Laver du mad til din mand?

[Alphilia]

Det er oplagt for mig at spørge om han skal have noget med hvis jeg alligevel henter noget.
I det daglige laver jeg mest mad, dels fordi det interesserer mig mest og dels min kærestes kokkererings evner er lidt eh... begrænsede.
Generelt deles vi nogenlunde 50-50 om det huslige men har hver vores "interesse"områder

[Luffegås]

I mit sidste forhold lavede jeg al aftensmad, fordi det ville jeg gerne, tilgengæld kunne han sagtens både lave morgen og middagsmad til mig, og det skete også han lavede mine madpakker, for ellers gjorde jeg det ikke selv.

Min nye kæreste virker til at han gerne vil lave aftensmad også, det skal jeg lige vænne mig til, da vi ikke må få det samme

[DetSorteCirkus]

Jeg ville også have studset over den historie. Ikke over at kvinden smører mad til dem begge, men over at hun henviser til den anden mands hustru, da han spørger, om hun også vil smøre til ham. Det giver mig et indtryk af manglende refleksion over parforhold og kønsroller, og det irriterer mig altid, medmindre jeg fornemmer, at jeg står overfor mennesker, som ikke magter sådanne overvejelser.

Så længe et par grundlæggende behandler og taler pænt til hinanden, tager jeg ikke anstød af, hvordan de har fordelt de praktiske pligter mellem sig. Jeg bedømmer så at sige gerningens rimelighed på, om der synes at lægge et fælles valg bag eller ej.

Personligt frastøder det mig i romantiske sammenhænge direkte, hvis et raskt, voksent menneske ikke kan klare sig selv, dvs. evner at køre en husholdning alene uden at leve uhygiejnisk og blive fejlernæret, så jeg kommer aldrig til at få en partner, der ikke kan finde ud af at lave varieret mad, gøre rent, vaske tøj, osv. eller som, endnu værre, mener, at det af en eller anden grund altid mest er mit ansvar
Jeg kunne heller aldrig drømme om at bruge mit biologiske køn som undskyldning for ikke at tage del i fx. vedligeholdelse af boligen, havearbejde eller bilrelaterede opgaver.

At det modsatte skulle have noget med forkælelse at gøre, begriber jeg i øvrigt ikke.

[Fillie]

^ Cirkus, hep for hu(g)len!

[DetSorteCirkus]

^ Cirkus, hep for hu(g)len!

Psst...jeg liker ikke for at være selvfed, men pga. det med uglen

[Karkluden]

Går jeg i køkkenet og smører en mad, så smører jeg da også en til ham. Og omvendt. Det har intet med kønsroller og alt med almindelig god opdragelse at gøre.

Gjorde jeg det, mens andre var til stede, ville jeg i øvrigt have tilbudt også at smøre til dem...

Enig. Det gør jeg også til min mor, mormor, morfar, veninder etc. Eller jeg spørger dem, om de skal have en mad/clementin/kop kaffe med.

Det er i øvrigt mig, der laver mad herhjemme 99% af tiden. Jeg er bedre, billigere, sundere og mere effektiv end min kæreste. Til gengæld tager han dagligt opvasken og ordner al køkkenrengøring, støvsugning og tøjvask.
Jeg står så for madlavning, madpakker, madplaner, det meste indkøb og badeværelsesrengøring.

Min mor er også ved at dø af forargelse af og til over, at jeg står for al maden. Men hvorfor fanden skulle vi lave mad 50/50, når jeg laver billigere og sundere mad mere effektivt, og som smager lækkert? Og min kærestes madpakker ville bestå af.. ikke så meget.
Det vigtige er at man deles om husholdningen generelt synes jeg. Jeg har det udmærket med at stå i køkkenet og for badeværelset, og til gengæld ikke skal røre støvsugeren eller tøjvasken...

[Karkluden]

Jeg synes til gengæld også, det er besynderligt, når nogen (som i historien) henviser til, at det "kan konen gøre". Sådan leger vi altså ikke.
Men sådan har jeg det helt generelt. Jeg gider ikke tages for givet, medmindre jeg er på arbejde, og bliver betalt for, at patienterne tager for givet, at jeg passer på dem.

