Arvestykker i forhold

[Hendedér]

Hej alle!

Min kæreste og jeg er ENDELIG kommet på ret vej efter alt for lang tids konflikter. Vores forhold er vendt til det bedre, som vores hus begynder at være færdigt og vi har kunne flytte ind og indrette os igen. Her kommer problemet så (yes, det er måske lille - men følsomt):

Vores hus er indrettet med udelukket nye ting. Min kæreste har aldrig mistet nogen familie eller lignende, og har derfor ingen arvestykker endnu. Jeg mistede min mor da jeg var 11 (for 11 år siden) og da min far heldigvis stadig er her, har der ikke været noget arvegods. Troede jeg. Sidste weekend er jeg så hjemme en nær ven af familien (som var min mors bedste veninde), og hun har så haft min mors gamle (blå) PH5 spisebordslampe, som hun har holdt fast i indtil jeg havde et hjem til den. Jeg er ekstremt rørt over at få den og det betyder rigtigt meget for mig, da den har været en del af det hjem jeg havde før sygdom og død - og endnu mere fordi den var min mors. Den trænger til en vask, og måske en ny farve, men det er dét.
Jeg kommer hjem og fortæller lykkeligt min kæreste om det og spørger om vi ikke kan hænge den over spisebordet, hvor vi egentligt har overvejet om der overhovedet skal være en lampe. Han nægter med det samme, for han synes PH5 lamper er grimme og gammeldags, og det er han slet ikke interesseret i. Han har vel og mærke ikke set min lampe, for jeg har efterladt den hos min mors bedste veninde indtil der er klart til at den kan komme op.

Jeg er selvfølgeligt rigtigt ked af dette, da det er det eneste arvestykke jeg har efter min mor (jeg har ikke nogle andre arvestykker heller - så bare rolig, jeg har ikke fyldt huset op med tunge antikmøbler), men samtidig har jeg jo heller ikke lyst til at han skal føle sig utilpas med en lampe han ikke kan lide - selvom jeg har tilbudt at vi finder en ny farvekombination til den sammen.

Hvad tænker I om situationen? Er det bare mig der er for følsom og sentimental, eller har jeg ret i at han måske bør tænke lidt over at jeg gerne vil bringe noget til hjemmet der betyder meget for mig? Det er så nemt at blive fanget i sine egne følelser, så det er rart at høre om man bare er lidt for sart.

[Zombie]

Jeg tænker, at du bliver særlig rørt over lampen, fordi det er det eneste arvestykke du har fra din mor pt. Hvis din kæreste synes den er grim, må I enten finde et andet sted til den eller du må acceptere, den ikke kommer op. I så fald synes jeg, du skal overveje at tage to snakke: En med din kæreste og en med din far, hvor du fortæller dem, hvor rørt du blev over dette arvegods og at du måske gerne ville have andet i hjemmet til at mindes din mor. Det er jo ikke fordi din far skal hoste op med noget voldsomt, men måske kan I sammen finde ud af et eller andet, der minder om din mor, som din kæreste ikke er voldsomt imod.

Jeg havde det på samme måde med en reol fra min morfar, men nu har jeg også en masse andre ting fra ham og så er det okay, at reolen ikke passer ind i vores nye, fælles hjem. Men var det det eneste jeg havde, så havde jeg haft det som dig.

[Sophies-mor]

Der synes jeg så, at affektionsværdien nogle gange overtrumfer æstetikken.
Min mand har en sparebøsse, der forestiller en gammel mand i en gyngestol og havde det stået til mig, var den forblevet i flyttekassen.
Men min mor satte den i vores vindueskarm og dermed fik den en fremtrædende plads (vi fik hjælp af alle i familierne til at flytte, fordi manden var røget ud at sejle med en uges varsel, da vi flyttede sammen og jeg derfor stod alene med det hele) ...
Manden blev SÅ rørt, da han kom hjem efter 4 mdr og alene dét, gjorde, at den grimme gyngestolsporcelænssparebøsse - pyh, langt ord - kom til at betyde noget for mig.
Hvis resten af hjemmet er som begge parter kan lide, så kan én ting, som en lampe, reol, sparebøsse, whatever altså ikke være nok til at vælte læsset. Så er man for ego-centreret.
Sorry to say!

[achillaxedprune]

Jeg er 100% på din side! Arvestykker betyder virkelig meget for mig, så jeg kan så godt føle dig.

Jeg tænker, at du må tale mere med din kæreste om, hvad den lampe betyder for dig. Eventuelt kan I aftale, at hvis han slet ikke kan forlige sig med lampen efter en prøveperiode på 6 måneder eller sådan noget, så må I finde et andet sted til den. F.eks. i gangen.

