Skorstenen skrev:abcd skrev:abcd skrev:Man bekymrede sig også om hinanden før mobiltelefonen, man måtte bare leve med at når partneren var ude, så fandt han/hun nok ud af at holde sig i live. Jeg tror det var sundere.
Jeg har vist stødt nogen, vendingen med at det var sundere kan måske opfattes hårdere end den var ment.
Jeg mener bare at de her bekræftelses-smser giver for mange muligheder for bekymring som vi ikke havde før, og det tror jeg ikke gør vores liv bedre. Når den udebliver er hjernen i konflikt. Den rationelle del ved godt at han nok bare har drukket lidt for meget og er drattet om da han landede på hotellet. Så man kan ikke handle på den - man kan ikke f.eks. ringe til Politiet, det ville være latterligt. Men det er umuligt at styre følelsesdelen, den opfinder alligevel alle mulige skrækmuligheder, og så får man bekymringen som man formentlig kunne have været foruden hvis man ikke ventede på Sms'en.
Jeg forstår dig godt. Det er samme princip som når man konstant skal gå og være sur over at manden ikke kan overholde et tidspunkt, jamen så lad være at aftale et tidspunkt. Hvis aftalen ikke eksisterer, kan den jo ikke brydes, og dermed er frustrationen væk.
Den med tiden prøvede jeg med en eks. Da han så skulle stille til min mors fødselsdag på tema-restaurant og stadig kom 40 min for sent, selvom jeg havde givet ham et tidspunkt en halv time før, så var det altså slut.
For engang imellem kan tidspunkter ikke undgås og jeg kan da heller ikke bruge det, hvis han kommer for sent til børnenes aftaler, arrangementer ude osv.
Jeg stiller aldrig højere krav end en almindelig arbejdsgiver ville, så jeg er ikke særlig lydhør over for mennesker, der har et velfungerende arbejdsliv, der ikke kan finde ud af temmelig simple ting.
Og så har man også selv et ansvar for at sige fra, hvis en aftale ikke er en, man kan eller vil holde.
.png "Love")