[Anilara]

Jeg har ikke noget imod at være lidt husmor - i begrænset tid. Jeg kan sagtens smøre madder til ham, for jeg ved han elsker det. Jeg kan også sagtens stå klar med aftensmad når han kommer hjem.
Dog har vi fordelt ugen, så jeg laver mad én aften, han laver mad en aften og vi begge laver mad en aften.
Så nej, det er ikke traditionelt opdelte roller hos os, og jeg ville hade hvis det var (det er også mig der tjener klart mest og ham der vasker tøj).
Bliver dog ikke så forarget over, at der stadig er mange som ser visse huslige ting som "kvindens arbejde". De respekterer når jeg fortæller hvordan vi ordner det, og så er der ikke mere i det.

[Fillie]

Jeg bliver som Cirkus decideret frastødt, når voksne, raske mennesker ikke formår at varetage en basal livsførelse under henvisning til deres køn. Det bedste eksempel er ungkarlen, der lever usselt og beskidt, for han "mangler en dame til det huslige". Denne indstilling frastøder mig især, fordi jeg som potentiel kæreste ville føle mig valgt primært udefra, at jeg skulle udfylde en praktisk funktion i vedkommendes liv på linje med en bil eller en vaskemaskine. Egentlig kan sådan en udmelding jo med lidt god vilje tolkes som et udtryk for et gammeldagssyn på kønsroller, som nogle mennesker trives inderligt godt med, når begge tager ansvar for rollefordelingen i hverdagen, men mit indtryk er, at den type, jeg beskrev, bare er en lad rad, som ønsker at lukrere på en partners velvilje uden selv at yde til fællesskabet og mest af alt er en parasit.

[LadyFox]

Jeg laver aftensmad 9/10 gange - fordi jeg egentlig synes det for det meste er hyggeligt at lave mad, min kæreste synes det er hyggeligt så længe han ikke skal lave mad så ofte. Morgenmad og rugbrødsmadder må han lave til sig selv,når vi en sjælden gang i mellem spiser varm frokost er det min kæreste der laver det, da det altid er på hans initiativ.

Det er mig der bestemmer mest herhjemme - men vi snakker sammen om de forskellige beslutninger der træffes hvor min kæreste også kommer til orde, men i mange ting er han ret ligeglad med hvordan og hvorledes og så gør vi det bare som jeg vil det, andre ting er han mere med indeover - men hvor jeg stadig primært står for planlægningen af projekterne fordi eller bliver det bare ikke gjort.
Min kæreste gør så så meget andet og bruger flere penge end mig .

[thomassneum]

Vi har ikke nogen opdeling hos os.

Det har i en periode været således, at min kæreste vaskede det meste tøj og jeg handlede og lavede mad.. oftest. Skulle jeg forvente, eller vente på at min kæreste laver mad, så ville jeg leve af pølserisengrød og knækbrød.

lipsrsealed.gif

Men svaret er vel... nej, kæresten laver ikke min mad.

[JoyNips]

Jeg synes til gengæld også, det er besynderligt, når nogen (som i historien) henviser til, at det "kan konen gøre".

Omvendt, så kunne jeg godt finde på at sige "det kan du sgu bede din egen kone om", hvis en fyr bad mig om at servicere ham. Netop for at markere, at jeg ikke er sådan én, man kommanderer rundt med.

[Fillie]

Jeg synes til gengæld også, det er besynderligt, når nogen (som i historien) henviser til, at det "kan konen gøre".

Omvendt, så kunne jeg godt finde på at sige "det kan du sgu bede din egen kone om", hvis en fyr bad mig om at servicere ham. Netop for at markere, at jeg ikke er sådan én, man kommanderer rundt med.

Jeg tænkte det samme; at det kunne være ment sådan. Hun kunne i så fald ligeså godt have sagt "få din mor til det, dit pattebarn", men nu var konen tilfældigvis til stede, og så var det mere oplagt.

[Annione]

Jeg ville også have studset over den historie. Ikke over at kvinden smører mad til dem begge, men over at hun henviser til den anden mands hustru, da han spørger, om hun også vil smøre til ham. Det giver mig et indtryk af manglende refleksion over parforhold og kønsroller, og det irriterer mig altid, medmindre jeg fornemmer, at jeg står overfor mennesker, som ikke magter sådanne overvejelser.

