forholdet er slut. Jeg er forvirret

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 2918
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 158
Likede indlæg: 3690

Re: forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf Misantropen » 11. okt 2018, 10:21

Alenefyr skrev:Til alle:
Det kan godt være jeg i virkeligheden må glemme alt om hende. Det er bare så svært. Og svært fordi jeg ikke ved om hun aldrig har været rigtig lykkelig igennem vores tid. Jeg vil ikke kunne bære at hun har gået op og ned ad mig i så mange år og været ulykkelig. Jeg vil ikke kunne tilgive mig selv så. Mit vigtste mål var at være den bedste kæreste hun nogen sinde har haft og skulle få. Det sagde jeg også til hende i starten. Men nu ja. Jeg ved ikke. Har jeg fejlet totalt eller fejlet 50% eller 20% ?

Hvorfor kan jeg ikke bare spole tiden et år tilbage så jeg kan gøre det om.? Hvorfor :(

Jeg tror ikke hun har været ulykkelig. Hun er måske bare et andet sted nu fordi hun og jer som par og individer har udviklet jer forskelligt.

Hvis du selv tænker tilbage på dine tidligere forhold og forelskelser vil du formentlig også kunne se en forskel på dem du havde som teenager og på dem du har nu 15 år senere. Det er ikke det samme som at det ikke har været gode oplevelser, selvom du er et andet sted i dag i forhold til viden, modenhed, erfaringer og behov.

Det samme kan gøre sig gældende for din eks kæreste, uden det du gav hende og det I havde sammen ikke betyder noget for hende. Måske finder du også selv ud af om noget tid at alt ikke var så rosenrødt som det synes nu hvor du stadig er i en form for chok.
2

Rabble Rabble Rabble
Ata
Indlæg: 875
Tilmeldt: 19. sep 2018, 18:25
Kort karma: 102
Likede indlæg: 1714

Re: forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf Ata » 11. okt 2018, 10:39

Alenefyr skrev:Tak til alle for jeres tid og jeres svar :)

Jeg er begyndt at gå ved en terapeut af den årsag at jeg har lavt selvværd og ikke tror jeg er god nok. Selv med en kæreste der aldrig har sagt jeg ikke var god nok, altid har sagt jeg så godt ud og var ligeglad med om jeg ikke var særlig fit. Så har jeg alligevel altid den tanke at jeg i virkeligheden ikke var helt god nok til hende. Jeg tror så lidt på mig selv til tider at nogen som helst ros af mit udseende og det jeg gør, tror jeg aldrig 100% på det. Eller hvis vi har knaldet og hun siger det er ok hvis det går for hurtigt, har jeg også svært ved at tro på.

Jeg har altid interesseret mig for computerspil og hele industrien omkring det. Haft et kontor fyldt med spil, plakater, figur osv. Alt har været accepteret af min ex. Hun kunne også til tide stå og betragte det.
Men over for alle andre har jeg altid følt mig forkert. Som om at det burde jeg ikke i min alder. Der burde jeg lave noget andet. Altid været bange for hvad andre tænker om mig og mit kontor også. De eneste ud over min kæreste som jeg havde det ok med at gå der ind var mine forældre. Ellers sørgede jeg altid for at døren var lukket når der kom gæster så ingen blev nysgerrig på at gå der ind. Om det var børn, venner, familie eller lign.
Jeg holder mig også tit tilbage i forsamlinger hvor jeg ikke ved helt hvad de andre interesser sig for. Undlader at snakke for meget for hvad nu hvis de dømmer mig.

Så det hele her er vi ved at finde ud af hvor stammer fra.

Og til vibbsen
Jeg vil aldrig lave om på mig selv for en andens skyld med mindre det endten er ubetydelige ting eller ting der kan hjælpe mig med at tro mere på mig selv eller gøre mig gladere for mit udseende. Gøre mig til en gladere mand.

Til viskelæder:
Jeg kan sagtens følge det du siger og du har tildels også ret i det meste. Men jeg har aldrig været uden meninger og ambitioner ja jeg er bare ikke til lederstillinger. Men hun var ligeglad. Bare jeg var glad for mit job og det var jeg bare ikke på det tidspunkt. Har også søgt nyt i lang tid inden bruddet. Har bare ikke haft held med mig.
Har bestemt også egne holdninger som til tider har kunne få bølgerne til at gå højt. Bølger der kunne være undgået med lidt omtanke fra min side.

