Aragorn skrev:LaMariposa skrev:Aragorn skrev:TakeAChanceOnMe skrev:Han har drukket sig fuld. Fair nok, sidste dag på arbejdet og sådan. Problemet er bare at han ikke kan styre det og jeg har angst for at folk kaster op.
Det har indtil videre resulteret i en køretur hjem hvor min opmærksomhed ikke har været udelukkende på trafikken og mig der skrigende løb ud af stuen og derefter sad rystende i køkkenet i 15 minutter - fordi det lignede at han var ved at kaste op.
Han ved udemærket godt at jeg går i panik og bliver utryg når folk kaster op. Derudover synes jeg ikke det er fair at jeg skal være babysitter efter 10 timer på arbejde, ingen mad og med en arbejdsdag i morgen også. Nu er jeg så utryg omkring ham at jeg ikke kan finde ro i min egen seng.
Helt ærligt kæreste, du er 30. Du burde fanme have lært din grænse at kende!!! Og jeg er træt af at lege babysitter hver gang han får en smule at drikke.
Det var måske noget du skulle få kigget lidt på. Er det fordi det er beskidt, eller hvad ligger til grund for den reaktion? Altså, er der noget OCD i det, eller hvordan?
Det er en fobi på linje med edderkopper osv.
https://slipangsten.dk/angst-for-at-kaste-op-emetofobi/
Ved ikke helt hvorfor, det er sådan (ud over, at det selvfølgelig er ulækkert). Men man får det bare skidt, når man bliver konfronteret med det.
Ja okay. Jeg har selv kendt en fyr med forkrøblende OCD og opkast var det værste han kunne opleve, værre end alt andet, også lort.
Man må jo finde ud af en måde hvor andre kan leve deres liv og stadig kan tage til en fest og få noget kvalme, uden at gå i panik. Altså, det nytter ikke noget at trække sin angst - uanset hvad den er - med over hovedet på andre. Man kan ikke tage andres frihed fordi man er angst. Hvilket er hvad der sker, når nogle bøjer sig for andres angst.
Ikke at det ikke er ubehageligt eller at TakeAChance måske er ensom i et andet land (?) med sin kæreste, men altså, alle de ting og hans fejl til side, så er det nødvendigt at kunne eksistere samtidigt med at andre kaster op.
Det tror jeg, at mange er enige med dig i. Det er jeg sådan set også Selvfølgelig skal man kunne fungere selvom partneren kaster op, for kæresten kan jo blive almindelig syg osv. Og naturligvis skal man også kunne leve med en fest, der måske resulterer i opkast. Men det kræver nok en hel del arbejde at nå dertil. Og det er virkelig ubehageligt for den, der har fobien, når man står i det.