Så længe et par grundlæggende behandler og taler pænt til hinanden, tager jeg ikke anstød af, hvordan de har fordelt de praktiske pligter mellem sig. Jeg bedømmer så at sige gerningens rimelighed på, om der synes at lægge et fælles valg bag eller ej.

Personligt frastøder det mig i romantiske sammenhænge direkte, hvis et raskt, voksent menneske ikke kan klare sig selv, dvs. evner at køre en husholdning alene uden at leve uhygiejnisk og blive fejlernæret, så jeg kommer aldrig til at få en partner, der ikke kan finde ud af at lave varieret mad, gøre rent, vaske tøj, osv. eller som, endnu værre, mener, at det af en eller anden grund altid mest er mit ansvar
Jeg kunne heller aldrig drømme om at bruge mit biologiske køn som undskyldning for ikke at tage del i fx. vedligeholdelse af boligen, havearbejde eller bilrelaterede opgaver.

At det modsatte skulle have noget med forkælelse at gøre, begriber jeg i øvrigt ikke.

Nu ved jeg ikke om det med forkælelsen var til mig - men jeg kan jo stadig svare på det.

Jeg laver alt hjemme hos os. Undtaget det med at tjene penge - det er min kæreste meget bedre til.
Husligt arbejde betyder bare ikke så meget for mig - det rører mig ikke det fjerneste at gøre rent, vaske tøj o.l. Min kæreste hader det - så jeg kan ikke se, hvorfor jeg ikke skal tage mig af det. Det er ikke forkælselse - det er mig, der tager mig af mit hjem.
Forkælelse er, når jeg laver noget ekstra lækkert til min kæreste, når jeg føler han trænger til det. Om det er at servere øl, når han ser bold med vennerne, eller en kage, når han har haft en barsk uge.

[thomassneum]

Jeg ville også have studset over den historie. Ikke over at kvinden smører mad til dem begge, men over at hun henviser til den anden mands hustru, da han spørger, om hun også vil smøre til ham. Det giver mig et indtryk af manglende refleksion over parforhold og kønsroller, og det irriterer mig altid, medmindre jeg fornemmer, at jeg står overfor mennesker, som ikke magter sådanne overvejelser.

Så længe et par grundlæggende behandler og taler pænt til hinanden, tager jeg ikke anstød af, hvordan de har fordelt de praktiske pligter mellem sig. Jeg bedømmer så at sige gerningens rimelighed på, om der synes at lægge et fælles valg bag eller ej.

Personligt frastøder det mig i romantiske sammenhænge direkte, hvis et raskt, voksent menneske ikke kan klare sig selv, dvs. evner at køre en husholdning alene uden at leve uhygiejnisk og blive fejlernæret, så jeg kommer aldrig til at få en partner, der ikke kan finde ud af at lave varieret mad, gøre rent, vaske tøj, osv. eller som, endnu værre, mener, at det af en eller anden grund altid mest er mit ansvar
Jeg kunne heller aldrig drømme om at bruge mit biologiske køn som undskyldning for ikke at tage del i fx. vedligeholdelse af boligen, havearbejde eller bilrelaterede opgaver.

At det modsatte skulle have noget med forkælelse at gøre, begriber jeg i øvrigt ikke.

Nu ved jeg ikke om det med forkælelsen var til mig - men jeg kan jo stadig svare på det.

Jeg laver alt hjemme hos os. Undtaget det med at tjene penge - det er min kæreste meget bedre til.
Husligt arbejde betyder bare ikke så meget for mig - det rører mig ikke det fjerneste at gøre rent, vaske tøj o.l. Min kæreste hader det - så jeg kan ikke se, hvorfor jeg ikke skal tage mig af det. Det er ikke forkælselse - det er mig, der tager mig af mit hjem.
Forkælelse er, når jeg laver noget ekstra lækkert til min kæreste, når jeg føler han trænger til det. Om det er at servere øl, når han ser bold med vennerne, eller en kage, når han har haft en barsk uge.

Kunne du ikke udveksle et par ord med min kæreste.

cheesy.gif