Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
LaMariposa
Indlæg: 16989
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 3556
Likede indlæg: 41305

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf LaMariposa » 1. sep 2018, 07:36

Aragorn skrev:
LaMariposa skrev:
Aragorn skrev:
TakeAChanceOnMe skrev:Han har drukket sig fuld. Fair nok, sidste dag på arbejdet og sådan. Problemet er bare at han ikke kan styre det og jeg har angst for at folk kaster op.

Det har indtil videre resulteret i en køretur hjem hvor min opmærksomhed ikke har været udelukkende på trafikken og mig der skrigende løb ud af stuen og derefter sad rystende i køkkenet i 15 minutter - fordi det lignede at han var ved at kaste op.

Han ved udemærket godt at jeg går i panik og bliver utryg når folk kaster op. Derudover synes jeg ikke det er fair at jeg skal være babysitter efter 10 timer på arbejde, ingen mad og med en arbejdsdag i morgen også. Nu er jeg så utryg omkring ham at jeg ikke kan finde ro i min egen seng.

Helt ærligt kæreste, du er 30. Du burde fanme have lært din grænse at kende!!! Og jeg er træt af at lege babysitter hver gang han får en smule at drikke.


Det var måske noget du skulle få kigget lidt på. Er det fordi det er beskidt, eller hvad ligger til grund for den reaktion? Altså, er der noget OCD i det, eller hvordan?


Det er en fobi på linje med edderkopper osv.

https://slipangsten.dk/angst-for-at-kaste-op-emetofobi/

Ved ikke helt hvorfor, det er sådan (ud over, at det selvfølgelig er ulækkert). Men man får det bare skidt, når man bliver konfronteret med det.


Ja okay. Jeg har selv kendt en fyr med forkrøblende OCD og opkast var det værste han kunne opleve, værre end alt andet, også lort.

Man må jo finde ud af en måde hvor andre kan leve deres liv og stadig kan tage til en fest og få noget kvalme, uden at gå i panik. Altså, det nytter ikke noget at trække sin angst - uanset hvad den er - med over hovedet på andre. Man kan ikke tage andres frihed fordi man er angst. Hvilket er hvad der sker, når nogle bøjer sig for andres angst.

Ikke at det ikke er ubehageligt eller at TakeAChance måske er ensom i et andet land (?) med sin kæreste, men altså, alle de ting og hans fejl til side, så er det nødvendigt at kunne eksistere samtidigt med at andre kaster op.



Det tror jeg, at mange er enige med dig i. Det er jeg sådan set også :) Selvfølgelig skal man kunne fungere selvom partneren kaster op, for kæresten kan jo blive almindelig syg osv. Og naturligvis skal man også kunne leve med en fest, der måske resulterer i opkast. Men det kræver nok en hel del arbejde at nå dertil. Og det er virkelig ubehageligt for den, der har fobien, når man står i det.
1
:lun: Be brave
JoyNips
Indlæg: 12052
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33895

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf JoyNips » 1. sep 2018, 07:45

JessicaD skrev:
JoyNips skrev:Dermed ikke sagt at jeg ikke er enig i, at det vil være hensigtsmæssigt at prøve at arbejde på din angst. Men jeg synes fandme ikke det er okay at ens partner ikke prøver at undgå at trigge den.


Men han kastede jo ikke op?


Nej, men han var så tæt på at det triggede hendes angst.
0
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje
IrmaPigen
Indlæg: 7786
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 971
Likede indlæg: 12438

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf IrmaPigen » 1. sep 2018, 09:02

JoyNips skrev:Fair nok at han har fejret lidt. Men når man ved ens kæreste har angst, så tager man vel lidt hensyn og prøver at undgå at være den udløsende faktor. Er ens kæreste panisk angst for edderkopper gemmer man ikke plastikedderkopper i hendes undertøj, er hun bange for klovne klæder man sig ikke ud som sådan én for at osv.

