Stitch skrev:Kaffe skrev:Jamen det er også præcis det, jeg skriver et sted. At jeg har misforstået, hvad tråden går ud på. Den handler om, hvorvidt man har oplevet at blive gramset på uopfordret. Og ikke om hvorfor eller om andre tilfælde. Hvilket ellers kunne tilføre emnet væsentligt mere tyngde.
Jeg legitimerer ikke noget. At søge en forklaring er ikke det samme som en legitimering. Det troede jeg var helt åbenlyst. Når psykiatere forsøger at forklare og forstå en seriemorder, betyder det ikke, at de samtidig synes, det er okay at være seriemorder. Jeg håber da ikke, at man i al almindelighed opfatter det sådan, at man er enig i de ting, man undersøger.
Hvad mener du? Det er jo som at diskutere æbler og pærer.
Om det er af at blive gramset på af vildt fremmede, har ingenting at gøre med uopfordret vs. opfordret.
Det er jo netop interessant at diskutere hvorfor og hvordan nogle gør, som de gør (iht seriemorderanalogien). Men det ville da blive en mærkelig debat, hvis du snakker om seriemordere og jeg snakker om vådeskud fx. Det er jo 2 forskellige ting. Så kan vi nok forklare og forstå nok så meget.
Jeg synes, emnet er interessant. Jeg forstår det ikke. Men ville gerne.
Hvorfor ikke bruge et udtryk som uopfordret for at skelne mellem scenarier? Det fortæller jo bare, at manden gør noget, som han ikke er blevet opfordret til at gøre, og som dermed ikke er ønsket. Det er det, der gives eksempler på i tråden. Nogle andre kan jo omvendt godt lide lidt grams fra fremmede under f.eks festligt lag og opfordrer måske til det via kropssprog og påklædning. Jeg synes ikke, det er uvæsentligt at inddrage andre scenarier og gråzone-eksempler for at belyse, hvorfor nogle mænd går galt i byen med grams (nogle af dem).
Når jeg nævner studiet af seriemordere, er det ikke fordi jeg vil diskutere seriemordere. Det var ikke pointen. Det var for at forklare dig, at jeg ikke synes at grams er ok, bare fordi jeg interesserer mig for, hvorfor det sker og prøver at tage mandens perspektiv. På samme vis som at en psykiater med speciale i seriemordere ikke synes, at seriemord er ok.
Man kan godt tage et perspektiv uden at være enig. Jeg kan godt finde forståelse for nogle af dem, der gramser uden at jeg synes, det er ok at gøre. Jeg kan godt forstå nogle racister, selvom jeg ikke selv er det. Der ligger altid noget bag handlinger og tanker, og det er sjældent helt umuligt at forestille sig at stå i nogles sko og se verden fra deres vinkel.
Jeg mener det, jeg skriver og ikke det, jeg ikke skriver.