Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 16302
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 4454
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 47639

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf kidkomb » 9. maj 2019, 08:20

Zombie skrev:
Jeg genkender det SÅ godt. For mig var det netop udsigten til de ting. Følelsen af, at man enten skal dobbeltjekke hvad han gør eller leve med eks. at der ikke er pakket mad til hunden, så man med stress og jag skal hente det, hvis man skal nå et fly fx og afleverer hunden til pasning.

Jeg var kun sammen med min eks lidt over et år - allerede efter er halvt år var jeg opbrugt. Jeg lavede den regel, ud af desperation, at alle hans fuck ups måtte han selv fikse. Jeg orkede ikke at hjælpe ham.

Men er det et fedt forhold? At man ikke hjælper hinanden? Jeg syntes det ikke, men jeg var så træt. Som da jeg på min skrabede SU og lille studiejob ved siden af, måtte erstatte hele mit køleskabs indhold, fordi lågen ikke var lukket ordentligt og det stod 6 timer i rum temperatur. Kun for at opdage, at den lille boksfryser inde i køleskabet også stod åben og alt var tøet op. Det var var 1500 kroner mad, og den slags penge har man ikke lige på en SU, som min eks også var på.

Det viste sig senere, at min eks ikke havde fået tørret alt vandet op efter det her stunt, så da jeg fraflyttede, røg det meste af mit indskud til at erstatte ødelagt gulv i køkkenet. Der var vi gået fra hinanden i et stykke tid.
Men ikke engang at fikse tingene efter sig selv, kunne jeg regne med.

Og hvad gør man? Det er altså svært at banke omtanke ind i hovedet på en voksen mand. Det er som de teenagere jeg arbejder med, men der kan jeg nemmere sige pyt, for arbejdet betaler når de ikke lukker melet ordentlig til og alt i tørskabet er ædt af møl. Så går jeg jo hjem, til en husholdning hvor den slags sker meget sjældent, fordi vi er to voksne, der tænker os om.

Jeg føler virkelig med dig, men det er også virkelig svært at reagere på. For de gør det ikke med vilje, og bliver jo kede af det.

Tak. Jeg ved det jo godt. Jeg burde gå fra ham og forsøge at blive mig selv igen, men det er så hårdt, når jeg var sikker på at det var ham jeg skulle blive gammel med. Og problemet er jo ikke ham. Problemet er praktisk. Det burde kunne løses.
0
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Brugeravatar
Ata
Indlæg: 6173
Tilmeldt: 19. sep 2018, 18:25
Kort karma: 746
Likede indlæg: 14661

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf Ata » 9. maj 2019, 08:23

kidkomb skrev:Jeg har faktisk adskillige gange opgivende sagt til ham at jeg er glad for at jeg ikke har fået børn med ham, for jeg ville ikke have et roligt øjeblik. Det bliver han enormt såret over. Og siger at han jo ikke gør det med vilje. Jeg ved bare efterhånden ikke hvad jeg skal bruge det til at det ikke er med vilje. Det fjerner ikke the mental load fra mig. Og det får mig til at respektere ham mindre og mindre at det ikke bliver bedre. Han kommer aldrig for sent. Men han tænker sig bare ikke om og det pisser mig af.
I går måtte han for eksempel gøre hele vores kolonialskab rent med rodalon, fordi han havde sat nogle dåser med papirlåg på hovedet bagest i skabet. Ahem, papirlåg. Så der var rådden mad i hele skabet.
Han kan ikke pakke en taske til hunde uden at der mangler noget vigtigt. Han glemmer at lukke køleskabet ordentligt, låse døren når han går, skrider med min bilnøgle så jeg ikke kan komme nogle steder and the list goes on and on and on.
For andre er det småting, men når det er f*cking hele tiden det sker, så har jeg den fulde mental load og jeg er slidt helt ned.
Kan du så ikke være ligeglad, vil en del sikkert spørge.... Jo, måske i nogle måneder eller noget i den stil. Ikke et helt forhold. Og hvor det er blevet markant værre efter han fik stress, så jeg kører på 3. år med de tilstande nu. Jeg kan snart ikke mere.