Og tillykke med arvestykket! Synes det lyder til at være en rigtig god oplevelse at få den...

[Santa]

Der synes jeg så, at affektionsværdien nogle gange overtrumfer æstetikken.
Min mand har en sparebøsse, der forestiller en gammel mand i en gyngestol og havde det stået til mig, var den forblevet i flyttekassen.
Men min mor satte den i vores vindueskarm og dermed fik den en fremtrædende plads (vi fik hjælp af alle i familierne til at flytte, fordi manden var røget ud at sejle med en uges varsel, da vi flyttede sammen og jeg derfor stod alene med det hele) ...
Manden blev SÅ rørt, da han kom hjem efter 4 mdr og alene dét, gjorde, at den grimme gyngestolsporcelænssparebøsse - pyh, langt ord - kom til at betyde noget for mig.
Hvis resten af hjemmet er som begge parter kan lide, så kan én ting, som en lampe, reol, sparebøsse, whatever altså ikke være nok til at vælte læsset. Så er man for ego-centreret.
Sorry to say!

Enig.
Forklar din kæreste om dine følelser bagved selve lampen, forklar hvad det betyder for dig at se på lampen hver dag - det er som et lille stykke mor.
Den skal ikke pakkes ned eller gemmes væk, men hænge hvor du kan se den hver dag.
Har han hjerte, så forstår han. Og hvis han alligevel ikke forstår, så bør hans kærlighed til dig overtrumfe, at han synes den er grim.

[Hendedér]

Jeg har talt med ham igen her til aften og igen forklaret ham dens betydning for mig. Han har sagt at han måske vil genoverveje om et halvt år, men absolut ikke før - for hvis han skal give mig et svar nu er det helt bestemt nej. Han synes PH5 lamper er grimme. Han har sagt at jeg måske kan få lov at få den op det næste sted vi bor (men vi har lige renoveret hele vores hus og flytter ikke indenfor de næste mange år).

Personlig synes jeg jo det er en rigtig flot lampe (ja, jeg er måske præget af min opvækst), og jeg synes den passer perfekt ind i vores hovedsagelige minimalistiske indretning, med et par enkelte møbler der skiller sig flot ud. Og så synes jeg det ville være rart at få noget gammelt/hjemligt i huset, da alle vores møbler (inkl. al renovering) er under et halvt år gammelt og nyindkøbt. Farven er det eneste der ikke passer ind, men den kan jo omlakeres/males.

At flytte lampen til et andet sted er desværre ikke muligt, vores hus er 50 kvm med åbent køkken/alrum/stue som man kommer direkte ind i fra hoveddøren, så er der badeværelset og soveværelset (og den passer ikke ligefrem ind i nogle af de rum...).

Jeg kan dog godt se at det nok ender med at jeg ikke kan overtage den til andet end en plads på loftet, om end jeg vil være rigtig ked af den løsning...

[Sophies-mor]

Jeg har talt med ham igen her til aften og igen forklaret ham dens betydning for mig. Han har sagt at han måske vil genoverveje om et halvt år, men absolut ikke før - for hvis han skal give mig et svar nu er det helt bestemt nej. Han synes PH5 lamper er grimme. Han har sagt at jeg måske kan få lov at få den op det næste sted vi bor (men vi har lige renoveret hele vores hus og flytter ikke indenfor de næste mange år).

Personlig synes jeg jo det er en rigtig flot lampe (ja, jeg er måske præget af min opvækst), og jeg synes den passer perfekt ind i vores hovedsagelige minimalistiske indretning, med et par enkelte møbler der skiller sig flot ud. Og så synes jeg det ville være rart at få noget gammelt/hjemligt i huset, da alle vores møbler (inkl. al renovering) er under et halvt år gammelt og nyindkøbt. Farven er det eneste der ikke passer ind, men den kan jo omlakeres/males.

At flytte lampen til et andet sted er desværre ikke muligt, vores hus er 50 kvm med åbent køkken/alrum/stue som man kommer direkte ind i fra hoveddøren, så er der badeværelset og soveværelset (og den passer ikke ligefrem ind i nogle af de rum...).

Jeg kan dog godt se at det nok ender med at jeg ikke kan overtage den til andet end en plads på loftet, om end jeg vil være rigtig ked af den løsning...

Så må du stå fast.
Undskyld mig.
Minimalisme my ass...!

[achillaxedprune]

Jeg har talt med ham igen her til aften og igen forklaret ham dens betydning for mig. Han har sagt at han måske vil genoverveje om et halvt år, men absolut ikke før - for hvis han skal give mig et svar nu er det helt bestemt nej. Han synes PH5 lamper er grimme. Han har sagt at jeg måske kan få lov at få den op det næste sted vi bor (men vi har lige renoveret hele vores hus og flytter ikke indenfor de næste mange år).

