Sex & kompromis

[MrMister]

Kom til at diskutere skilsmisseårsager med nogle bekendte. En af dem nævnte, at sex er et kæmpe tabu - lige indtil veninderne bliver skilt. Så fortæller alle, at det var en af de drivende kræfter i skilsmissen. Særligt skulle kompromisset mellem forskellige behov og præferencer være the thing.

Jeg kom til at tænke på min egen omgangskreds og indså, at vi vitterligt aldrig taler om dén del af sexlivet. Og derfor får ingen hjælp og inputs til at løse et af parforholdets mange udfordringer; sexlivet.

Hvad er jeres erfaringer med dette område:
- Er det også tabu at have et “dårligt” / udfordrende sexliv?
- Hvordan oplever i det i jeres sfære?
- Hvad er jeres egne erfaringer med at indgå kompromiser, hvor én af partner uundgåeligt skal give afkald på noget for forholdets skyld? (Altså virkelige kompromisser; ikke de der “det li’meget” ting).

[MrMister]

TS starter naturligvis.

Udover ovenfor nævnte tabu i omgangskredsen, har vi indgået flere kompromisser i vores eget forhold ift sex. Tænker det er de meget normale ud fra hvad jeg fordomsfuldt forventer. Største kompromis / udfording er absolut den ulige “magt” struktur i sexlivet. Basalt set er jeg væsenlig mere nysgerrig og afsøgende og med større behov end hun, hvorfor det oftest bliver hende, der begrænser / afgrænser vores samliv på det område.

Koblet med at hun, ved forholdets indgåelse, havde større erfaring end jeg, har et tilbagevendende tema været, at hendes præferencer er baseret på erfaring, mens mine præferencer afgrænses på basis af hendes erfaringer, hvilket faktisk er det eneste tidspunkt jeg nogensinde kan blive ... jaloux (?) i manglen på bedre ord.

I alle vores år har jeg aldrig talt om det med venner. Om det er tabu eller fordi det føles for privat, ved jeg ikke. Men det er i grunden skørt, at man ikke kan tale åbent om noget, som mange andre naturligvis også kan kæmpe med.

[Purple Haze]

For mig handler det ikke om tabu, men om omsorg og omtanke for ens partner. Og venner.

I mange tilfælde vil ens partner også være venner med dem man taler med om sådanne ting, og så kan man sætte både partner og vennerne i en dum situation.

Jeg har heller ikke lyst til som ven at diskutere mine andre venners fejl og mangler, her den anden del af et vennepar.
Det kan nærme sig bagtaleri og illoyalitet.

Det er en balancegang. For synes det er OK at diskutere fælles venner og det forhold man har med hinanden, men der er en udefinerbar grænse for hvornår det går fra at være OK til ikke at være det.

Vil da nærmest blive trist hvis mine venner aldrig talte om mig, når jeg ikke er der, det ville være for tæt på ‘ude af øje ude af sind’. Men ville heller ikke bryde mig om hvis de sad i forum i flere timer og diskuterede alt hvad jeg havde sagt og gjort. Og ville heller ikke være OK med at de diskuterede (for mig) meget følsomme og private ting, det kunne så være sexuelle forhold og en af vennerne kunne være min kæreste.

Tror også det er derfor at der et “usynligt” skift for hvornår man fortæller alt om “den nye fyr/erobring/pige” man har mødt - til at man holder op med at tale om dem. Det er når de begynder at skulle være en del af vennegruppen og en del af ens liv.

OK, det blev vist lidt ævlet, håber det giver mening.

[Jedi]

Jeg har stort set aldrig diskuteret den slags med venner/veninder. Hvad vil min partner få ud af at mine veninder ved, at han har en lille diller/kommer på et øjeblik/ikke gider det samme som mig? Det vil jo bare udstille ham, og hvorfor ville jeg være interesseret i det?
Jeg vil ikke kalde det tabu - mere noget med diskretion, fordi man ikke ønsker at udstille sin partner.

I mit nuværende forhold har jeg en meget nær veninde, som kender ham godt. Hun ved det meste, fordi det vidste hun i forvejen, inden jeg overhovedet kom ind i billedet. Og jeg ville godt kunne fortælle hende nogle ting, uden at det kom videre eller at hun ville se ned på ham, fordi de to kender hinanden så godt, at de ligesom er forbi det punkt, hvor en enkelt oplysning ændrer alt.
Lige i det her forhold er der nogle knaster på det område, mest fordi det er et nyt forhold og vi er i "forhandlings-fasen", hvor man lægger mønstret for, hvordan tingene skal være fremover. Skal der være plads til udenoms-sex? Hvornår er der nok kys/smæk/knep? osv.

[Tanten]

Don't kiss and tell - jeg synes faktisk, det er dårlig stil at kritisere sine tidligere partneres seksuelle præstationer, selvom jeg til en vis grad sagtens kan forstå, at meget forskellige præferencer eller behov kan være medvirkende til et brud, og at man godt kan tale med andre om det på en respektfuld og ikke-udleverende facon.