Til alle:
Det kan godt være jeg i virkeligheden må glemme alt om hende. Det er bare så svært. Og svært fordi jeg ikke ved om hun aldrig har været rigtig lykkelig igennem vores tid. Jeg vil ikke kunne bære at hun har gået op og ned ad mig i så mange år og været ulykkelig. Jeg vil ikke kunne tilgive mig selv så. Mit vigtste mål var at være den bedste kæreste hun nogen sinde har haft og skulle få. Det sagde jeg også til hende i starten. Men nu ja. Jeg ved ikke. Har jeg fejlet totalt eller fejlet 50% eller 20% ?

Hvorfor kan jeg ikke bare spole tiden et år tilbage så jeg kan gøre det om.? Hvorfor :(


Hvad med at finde lidt vrede frem? Hvis hun virkelig har været så ulykkelig (hvilket hun sikkert ikke har - sådan husker hun det bare nu), hvorfor fanden har hun så holdt dig for nar ved at være sammen med dig i over 4 år?

Jeg forstår godt, at du er super ulykkelig, men jeg kan næsten ikke bære at se, hvor selvudslettende du skriver om dig selv i den her tråd! Helt ærligt, du har sgu da nærmest gået til verdens ende for at gøre den dame glad, og alligevel sidder du og slår dig selv i hovedet med, at du ikke har gjort det godt nok. Det HAR du! Hvis der er noget, du har gjort galt, er det nok, at du har gjort FOR MEGET. Du skulle nok have sagt stop lidt før og krævet, at hun kom ind i kampen, hvis jeres forhold skulle fortsætte. Ingen forhold blomstrer jo op af, at den ene bliver lagt på is af den anden i månedsvis.

Derudover synes jeg, at du skal holde fast i, at du er ok, som du er: Med computerspil og ubeslutsomhed og manglende ambitioner og alt det andet, du synes de er galt med dig. Såvidt jeg kan vurdere er der kun én ting galt med dig: Og det er, at du synes, der er noget galt med dig! Så jeg håber, at du i terapien vil fokusere på at lære at acceptere dig selv. Så risikerer du heller ikke at blive sådan en undskyldning for dig selv i dit næste parforhold.
25
Summer
Indlæg: 436
Tilmeldt: 18. jun 2017, 20:45
Kort karma: 12
Likede indlæg: 531

Re: forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf Summer » 11. okt 2018, 13:36

Hvis hun har været ulykkelig så er det ikke dit ansvar, men hendes.
Jeg tvivler dog på at hun har været ulykkelig hele vejen i gennem jeres forhold. For hvis hun var, hvorfor skulle hun dog så gide at bruge fire år med dig, tage på en masse rejser, og endda købe hus sammen med dig. Og lige det med huskøbet, der kunne det have været den oplagte mulighed for hende at afslutte forholdet hvis hun ikke ville være i det mere.

Jeg kan ikke rigtig se hvad du skulle gøre om hvis du kunne spole tiden tilbage, for jeg tænker at udfaldet ville være det samme. Hvad jeg dog kunne ønske at du ville gøre om - for din egen skyld - var at du satte foden ned og fortalte hende, at enten ville hun forholdet og kom ind i kampen, eller også var det slut. Ingen er fortjente med at den anden partner skubber en væk i gennem flere måneder.
8
Honningprut
Indlæg: 576
Tilmeldt: 7. sep 2015, 10:17
Kort karma: 106
Geografisk sted: Indre Udkantsdanmark
Likede indlæg: 1138

Re: forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf Honningprut » 11. okt 2018, 15:30

Alenefyr skrev:Tak til alle for jeres tid og jeres svar :)

Jeg er begyndt at gå ved en terapeut af den årsag at jeg har lavt selvværd og ikke tror jeg er god nok. Selv med en kæreste der aldrig har sagt jeg ikke var god nok, altid har sagt jeg så godt ud og var ligeglad med om jeg ikke var særlig fit. Så har jeg alligevel altid den tanke at jeg i virkeligheden ikke var helt god nok til hende. Jeg tror så lidt på mig selv til tider at nogen som helst ros af mit udseende og det jeg gør, tror jeg aldrig 100% på det. Eller hvis vi har knaldet og hun siger det er ok hvis det går for hurtigt, har jeg også svært ved at tro på.

