Han var/er gift....

[Zombie]

Jeg synes så, der også er et alternativ som hedder: Manden giver konen en kønssygdom. Kønssygdomme kan både være af de nemme slags som klares med en pille, men for kvinder kan de i værste fald føre til døden (visse HPV former), slem sygdom (underlivsbetændelse) m.m.

Jeg synes, det er ret ækelt, man bare lader konen risikere liv og "førlighed" på den måde. Det er sgu da synd for hende.

[kidkomb]

Det er grunden til at jeg faktisk ofte snakker om det her emne med folk: Jeg vil IKKE vide det.
Jeg vil have lov at være lykkelig og det skal fremmede ikke bestemme for mig. Gå dog væk og pas din egen butik!

[Viskelæder]

Jeg er forbløffet over, at så mange ville blive vrede over, at en person informerede dem om, at deres elskede bedragede dem. Jeg ville takke denne person og være evigt taknemmelig for det. Så jeg lægger mig på den del af de 50/50.

Hvis det nogensinde (igen) sker for mig, at en kæreste er mig utro, og jeg finder ud af, at bare én person, jeg kender, vidste det og ikke fortalte mig det, så ville jeg ikke kunne have den person i mit liv fremover. Jeg kan ikke forestille mig noget værre, end at min kæreste var mig utro, og andre vidste det og holdt det hemmeligt for mig. Jeg ville føle mig så ydmyget.

I fht. den aktuelle problemstilling, så ville jeg ikke sladre til konen, hvis jeg ligesom TS var veninde til elskerinden. Jeg ville ikke være illoyal overfor min veninde.
Men hvis jeg selv fandt ud af, at jeg havde været sammen med en mand, der var sin kone utro, så tror jeg så absolut, jeg ville sige det til konen.

[kidkomb]

Det er grunden til at jeg faktisk ofte snakker om det her emne med folk: Jeg vil IKKE vide det.
Jeg vil have lov at være lykkelig og det skal fremmede ikke bestemme for mig. Gå dog væk og pas din egen butik!

s̲̅ør̲̅g̲̅ f̲̅o̲̅r̲̅, d̲̅i̲̅n̲̅ m̲̅a̲̅n̲̅d̲̅ h̲̅o̲̅l̲̅d̲̅e̲̅r̲̅ s̲̅i̲̅g̲̅ v̲̅æk̲̅ f̲̅r̲̅a̲̅ a̲̅n̲̅d̲̅r̲̅e̲̅ k̲̅v̲̅i̲̅n̲̅d̲̅e̲̅r̲̅s̲̅ b̲̅u̲̅t̲̅i̲̅k̲̅. p̲̅r̲̅o̲̅b̲̅l̲̅e̲̅m̲̅ l̲̅øs̲̅t̲̅

Vi har en aftale om at vi godt må være sammen med andre, så længe den anden ikke får noget at vide.
Så han må hjertens gerne være sammen med andre. Det eventyr under jeg ham. Jeg vil bare ikke vide det.
I øvrigt: "Sørg for at din mand gør..." Min kæreste er ikke et barn eller en hund som jeg skal sørge for gør dit og dat.
"Pas din egen butik og anerkend at verden ikke er sort/hvid" evt krydret med "træd varsomt" det synes jeg er pænt mere medmenneskeligt end "søstersolidaritet" (der åbenbart kun er for kvinder og den der feminist-klub er jeg ikke interesseret i at være en del af; jeg kan lide mænd og kvinder lige meget)

[achillaxedprune]

Jeg mener ikke, at det er en byrde at fortælle det.

Vi bliver ikke enige. Men diskussionen har været spændende.