Anyway, TakeAChance, jeg synes din kæreste er en røv. Han vil ellers spille computer end være sammen med dig, han tager ikke hensyn til din angst og der har været flere ting end dét, hvor jeg har tænkt at jeg ikke forstår hvorfor du finder dig i det. Jeg synes du er bedre værd end dét. :kys:


Man må sq også lære at kigge på sig selv, og spørge sig selv om man er rimelig og kigge lidt på proportionaliteten i det man beder om.

Fair nok man ikke gider babysitte og nurse. Men det er ikke rimeligt at bede kæresten indrette sig efter at man bliver et neurotisk nervevrag når han en fredag, hvor han har sidste dag på jobbet har fået et par genstande for meget inden for vesten.
8
JoyNips
Indlæg: 12052
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33895

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf JoyNips » 1. sep 2018, 10:24

IrmaPigen skrev:
JoyNips skrev:Fair nok at han har fejret lidt. Men når man ved ens kæreste har angst, så tager man vel lidt hensyn og prøver at undgå at være den udløsende faktor. Er ens kæreste panisk angst for edderkopper gemmer man ikke plastikedderkopper i hendes undertøj, er hun bange for klovne klæder man sig ikke ud som sådan én for at osv.

Anyway, TakeAChance, jeg synes din kæreste er en røv. Han vil ellers spille computer end være sammen med dig, han tager ikke hensyn til din angst og der har været flere ting end dét, hvor jeg har tænkt at jeg ikke forstår hvorfor du finder dig i det. Jeg synes du er bedre værd end dét. :kys:


Man må sq også lære at kigge på sig selv, og spørge sig selv om man er rimelig og kigge lidt på proportionaliteten i det man beder om.

Fair nok man ikke gider babysitte og nurse. Men det er ikke rimeligt at bede kæresten indrette sig efter at man bliver et neurotisk nervevrag når han en fredag, hvor han har sidste dag på jobbet har fået et par genstande for meget inden for vesten.


Angst er ikke rationelt. Og jeg synes ikke din retorik er okay.
8
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 5890
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 831
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 14693

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 1. sep 2018, 10:27

Jeg synes også godt han må drikke - men han kan bare ikke kontrollere det og så ender det med en situation hvor han har behov for en babysitter, hvilket så ender med at være mig.

Fra i går er det f.eks. At skulle agere taxa (hvilket er fint med mig), se ham gagge gentagende gange i tæppet, få ham i seng - hvilket han gør fint selv, men så laver han et ordentligt spetakel hvis jeg ikke er med ham. Derudover snorker han helt vildt når han er fuld. Som i jeg gik ned i stuen, tændte tv’et og stadigvæk klart kunne høre hans snorken.

Og det lød som om han var ved at kaste op i søvne også, hvilket resulterede i angst episode nr. 2. Jeg endte som sagt med at sove i stuen. I alt holdte han mig oppe i næsten 3 timer, selvom jeg skal på arbejde i dag. Det er egentlig mest det, jeg synes er træls. Min angst er mit problem og er noget jeg skal arbejde med, men han ved at jeg har arbejde i dag og at vi er utroligt travle.

Derudover blev det nævnt i morges om jeg ikke kunne blive hjemme fra arbejde og passe på ham. Så babysitrerrollen er altså ikke selvvalgt.
Jeg ville dog gerne være blevet hjemme, simpelthen fordi jeg er smadret efter at have været vækket og holdt oppe i løbet af natten. Så jeg synes stadig at han er en nar.
6
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 7322
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 1558
Likede indlæg: 23132

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf Aragorn » 1. sep 2018, 10:32

TakeAChanceOnMe skrev:Jeg synes også godt han må drikke - men han kan bare ikke kontrollere det og så ender det med en situation hvor han har behov for en babysitter, hvilket så ender med at være mig.

Fra i går er det f.eks. At skulle agere taxa (hvilket er fint med mig), se ham gagge gentagende gange i tæppet, få ham i seng - hvilket han gør fint selv, men så laver han et ordentligt spetakel hvis jeg ikke er med ham. Derudover snorker han helt vildt når han er fuld. Som i jeg gik ned i stuen, tændte tv’et og stadigvæk klart kunne høre hans snorken.