Jeg har altid interesseret mig for computerspil og hele industrien omkring det. Haft et kontor fyldt med spil, plakater, figur osv. Alt har været accepteret af min ex. Hun kunne også til tide stå og betragte det.
Men over for alle andre har jeg altid følt mig forkert. Som om at det burde jeg ikke i min alder. Der burde jeg lave noget andet. Altid været bange for hvad andre tænker om mig og mit kontor også. De eneste ud over min kæreste som jeg havde det ok med at gå der ind var mine forældre. Ellers sørgede jeg altid for at døren var lukket når der kom gæster så ingen blev nysgerrig på at gå der ind. Om det var børn, venner, familie eller lign.
Jeg holder mig også tit tilbage i forsamlinger hvor jeg ikke ved helt hvad de andre interesser sig for. Undlader at snakke for meget for hvad nu hvis de dømmer mig.

Så det hele her er vi ved at finde ud af hvor stammer fra.

Og til vibbsen
Jeg vil aldrig lave om på mig selv for en andens skyld med mindre det endten er ubetydelige ting eller ting der kan hjælpe mig med at tro mere på mig selv eller gøre mig gladere for mit udseende. Gøre mig til en gladere mand.

Til viskelæder:
Jeg kan sagtens følge det du siger og du har tildels også ret i det meste. Men jeg har aldrig været uden meninger og ambitioner ja jeg er bare ikke til lederstillinger. Men hun var ligeglad. Bare jeg var glad for mit job og det var jeg bare ikke på det tidspunkt. Har også søgt nyt i lang tid inden bruddet. Har bare ikke haft held med mig.
Har bestemt også egne holdninger som til tider har kunne få bølgerne til at gå højt. Bølger der kunne være undgået med lidt omtanke fra min side.

Til alle:
Det kan godt være jeg i virkeligheden må glemme alt om hende. Det er bare så svært. Og svært fordi jeg ikke ved om hun aldrig har været rigtig lykkelig igennem vores tid. Jeg vil ikke kunne bære at hun har gået op og ned ad mig i så mange år og været ulykkelig. Jeg vil ikke kunne tilgive mig selv så. Mit vigtste mål var at være den bedste kæreste hun nogen sinde har haft og skulle få. Det sagde jeg også til hende i starten. Men nu ja. Jeg ved ikke. Har jeg fejlet totalt eller fejlet 50% eller 20% ?

Hvorfor kan jeg ikke bare spole tiden et år tilbage så jeg kan gøre det om.? Hvorfor :(


Du har allerede lavet om på dig selv for at tilfredsstille hende. Det er så klart og tydeligt i dit første indlæg. Et er at være accepterende og støttende i et forhold, men du har fuldstændig til side sat dine egne behov fremfor hendes. Det er en rigtig fin ting at kunne, altså at tilsidesætte sine egne behov, men nogle gange er man også nødt til at se på sine behov og sige højt: "JEG HAR BRUG FOR..." For ellers laver man faktisk om på sig selv. Hvis dit vigtigste mål var at være den bedste kæreste i verden, så har du endnu engang søgt noget der er uopnåeligt, for ingen er perfekte, alle har noget "de-har-brug-for", som ikke passer ind med modpartens billede af et harmonisk forhold. Det er netop de ting, vores forskellige behov, der efter min opfattelse gør, at vi kan gå på kompromis med andre mindre ubetydelige vaner og "defekter" - om du vil. Når vi netop får lov til at ånde i vores "specielle behov". Alt med mode selvfølgelig. Naturligvis skal man ikke finde sig i alt, som du efter min opfattelse har gjort, for at tilfredsstille hendes behov.

Jeg kender mange (Læs: Rigtig mange) mænd og kvinder i slut 20'erne og 30'erne der interesser sig for elektronik og teknologi, der i blandt også computerspil. Jeg tror at du selv fremsætter en hypotese om, at folk synes det er lidt mærkeligt at du i din alder synes at det er "the shit". Jeg ser det bestemt ikke som noget unormalt. Herre Gud altså... :kram:

Du har ikke fejlet. Hun har ikke fejlet. Der er ingen der har fejlet. Der er ingen der har gjort noget forkert. I er gledet fra hinanden i en tid, hvor det har været svært for jer begge. Hun har nu valgt at gå. Jeg tror ikke det bliver lettere for dig, hvis hun stod frem og sagde at hun aldrig havde været lykkelig. Det havde derimod været endnu et spark i asfalten.

