdager man med tiden.
6
Those are my principles, and if you don't like them... well, I have others.
Life begins at the end of your comfort zone.
I don't know where I'm going, but I sure know where I've been.
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 4137
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 1136
Likede indlæg: 16358

Re: forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf vibbsen » 10. okt 2018, 12:27

Pax Romana skrev:"Det er bedre at have elsket og have mistet end aldrig at have elsket"
Det opdager man med tiden.


Og når vi er ved "flosklerne" så "Læger tiden alle sår"

Det er også en af de ting man med tiden opdager.....

Faktisk så er der en del af disse "floskler" som er 100 % korrekte....Hvilket måske er en af de vigtigste opdagelser man gør med tiden...
5
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof
Brugeravatar
sansera
Indlæg: 827
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:30
Kort karma: 94
Likede indlæg: 3162

Re: forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf sansera » 10. okt 2018, 14:56

Jeg tror, at du er nødt til at indse, at hun ikke længere elsker dig. Og det ved jeg godt er hårdt skrevet, men det her handler ikke om noget, som du kan gøre eller ændre. Får det handler om, at hun ikke vil dig.

Og det gør ondt. Vandvittigt, sindssygt ondt. For hendes ændrede følelser ændre jo ikke dine. Men hvis du respektere hende, så respektere du også, når hun diger at det er slut. Tro mig, du høre om det, hvis hun skulle skifte mening.
Giv dig selv tid. Vær ked af det, gal, opgivende og alt det andet, som følger med et brud. Men gør dig selv (og hende) den tjeneste, at du acceptere det. Alt bliver lettere derfra.
5
IrmaPigen
Indlæg: 7786
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 971
Likede indlæg: 12438

Re: forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf IrmaPigen » 10. okt 2018, 15:12

Tja, man kan ikke rigtigt ændre på andre mennesker og tvinge dem til at elske en.

Jeg synes i øvrigt hun har været en røv over for dig. Man behøver ikke halve år uden sex, nærhed og nogen for for kærtegn for at "få plads".

Jeg kan godt forstå du føler dig bedraget. Hun har benhårdt lukket dig ude og løjet om hendes motiver til at gøre det. I virkeligheden ville hun jo nok bare ud af forholdet men ville gerne bare lige være sikker. Så ingen tvivl om, hun har holdt dig for nar.
9
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 16880
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 1068
Likede indlæg: 20970

Re: forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf Misantropen » 10. okt 2018, 15:16

Nogle gange skal der ske alvorlige ting før man vågner op og indser at ens liv kører på autopilot.

Det er en frygtelig følelse du sidder med og frygteligt at være i en situation hvor det pludselig går op for en at man har udviklet sig forskelligt. Desværre er det ofte også for sent at rette op på.

Det er let at dunke sig selv oveni hovedet over alt det man kunne eller burde have gjort, men det gør ingen forskel på udfaldet nu. Du kan bruge de erfaringer fremover og vise hende og dig selv at du kan være god ved dig selv m.m. Selvom I ikke skal være et par har du stadig et liv at leve.
1
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 4601
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 1469
Likede indlæg: 11937

Re: forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf Viskelæder » 10. okt 2018, 16:43

Jeg er også ked af det på dine vegne. Jeg synes, du lyder enormt omsorgsfuld, rummmende og som et godt menneske. Det er tydeligt, at du virkelig har forsøgt at gøre alt, hvad du kan. Du fortjener ikke at opleve det her og at skulle have det dårligt.
Men jeg må også sige noget, som kommer til at lyde meget barskt:

Du lyder som en vatnisse.

Det skriver jeg ikke for at være ond og sparke til en, der ligger ned. Jeg skriver det, fordi du bruger rigtig meget (forståeligt!) energi på at sidde tilbage og tolke på, hvad der gik galt, og hvordan du kan ændre dig for at tilfredsstille hende og vinde hende tilbage. Og jeg læser netop det som problemet.

I hele dit parforhold har alt handlet om hende i en sådan grad, at det lyder, som om du ikke bare er en dørmåtte, du ligger 20 meter under dørmåtten. Og kvinder gider ikke have sex med eller være kærester med dørmåtter.
Vi forelsker os i hinanden og engagerer os i hinanden, fordi den anden part brænder for ting, har holdninger, meninger, mål, drømme, og dette drager os mod hinanden. At den anden part mener, føler og gør ting, som fascinerer og interesserer os. Når den anden part ikke giver udtryk for egne holdninger, drømme, mål osv., så vil de fleste lige så langsomt miste interessen, fordi det bliver intetsigende. Når man langsomt mister interessen, kæmper man med skyldfølelse og irritation, og man bemærker, at den anden part da heller aldrig træffer en beslutning og tager styringen, og så er der pludselig skabt et mor-barn-forhold. Og igen - kvinder gider ikke have sex med eller være kærester med deres børn.