Og det lød som om han var ved at kaste op i søvne også, hvilket resulterede i angst episode nr. 2. Jeg endte som sagt med at sove i stuen. I alt holdte han mig oppe i næsten 3 timer, selvom jeg skal på arbejde i dag. Det er egentlig mest det, jeg synes er træls. Min angst er mit problem og er noget jeg skal arbejde med, men han ved at jeg har arbejde i dag og at vi er utroligt travle.

Derudover blev det nævnt i morges om jeg ikke kunne blive hjemme fra arbejde og passe på ham. Så babysitrerrollen er altså ikke selvvalgt.
Jeg ville dog gerne være blevet hjemme, simpelthen fordi jeg er smadret efter at have været vækket og holdt oppe i løbet af natten. Så jeg synes stadig at han er en nar.


Jamen altså, en voksen mand må klare sig selv på den måde - hvis man kan drikke dem, kan man også betale prisen. Og hensyn til mennesker der skal arbejde er nummer 1. At han vil være så ynkelig forstår jeg ikke. Han nedværdiger da i hvert fald sig selv.

Man snorker når man er fuld (og i det hele taget meget træt), fordi musklerne slapper mere af end ellers. Dermed kan vævet i halsen klappe mere sammen og vibrere mere. Det kan også være dybt belastende med høj snorken, ingen tvivl om dét. Som jeg startede med at sige, det er nok angsten man skal arbejde med - hvis det hænger sammen som du siger, kan jeg godt forstå alt det andet, at du er sur over dét.
9

Essen meine sheisse. Schmäct gut, jah?
All poopoo times are peepee times, but not all peepee times are poopoo times.
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 5890
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 831
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 14693

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 1. sep 2018, 10:49

Aragorn skrev:
TakeAChanceOnMe skrev:Jeg synes også godt han må drikke - men han kan bare ikke kontrollere det og så ender det med en situation hvor han har behov for en babysitter, hvilket så ender med at være mig.

Fra i går er det f.eks. At skulle agere taxa (hvilket er fint med mig), se ham gagge gentagende gange i tæppet, få ham i seng - hvilket han gør fint selv, men så laver han et ordentligt spetakel hvis jeg ikke er med ham. Derudover snorker han helt vildt når han er fuld. Som i jeg gik ned i stuen, tændte tv’et og stadigvæk klart kunne høre hans snorken.

Og det lød som om han var ved at kaste op i søvne også, hvilket resulterede i angst episode nr. 2. Jeg endte som sagt med at sove i stuen. I alt holdte han mig oppe i næsten 3 timer, selvom jeg skal på arbejde i dag. Det er egentlig mest det, jeg synes er træls. Min angst er mit problem og er noget jeg skal arbejde med, men han ved at jeg har arbejde i dag og at vi er utroligt travle.

Derudover blev det nævnt i morges om jeg ikke kunne blive hjemme fra arbejde og passe på ham. Så babysitrerrollen er altså ikke selvvalgt.
Jeg ville dog gerne være blevet hjemme, simpelthen fordi jeg er smadret efter at have været vækket og holdt oppe i løbet af natten. Så jeg synes stadig at han er en nar.


Jamen altså, en voksen mand må klare sig selv på den måde - hvis man kan drikke dem, kan man også betale prisen. Og hensyn til mennesker der skal arbejde er nummer 1. At han vil være så ynkelig forstår jeg ikke. Han nedværdiger da i hvert fald sig selv.

Man snorker når man er fuld (og i det hele taget meget træt), fordi musklerne slapper mere af end ellers. Dermed kan vævet i halsen klappe mere sammen og vibrere mere. Det kan også være dybt belastende med høj snorken, ingen tvivl om dét. Som jeg startede med at sige, det er nok angsten man skal arbejde med - hvis det hænger sammen som du siger, kan jeg godt forstå alt det andet, at du er sur over dét.