Du lyder som en kæmpe undskyldning for dig selv. Det ved jeg er meget hårdt at skrive. Men du er nødt til at mande dig op, se frem ad og accepterer, det er en længere process i sig selv. Men jo længere tid du holder ved, jo svære bliver det at komme videre.
5
I'm little My, and i bite because I like it :blomst: :lun:
Alenefyr
Indlæg: 16
Tilmeldt: 10. okt 2018, 08:52
Kort karma: 6
Likede indlæg: 11

Re: forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf Alenefyr » 12. okt 2018, 08:53

Til Honningprut:

Jeg forstår godt dit spørgsmål med det at finde vrede. Jeg kan simpelthen ikke være vred. Det er nok også en af mine negative sider. Jeg gider ikke råbe op og gå og være sur. Jeg har svært ved at diskutere somregel. Hvis det skal gøres skal det foregå i normal toneleje. Og det har nok ikke altid lige passet ind.

Men jeg er kommet frem til at jeg nok er skuffet. Forfærdelig skuffet.
Skuffet over at jeg har stået ved hendes side igennem alt det her og givet plads og taget hendes søster og børn til mig som var de mine egne og jeg så nu her til sidst får kastet værdier i hovedet som hun åbenbart er for god eller fin til at lade mig fikse.


Jeg har igennem de her snart 5 år rykket mig utrolig meget og oplevet ting som jeg ikke troede jeg ville. Slet ikke hvis jeg var blevet i det gamle forhold før hende.
Inden jeg mødte min sidste ex. havde jeg i en alder af 27 år aldrig:
drukket mig fuld
Været i byen
Smagt andet end et par øl
Aldrig drukket vin og andet spiritus
Aldrig danset (både til julefrokost med job og på diskotek for første gang) og tænkt fuck hvad andre tænker.
Jeg har kunne smide mange hæmninger som jeg havde før.
Aldrig knaldet på andre måder end missionær eller doggy eller brugt nogen form for legetøj
Jeg er blevet en del mere udadvent og snaksagelig og åben over for andre. (men ikke nok til hende) Jeg ved ikke hvad mere udadvent hun vil have.
Meget hvis ikke det hele var ikke nyt for min ex. enkelte ting i sengen var nyt for os begge men ellers har resten været en stor del af hendes ungdomsliv. Hun har både haft faste fyre og engangs. Jeg har haft 2 piger i mit liv. Hun sagde også efter bruddet at jeg jo også kun havde været sammen med 2 piger. Som om at det var en god mulighed for at nu skulle jeg rigtig igang. Men jeg har ikke det behov. Jeg havde fundet min udkårne hvor sexlivet bestemt ikke har stået stille. Så behøver jeg ikke en 3. 4. 5. eller 6. pige. Hvis antallet af sex partnere var et seriøst problem ville hun jo aldrig have inledt et seriøst forhold alligevel.


Og så hvis der stadig er læsere af dette indlæg kunne jeg godt tænke mig at få et syn på den her sag: Jeg har hørt lidt fra begge sider. Mest af alt min ex som jeg så for første gang blive ked af det sådan virkelig ked af det.

Inden jeg lige går igang skal det siges at min ex og hendes mor har haft og har stadig et meget stramt forhold. Min ex og hendes søster har haft et fantastisk forhold.

Efter bruddet blev hendes mor konstant ved med at kontakte mig på sms. Spurgte om hvordan jeg havde det. Om jeg havde fundet nyt job. Og der ud over kom med dumme forslag til om jeg ikke skulle give min ex blomster fordi hun var startet på nyt job. Som det synes jeg velopdragne menneske jeg er så svarede jeg tilbage på dem hver gang. Og jeg var ærlig. Ja jeg var ked af det og nej intet nyt job eller lejlighed pt. Ja jeg skulle nok fortælle hvis der skete nyt.
Alt sammen var noget jeg gjorde fordi jeg tænkte jeg var høflig. Jeg takkede dog pænt nej til hendes forslag om blomster mm. Og skrev også at der nok en dag ville dukke den perfekte fyr op for hendes datter. Jeg kom også til at sige til dem at de gerne måtte se hvor jeg kom til at bo. Imens jeg svarede på smser undrede det mig lidt hvorfor jeg hele tiden hørte fra hende. Skulle hun ikke støtte sin datter i den her sag ?

Jeg har også haft lidt kommunikation med søsteren som også har været interesseret i hvordan jeg havde det. Hende og jeg var blevet ganske tætte efter hendes mands død og kunne snakke om alt muligt med og altid også have det sjovt når vi var sammen alle sammen. Jeg svarede hende tilbage og snakken gik frem og tilbage både lidt om hvordan jeg havde det men også bare mere almindelige hverdagsting og sådan.