Du mener ikke, at det er en byrde at skulle fortælle en fremmed, at man har indledt et forhold med hendes mand? Selvfølgelig er det dét! Det er en virkelig ubehagelig situation, som jeg virkelig godt forstår nogen ikke gider tage... Jeg har selv prøvet at være sammen med en, hvor jeg dagen efter blev præsenteret for hans kæreste. Super ubehagelig situation, hvor jeg ikke sagde noget, for jeg magtede simpelthen ikke den ubehagelige samtale og den efterfølgende tid, hvor man ikke aner hvordan hun ville reagere - ville hun blive sur på mig (i stedet for hendes kæreste), ville hun have behov for detaljer (som jeg ikke ville have behov for at dele), behov for at tale om følelser (hvilket jeg da slet ikke ville gide) eller noget helt 4.

Man kan jo ikke bare sige sådan noget og så ikke også imødekomme kvindens ønske om at tale om det - hvis hun har sådan et. Dét ville i hvert fald - efter min moral - være dårlig stil.

Hvordan kan du ikke mene, at det er en byrde at sige noget så ubehageligt til et andet menneske?

[D.itsen]

Det er grunden til at jeg faktisk ofte snakker om det her emne med folk: Jeg vil IKKE vide det.
Jeg vil have lov at være lykkelig og det skal fremmede ikke bestemme for mig. Gå dog væk og pas din egen butik!

s̲̅ør̲̅g̲̅ f̲̅o̲̅r̲̅, d̲̅i̲̅n̲̅ m̲̅a̲̅n̲̅d̲̅ h̲̅o̲̅l̲̅d̲̅e̲̅r̲̅ s̲̅i̲̅g̲̅ v̲̅æk̲̅ f̲̅r̲̅a̲̅ a̲̅n̲̅d̲̅r̲̅e̲̅ k̲̅v̲̅i̲̅n̲̅d̲̅e̲̅r̲̅s̲̅ b̲̅u̲̅t̲̅i̲̅k̲̅. p̲̅r̲̅o̲̅b̲̅l̲̅e̲̅m̲̅ l̲̅øs̲̅t̲̅

Hvordan sørger man lige for det? Synes det er noget spøjst noget at give skylden til den forsmåede part. Og ja, det synes jeg sådan noget der er

[LadyFox]

Bare lige for at slå det hele fast

jeg ville aldrig gå bag om ryggen på min veninde, og fortælle noget til konen i dette tilfælde.
Jeg ville derimod opfordre hende til at se det fra konens side - og spørge om hun ikke selv ville vide det hvis det var hende.

Det har altså intet med hævn, drama eller andet at gøre - men ville for mit vedkommende handle om moral.

Hvis veninden er ok med at være sammen med en gift mand (lad os nu sige konen ikke var blevet bedt om skilsmisse) hvor konen var uvidende - så ligger den på hendes kappe og samvittighed, og jeg ville ikke blande mig yderligere.

Jeg syntes ikke som Elly skrev, at jeg ville være en dårlig veninde i dette tilfælde syntes jeg ikke er fair. Jeg har en meget lav tolerance for utroskab - det er en af mine værdier. Og jeg tror at alles venskaber ville ændre sig, hvis man fandt ud af at man ikke havde ens værdier (Uanset hvad det så drejede sig om)

Jeg havde aldrig forestillet mig at så mange svarer, at de ville være skide sure over at få at vide, deres partner er dem utro? For mig ville den info være lykke, så jeg kan træffe mine egne valg - med alle facts. Men ja det er en byrde at skulle fortælle, og det er en byrde at få at vide. Sådan er utroskab - noget lort hele vejen rundt. Jeg foretrækker bare at bevæge mig væk fra lorten, istedet for at lukke øjnene. Helt fair andre ikke gør - men når det bliver nævnt at det er uretfærdigt at jeg ville presse "mine normer" ned over andre - så er forestillingen at alle andre også foretrækker at lukke øjnene altså "jeres normer"

