Et lille digt, om forsmået kærlighed

[Elvispop]

Jeg havde brug for at græde, efter at konen afsluttede vores ægteskab, for nylig.
Men har kun kunne finde vredes-tårer, og de gav ikke samme forløsning, som en god tude-tur kan.
Så jeg fik idéen at genoptage min gamle hobby, med at skrive digte.
Og så kom tårerne..
(Har lige brug for at dele det, så klik bare videre hvis i ikke er til den slags)

Der er andre fisk i havet, det er dét folk går og siger.
Men det virker lidt underbegavet, jeg vil jo ikke elske de andre piger.
Et ægteskab er slut, det stikker i brystet.
Livets rytme er brudt, og jeg sidder, dybt rystet.
Forskellen blev større, og kærligheden mindre.
Hvad ku’ jeg gøre, jeg kunne ikke forhindre…
At være tøffelhelt, gjorde mig mindre og mindre.

Mange gange blev min fortid, dømt mærkelig og sær.
Kom følelserne i modstrid, og jeg følte mig ingenting værd.
Men det meste af tiden, elskede jeg alt ved hende.
Og det er en viden, hun let kunne finde.
Jeg elsker dig, blev besvaret med nej.
Og sjældent kom de 3 ord, den anden vej.

Ja livet går selvfølgelig videre, når vi kommer over hinanden.
Men lige nu sidder jeg og lider, elsker hende jo stadig for fanden.

[Elvispop]

Virkelig fint og med en god rytme.

Brand-ærgerligt med det forliste ægteskab, men måske er det for det bedste? Jeg læser i hvert fald noget bitterhed i det, og hvis det er noget, du også følte undervejs (og ikke kun efterfølgende), så lyder det, som om du skal bruge krudtet på at finde en kvinde, der kan acceptere hele dig.

Ja der var en del af de der småting som jeg tolererede i kærlighedens navn.

[sansera]

[LaScrooge]

Hvor er det et smukt digt.

Svært, det med at føle sig mindre og mindre. At føle, at man bliver hakket stykker af, og ende med at være så underkuet af relationen, at man ikke kan rejse sig og kræve sin plads og den andens respekt. Det er den følelse, jeg får af at læse det.
I de tilfælde er det godt at afslutte det. Som de andre skriver, så er det bedre at være sammen med et menneske, som man kan gro sammen med. Én som understøtter væksten, i stedet for at træde der, hvor de synes, man er utilstrækkelig. Man kan godt vokse af kritik, men man vokser bare i en anden retning, end med dén, som kritiserer. Det er i hvert fald min erfaring.