Jeg svarede og skrev lidt med dem begge både fordi jeg synes det er høfligt at svare tilbage og fordi jeg tænkte at min ex og jeg jo gerne ville være venner på lang sigt og komme godt ud af det efter bruddet. Med det i tankerne tænkte jeg faktisk ikke det var et problem at holde lidt kontakt her i starten, slet ikke til søsteren.

Men så en dag skulle jeg ud og fordele det sidste i huset. Der spurgte min ex så om jeg havde skrevet med hendes søster. Ja det måtte jeg da indrømme. For søsteren havde åbenbart skrevet til min ex at jeg var meget meget ked af det. Det sårede min ex forfædelig meget og hun var fuldstændig ked af det. Og mente vi havde gået bag om hendes ryg. Det var ikke intentionen. jeg fortalte at jeg vidste at hendes søster savnede min ex og min ex savnede søsteren og hendes børn. i den her terapi periode havde min ex også trukket sig lidt væk fra søsteren og kun så veninder. Det var så svært at stå der og føle man måske ubevidst har været med til at ødelægge deres forhold men jeg samtidig vidste at begge ønskede at det hele skulle blive bedre.
Så nævnte jeg i samme omgang at hendes mor havde skrevet til mig og også kommet med dumme forslag som jeg afslog med det samme. Jeg ville selv fortælle dem da jeg var der sidst for at hente et par småting jeg havde glemt at jeg synes de skulle stoppe med at skrive. Men det fik jeg simpelthen ikke gjort. Oven i at min ex og hendes mors forhold er noget stramt gjorde det, det ikke ligefrem bedre. Hun ringede til hende og gav hende en røvfuld ved jeg.
Jeg sagde jeg var høflig og hun sagde jeg manglede situationsfornemmelse. Det kan godt være det har været fuldstændigt forkert af mig. Men i nuet følte jeg bare ikke det var forkert. Lovede hende så at jeg fra den dag ville droppe alt kontakt og heller ikke svare tilbage skulle nogen henvende sig. Det har jeg holdt og ingen har prøvet at skrive til mig. Det er jo i bund og grund et godt forhold til min ex jeg ønsker.

En sidste ting jeg dog undrer mig over er at hendes veninde som jeg ellers kunne rigtig godt med fortæller min ex at jeg har skrevet til hende at jeg var rigtig ked af det. Og jeg kan bevise sort på hvidt på min telefon at ja ganske rigtig har jeg skrevet til hende men det var for at høre om hun var glad for sit nye job hun var startet på og at jeg var glad for at jeg stadig var inviteret til hendes mands suprise party og hun svarede "selvfølgelig :)". Som jeg siden hende har droppet for ikke at gøre det mærkelig eller se min ex med en ny fyr. Så det undrer mig meget hvor hun får fra at jeg har opsøgt hende og sagt jeg var ked af det. Det skuffer mig.

Så alt i alt har jeg været totalt forkert på den eller har jeg bare været høflig og velopdragen ?
0
Brugeravatar
Lurende Peber
Indlæg: 1855
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:28
Kort karma: 394
Geografisk sted: Langt ude
Likede indlæg: 3787

Re: forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf Lurende Peber » 12. okt 2018, 10:38

Du er forkert på den ved stadig at tage dig af hendes krav.
Nu må du ikke være ked af det for hende? Eller er det bare offentligt?
I er ikke sammen mere, så hun skal i endnu højere grad overhovedet ikke styre dit liv fremover.
Hun lyder mere og mere som en forfærdelig krampe.
10
Registreret Gammel Gris :gris:
Brugeravatar
Ieatmars
Indlæg: 203
Tilmeldt: 11. nov 2017, 14:44
Kort karma: 8
Likede indlæg: 164

Re: forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf Ieatmars » 12. okt 2018, 12:55

Sikke en utaknemmelig kvinde, for mig føles det som om du ikke har indset hvor forfærdelig hun i virkeligheden er.. og come on tror du virkelig det holder med den nye fyr... ja vi får se ;)

Hvad der kommer så hurtig ka også forsvinde hurtigt igen.

Træk dig fra al kommunikation, begynd at dress up, tag til træning og flash det på instagram.. tag ud til fester arrangementer og udvikle dig indenfor det job du arbejder med...find en pige du kan lide og som respektere dig:) tro mig du er bedre tjent uden hende

Det vil heller ikke undre mig hun kommer til at fortryde at hun dumpet dig,

Du er så sød, og en skøn kæreste! Måske alt for sød?