Håber dette forklarer det lidt bedre

Når jeg skaber venskaber er det ikke ud fra at vi har fælles værdier, jeg har ikke venskaber ud fra at de skal være en kopi af mig. Jeg sætter faktisk pris på at mine venner er anderledes og tænker anderledes end mig, det synes jeg er en stor ressource i mit liv. Forstå mig ret, det betyder da noget at vi er enige i hvordan venskabet skal fungere sådan rent praktisk, for ellers er det jo vanskeligt.
Men det er altså ikke betinget af at vi har helt samme tilgang til livets store problemstillinger og dilemmaer.
En del er det er og så af kunne respektere at mine venner ikke altid handler efter hvad jeg synes er bedst, eller hvordan jeg lige synes de burde tackle deres liv.
Jeg er også bevidst om at jeg ikke er det perfekte menneske, jeg tager og så beslutninger med hovedet oppe i ræven ind i mellem, det sker endda at jeg gør ting der er stik imod mine egne værdier - fordi nogen gange er tingene bare anderledes end man lige forstiller sig når man ender i en situation. Jeg vil gerne at mine venner netop er mine venner, også når jeg selv er en klovn overfor mig selv, og er jeg det så har jeg virkelig ikke behov for en opsang om værdier og mistet respekt fra en god veninde af, tro mig, når jeg dummer mig ville en veninde alligevel ikke kunne sparke mig mere end jeg allerede sparker mig selv.

[Elly]

Jeg mener ikke, at det er en byrde at fortælle det.

Vi bliver ikke enige. Men diskussionen har været spændende.

Du mener ikke, at det er en byrde at skulle fortælle en fremmed, at man har indledt et forhold med hendes mand? Selvfølgelig er det dét! Det er en virkelig ubehagelig situation, som jeg virkelig godt forstår nogen ikke gider tage... Jeg har selv prøvet at være sammen med en, hvor jeg dagen efter blev præsenteret for hans kæreste. Super ubehagelig situation, hvor jeg ikke sagde noget, for jeg magtede simpelthen ikke den ubehagelige samtale og den efterfølgende tid, hvor man ikke aner hvordan hun ville reagere - ville hun blive sur på mig (i stedet for hendes kæreste), ville hun have behov for detaljer (som jeg ikke ville have behov for at dele), behov for at tale om følelser (hvilket jeg da slet ikke ville gide) eller noget helt 4.

Man kan jo ikke bare sige sådan noget og så ikke også imødekomme kvindens ønske om at tale om det - hvis hun har sådan et. Dét ville i hvert fald - efter min moral - være dårlig stil.

Hvordan kan du ikke mene, at det er en byrde at sige noget så ubehageligt til et andet menneske?

Det lyder som en virkelig træls situation, du er blevet sat i. Og det er klart, at den situation vil være svær under alle omstændigheder. Jeg tror typisk ikke, at den utro mand vælger at præsentere kone og hende, han er utro med, for hinanden.

Men jeg mener jo helt grundlæggende ikke, at man som fremmed kvinde, skal fortælle det til den utro mands kone. Fordi det netop ER en alvorlig ting for den utros ægtefælle. Den byrde der måtte være ved at fortælle det, er ikke lige noget at regne i forhold til den skade det kan gøre, hvis kvinden hører til de 50%, der ikke vil vide det, men får det at vide af en fremmed. Som fortæller det, fordi hun tror konen, ønsker at vide det. Eller som vil lette sin samvittighed. Eller som andre har været inde på - måske fortæller det for at få hævn over manden.

De holdninger jeg skriver går i øvrigt udelukkende på, ægtefolk (eller folk i lange forhold uden at være gift), evt med børn osv.

[Zombie]

Det er grunden til at jeg faktisk ofte snakker om det her emne med folk: Jeg vil IKKE vide det.
Jeg vil have lov at være lykkelig og det skal fremmede ikke bestemme for mig. Gå dog væk og pas din egen butik!

Næh, men vi må vel bestemme for os selv?

Jeg ville synes, det var noget mærkeligt noget, hvis Birte og Anders har en aftale som den, du har med din kæreste. Anders knalder så Yrsa, og fortæller Yrsa om sin aftale med Birte... og så synes Yrsa, at hun skal fortælle det til Birte alligevel. Så forstår jeg din harme.