Nu er jeg ret hård ved dig, det ved jeg godt.
Men din ekskæreste er også en kegle. Hun har været lige så meget med i at sætte dette mønster op, som du har, og hun lyder til ikke at have været fair overfor dig eller ærlig og anerkende, at du blot har handlet ud fra din kærlighed overfor hende.

Men nu skal du igennem dette brud og denne proces, og jeg tror virkelig, du skal arbejde med, hvem DU er, hvad DU brænder for og vil med dit liv. Om det så er at køre rundt på en havetraktor og slå græsset ved en skole (jeg har altid tænkt, det må være et dejligt arbejde), så er det fint, bare det er det, DU vil og brænder for.
Få noget engagement, noget ambition, nogle nosser. Find ud af hvem du er og vær DIG og hold fast i at være dig. Du virker som et rigtigt sødt menneske, og jeg ønsker dig det bedste.
21
Summer
Indlæg: 996
Tilmeldt: 18. jun 2017, 20:45
Kort karma: 47
Likede indlæg: 1314

Re: forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf Summer » 10. okt 2018, 17:00

Jeg vil først og fremmest sige at der skal være to til en tango, forstået på den måde, at hun også selv har lavet fejl i jeres forhold. Dog tror jeg ikke på, uanset hvor højt man elsker hinanden og hvor godt forholdet er, at man ikke kommer til at lave fejl og såre hinanden. Der er ingen af os der er perfekte og fejlfri, så sådanne ting vil ske.
Men jeg må indrømme, at det skærer mig i øjnene at hun remser op med hvad hun er træt af/vil have anderledes, men hun har jo ikke - som det fremgår i teksten - nævnt nogle af disse ting før det ligesom var for sent. Der havde pigebarnet altså selv et ansvar ift. at fortælle dig om disse ting og tag en god snak med dig omkring det. For hvordan skulle du dog på nogen måde kunne vide, at din ekskæreste gerne ville have at du tog styringen lidt mere, når hun ikke fortæller dig, at det er det hun gerne vil have.

Som der allerede er blevet nævnt herinde, så tror jeg det bedste du kan gøre for dig selv og i din proces i henhold til at komme videre, at du må indse at hun ikke elsker dig mere og ikke vil komme tilbage. Og det er skide hårdt for at sige det mildt. Det er hårdt at blive forladt af en man elsker og som man har set en fremtid med. Derfor må du også give dig selv tid til at hele og komme videre med dit liv - for en dag vil du være ude på den anden side, også selvom du måske slet ikke kan forestille dig det nu og her.
1
Brugeravatar
Honningprut
Indlæg: 980
Tilmeldt: 7. sep 2015, 10:17
Kort karma: 143
Likede indlæg: 1906

Re: forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf Honningprut » 10. okt 2018, 18:32

Jeg tænker, at hvis man fuldstændig sætter sig selv på stand-by i et forhold for at tilgodese og tilfredsstille den andens behov, så går man fuldstændig selv i stå og udvikler sig ikke sammen med den anden i forholdet. Du lyder som en omsorgsfuld og støttende mand, der fuldstændig har glemt sig selv.

Det der med at hun allerede har fundet en anden er en helt naturlig tanke for dig at have. Sandheden er, at det faktisk ikke komme dig ved, om hun er i København af ren interesse, eller om hun har fundet en kæreste derover. Jeg ved godt at det gør ondt. Det gør så forbandet ondt. Men jo mere du tænker på det, jo værre bliver det faktisk.

Hvis hun virkelig elskede dig, så ville hun ligesom du har gjort, give dig tid og plads til at udvikle dig sammen med hende, men det virker det faktisk ikke som om hun har gjort.

Jeg håber det bedste for dig.
5
Jeg sætter nutids-r som det passer mig :fløjt: :slem:
Alenefyr
Indlæg: 16
Tilmeldt: 10. okt 2018, 08:52
Kort karma: 6
Likede indlæg: 11

Re: forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf Alenefyr » 11. okt 2018, 07:39

Tak til alle for jeres tid og jeres svar :)

Jeg er begyndt at gå ved en terapeut af den årsag at jeg har lavt selvværd og ikke tror jeg er god nok. Selv med en kæreste der aldrig har sagt jeg ikke var god nok, altid har sagt jeg så godt ud og var ligeglad med om jeg ikke var særlig fit. Så har jeg alligevel altid den tanke at jeg i virkeligheden ikke var helt god nok til hende. Jeg tror så lidt på mig selv til tider at nogen som helst ros af mit udseende og det jeg gør, tror jeg aldrig 100% på det. Eller hvis vi har knaldet og hun siger det er ok hvis det går for hurtigt, har jeg også svært ved at tro på.