Hvis det er opstået efter stress, kan manden jo faktisk ikke selv gøre for det! Så synes jeg egentlig, at det er meget at forvente - at han bare kan fixe det. Kunne han det, gjorde han det nok. Der findes faktisk en del mennesker som har vedvarende kognitive skader efter stress. Har I overvejet at få undersøgt det? Kan han passe sit arbejde?

Min mand har nogle af de samme træk og jeg har en gang oplevet, at han har glemt et tændt strygejern, og flere gange at han har efterladt vinduer åbne. Det bliver klart værre når han er for stresset. Men jeg synes ikke, det giver mening at blive sur over det. Han gør det jo rent faktisk ikke med vilje. Men det er klart, at det kan blive så slemt, at man ikke magter at stå model til det...
7
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 16302
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 4454
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 47639

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf kidkomb » 9. maj 2019, 08:34

Ata skrev:
kidkomb skrev:Jeg har faktisk adskillige gange opgivende sagt til ham at jeg er glad for at jeg ikke har fået børn med ham, for jeg ville ikke have et roligt øjeblik. Det bliver han enormt såret over. Og siger at han jo ikke gør det med vilje. Jeg ved bare efterhånden ikke hvad jeg skal bruge det til at det ikke er med vilje. Det fjerner ikke the mental load fra mig. Og det får mig til at respektere ham mindre og mindre at det ikke bliver bedre. Han kommer aldrig for sent. Men han tænker sig bare ikke om og det pisser mig af.
I går måtte han for eksempel gøre hele vores kolonialskab rent med rodalon, fordi han havde sat nogle dåser med papirlåg på hovedet bagest i skabet. Ahem, papirlåg. Så der var rådden mad i hele skabet.
Han kan ikke pakke en taske til hunde uden at der mangler noget vigtigt. Han glemmer at lukke køleskabet ordentligt, låse døren når han går, skrider med min bilnøgle så jeg ikke kan komme nogle steder and the list goes on and on and on.
For andre er det småting, men når det er f*cking hele tiden det sker, så har jeg den fulde mental load og jeg er slidt helt ned.
Kan du så ikke være ligeglad, vil en del sikkert spørge.... Jo, måske i nogle måneder eller noget i den stil. Ikke et helt forhold. Og hvor det er blevet markant værre efter han fik stress, så jeg kører på 3. år med de tilstande nu. Jeg kan snart ikke mere.

Hvis det er opstået efter stress, kan manden jo faktisk ikke selv gøre for det! Så synes jeg egentlig, at det er meget at forvente - at han bare kan fixe det. Kunne han det, gjorde han det nok. Der findes faktisk en del mennesker som har vedvarende kognitive skader efter stress. Har I overvejet at få undersøgt det? Kan han passe sit arbejde?

Min mand har nogle af de samme træk og jeg har en gang oplevet, at han har glemt et tændt strygejern, og flere gange at han har efterladt vinduer åbne. Det bliver klart værre når han er for stresset. Men jeg synes ikke, det giver mening at blive sur over det. Han gør det jo rent faktisk ikke med vilje. Men det er klart, at det kan blive så slemt, at man ikke magter at stå model til det...

Jeg ved altså godt at det ikke er med vilje? Det gør det ikke nemmere at leve i så længe? Jeg har kendt ham i 13 år og ja, det er blevet værre efter han havde stress, men det har jo været der hele tiden.
Hvad vil du have at jeg skal gøre ved det? Fortsætte med at miste mig selv og livsglæden?
11
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Brugeravatar
Ata
Indlæg: 6173
Tilmeldt: 19. sep 2018, 18:25
Kort karma: 746
Likede indlæg: 14661

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf Ata » 9. maj 2019, 08:37

kidkomb skrev:Jeg ved altså godt at det ikke er med vilje? Det gør det ikke nemmere at leve i så længe?
Hvad vil du have at jeg skal gøre ved det? Fortsætte med at miste mig selv og livsglæden?