Men hvis Anders ikke fortæller Yrsa om aftalen, så synes jeg faktisk ikke, man kan klandre Yrsa for at kontakte Birte og fortælle hende om situationen. Jeg synes ikke, at Birte kan forvente, at Yrsa, Grete eller Agnete skal gå med dårlig samvittighed og tænke "Fuck mig, jeg er en nar" om sig selv, fordi de føler sig som uslinge, der har knaldet en andens kæreste og ikke engang tør bekende kulør. Og knalder man nok mennesker, render man altså ind i en Yrsa, en Grete eller en Agnete, som ikke bare synes, alle mennesker skal være egocentrerede.

Så. Konklusionen må være, at Anders stepper sit game up, præcis som SurSødSovs skriver det, og informerer Yrsa om sin aftale med Birte. Så slipper Birte for at høre om det og alle er glade.
Og hvis Anders failer i sit ansvar med at viderebringe det budskab, så skal Birte ikke være sur på Yrsa. Det er for meget at kræve af Yrsa, at hun skal gå rundt med dårlig samvittighed, hvis hun ikke synes, at det er noget hun gider. Når problemet faktisk er Anders, der ikke får snakket tingene igennem med folk.

[Zombie]

Og så må jeg sige, tingene i min omgangskreds er meget nemmere, for dem i åbne forhold er ærlige og åbne over for hinanden. Det er ikke alle, der snakker om deres scoringer med deres partner, men det ville ikke ødelægge deres lykke at få det at vide.

Jeg vil sige, at det virker rigtig farligt - som at lægge landminer ud for sig selv/sit forhold - at have sådan en deal med, at man aldrig i livet må få noget at vide, for så kan man ikke gå rundt og være lykkelig mere.
Og at ens happiness beror på det i en grad, så man vil tvinge sine egne normer ned over hovedet på randoms, som kommer for skade at knalde med ens kæreste. De har jo intet med noget at gøre, og gider måske bare ikke være sovset ind i dårlig samvittighed og andres uærlighed.

Nå, der er sikkert også meget, som andre mennesker ikke forstår om måden, JEG lever på, så jeg lister bare ud af tråden igen.

[godtnavn]

Nu bliver jeg nødt til at spørge..

Men er der ingen der ville så meget som overveje, at fortælle det til konen?
Jeg ved godt at dilemmaet har været oppe før, om man er forpligtet til at fortælle det, eller skal holde sig uden om, når det gælder utroskab man ikke er en del af - MEN..

Ville godt nok selv have det rigtig skidt over at vide dette foregik, og gøre absolut ingenting.

Nej, jeg ville ikke så meget som overveje at fortælle det til konen at jeg har/har haft et forhold til hendes mand. Som jeg iøvrigt havde mødt på en datingside.

Især fordi kvinder der sladre til konerne til dem de knalder, efter min mening ikke gør det af hensyn til konen. Men derimod udelukkende for at få hævn over manden......Men søster-solidaritet lyder meget bedre end hævntrang...

Jeg ville aldrig gøre det for at få hævn, men netop pga søstersolidaritet, hvis du vil kalde det dét. For mig handler det om, at jeg ikke vil være med til løgn og fortielse, hverken direkte eller indirekte. Så jeg ville droppe fyren, fortælle det til konen og så komme videre.

Hvis de har en aftale om at knalde med andre, så er der begrænset skade ved at sige det. Og ellers er mit udgangspunkt, at JEG ikke gider leve med en plet på min samvittighed, det er simpelthen ikke min byrde at bære.

Jeg vælger at tænke på mig selv i den situation, fordi jeg ikke kan gøre andet. Man ved ikke, hvad konen selv foretrækker, så derfor kan man lige så godt tænke på sig selv.

Om det er nederen for manden, er jeg helt ligeglad med. Både hvis det er og hvis det ikke er. Derfor handler det ikke om hævn. Han er mig ligegyldig.


Men ift min veninde, må det komme an på hende. Hun er også blevet snydt og har hun ikke overskud til at sende en besked til konen, så vil jeg ikke dømme hende. Og jeg ville ikke kontakte konen på hendes vegne, det er ikke min plads.