For mig er det logisk, at man også på det seksuelle område indgår kompromis'er i et parforhold - naturligvis uden at give køb på sig selv eller overskride egne grænser eller undertrykke egne behov på en usund måde.

Jeg har haft 5 længerevarende forhold i mit lange liv, og forskellige forventninger til sex har ikke haft betydning for nogen af de 4 brud.

[JoyNips]

Jeg er lidt i tvivl om dit oplæg. Drejer tråden sig om det at tale med omgangskredsen om sit sexliv eller er det dit sidste spørgsmål, der er det vigtige?

Anyway, jeg kunne ikke finde på at udlevere eller udstille min kæreste. Hvis jeg drøfter sex med veninder er jeg derfor obs på at holde det på min egen banehalvdel og ikke tale dårligt om min kæreste.

[MrMister]

Forstår godt man ikke vil være negativ. Synes blot det er spøjst / utroværdigt det dukker op bagefter istedet for unde forhold.

Når jeg selv har oplevet venner kritisere deres koner meget negativt / lidt konstruktivt, har det altid kostet respekt. For dem. For ens partner reflekterer tilbage på en selv. Derfor taler man respektfuldt om hinanden; også når det er svært.

Men slet ikke tale om det slår mig bare som et mærkeligt tabu i dagens Danmark

[avdotja]

Jeg synes det er okay (på respektfuld vis) at diskutere problemer i parforholdet med andre, herunder også seksuelle problemer. For mig er det ikke anderledes end når man vender en venneproblematik med sin partner (eller anden ven).

For mig spiller det dog også ind hvor godt folk kender den person det omhandler: jeg ville være langt mere tilbøjelig til at diskutere alvorlige parforholdsproblemer (eller kritikpunkter) med en ven/veninde der ikke har en selvstændig relation til min partner end en der også var kærestens ven (eller hvor der var store overlap mellem vennekredsene).

Det samme gør sig gældende for venner: jeg er ret påpasselig med hvad jeg deler med overlappende venner/bekendtskaber, mens grænserne er noget mere flydende hvis de ikke kender hinanden.

[Whydontyouandi]

Jeg har det ligesom dig, MrMister, at jeg synes, det er lidt ærgerligt, hvor lidt mange taler om det. I hvert fald i min omgangskreds. Ville måske ikke ligefrem bruge ordet 'tabu', men i hvert fald 'meget privat'.

Det er nok også noget med alderen - og jo længere folk har været sammen, jo mere privat virker det på en eller anden måde.

Jeg kunne aldrig finde på at dele intime deltajer fra mit sexliv, det ville jeg enten diskutere med min partner eller en sexolog, men jeg ville byde mere snak om sexliv og seksualitet generelt (hvor ofte, forventninger, pres, lyster, fordomme osv.) velkommen i min venindekreds. Desværre virker det, som om alle er meget lukkede om det, og nu handler det mest om børn, karriere og om skænderier med m/k om at få hamsterhjulet til at køre.

Og når der så engang imellem er nogen, der bliver single, kaster folk sig ofte over denne for at høre om vedkommendes sexliv.

Jeg plejer at læse nogle fede romaner om sex. Fuck jeg elskede at læse om sex og seksualitet, da jeg var ung. Det var det vildeste at finde en bog, hvor man blev ført ind i den dér verden.
Jeg havde også mange fede snakke med veninder om sex, både det sjove og det pinlige og det virkelige gode.

Folk bliver bare ældre og private, gør de ikke?

[Tanten]

Forstår godt man ikke vil være negativ. Synes blot det er spøjst / utroværdigt det dukker op bagefter istedet for unde forhold.

Når jeg selv har oplevet venner kritisere deres koner meget negativt / lidt konstruktivt, har det altid kostet respekt. For dem. For ens partner reflekterer tilbage på en selv. Derfor taler man respektfuldt om hinanden; også når det er svært.

Men slet ikke tale om det slår mig bare som et mærkeligt tabu i dagens Danmark

Jeg synes også, man skal være opmærksom på, hvordan man omtaler tidligere partnere. For mig et det et advarselstegn, hvis en mand disser sine ekse'r fra en side af.

Selvom der var meget, der ikke fungerede, og det i sidste ende førte til et brud, var det dog personer, man selv havde valgt og var sammen med i noget tid, så de kan jo ikke udelukkende være dårlige mennesker.

[Mulan]

Forstår godt man ikke vil være negativ. Synes blot det er spøjst / utroværdigt det dukker op bagefter istedet for unde forhold.

Når jeg selv har oplevet venner kritisere deres koner meget negativt / lidt konstruktivt, har det altid kostet respekt. For dem. For ens partner reflekterer tilbage på en selv. Derfor taler man respektfuldt om hinanden; også når det er svært.