I forbindelse med dit andet indlæg - jeg aner virkelig ikke hvad der gør at jeg er bange for det på den måde. Jeg har altid haft det sådan. Jeg tror muligvis at det stammer fra at min mor ringede mig hjem fra SFO fordi hun var gravid og ikke kunne holde noget nede, så jeg skulle holde øje med at hun ikke faldt, slog hovedet eller lignende.
Men det er mere handlingen at kaste op der trigger det, end det er opkast. Jeg kan sagtens håndtere at der er opkast i toilettet (bliver utilpas, men ikke samme angst reaktion) eller at babyer gylper, men når det går over til decideret at kaste op, så går klappen ned og så skal jeg bare væk fra situationen.

Når man er fuld slapper musklerne af og kroppen kan ikke holde tungen fra at falde tilbage over luftvejen. Det er jeg alt for klar over - jeg er førstehjælpstrænet til højt niveau og får det derfor også endnu dårligere ved at forlade ham. For hvis han ikke kan holde tungen fra luftvejen, er han så for påvirket til at reagere og få opkast ud af munden?
Så udover at være skide træt og bange, så får jeg også dårlig samvittighed fordi jeg føler qva mine kvalificeringer at jeg bør holde øje med ham.

Han snorker normalt ikke uden at have drukket, så det er også bare mere skræmmende når det så sker. Og jeg ved godt at snorken ikke dræber, bare for lige at få det på det rene. Det indikere bare en luftvej der ikke er 100% fri.
Ved bare at havde det været ham der skulle på arbejde, så havde han været ret muggen over at blive holdt op - men han har til gengæld heller ingen problemer med opkast, så hele angst segmentet er ude af ligningen.
0
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 9014
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 1011
Geografisk sted: Kbh.
Likede indlæg: 21832

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf Purple Haze » 1. sep 2018, 11:19

JumboJette skrev:Han er belagt med teflon, og det gør ham ofte til en kæmpe nar.

Jeg ser, at de mange børnespil, som jeg sirlig har gået og sorteret på den sidste uge (brikker og dimser til fem forskellige spil, som har været spredt rundt alle vegne på værelser, i stuen osv) er væltet ned på gulvet og ligger i en pærevælling igen. Han har ligget på sofaen, mens ungerne har rendt rundt og pillet i alting og jeg har været i bad. Jeg siger, at jeg er ret ked af, at det har været spildt arbejde. Han siger "okay". Teflon. Jeg prøver igen at forklare, hvor pisse irriterende det er, særligt fordi han aldrig kunne finde på så meget som at tænke over at få det sorteret.

Indskudt: Vi mangler seriøst at komme mere igang med at spille med børnene, læse med dem, tegne med dem osv. Alt det gode, I ved. I stedet sumper det hen i playstation og Minecraft i alllt for mange timer, synes jeg.

Og så tilbage til det teflon-lort. Han siger bare "okay, jeg ved ikke hvad jeg ellers skal sige." Graaaaahhhhrrh! Så bliver jeg vred og siger, at selvfølgelig falder det ham ikke ind, at det betyder noget for MIG, for han er altså så pisse optaget af sig selv - at få hvilet og sovet osv., uhaaa hvor er han træt. Guess what, det er jeg også. Vi har tre drenge på 6 og nedefter. Ikke så pisse mærkeligt. Kom ind i kampen - gør dig lidt umage! Så begynder han med, at jeg bliver alt for sur over en lille ting. Meget muligt, og det arbejder jeg på - men hvorfor helvede er det kun dét, han kan finde ud af at gå ind i - hvorfor går han ikke ind i selve problemet og siger "det forstår jeg godt, du synes er træls. Jeg fikser det, så snart jeg har mulighed for det. Kan godt se, det var dumt at lade det ligge, for det signalerer fucking LIGEGYLDIGHED."

Jeg sidder nu på terrassen med min computer og får den der velkendte klump i maven, som opstår hver gang vi har de her sammenstød. Det er en fucking bagatel i det store billede, det her, jeg ved det godt. Men vores handlemønstre hver især er vel et symptom på noget, der ikke fungerer optimalt. For helvede.... nar.



Hvad er problemet med de der spil?
Hvorfor ikke bare lade dem være noget rod, og lade børnene lege med dem/rode dem sammen hvis de vil.
Kan godt se at i så ikke bare kan hive dem frem og spille, men det går vel også - så må i ordne dem lige i den hvis i skal spille.