Men det du der beskriver har da ikke en skid med søstersolidaritet at gøre....Det er da ren og skær egoisme....Du vil sige det til konen fordi du ikke være med til løgn og fortielse, direkte eller indirekte, og ikke gider leve med en plet på samvittigheden over det....Og når du alligevel ikke ved hvad hun foretrækker, så kan du ligeså godt tage hensyn til dig selv....

Jeg er helt med på hvor du kommer fra. Og det er fair nok. Men det har ikke en skid med søstersolidaritet at gøre....

Men er pointen ikke bare at uanset hvad aner man ikke hvad konen helst vil? Personligt ville jeg helst vide det, så jeg ville blive umenneskelig ked af ikke at få det at vide, andre vil helst ikke vide det og vil derfor blive umenneskelig ked af at få det at vide. ERgo er der 50-50 om at gøre en anden ked af det (utroskab slipper ud i 99% af tilfældene, så "hvad man ikke ved har man ikke ondt af" holder ikke her synes jeg). Jeg ville vælge at sige det, fordi det ville jeg ønske en kvinde gjorde hvis hun havde en affære med min mand, du ville vælge ikke at sige det forid du ikek ville vide det var du konen. Der er intet rigtig og forkert, det kommer an på personen som man ikke kenedr, derfor kan man kun gøre hvad derville være det rigtige for en selv i situationen.

Jeg har haft snakken med mange veninder og bekendte, jeg har mødt én kvinde der ikke ville vide hvis hendes mand var hende utro, ellers har alle helst ville vide det, så min opfattelse er at de fleste vil vide det, hvorfor jeg ville sige det.

[godtnavn]

Man kan ikke vide om konen er en af dem der gerne vil have det at vide eller ej.
Mener vi flere gange har lavet pools på om folk vil kende til partners utroskab eller ej, og det er vist 50/50.

Så uanset om man handler (fortæller det) eller ej, er der 50% chance for at man gør det rigtige / forkerte.

Men ikke at gøre noget i det her tilfælde, er sådan set bare at blande sig uden om noget, som alligevel overhovedet ikke vedkommer en (når der er tale om tidligere elskerinde eller hendes veninde).

At tage et aktivt valg om at blande sig i en ukendt kvindes ægteskab, kan have en noget større konsekvens.

Og hvis det er for at lette egen samvittighed eller få hævn... Det er simpelthen for egoistisk.

Jeg ville blive stiktosset hvis en eller anden - som hverken min mand eller jeg kendte - kom og fortalte at min mand havde en affære med en person som jeg ikke kendte..........Mage til nævenyttige og gimpeagtige opførsel skal man da lede længe efter.....Det stinker simpelthen langt væk af at man virkelig trænger til at få sig et liv...

Og jeg ville blive stiktosset hvis jeg fandt ud af at der var en der havde en affære med min mnad, fandt ud af han var gift og så sked mig langt op af ryggen ved ikke at fortælle mig det. Jeg ville være lige så sur på hende som min mand, og jeg tror ikke jeg kunne tænke et eneste pænt ord om hende.

Så når nu hende der er sammen med en gift mand ikke aner om du eller jeg er konen så kan hun jo fejle lige grumt ved begge handlinger, og jeg tænker derfor det bedste er at handle udfra hvad man selv ivlle ønske

[Anilara]

Det er virkeligt sært for mig, hvor stor en andel der foretrækker at være til grin, og leve i lykkelig uvidenhed når det drejer sig om kalkuleret affærer uden aftaler...

Jeg er kæmpe fortaler for, at det generelt er blevet mere acceptabelt med åbne forhold og polyamorøsitet mv.

Det kommer så bag på mig, at en så stor procentdel herinde derimod taler for at folk passer deres egen biks, og så ekstremt imod at folk vil forsøge at drage omsorg for dem. Det er helt twisted hvor voldsomt nogen vil reagere på en budbringer, synes jeg.