Jeg har altid interesseret mig for computerspil og hele industrien omkring det. Haft et kontor fyldt med spil, plakater, figur osv. Alt har været accepteret af min ex. Hun kunne også til tide stå og betragte det.
Men over for alle andre har jeg altid følt mig forkert. Som om at det burde jeg ikke i min alder. Der burde jeg lave noget andet. Altid været bange for hvad andre tænker om mig og mit kontor også. De eneste ud over min kæreste som jeg havde det ok med at gå der ind var mine forældre. Ellers sørgede jeg altid for at døren var lukket når der kom gæster så ingen blev nysgerrig på at gå der ind. Om det var børn, venner, familie eller lign.
Jeg holder mig også tit tilbage i forsamlinger hvor jeg ikke ved helt hvad de andre interesser sig for. Undlader at snakke for meget for hvad nu hvis de dømmer mig.

Så det hele her er vi ved at finde ud af hvor stammer fra.

Og til vibbsen
Jeg vil aldrig lave om på mig selv for en andens skyld med mindre det endten er ubetydelige ting eller ting der kan hjælpe mig med at tro mere på mig selv eller gøre mig gladere for mit udseende. Gøre mig til en gladere mand.

Til viskelæder:
Jeg kan sagtens følge det du siger og du har tildels også ret i det meste. Men jeg har aldrig været uden meninger og ambitioner ja jeg er bare ikke til lederstillinger. Men hun var ligeglad. Bare jeg var glad for mit job og det var jeg bare ikke på det tidspunkt. Har også søgt nyt i lang tid inden bruddet. Har bare ikke haft held med mig.
Har bestemt også egne holdninger som til tider har kunne få bølgerne til at gå højt. Bølger der kunne være undgået med lidt omtanke fra min side.

Til alle:
Det kan godt være jeg i virkeligheden må glemme alt om hende. Det er bare så svært. Og svært fordi jeg ikke ved om hun aldrig har været rigtig lykkelig igennem vores tid. Jeg vil ikke kunne bære at hun har gået op og ned ad mig i så mange år og været ulykkelig. Jeg vil ikke kunne tilgive mig selv så. Mit vigtste mål var at være den bedste kæreste hun nogen sinde har haft og skulle få. Det sagde jeg også til hende i starten. Men nu ja. Jeg ved ikke. Har jeg fejlet totalt eller fejlet 50% eller 20% ?

Hvorfor kan jeg ikke bare spole tiden et år tilbage så jeg kan gøre det om.? Hvorfor :(
0
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 16082
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 1399
Likede indlæg: 29902

Re: forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf TinaW » 11. okt 2018, 08:03

Det er ikke dit ansvar om hun har været lykkelig eller ej, man har selv ansvaret for egen lykke og for at sige fra, såfremt man ikke er lykkelig.
I stedet har din eks ikke sagt noget og først når det reelt er for sent for dig, at ændre ved noget, så remser hun en masse ting op?
Det er da ikke fair.
Ingen er tankelæsere og hvis ikke der kommunikeres (fra begges side) så er det da svært at gå ud fra andet, end at tingene fungerer fint.
11
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 16880
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 1068
Likede indlæg: 20970

Re: forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf Misantropen » 11. okt 2018, 10:21

Alenefyr skrev:Til alle:
Det kan godt være jeg i virkeligheden må glemme alt om hende. Det er bare så svært. Og svært fordi jeg ikke ved om hun aldrig har været rigtig lykkelig igennem vores tid. Jeg vil ikke kunne bære at hun har gået op og ned ad mig i så mange år og været ulykkelig. Jeg vil ikke kunne tilgive mig selv så. Mit vigtste mål var at være den bedste kæreste hun nogen sinde har haft og skulle få. Det sagde jeg også til hende i starten. Men nu ja. Jeg ved ikke. Har jeg fejlet totalt eller fejlet 50% eller 20% ?

Hvorfor kan jeg ikke bare spole tiden et år tilbage så jeg kan gøre det om.? Hvorfor :(

Jeg tror ikke hun har været ulykkelig. Hun er måske bare et andet sted nu fordi hun og jer som par og individer har udviklet jer forskelligt.

Hvis du selv tænker tilbage på dine tidligere forhold og forelskelser vil du formentlig også kunne se en forskel på dem du havde som teenager og på dem du har nu 15 år senere. Det er ikke det samme som at det ikke har været gode oplevelser, selvom du er et andet sted i dag i forhold til viden, modenhed, erfaringer og behov.

Det samme kan gøre sig gældende for din eks kæreste, uden det du gav hende og det I havde sammen ikke betyder noget for hende. Måske finder du også selv ud af om noget tid at alt ikke var så rosenrødt som det synes nu hvor du stadig er i en form for chok.
2

Tilbage til "Forhold og sex"