Hvorfor ikke ligge dig på sofaen sammen med manden, hvis du er træt?
2
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
AgentPixie
Indlæg: 2622
Tilmeldt: 3. okt 2016, 18:44
Kort karma: 352
Likede indlæg: 6083

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf AgentPixie » 1. sep 2018, 13:15

JumboJette skrev:
Maanii skrev:
JumboJette skrev:Han er belagt med teflon, og det gør ham ofte til en kæmpe nar.

Jeg ser, at de mange børnespil, som jeg sirlig har gået og sorteret på den sidste uge (brikker og dimser til fem forskellige spil, som har været spredt rundt alle vegne på værelser, i stuen osv) er væltet ned på gulvet og ligger i en pærevælling igen. Han har ligget på sofaen, mens ungerne har rendt rundt og pillet i alting og jeg har været i bad. Jeg siger, at jeg er ret ked af, at det har været spildt arbejde. Han siger "okay". Teflon. Jeg prøver igen at forklare, hvor pisse irriterende det er, særligt fordi han aldrig kunne finde på så meget som at tænke over at få det sorteret.

Indskudt: Vi mangler seriøst at komme mere igang med at spille med børnene, læse med dem, tegne med dem osv. Alt det gode, I ved. I stedet sumper det hen i playstation og Minecraft i alllt for mange timer, synes jeg.

Og så tilbage til det teflon-lort. Han siger bare "okay, jeg ved ikke hvad jeg ellers skal sige." Graaaaahhhhrrh! Så bliver jeg vred og siger, at selvfølgelig falder det ham ikke ind, at det betyder noget for MIG, for han er altså så pisse optaget af sig selv - at få hvilet og sovet osv., uhaaa hvor er han træt. Guess what, det er jeg også. Vi har tre drenge på 6 og nedefter. Ikke så pisse mærkeligt. Kom ind i kampen - gør dig lidt umage! Så begynder han med, at jeg bliver alt for sur over en lille ting. Meget muligt, og det arbejder jeg på - men hvorfor helvede er det kun dét, han kan finde ud af at gå ind i - hvorfor går han ikke ind i selve problemet og siger "det forstår jeg godt, du synes er træls. Jeg fikser det, så snart jeg har mulighed for det. Kan godt se, det var dumt at lade det ligge, for det signalerer fucking LIGEGYLDIGHED."

Jeg sidder nu på terrassen med min computer og får den der velkendte klump i maven, som opstår hver gang vi har de her sammenstød. Det er en fucking bagatel i det store billede, det her, jeg ved det godt. Men vores handlemønstre hver især er vel et symptom på noget, der ikke fungerer optimalt. For helvede.... nar.


Som jeg lige læser det hurtigt, så er du skuffet/sur over at han ikke har de rigtige værdier (dine) – Og han reagerede negativt fordi han bliver gjort forkert og talt ned til.

Jeg tror du bliver nødt til at vinkle den som, at det er noget der betyder noget for dig, og det ville være en hjælp til dig hvis han vil hjælpe med *indsæt whatever* selvom han ikke nødvendigvis er enig eller har samme værdier.

Dine værdier er jo ikke en endegyldig sandhed eller mere rigtige end hans. Mindctaft er måske ligeså godt som at tegne. Hvis det skal være dig der sætter dagsordenen og bestemmer, synes jeg som minimum der skal være en anderkendelse af at du værdsætter at han går med på den.

Skældud og bebrejdelse ér bare aldrig særlig motiverende.


Husk at skelne mellem det, der er samtalen og det, der er mine tanker. Mine tanker er ikke pæne, og det ved jeg godt, men det er damp, som jeg lukker ud i hovedet og herinde. Og samtalen gik ikke på at han er forkert - jeg holdt den netop meget på, hvad det gjorde ved MIG at mit arbejde var spildt. Den slags preller altså af.