Jeg ville ikke blande mig i ukendte menneskers liv, men jeg ville 100% blande mig i amoralitet i folk jeg kenders liv. Nuancer medtaget.
Hvis jeg ikke skulle kunne sige til mine venner når jeg synes de er på et sidespor og ødelægger andre mennesker, hvornår skulle jeg så være der? Jeg vil for altid forsøge at støtte mine venner til at tage ansvarlige valg som ikke sårer uskyldige. Aldrig i livet om jeg vil agere rygklapper for en som er sin egen kæreste utro eller som er bevidst om andelen i en affære.

[kidkomb]

Og så må jeg sige, tingene i min omgangskreds er meget nemmere, for dem i åbne forhold er ærlige og åbne over for hinanden. Det er ikke alle, der snakker om deres scoringer med deres partner, men det ville ikke ødelægge deres lykke at få det at vide.

Jeg vil sige, at det virker rigtig farligt - som at lægge landminer ud for sig selv/sit forhold - at have sådan en deal med, at man aldrig i livet må få noget at vide, for så kan man ikke gå rundt og være lykkelig mere.
Og at ens happiness beror på det i en grad, så man vil tvinge sine egne normer ned over hovedet på randoms, som kommer for skade at knalde med ens kæreste. De har jo intet med noget at gøre, og gider måske bare ikke være sovset ind i dårlig samvittighed og andres uærlighed.

Nå, der er sikkert også meget, som andre mennesker ikke forstår om måden, JEG lever på, så jeg lister bare ud af tråden igen.

Åh, Zombie, du har nu altid været utrolig god til at brygge subtile svinere sammen. På den der snigende ubehagelige og underspillede måde, der fortæller at du har de vises sten og andre er komplet fatsvage.

[Aima]

Og at ens happiness beror på det i en grad, så man vil tvinge sine egne normer ned over hovedet på randoms, som kommer for skade at knalde med ens kæreste. De har jo intet med noget at gøre, og gider måske bare ikke være sovset ind i dårlig samvittighed og andres uærlighed.

Jeg har ikke en forudindtaget holdning til emnet, hvorvidt jeg ville fortælle det videre til partneren ville afhænge af så mange ubekendte, så jeg er ikke by default uenig i din holdning (og omvendt er jeg heller ikke by default uenig i den anden fløjs.)

Ovenstående argument kan jeg dog overhovedet ikke få til at give mening. Hvis man uvidende er sammen med én der er i forhold, hvordan i al verden skulle det så påvirke ens egen samvittighed? Samvittighed er vel den følelsesmæssige reaktion på, at man tilsigtet overskrider rammerne i ens personlige moralkodeks. Det er vel netop bevidstheden der får klokken til at ringe?

Jeg har selv været sammen med en mand, uden at vide han var i et meget fast forhold. Jeg blev ramt af en masse ærgerlige følelser, da realiteterne gik op for mig, men dårlig samvittighed var så absolut ikke én af dem, og havde jeg ladet mig påvirke af noget så irrationelt som dårlig samvittighed over en forkert handling, jeg ikke havde en kinamands chance for at vide, var forkert, havde jeg helt ærligt bedt mig selv om at tage mig sammen. Jeg havde ondt af kæresten, men ikke et eneste sekund brugte jeg på at tillægge mig selv skyld eller ansvar for nogetsomhelst. I mine øjne svarer det til, at Kjeld henter sit barn fra skole i en 10 hestes brandert, og på vej hjem kører ud foran mig, fordi han er alt for stiv til at overholde sin vigepligt, og jeg efterfølgende blamer mig selv for at være skyld i, barnet kom alvorligt til skade i ulykken. Jeg kan slet ikke få logikken til at give mening.

Derudover synes jeg nok først, man risikerer at ‘sovse sig selv ind’ i andres uærlighed, hvis man aktivt vælger at, ja gøre det ved at tage et valg om at blande sig. Hvis man på den måde skulle blive ‘sovset ind’, hver gang andre mennesker på den ene eller anden måde opførte sig nederen eller uærligt i direkte eller indirekte relation til andre end dem selv, kunne man jo ikke lave andet end at sovse sig ud hele tiden, tænker jeg.