De fleste mænd kan slet ikke komme i nærheden af en som dig, men du skal også huske på at venlighed blir anset som svaghed for kvinder som hende.

Kun ægte mænd og kvinder vil vide hvad for et hjerte af guld du har:)
3
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 3233
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 364
Geografisk sted: Kbh. Østerport
Likede indlæg: 6424

Re: forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf Purple Haze » 12. okt 2018, 15:51

Uden at have læst alting (endnu), så lyder jeres forhold som du beskriver det bestemt ikke til at have været specielt godt og særligt det sidste 1,5 år lyder til at have været "overlevelse", hvor i bare har gået og ventet på at tingene skulle blive bedre.

Og jeg kan godt se at hvis du ikke før har haft en kæreste og ikke "levet" en masse inden du mødte hende, så har du ikke så meget at sammenligne med.

Det lyder som om du har sat hende (og jeres forhold) op på en piedestal, hvor hun og forholdet bliver ophøjet til at have været perfekt - men det lyder ikke som om det er virkeligheden.
Og jeg håber at du, når der er gået noget tid kan se de gode ting der var i jeres forhold, og sørge over at det ikke længere er - og over at de ting du ønskede dig og forestillede dig der skulle have været - de kommer ikke til at blive.
1
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
IrmaPigen
Indlæg: 4305
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 499
Likede indlæg: 5664

Re: forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf IrmaPigen » 12. okt 2018, 16:21

Alenefyr skrev:Tak til alle for jeres tid og jeres svar :)

Jeg er begyndt at gå ved en terapeut af den årsag at jeg har lavt selvværd og ikke tror jeg er god nok. Selv med en kæreste der aldrig har sagt jeg ikke var god nok, altid har sagt jeg så godt ud og var ligeglad med om jeg ikke var særlig fit. Så har jeg alligevel altid den tanke at jeg i virkeligheden ikke var helt god nok til hende. Jeg tror så lidt på mig selv til tider at nogen som helst ros af mit udseende og det jeg gør, tror jeg aldrig 100% på det. Eller hvis vi har knaldet og hun siger det er ok hvis det går for hurtigt, har jeg også svært ved at tro på.

Jeg har altid interesseret mig for computerspil og hele industrien omkring det. Haft et kontor fyldt med spil, plakater, figur osv. Alt har været accepteret af min ex. Hun kunne også til tide stå og betragte det.
Men over for alle andre har jeg altid følt mig forkert. Som om at det burde jeg ikke i min alder. Der burde jeg lave noget andet. Altid været bange for hvad andre tænker om mig og mit kontor også. De eneste ud over min kæreste som jeg havde det ok med at gå der ind var mine forældre. Ellers sørgede jeg altid for at døren var lukket når der kom gæster så ingen blev nysgerrig på at gå der ind. Om det var børn, venner, familie eller lign.
Jeg holder mig også tit tilbage i forsamlinger hvor jeg ikke ved helt hvad de andre interesser sig for. Undlader at snakke for meget for hvad nu hvis de dømmer mig.

Så det hele her er vi ved at finde ud af hvor stammer fra.

Og til vibbsen
Jeg vil aldrig lave om på mig selv for en andens skyld med mindre det endten er ubetydelige ting eller ting der kan hjælpe mig med at tro mere på mig selv eller gøre mig gladere for mit udseende. Gøre mig til en gladere mand.

Til viskelæder:
Jeg kan sagtens følge det du siger og du har tildels også ret i det meste. Men jeg har aldrig været uden meninger og ambitioner ja jeg er bare ikke til lederstillinger. Men hun var ligeglad. Bare jeg var glad for mit job og det var jeg bare ikke på det tidspunkt. Har også søgt nyt i lang tid inden bruddet. Har bare ikke haft held med mig.
Har bestemt også egne holdninger som til tider har kunne få bølgerne til at gå højt. Bølger der kunne være undgået med lidt omtanke fra min side.

Til alle:
Det kan godt være jeg i virkeligheden må glemme alt om hende. Det er bare så svært. Og svært fordi jeg ikke ved om hun aldrig har været rigtig lykkelig igennem vores tid. Jeg vil ikke kunne bære at hun har gået op og ned ad mig i så mange år og været ulykkelig. Jeg vil ikke kunne tilgive mig selv så. Mit vigtste mål var at være den bedste kæreste hun nogen sinde har haft og skulle få. Det sagde jeg også til hende i starten. Men nu ja. Jeg ved ikke. Har jeg fejlet totalt eller fejlet 50% eller 20% ?