Mindcraft er fint, men det er uhyggeligt, hvor meget de faktisk spiller det. Altså det er i hvert fald ikke i en mængde, som er smart. 2-3 timer om dagen. Når man er 6 og snart 4 år. Og når de så skal stoppe med at spille, fordi vi voksne er enige om, at nu er det slut, så advarer vi 30, 15 og 5 minutter før. Skrig og skrål alligevel. Det er jo afhængighed, og det er vores opgave at nedbringe det. Fx ved at spille, tegne, lave modellervoks osv.

Det syntes jeg jo så, at jeg forberedte os til. Og nu er det forfra. Giver det virkelig ingen mening? Jeg synes der er langt fra at jeg reagerer på, at jeg tager et initiativ i den rigtige retning (= ikke min sandhed, men en gængs sandhed om børn og computerspil) og så til at jeg anser mit perspektiv som en endegyldig sandhed, men jeg ved også godt, at du måske har tendens til at læse mig sådan pga. min tidligere tråd i lukket forum. Det er bare en helt anden sag her - og i en meget lettere udgave.

Forstår dig sgu godt. Jeg forventer også af min partner at han er obs på skærmtid og hvad det egentlig gør ved børn. Det synes jeg alle forældre burde være :genert:
8
Hey Will, give me all your money.
Nah Carlton, I don’t feel like playing 7-eleven.

A 23-6-17
V 14-7-19
Neverkont
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 4. mar 2016, 22:00
Kort karma: 100
Likede indlæg: 2910

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf Neverkont » 1. sep 2018, 23:15

JumboJette skrev:Mindcraft er fint, men det er uhyggeligt, hvor meget de faktisk spiller det. Altså det er i hvert fald ikke i en mængde, som er smart. 2-3 timer om dagen. Når man er 6 og snart 4 år. Og når de så skal stoppe med at spille, fordi vi voksne er enige om, at nu er det slut, så advarer vi 30, 15 og 5 minutter før. Skrig og skrål alligevel. Det er jo afhængighed,


Ja, eller også er det, at prøve grænser af.

M.h.t. spillene, er det så ikke muligt, at placere dem et sted, hvor børnene ikke selv kan få fat i dem, så de kun findes frem når en voksen kan spille det med dem?
1
Neverkont
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 4. mar 2016, 22:00
Kort karma: 100
Likede indlæg: 2910

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf Neverkont » 1. sep 2018, 23:20

JumboJette skrev:Vi kan ikke bare ligge på sofaen begge to, når vi har en 1-årig, der gerne vil aktiveres og to større der gerne vil ditten-dutten-datten. Det duer ikke, så er der gråd og frustrationer hos børnene.


Måske er det det, der skal til forat få din mand op af sofaen. ;)

Hvad mon der vil ske hvis du bare lægger dig på sofaen, lige som din mand, og ikke gør mine til, at rejse dig når jeres børn begynder at kræve opmærksomhed?
0
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 24993
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 3672
Likede indlæg: 29990

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf Wizzze » 2. sep 2018, 00:32

Da hun vækkede mig med en albue i siden, og nu kan jeg ikke falde i søvn igen :evil:
Kan man vække hende og kræve at blive underholdt, som hævn? :gruble:
0
Do as I say! :whip:
Neverkont
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 4. mar 2016, 22:00
Kort karma: 100
Likede indlæg: 2910

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf Neverkont » 2. sep 2018, 10:15

Mavis skrev:
Neverkont skrev:
JumboJette skrev:Mindcraft er fint, men det er uhyggeligt, hvor meget de faktisk spiller det. Altså det er i hvert fald ikke i en mængde, som er smart. 2-3 timer om dagen. Når man er 6 og snart 4 år. Og når de så skal stoppe med at spille, fordi vi voksne er enige om, at nu er det slut, så advarer vi 30, 15 og 5 minutter før. Skrig og skrål alligevel. Det er jo afhængighed,


Ja, eller også er det, at prøve grænser af.

M.h.t. spillene, er det så ikke muligt, at placere dem et sted, hvor børnene ikke selv kan få fat i dem, så de kun findes frem når en voksen kan spille det med dem?


Minecraft tror jeg ikke eksisterer i fysisk form, det bliver downloadet direkte til computeren. Så kan man selvfølgelig sørge for at de ikke har adgang til computeren, but still.