Hvis man har en partner med en form for handicap, så er man jo nødt til at gøre op med sig selv, om man kan leve med det. HVIS man skal leve med det, så er man nødt til at arbejde med sin egen mentale indstilling til det. Der tror jeg godt, at det kan være muligt at opnår en accept af, at visse irriterende ting ikke bliver anderledes. Men det er klart nok ikke nemt og heller ikke sikkert, at man er parat til at acceptere de vilkår, der nu er.

Det var også derfor jeg spurgte til, om han er blevet undersøgt for varige kognitive skader. Det kunne være, at det blev nemmere for dig at acceptere, at der faktisk er tale om et handicap, hvis han var blevet udredt for det. Omvendt kan det også gøre det sværere, fordi det mindsker håbet om, at det ændrer sig i fremtiden...
4
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 16302
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 4454
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 47639

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf kidkomb » 9. maj 2019, 08:40

Ata skrev:
kidkomb skrev:Jeg ved altså godt at det ikke er med vilje? Det gør det ikke nemmere at leve i så længe?
Hvad vil du have at jeg skal gøre ved det? Fortsætte med at miste mig selv og livsglæden?

Hvis man har en partner med en form for handicap, så er man jo nødt til at gøre op med sig selv, om man kan leve med det. HVIS man skal leve med det, så er man nødt til at arbejde med sin egen mentale indstilling til det. Der tror jeg godt, at det kan være muligt at opnår en accept af, at visse irriterende ting ikke bliver anderledes. Men det er klart nok ikke nemt og heller ikke sikkert, at man er parat til at acceptere de vilkår, der nu er.

Det var også derfor jeg spurgte til, om han er blevet undersøgt for varige kognitive skader. Det kunne være, at det blev nemmere for dig at acceptere, at der faktisk er tale om et handicap, hvis han var blevet udredt for det. Omvendt kan det også gøre det sværere, fordi det mindsker håbet om, at det ændrer sig i fremtiden...

Jeg synes at hans familie er sådan generelt. Det er nok også derfor det irriterer mig fordi det jo så burde kunne fixes.
Men ja, jeg skal gøre op med mig selv om jeg vil leve med det.
0
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Jammerdalen
Indlæg: 776
Tilmeldt: 6. feb 2016, 19:14
Kort karma: 133
Likede indlæg: 1001

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf Jammerdalen » 9. maj 2019, 09:38

kidkomb skrev:
Ata skrev:
kidkomb skrev:Jeg ved altså godt at det ikke er med vilje? Det gør det ikke nemmere at leve i så længe?
Hvad vil du have at jeg skal gøre ved det? Fortsætte med at miste mig selv og livsglæden?

Hvis man har en partner med en form for handicap, så er man jo nødt til at gøre op med sig selv, om man kan leve med det. HVIS man skal leve med det, så er man nødt til at arbejde med sin egen mentale indstilling til det. Der tror jeg godt, at det kan være muligt at opnår en accept af, at visse irriterende ting ikke bliver anderledes. Men det er klart nok ikke nemt og heller ikke sikkert, at man er parat til at acceptere de vilkår, der nu er.

Det var også derfor jeg spurgte til, om han er blevet undersøgt for varige kognitive skader. Det kunne være, at det blev nemmere for dig at acceptere, at der faktisk er tale om et handicap, hvis han var blevet udredt for det. Omvendt kan det også gøre det sværere, fordi det mindsker håbet om, at det ændrer sig i fremtiden...

Jeg synes at hans familie er sådan generelt. Det er nok også derfor det irriterer mig fordi det jo så burde kunne fixes.
Men ja, jeg skal gøre op med mig selv om jeg vil leve med det.


