det her indlæg bliver meget lang så jeg håber
i vil bære over med mig!
Baggrundshistorie:
Jeg er 26 år og lige blevet single (jeg nyder det og har det godt med mig selv) og har ofte levet et liv, hvor jeg gjorde ting fordi andre gjorde det. Jeg er meget forsigtig med alting, det også gået op for mig, at vi kun lever et liv. Ingen kan forudsige fremtiden, og jeg fandt ud af, at jeg er så ung og bliver nødt til at tage livet til mig. Jeg måtte simpelthen gøre noget, der gjorde mig glad... og derfor kom jeg til den konklusion at det ikke var en kæreste jeg søgte, for tanken om ingen forpligtelser tiltalte mig med det samme, og det gjorde mig glad. Det er dog ikke lang tid siden, at jeg kom ud af et parforhold, der ikke fungerede, så jeg var lidt nervøs for hvad det var jeg havde rodet mig ud i.
Mit problem:
I sommers mødte jeg A. Vi kender hinanden gennem fælles venner og han skrev til mig på facebook hvor han inviteret mig ud til en kop kaffe. Jeg var ærlig og fortalte ham, at jeg for nylig var blevet single. Men at jeg godt kunne tænke mig at mødes med ham og lære ham bedre at kende. Det passede ham fint. Han stod i nøjagtig den samme situation. Han var lige kommet ud af et ægteskab og havde brug for at udforske single livet i en periode. Vi endte så med at mødes på en Joe & the juice café og få noget kaffe.
Min venner og familie vidste godt vi skulle ses og det viste sig han var pæn og rigtig sød og venlig. Det endte også med at han en lørdag aften inviterede mig indenfor i hans lejlighed. Jeg var nervøs og kan huske mit hjerte banket hurtigt da jeg ankom ved hans adresse. Det hele var ret skræmmende og jeg nåede at tænke flere gange ”hvad er det dog jeg laver?”
Han gav mig et kæmpe stort kram. Det var en kæmpe lettelse, for jeg indså, at han var flink, sød,
imødekommende og veltrænet (hehe)
Han spurgte om jeg havde lyst til en flaske rødvin, og jeg sagde slf ja, han satte sig i sofaen, og lige så stille begyndte vi at snakke sammen og jeg kan huske samtalen varede i et par timer. Vi havde det sjovt og grinte sammen.
Vi kyssede hinanden, men jeg valgte at der ikke skulle ske mere den aften, og det respekteret han skam også.
Vi sås så ikke efter den aften og han har mange gange prøvet at kontakte mig for at invitere mig hjem til ham hvor jeg så har afvist ham og på samme tid så ved jeg heller ikke hvad det er jeg har lyst til og om det her casual-dating egentlig er noget for mig.
For jeg kan mærke jeg stadig har brug for at udforske mig selv både mentalt og seksuelt men bare ikke på denne måde. Jeg fik kolde fødder.
Vi har efter den sommer aften bare sms'et hinanden en gang imellem og spurgte ind til hinanden og høre hvordan det går osv.
MEN I går skete der noget underligt, da jeg var på vej i seng så skrev han en laaang sms til mig at han gerne vil noget seriøst og det dér casual dating ikke tiltaler ham længere, og så sender han endnu en sms at han rigtig gerne vil se mig.
Men jeg er bare i tvivl om han er oprigtig?
Problemet er han har prøvet i så lang tid at ses med mig men jeg har så afvist ham og sagt mange gange at jeg ikke er til casual dating alligevel. Det har stået til siden Juni 2018 og først igår sender han den sms. Jeg kan jo ikke læse hans tanker så jeg ved ikke om han mener det når han siger det på den måde. For en del af mig siger at den sms måske er en fælde, at det er en metode for så at lokke mig i seng?
jeg tror bare mit spg er; hvad gør' jeg og hvad synes i jeg skal svare?