Mht. Brætspilene ville jeg ikke gemme dem væk, men selvfølgelig stadig være opmærksom.


Hvis det markerede er en kommentar til mit indlæg, så forstår jeg ikke hvad du mener. :forvirret:

Når børnene reagerer på, at blive stoppet i at spille minecraft, så mener jeg ikke, at det nødvendigvis er fordi de er afhængige, men at det lige så vel kan være fordi de prøver grænser af.

Jeg ved godt, at minecraft er et computerspil. ;)
Jeg har for nylig fjernet det fra min egen pc, fordi knægten er vokset fra det, og har sin egen pc nu. :D
0
Neverkont
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 4. mar 2016, 22:00
Kort karma: 100
Likede indlæg: 2910

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf Neverkont » 2. sep 2018, 10:36

Zinde skrev:
Neverkont skrev:
Mavis skrev:
Neverkont skrev:
JumboJette skrev:Mindcraft er fint, men det er uhyggeligt, hvor meget de faktisk spiller det. Altså det er i hvert fald ikke i en mængde, som er smart. 2-3 timer om dagen. Når man er 6 og snart 4 år. Og når de så skal stoppe med at spille, fordi vi voksne er enige om, at nu er det slut, så advarer vi 30, 15 og 5 minutter før. Skrig og skrål alligevel. Det er jo afhængighed,


Ja, eller også er det, at prøve grænser af.

M.h.t. spillene, er det så ikke muligt, at placere dem et sted, hvor børnene ikke selv kan få fat i dem, så de kun findes frem når en voksen kan spille det med dem?


Minecraft tror jeg ikke eksisterer i fysisk form, det bliver downloadet direkte til computeren. Så kan man selvfølgelig sørge for at de ikke har adgang til computeren, but still.

Mht. Brætspilene ville jeg ikke gemme dem væk, men selvfølgelig stadig være opmærksom.


Hvis det markerede er en kommentar til mit indlæg, så forstår jeg ikke hvad du mener. :forvirret:

Når børnene reagerer på, at blive stoppet i at spille minecraft, så mener jeg ikke, at det nødvendigvis er fordi de er afhængige, men at det lige så vel kan være fordi de prøver grænser af.

Jeg ved godt, at minecraft er et computerspil. ;)
Jeg har for nylig fjernet det fra min egen pc, fordi knægten er vokset fra det, og har sin egen pc nu. :D

Hvis vi nu skal prøve uden childism, så kunne det også tænkes, at de reagerer, fordi de ærgrer sig over at skulle stoppe med noget sjovt. Ligesom alle andre mennesker ville gøre :)


Selvfølgelig kan det da det. :)
0
Jammerdalen
Indlæg: 776
Tilmeldt: 6. feb 2016, 19:14
Kort karma: 133
Likede indlæg: 1001

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf Jammerdalen » 4. sep 2018, 10:41

TakeAChanceOnMe skrev:Han har drukket sig fuld. Fair nok, sidste dag på arbejdet og sådan. Problemet er bare at han ikke kan styre det og jeg har angst for at folk kaster op.

Det har indtil videre resulteret i en køretur hjem hvor min opmærksomhed ikke har været udelukkende på trafikken og mig der skrigende løb ud af stuen og derefter sad rystende i køkkenet i 15 minutter - fordi det lignede at han var ved at kaste op.

Han ved udemærket godt at jeg går i panik og bliver utryg når folk kaster op. Derudover synes jeg ikke det er fair at jeg skal være babysitter efter 10 timer på arbejde, ingen mad og med en arbejdsdag i morgen også. Nu er jeg så utryg omkring ham at jeg ikke kan finde ro i min egen seng.

Helt ærligt kæreste, du er 30. Du burde fanme have lært din grænse at kende!!! Og jeg er træt af at lege babysitter hver gang han får en smule at drikke.


Øje kan du ikke forklare hvad det går ud på - altså angsten for at andre skal kaste op? Det har min søn på 9 år nemlig og jeg vil gerne forstå hvad grunden kan være. (Ikke at det nødvendigvis er den samme som din)
0

Tilbage til "Forhold og sex"