Men slet ikke tale om det slår mig bare som et mærkeligt tabu i dagens Danmark

Jeg tænker, at effteretforhold, så er det nok der, at man fremhæver de aspekter, som har frustreret en. Derfor kan det fremstå som om det hele kommer frem efterfølgende, men jeg tænker (sålænge det ikke er respektløst) at det er en naturlig del af en løsrivningen- og sorgproces at bestyrke de mindre gode aspekter af et forhold og dæmpe de bedre.

[MrMister]

Jeg er lidt i tvivl om dit oplæg. Drejer tråden sig om det at tale med omgangskredsen om sit sexliv eller er det dit sidste spørgsmål, der er det vigtige?

Anyway, jeg kunne ikke finde på at udlevere eller udstille min kæreste. Hvis jeg drøfter sex med veninder er jeg derfor obs på at holde det på min egen banehalvdel og ikke tale dårligt om min kæreste.

Ah, i see. Tænkte det som en naturlig forlængelse af, at hvis man delte, hvad delte man og hvad var responsen.

[MrMister]

Jeg har det ligesom dig, MrMister, at jeg synes, det er lidt ærgerligt, hvor lidt mange taler om det. I hvert fald i min omgangskreds. Ville måske ikke ligefrem bruge ordet 'tabu', men i hvert fald 'meget privat'.

Det er nok også noget med alderen - og jo længere folk har været sammen, jo mere privat virker det på en eller anden måde.

Jeg kunne aldrig finde på at dele intime deltajer fra mit sexliv, det ville jeg enten diskutere med min partner eller en sexolog, men jeg ville byde mere snak om sexliv og seksualitet generelt (hvor ofte, forventninger, pres, lyster, fordomme osv.) velkommen i min venindekreds. Desværre virker det, som om alle er meget lukkede om det, og nu handler det mest om børn, karriere og om skænderier med m/k om at få hamsterhjulet til at køre.

Og når der så engang imellem er nogen, der bliver single, kaster folk sig ofte over denne for at høre om vedkommendes sexliv.

Jeg plejer at læse nogle fede romaner om sex. Fuck jeg elskede at læse om sex og seksualitet, da jeg var ung. Det var det vildeste at finde en bog, hvor man blev ført ind i den dér verden.
Jeg havde også mange fede snakke med veninder om sex, både det sjove og det pinlige og det virkelige gode.

Folk bliver bare ældre og private, gør de ikke?

Måske. Men det er imo synd. For med alderen kommer erfaringer, som egenlig kunne være guld for andre, især for yngre. For når man hører unge tale om sex, lyder det vitterligt som en pornofortælling med ekstrem distanceret objektivisering af partneren. Tænk hvis man forstod som ung det, man ved som voksen.

Men jeg har det generelt svært med tabuer / at man ikke kan være åben. For det ændrer jo intet ved mig / os, hvis andre ved noget om os, som vi selv ved. Og hvis de af den årsag ser anderledes på en, er det jo blot deres valg og tab.

[MrMister]

Forstår godt man ikke vil være negativ. Synes blot det er spøjst / utroværdigt det dukker op bagefter istedet for unde forhold.

Når jeg selv har oplevet venner kritisere deres koner meget negativt / lidt konstruktivt, har det altid kostet respekt. For dem. For ens partner reflekterer tilbage på en selv. Derfor taler man respektfuldt om hinanden; også når det er svært.

Men slet ikke tale om det slår mig bare som et mærkeligt tabu i dagens Danmark

Jeg synes også, man skal være opmærksom på, hvordan man omtaler tidligere partnere. For mig et det et advarselstegn, hvis en mand disser sine ekse'r fra en side af.

Selvom der var meget, der ikke fungerede, og det i sidste ende førte til et brud, var det dog personer, man selv havde valgt og var sammen med i noget tid, så de kan jo ikke udelukkende være dårlige mennesker.

100% enig. Det gælder iøvrigt også chefer, venner osv. Hvis de kan tale dårligt om andre, kan det også ramme mig - og afslører en dårlig karakter. Bitterhed er noget af det værste der findes. Tilgivelse (og ofte også et ar / smerte) er til gengæld ret attraktiv en egenskab.

[Fynerfin82]

Jeg oplever det ikke som tabu, men heller ikke som noget man diskutere over frokostbordet med kollegerne.

Vi har selv haft udfordringer og det har bestemt haft en afgørende faktor i vores forestående skilsmisse. Mine nærmeste veninder ved vi har haft udfordringer og til dels også hvorfor vi har de udfordringer. Jeg har ikke følt jeg har hængt min mand ud, ved at snakke med nogen jeg stoler på og det har aldrig ændret deres syn på ham.
Jeg havde en kollega, der glad og gerne delte oplysninger om hendes manglende sexliv med os. Det synes jeg var grænseoverskridende, for hun havde ingen styring med hvem der fik det af vide.

Vi har indgået masser af kompromisser, hvilket helt sikkert har haft en negativ effekt på sexlivet. En af vores store udfordringer har været, at vi aldrig har været gode til at snakke om den del. Selv da vi gik i terapi var det svært, hvor vi har været gode til at snakke om alt muligt andet.