Du kan jo ikke vide, om der kan gøres noget ved det. Din beskrivelse af de ting, din kæreste gør, er klassiske for mennesker med ADHD. Jeg siger ikke, at din kæreste har lidelsen, men hvis det nu var tilfældet, så er der virkelig gode behandlingsmuligheder. Måske er der også, hvis man "kun" har ADHD lignende symptomer. Jeg synes det er værd at undersøge.
3
Brugeravatar
Ata
Indlæg: 6173
Tilmeldt: 19. sep 2018, 18:25
Kort karma: 746
Likede indlæg: 14661

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf Ata » 9. maj 2019, 09:40

Jammerdalen skrev:
kidkomb skrev:
Ata skrev:
kidkomb skrev:Jeg ved altså godt at det ikke er med vilje? Det gør det ikke nemmere at leve i så længe?
Hvad vil du have at jeg skal gøre ved det? Fortsætte med at miste mig selv og livsglæden?

Hvis man har en partner med en form for handicap, så er man jo nødt til at gøre op med sig selv, om man kan leve med det. HVIS man skal leve med det, så er man nødt til at arbejde med sin egen mentale indstilling til det. Der tror jeg godt, at det kan være muligt at opnår en accept af, at visse irriterende ting ikke bliver anderledes. Men det er klart nok ikke nemt og heller ikke sikkert, at man er parat til at acceptere de vilkår, der nu er.

Det var også derfor jeg spurgte til, om han er blevet undersøgt for varige kognitive skader. Det kunne være, at det blev nemmere for dig at acceptere, at der faktisk er tale om et handicap, hvis han var blevet udredt for det. Omvendt kan det også gøre det sværere, fordi det mindsker håbet om, at det ændrer sig i fremtiden...

Jeg synes at hans familie er sådan generelt. Det er nok også derfor det irriterer mig fordi det jo så burde kunne fixes.
Men ja, jeg skal gøre op med mig selv om jeg vil leve med det.


Du kan jo ikke vide, om der kan gøres noget ved det. Din beskrivelse af de ting, din kæreste gør, er klassiske for mennesker med ADHD. Jeg siger ikke, at din kæreste har lidelsen, men hvis det nu var tilfældet, så er der virkelig gode behandlingsmuligheder. Måske er der også, hvis man "kun" har ADHD lignende symptomer. Jeg synes det er værd at undersøge.

Det tænkte jeg faktisk også på, da jeg læste det første indlæg. Og eftersom ADHD har en god arvelig komponent kunne der jo godt tænkes at være noget om det.
0
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf Zombie » 9. maj 2019, 09:47

kidkomb skrev:
Zombie skrev:
Jeg genkender det SÅ godt. For mig var det netop udsigten til de ting. Følelsen af, at man enten skal dobbeltjekke hvad han gør eller leve med eks. at der ikke er pakket mad til hunden, så man med stress og jag skal hente det, hvis man skal nå et fly fx og afleverer hunden til pasning.

Jeg var kun sammen med min eks lidt over et år - allerede efter er halvt år var jeg opbrugt. Jeg lavede den regel, ud af desperation, at alle hans fuck ups måtte han selv fikse. Jeg orkede ikke at hjælpe ham.

Men er det et fedt forhold? At man ikke hjælper hinanden? Jeg syntes det ikke, men jeg var så træt. Som da jeg på min skrabede SU og lille studiejob ved siden af, måtte erstatte hele mit køleskabs indhold, fordi lågen ikke var lukket ordentligt og det stod 6 timer i rum temperatur. Kun for at opdage, at den lille boksfryser inde i køleskabet også stod åben og alt var tøet op. Det var var 1500 kroner mad, og den slags penge har man ikke lige på en SU, som min eks også var på.