Personlig synes jeg jo det er en rigtig flot lampe (ja, jeg er måske præget af min opvækst), og jeg synes den passer perfekt ind i vores hovedsagelige minimalistiske indretning, med et par enkelte møbler der skiller sig flot ud. Og så synes jeg det ville være rart at få noget gammelt/hjemligt i huset, da alle vores møbler (inkl. al renovering) er under et halvt år gammelt og nyindkøbt. Farven er det eneste der ikke passer ind, men den kan jo omlakeres/males.

At flytte lampen til et andet sted er desværre ikke muligt, vores hus er 50 kvm med åbent køkken/alrum/stue som man kommer direkte ind i fra hoveddøren, så er der badeværelset og soveværelset (og den passer ikke ligefrem ind i nogle af de rum...).

Jeg kan dog godt se at det nok ender med at jeg ikke kan overtage den til andet end en plads på loftet, om end jeg vil være rigtig ked af den løsning...

Ikke at du kan bruge det til noget, men jeg synes, han er streng.

[Hendedér]

Ikke at du kan bruge det til noget, men jeg synes, han er streng.

Det synes jeg personligt også han er. Jeg forstår ikke helt hvorfor han ikke bare kan "give" mig dette. Jeg ville da også lade ham få arvestykker hjem - uanset om jeg brød mig om dem eller ej. Jeg kunne måske forstå det hvis det var et stort bord, en stor tung skænk eller lignende. Men en designerlampe?

[LaMariposa]

Det er en (EN!) lampe, som betyder noget for dig, fordi du har den efter din mor. Den synes jeg egentlig bare, at han skal æde, fordi det vil glæde dig. Det er jo ikke fordi du har møbleret hele huset med arvestykker. Som achillaxedprune også er inde på, så synes jeg, at han er lidt strid.

Jeg lever med verdens grimmeste møbel, fordi det betyder noget for min mand. Hader det inderligt, men har sat det på listen over ting, som man bare må leve med i et forhold. Min mand lever også med nogle af mine møbler, som han helt sikkert helst var foruden.

[Hendedér]

Er han så ufølsom generelt, eller har han bare meget stærke holdninger til boligindretning?

Han er ikke den mest følsomme. Og han går ikke synderligt meget op i indretning - det er normalt mig der kommer med ideerne og ham der har sidste godkendelse.

[Santa]

Er han så ufølsom generelt, eller har han bare meget stærke holdninger til boligindretning?

Han er ikke den mest følsomme. Og han går ikke synderligt meget op i indretning - det er normalt mig der kommer med ideerne og ham der har sidste godkendelse.

I din situation ville jeg insistere på lampen, tror jeg. Især hvis han generelt ikke er voldsomt hensynsfuld. Han er åbenbart ikke i stand til selv at afgøre, hvad der er rimeligt, og så må han jo hjælpes.

Ja, insister!
Hvis indretning alligevel ikke betyder det store for ham,så kan han vel give sig og samtidig gøre dig glad.
Ej, hvor er det dumt, han kunne score SÅ mange points ved at sige:"Lille skat, når det betyder så meget for dig, så skal vi selvfølgelig hænge lampen op, hvor vil du helst have den?"
Du har mistet din mor i en meget, meget ung alder, det må han have følelser for?

[LadyFox]

Jeg ville ønske jeg var rummelig og kunne sige at selvfølgelig skal arvestykker da bare ind, men når jeg tænker over det findes der bestemt ting man kunne arve som jeg ikke vil have i mit hjem, det er dog ikke lige om PH5 lamper der ville få mig til at sætte hælen i, men hvad jeg ikke kan leve med ville jo kunne virke som et lille offer for andre.

[sansera]

Hvis min mand følte voldsomt for et eller andet, så ville det få plads i vores hjem. Om det så var et plys zebrahoved. Den følelse det ville give ham af glæde og af at blive ‘rummet’ i mangel af er bedre ord, ville være det absolut vigtigste for mig. Fordi jeg elsker ham.
For mig et den ikke længere, og jeg ville ALDRIG sætte ham i en situation, hvor han skulle forhandle eller tigge. Jeg ville give ham det i ren kærlighed.

[Summer]

Jeg synes han er streng og ret ufølsom.
Som du selv skriver, så er det jo ikke fordi I har hjemmet fyldt af gamle arvestykker. Det er for guds skyld blot én enkelt lampe, som betyder rigtig meget for dig - hvilket er forståeligt.
Man kan ikke altid være enig om tingene, og ved specielt boligindretning kan det blive udfordrende. Men man er nødt til at gå på kompromis. Her synes jeg godt at din kæreste kunne gå på kompromis og sige ja til at I får lampen op at hænge.