Debatten

Ja, hvis jeg har været rigtig vred på ham. :genert:

Er det ikke meget normalt?

Hvor er jeg glad for folks åbenhed. Overvejede at lave en tråd om mit eget personlige problem, men var bange for reaktioner såsom "så er han ikke den rette, ud med ham". Jeg har i 3 uger haft en sød fyr som er perfekt for mig på mange områder, men vi har ikke rigtig haft tid til at være kæresteagtige endnu. Han har været 1 uge hos mig nu fast, men jeg har skrevet bacheloropgave, så vi har ikke engang set en film, hygget foran tv, vi har bare holdt nytår, og så knaldet 2 gange om dagen. Derfor har jeg haft svært ved at mærke min forelskelse, og jeg er langt fra klar til at sige at jeg elsker ham. Det er som om en bid indeni mig bare venter på at han finder ud af at jeg ikke er noget for ham, at jeg er for dum til ham eller for umoden og derfor er det som om jeg ikke vil tillade mig selv at blive forelsket, fordi jeg føler det alligevel måske ender.

Jeg læste et godt råd på nettet, og jeg bliver nød til at poste det her:

Possibly you're not over your ex. Or, even more possibly, we are fed such unhealthy ideas about what love is that you equate it with pain, longing for something you can't really have, jealousy and a whole host of other uncomfortable emotions which, we're told in romantic literature/films/books/soap operas etc, is what love is about.

It isn't.

Being obsessed by someone so that you can't bear to be apart from them isn't love. It's just obsession. Wanting to move mountains for another person at the expense of your own needs, whether or not your feelings are reciprocated, isn't love. It's codependency. Needing someone desperately is not love.

Feeling so nurtured by another person that you feel confident in yourself when you're apart is love. So is knowing that you are with someone you can really depend on, who can really depend on you. So is being with someone where there is affection, respect and room for growth.

I don't think that healthy relationships are as compelling, or as addictive, as unhealthy ones that we've really been sucked into. But then healthy foods are not addictive like alcohol or chocolate - they're just much, much better for us. Love is serene and poised, not compulsive.

However, this is so much NOT what we're told by popular culture it's not that unusual for people in healthy relationships to question their feelings. My advice to you is:
RELAX AND ENJOY!!!

Jeg har altid kun oplevet den direkte kærlighed, besættelsen, og at det her må da bare være rigtigt, og vi skal blive gamle sammen yadayada... Det er også okay, men tror også det kun er sundt at være i tvivl indimellem, og arbejde på det.

Ja. Mere end en gang.Men så plejer jeg at tænke på alternativet og det vil jeg ikke. Jeg vil min kæreste og vores forhold.

Ja.
Vi har været sammen i vistnok 8 år i alt, afbrudt af en periode på 1½ år, hvor vi var fra hinanden.
Siden har vi fået et barn, og har et mere på vej. Og jeg tvivler stadig nogle gange. Men jeg har jo ikke lyst til at undvære ham.

Hånden på hjertet: Aldrig nogensinde. Og jeg er ellers en ægte bekymret tvivler af sind, men om jeg skal være sammen med min mand, til jeg dør, har jeg aldrig tvivlet på - ikke så meget som et splitsekund.

Jeg er en tvivler. Jeg tænker, analyserer, overanalyserer og tvivler om alt. Men han er formodentlig den bedste mand til mig...tror jeg ;-)

Jeg har aldrig nogensinde været i tvivl om mine egne følelser, aldrig. Jeg har været i tvivl om om vi var for forskellige til at få det til at fungere, og om jeg skulle gå fordi jeg ønskede et barn og han ikke gjorde. Og så har jeg været i tvivl om om han elsker mig som jeg elsker ham.
Men igennem det hele har der været en rigtighed, og jeg har vidst at vores kampe og vores sliben kanter af var det værd.
Har aldrig været i tvivl om at han er mit livs kærlighed.

Småtvivl har jeg da haft. Jeg forestiller mig også nogle gange at vi er gået fra hinanden, og at jeg finder sammen med random mennesker i min omgangskreds - men i de tanker er det altid ham, der er gået fra mig, for selv i min fantasi kan jeg ikke lide tanken om at gå fra ham.

Jeg havde det ganske glimrende som single, jeg ville sikkert også få det ganske glimrende sammen med en anden mand. Jeg tror ikke på den eneste ene, og jeg er fint i stand til at klare mig selv. At jeg alligevel ikke er gået, eller nogensinde har overvejet seriøst at gå, er at jeg elsker den mand helt vildt højt.

Men derfor kan jeg da godt overveje hvordan livet uden ham ville være.

Jeg er sikker på, at når folk siger de aldrig tvivler, så taler de sandt. Men jeg kan ikke forestille mig at jeg nogensinde ville komme til at have det sådan, lige gyldigt hvem jeg var sammen med. Jeg vender og drejer virkelig bare ting meget i mit hoved. Men derfor kan jeg jo godt være et ganske lykkeligt menneske alligevel.

Ja det har jeg. At påstå andet ville simpelthen være en løgn og ville desuden være en total forsimpling af dybden af min kærlighed til min mand gennem seks år og partner på 10. år. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at de tvivlsperioder har været med til at styrke vores fællesskab (for vi har begge haft dem og været i stand til at tale om dem) og bidraget til, at vi begge har en forståelse af, hvor dybt, vores partnerskab stikker - på godt og ondt.