Hvorfor kan jeg ikke bare spole tiden et år tilbage så jeg kan gøre det om.? Hvorfor :(


Du har da haft over 4 år - er det ikke nok, synes du?

Prøv at hør, hun var bare ikke lige så forelsket som dig. Og det kan ingen gøre noget ved.

Om du så havde haft et år til, eller tre - så var hun stadig gået.

Du kan ikke ændre andre mennesker. Og hvad de føler. Nogle gange sker ting bare. Uanset om man vil det eller ej.

Du kan ikke styre andre mennesker.

Og hun kommer ikke tilbage. Så kig fremad i stedet for at se dig bagud.
0
Alenefyr
Indlæg: 16
Tilmeldt: 10. okt 2018, 08:52
Kort karma: 6
Likede indlæg: 11

Re: forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf Alenefyr » 13. okt 2018, 15:06

Tak for alle dine fine ord :) og tak til jer som har kaldt mig vatnisse og lign..;) alt er værdsat.

Jeg skal sku også drive mig igang med min træning og selvfølgelig fortsætte min terapi.

Om jeg har sat hende på en piedestal ved jeg ikke. Måske. Men i al tiden har hun været det værd.
Kan godt se ud fra mine mange tekster at hun bare virker strid men hun er altså enormt sød og dejlig og rigtig kærlig. Og så har hun fra dag 1 været så overbærende og forstående for mig og hele situationen.

Her er lige en update:

Jeg har lige fået en besked på messenger i skrivende stund stort det. At hun har fundet en ny fyr og de er blevet kærester og det også er gået meget hurtig. De føler begge det er det rigtige. så det skal hun selvfølgelig forfølge :). Det var lidt/mege hårdt at høre selvom jeg jo havde det på fornemmelsen. men jeg fik bekræftet at hun har nydt vores tid sammen og vores oplevelser og at der ikke bare skal være kold luft så vi kan snakke hvis vi støder ind i hinanden og måske på lang sigt ses som gode venner. Den tanke har vi begge lige nu. Den kan selvfølgelig ændre sig det er vi begge klar over. Og hun håber det bedste for mig. Skrev også at jeg håbede hun fandt den endelige lykke nu :) selvom jeg selvfølgelig stadig er i den tro at jeg er den rigtige. Tiden vil vise hvad der sker. Måske holder det for evigt. Måske holder det et par måneder. Måske ender vi alligevel sammen en dag. Det er bare ikke længere den tanke jeg vil have i hovedet nu.
Men det har alt i alt givet mig noget ro på tankerne. Både at nu bliver det ikke os igen. Og at hun faktisk var glad for vores tid og hun ikke ønsker at lukke mig helt ud af sit liv.
Så held i uheld kan man sige :)
2
Alenefyr
Indlæg: 16
Tilmeldt: 10. okt 2018, 08:52
Kort karma: 6
Likede indlæg: 11

Re: forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf Alenefyr » 13. okt 2018, 15:09

Til Barbie.
Intet af det jeg har gjort/udviklet mig har været for hendes skyld. Det er stensikkert. det var alt sammen noget jeg begyndte at længtes efter i mit gamle forhold som også var en af grundene til at jeg ikke ville det mere. Så det er 100% min egen begyndende nysgerrighed der har været skyld i det. Hun har bare været den der har givet mig det sidste skub og gav mig en reel lyst til at springe ud i det :)
1
Brugeravatar
Ieatmars
Indlæg: 203
Tilmeldt: 11. nov 2017, 14:44
Kort karma: 8
Likede indlæg: 164

Re: forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf Ieatmars » 13. okt 2018, 23:00

Du lyder virkelig som en sød fyr, og hvis du ikke lige var gået ud af et forhold ville jeg skrive til dig herinde og spørge dig ud (og den effekt har du på mig) online! Så jeg er ikke i tvivl du kommer til at møde mange kvinder irl og mingle med dem.

Men igen, ro på. Find dig selv evt lære dig bedre selv at kende? Man kan virkelig miste sig selv i et forhold. Jeg opdaget fx musik, tv serier og bøger jeg åbenbart godt kan lide som jeg ikke vidste da jeg var i forhold med min ex. :)

Jeg er ikke i tvivl på du nok skal komme igennem det her, og så thumbs up fordi du er sød og venlig og rar. Det er skønt at se en mand kan være så blød. Og håber på jeg en dag kan møde en der vil kæmpe for mig som du gjorde med hende.

