Karkluden skrev:Kyle skrev:KinderBueno skrev:Det er meget sjældent. I udgangspunktet laver vi mad sammen. Og selvfølgelig tager vi os af hinanden i hverdagen, men generelt er husholdningen ligeligt fordelt herhjemme. Der er ikke så meget projektledertype over mig, og jeg er principielt modstander af den rolle, når det kommer til husholdning. Når vi får børn engang, så ved han lige så godt som mig, hvem der ikke kan lide leverpostej og hvem der går til fodbold eller blokfløjte om onsdagen, det er helt sikkert.
Jeg gider heller ikke "hjælpe" ham med gaveindkøb til hans egen familie. Hans søster har lige fået en datter for nogle dage siden, og da vi skulle besøge dem, havde han ikke købt en gave til den lille ny. Han vidste ikke, at man gav gaver i den anledning (?). Og jeg vidste godt, han ikke ville få det gjort, og jeg synes, det er vildt flovt at komme uden anden gave end en buket blomster - men det er simpelthen et princip. Jeg sørger ikke for hans pligter overfor hans/sin (...hjælp?) egen familie, det er hans ansvar.
Ok, jeg er så glad for at min kone ville nævne den slags for mig. For ja, det er min opgave at sørge for min side af familien, men derfor kan man jo godt hjælpe hinanden, når man ved modparten ikke har styr på formalia.
Det gør jeg så også. Men det er igen, fordi.. det er jeg bare bedst til. Min kæreste står til gengæld for at opdatere min computer, og jeg sender også min mor direkte videre til ham, når hun ringer og spørger om noget teknisk. Vi har det herhjemme meget delt op efter, hvad man er god til. Min kæreste kan gøre et badeværelse mere beskidt ved at "gøre rent", til gengæld er han eminent til køkkenrengøring og tøjvask.
Men hey, vi har også fælleskonti (vores lønkonti undtaget), og det synes mange, er pænt mærkeligt. Vi har i praksis fællesøkonomi, og har så bare hvert sit beløb til "lommepenge" (tøj, sjov og ballade, makeup etc).
Jeg købte julegave til svigermor i år - og min mand tog gaven til min lillebror med hjem fra hans rejse til USA - vi går ikke så nøje op i det. Et år købte jeg endda alle julegaverne, da han var syg og overbebyrdet på arbejde. Sådan hjælper vi hinanden - uden at blive projektleder/mor/what-not
Vi har også fælles økonomi og har haft det alle årene. Til stor forbløffelse for vores venner. Jeg fatter ikke man kan købe hus og få børn sammen, men ikke vil dele økonomi. Min mand tjener mest og arbejder mest. Jeg sørger for lidt mere herhjemme (fordi jeg helst vil det sådan). Jeg synes jo netop man i dag har friheden til at finde den løsning der passer bedst for det enkelte par - ikke pga. kønsroller, men pga. præferencer.