Er din mand en tøffelhelt?

[dgd2007]

[...] Der er dog en del ting som han, som en del andre mænd, virkelig er ligeglad med og han synes for det meste bare at det er rart at jeg har en holdning, for så slipper han for at tænke over det

Det kan der være noget om!

[Ata]

Hvad ligger der i at markere grænser? Jeg synes meget sjældent jeg har brug for at markere noget i nogen af mine relationer, jeg bliver generelt behandlet pænt, og jeg bilder mig ind at jeg også behandler andre pænt uden de skal markere hvor deres grænser går.

Men jeg kan da omvendt godt forstå at det vil være træls at være i forhold med en som f.eks. ikke gider have en selvstændig holdning til hvad der skal spises til aftensmad, men bare vil have det som gør konen glad.

Jamen, netop at sige til og fra. Altså, at have en mening om, hvad man gider og vil og skal. At man netop ikke bare siger ja til, hvad end den anden foreslår. Jeg tror, at hvis man aldrig siger nej eller udtrykker sin egen mening eller præferencer, så sker det på et tidspunkt, at den andens mening og præferencer kommer til at fylde så meget, at det er ubehageligt for dem begge to. Altså, hvis konen vil på loppemarked hver lørdag (gud forbyde det) og manden hver lørdag troligt trasker med, selvom han hader loppemarkeder og godt kunne bruge de to timer for sig selv - så kan det jo ende med, at han bliver mere og mere tilbagetrukken. Det kan også være, at hun ender med at tro, at han elsker loppemarkeder og derfor indfører at de også skal på loppemarked om onsdagen. Det er det, jeg mener med grænser - at man er nødt til at markere sig omkring hvad man vil og ønsker, for ellers kører det skævt. Og den anden har jo ikke en chance for at vide, at man hader at gå med på loppemarked, hvis man aldrig har sagt det. Eller ikke har sagt det tydeligt nok.

[SonataA]

Jeg tror at en del af min mands gamle venner mener at han er en tøffelhelt.
Men når manden gennemsnitligt arbejder 60 timer om ugen, så må den fritid der er jo deles mellem de ting han ønsker; familie, venner og musik.
Jeg bestemmer så bestemt langt det meste herhjemme, men jeg er her også. Og så har han altså fået det hæslige barbord han ønskede sig i julegave.

Jeg bliver så træt af at høre at han er en tøffelhelt, for var han det, så arbejdede han ved Gud ikke 60 timer ugentligt - og i perioder mere. Så ville han bruge mere tid sammen med os.
Så nogle gange skal man måske lige kigge lidt nærmere på familien inden man råber tæffelhelt

[Ado]

Nej, det ville være synd at sige.

Faktisk er han den første mand jeg har boet med, hvor det ikke er mig, der har taget styringen totalt mht. indretning. Jeg bor ikke længere hvidt i hvidt med hvidmalede loppefund og lysetager over det hele. Faktisk det modsatte. Og jeg befinder mig rigtig godt med det, selv om jeg da nogle gange tænker: Argh! KUNNE vi ikke få et lysere og mere fransk vintage-agtigt hjem?

Jeg har dog fået mig forhandle frem til at vi på et tidspunkt kan få udskiftet de (knap så kønne) 90'er spisebordsstole.

Men nej, han er ingen tøffelhelt. Sådan et forhold ville jeg virkelig ikke gide leve i. Det er dog klart, at der med visse ting skal omprioriteres nogle gange, men det sker nu også med retfærdighed.

[Kaffe]

Man skal nok ikke spørge en kvinde, om hendes mand er en tøffelhelt, og om hun bestemmer over ham. Det virker usandsynligt, at hun selv vil være klar over det, og det virker heller ikke så sandsynligt, at hun vil fortælle åbent om det, hvis hun ved det.

Undersøgelser viser (fundet på nettet), at kvinder ofte bestemmer, og at det er svært for mænd på den lange bane.

Det er vigtigt lige at pointere, at der kan findes mange mange mange par, hvor kvinden ikke bestemmer, par hvor manden bestemmer og par, hvor de sammen bestemmer. Og der findes mange mange mænd, der befinder sig godt med, at kvinden bestemmer. Jeg mener ikke, at nogle i tråden bestemmer over deres mænd, eftersom jeg ikke ved noget om det. Det er ikke de ting, jeg skriver ovenfor. Jeg skriver kun det, der står. Det blev en længere disclaimer, men så tror jeg nok også, jeg er dækket ind.