Min ex var den der forlod mig, så jeg ved hvor ondt det gør. Men det gøre endnu mere ondt når man føler partneren ikke har kæmpet ligeså meget som en selv.
Og det skærer dybt i hjertet hvis man har investeret mere i et forhold end den anden.

Men nok om mig :)

Du skal sku nok klare den, det bare spg om tid!
1
HerErJeg
Indlæg: 1477
Tilmeldt: 5. jan 2016, 07:51
Kort karma: 40
Likede indlæg: 1524

Re: forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf HerErJeg » 14. okt 2018, 04:40

Summer skrev:Hvis hun har været ulykkelig så er det ikke dit ansvar, men hendes.
Jeg tvivler dog på at hun har været ulykkelig hele vejen i gennem jeres forhold. For hvis hun var, hvorfor skulle hun dog så gide at bruge fire år med dig, tage på en masse rejser, og endda købe hus sammen med dig. Og lige det med huskøbet, der kunne det have været den oplagte mulighed for hende at afslutte forholdet hvis hun ikke ville være i det mere.

Jeg kan ikke rigtig se hvad du skulle gøre om hvis du kunne spole tiden tilbage, for jeg tænker at udfaldet ville være det samme. Hvad jeg dog kunne ønske at du ville gøre om - for din egen skyld - var at du satte foden ned og fortalte hende, at enten ville hun forholdet og kom ind i kampen, eller også var det slut. Ingen er fortjente med at den anden partner skubber en væk i gennem flere måneder.

At holde fast i forholdet har været letteste vej til at udleve prinsessedrømmen om den perfekte what-ever familie. Manglen på børn virker som en udløsende faktor der vælter det hele, hvis børnene var kommet, så var det nok blevet en anden uopnåelig perfekt ting, som kunne have væltet læsset.

Jeg har ikke stor fidus til terapeuter i den sammenhæng her. Din kæreste måske ikke blevet sagt imod eller udfordret, det er gået efter hendes pibe i lang tid, og drømmen om det pletfrie perfekte liv er bare blevet endnu mere stærk. Bare det at hun dater allerede, betyder fortiden ikke noget, eller gælder alle midler i kampen om at få hvad JEG drømmer om.
1
Alenefyr
Indlæg: 16
Tilmeldt: 10. okt 2018, 08:52
Kort karma: 6
Likede indlæg: 11

Re: forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf Alenefyr » 14. okt 2018, 07:41

Ieatmars skrev:Du lyder virkelig som en sød fyr, og hvis du ikke lige var gået ud af et forhold ville jeg skrive til dig herinde og spørge dig ud (og den effekt har du på mig) online! Så jeg er ikke i tvivl du kommer til at møde mange kvinder irl og mingle med dem.

Men igen, ro på. Find dig selv evt lære dig bedre selv at kende? Man kan virkelig miste sig selv i et forhold. Jeg opdaget fx musik, tv serier og bøger jeg åbenbart godt kan lide som jeg ikke vidste da jeg var i forhold med min ex. :)

Jeg er ikke i tvivl på du nok skal komme igennem det her, og så thumbs up fordi du er sød og venlig og rar. Det er skønt at se en mand kan være så blød. Og håber på jeg en dag kan møde en der vil kæmpe for mig som du gjorde med hende.

Min ex var den der forlod mig, så jeg ved hvor ondt det gør. Men det gøre endnu mere ondt når man føler partneren ikke har kæmpet ligeså meget som en selv.
Og det skærer dybt i hjertet hvis man har investeret mere i et forhold end den anden.

Men nok om mig :)

Du skal sku nok klare den, det bare spg om tid!


Tak for alle dine søde ord :blush2:
Jeg er sikker på der også er en til dig der ude :ae:
2
Brugeravatar
sansera
Indlæg: 534
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:30
Kort karma: 55
Likede indlæg: 1515

Re: forholdet er slut. Jeg er forvirret

Indlægaf sansera » 14. okt 2018, 07:53

Jeg tror, at du ville have rigtig godt af at cutte forbindelsen til hende. I hvert fald for en tid. Forsøge at fokusere på dig selv, arbejde med de ting, som DU synes der skal arbejdes med. Få ro på, se indad og droppe hende i ligningen.
Hvis I er rigtige for hinanden, så kommer hun tilbage til dig. Men for nu kan I ikke være venner. I er ganske enkelt ikke et ligeværdigt sted.
8

Tilbage til "Forhold og sex"