Ja. Jeg har både tvivlet på mine følelser til ham og på om vi kunne få det til at fungere - begge dele flere gange, jeg har også mistet følelserne for ham og fundet dem igen. Vi har ikke altid haft det let, og ingen af os er særlig lige-til som mennesker og begge med en masse lig i lasten. Vi er rimelig forskellige, og vi har kæmpet med mangt og meget, og vi har såret hinanden dybt og bestemt ikke altid været sunde for hinanden.

Men vi kan også meget sammen, og de gode tider gør det klart værd at kæmpe selvom vi begge er lidt svære i det.

Jeg har aldrig tvivlet på, at jeg ønskede af hele mit hjerte at være sammen med ham. Jeg har heller aldrig rigtig tvivlet på, at han elsker mig og ønsker at være sammen med mig.
Men i starten tvivlede jeg på at vores forskellige ønsker og livsstile kunne forenes. Og mit på nogle punkter lave selvværd gjorde også at jeg i starten havde rigtig svært ved at tro på, at han virkelig ville have sådan en som mig.
Men alt det er vi heldigvis ovre nu. Vi er landet et fantastisk sted, hvor jeg aldrig tvivler og vi har fundet en måde der fungerer for os begge, selvom vores ønsker kunne synes at være svært uforenelige i starten.
Nu har vi været sammen i snart 7 år og det bliver bare hele tiden bedre og nemmere.

Tanten skrev:Jeg har faktisk ikke tvivlet på, om mit nuværende forhold er det rigtige for mig - men jeg har da af og til, især i starten, følt en usikkerhed, der bundede i angsten for, om vi ville det samme med relationen. Den usikkerhed opfatter jeg som ret normal i en opstartsfase, hvor man - i vores tilfælde på trods af flere års venskab - skal lære hinanden at kende som partnere.

Jeg har det fuldstændig lige som Tanten. Jeg synes der er meget stor forskel på at være usikker i starten af et nyt forhold og så at tvivle på sit forhold.

Jeg har tvivlet (meget...og med rette) i tidligere forhold, men aldrig i mit nuværende forhold...

Jeg tvivler ikke i mit nuværende forhold. Græsset jeg står på nu, er grønnere end noget græs jeg var i stand til at forestille mig tidligere.
Det er ikke det samme som at vores forhold er gnidningsfrit og perfekt, for det er det ikke. Vi har masser af konflikter, masser af uenigheder, masser af områder hvor vi støder sammen og der er nogle ting, vi skal forvalte med ekstrem forsigtighed, så vi får lagt det fundament, der gør vores forhold så stærkt, at de ikke bliver en trussel. Vi skændes lidt for ofte og det kan være meget voldsomme sammenstød, hvor vi taler helt forbi hinanden, som om vi talte to forskellige sprog, men vi er i gang med at lære vores dynamik at kende. Jeg har aldrig været så vild med et andet menneske, som jeg er med ham. Jeg er stolt af det menneske han er. Jeg har respekt for ham og en meget fundamental tillid til ham - ikke forstået som at jeg har tillid til, at han aldrig kunne gøre noget som ville såre mig, men forstået som tillid til hans ordentlighed som menneske. Vi matcher hinanden på alle de vigtige parametre og jeg mangler ingenting.

Jeg tror min kæreste tvivlede, da jeg hev disse leopardplettede skønheder frem. Der er bare noget ganz geil ved skiundertøj!

IMG_20160110_161252.JPG

Ja, det har jeg... Mange gange. Mest i starten, men også med regelmæssige mellemrum. Livet har da også de sidste par år haft et par bump, så det er klart man tager sit liv, inkl. partner, op til revision en gang i mellem. Noget a la "Er det nu det rigtige, det liv jeg vælger og de valg jeg træffer?".

Jeg tror godt, at jeg kunne have haft et dejligt liv med en anden... Men jeg har valgt min mand, og jeg kunne slet ikke forestille mig ikke at leve sammen med ham i dette liv. Men havde jeg mødt en anden i stedet for ham, så havde jeg jo levet et andet liv... Som måske - måske ikke - ville have været nemmere på nogen områder.

...Jeg vil dog sige, at han by far er den bedste kæreste jeg nogensinde har haft. Og at jeg ikke er blevet træt af ham - til trods for have gået op og ned af ham HVER DAG i årevis. Og dét har jeg aldrig prøvet før... Normalt bliver jeg lidt (og nogle gange: meget) træt af folk efter ca. 6 måneder. Men ikke med ham. Og dét er meget særligt. :lun:

Og så synes jeg han er pivfræk og god i sengen. Det gør meget. Rigtig meget. Hæ.

Debatten

Har du nogensinde tvivlet på dit forhold?

Re: Har du nogensinde tvivlet på dit forhold?

Re: Har du nogensinde tvivlet på dit forhold?

Re: Har du nogensinde tvivlet på dit forhold?

Re: Har du nogensinde tvivlet på dit forhold?

Re: Har du nogensinde tvivlet på dit forhold?

Re: Har du nogensinde tvivlet på dit forhold?

Re: Har du nogensinde tvivlet på dit forhold?

Re: Har du nogensinde tvivlet på dit forhold?

Re: Har du nogensinde tvivlet på dit forhold?

Re: Har du nogensinde tvivlet på dit forhold?

Re: Har du nogensinde tvivlet på dit forhold?

Re: Har du nogensinde tvivlet på dit forhold?

Re: Har du nogensinde tvivlet på dit forhold?

Re: Har du nogensinde tvivlet på dit forhold?

Re: Har du nogensinde tvivlet på dit forhold?