Det viste sig senere, at min eks ikke havde fået tørret alt vandet op efter det her stunt, så da jeg fraflyttede, røg det meste af mit indskud til at erstatte ødelagt gulv i køkkenet. Der var vi gået fra hinanden i et stykke tid.
Men ikke engang at fikse tingene efter sig selv, kunne jeg regne med.

Og hvad gør man? Det er altså svært at banke omtanke ind i hovedet på en voksen mand. Det er som de teenagere jeg arbejder med, men der kan jeg nemmere sige pyt, for arbejdet betaler når de ikke lukker melet ordentlig til og alt i tørskabet er ædt af møl. Så går jeg jo hjem, til en husholdning hvor den slags sker meget sjældent, fordi vi er to voksne, der tænker os om.

Jeg føler virkelig med dig, men det er også virkelig svært at reagere på. For de gør det ikke med vilje, og bliver jo kede af det.

Tak. Jeg ved det jo godt. Jeg burde gå fra ham og forsøge at blive mig selv igen, men det er så hårdt, når jeg var sikker på at det var ham jeg skulle blive gammel med. Og problemet er jo ikke ham. Problemet er praktisk. Det burde kunne løses.


Problemet er bare ikke praktisk, jo. Det handler om en eller anden mangelfuldhed. For min eks var det sådan en blanding af happy go lucky og går den, så går den. Sådan noget med at prøve at være smart og gøre tingene på en hurtig måde, uden evne til at erfare, sådan rigtigt, at det altid endte dårligt og han bare burde lade være.

Jeg ved ikke, om du burde gå fra ham. Det har jeg ikke en holdning til, for det kan du kun selv vurdere. Men det begynder at snære til, når det også involverer hunden. At han "bare" glemte at lukke døren rigtigt kunne have kostet ikke bare hunden livet, men en undvigende bilist livet. Der er nogle ting, der bare ikke må ske. Nogle dumheder man ikke kan leve med.

Og det er kun dig, der kender din grænse.

Ved han godt selv, den er gal? Altså, trækker han på skuldrene og siger "I det mindste skete der ikke noget" eller går det ham på, sådan rigtigt, når de her ting sker?
1
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 16302
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 4454
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 47639

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf kidkomb » 9. maj 2019, 09:48

Ata skrev:
Jammerdalen skrev:
kidkomb skrev:
Ata skrev:
kidkomb skrev:Jeg ved altså godt at det ikke er med vilje? Det gør det ikke nemmere at leve i så længe?
Hvad vil du have at jeg skal gøre ved det? Fortsætte med at miste mig selv og livsglæden?

Hvis man har en partner med en form for handicap, så er man jo nødt til at gøre op med sig selv, om man kan leve med det. HVIS man skal leve med det, så er man nødt til at arbejde med sin egen mentale indstilling til det. Der tror jeg godt, at det kan være muligt at opnår en accept af, at visse irriterende ting ikke bliver anderledes. Men det er klart nok ikke nemt og heller ikke sikkert, at man er parat til at acceptere de vilkår, der nu er.

Det var også derfor jeg spurgte til, om han er blevet undersøgt for varige kognitive skader. Det kunne være, at det blev nemmere for dig at acceptere, at der faktisk er tale om et handicap, hvis han var blevet udredt for det. Omvendt kan det også gøre det sværere, fordi det mindsker håbet om, at det ændrer sig i fremtiden...

Jeg synes at hans familie er sådan generelt. Det er nok også derfor det irriterer mig fordi det jo så burde kunne fixes.
Men ja, jeg skal gøre op med mig selv om jeg vil leve med det.


Du kan jo ikke vide, om der kan gøres noget ved det. Din beskrivelse af de ting, din kæreste gør, er klassiske for mennesker med ADHD. Jeg siger ikke, at din kæreste har lidelsen, men hvis det nu var tilfældet, så er der virkelig gode behandlingsmuligheder. Måske er der også, hvis man "kun" har ADHD lignende symptomer. Jeg synes det er værd at undersøge.

Det tænkte jeg faktisk også på, da jeg læste det første indlæg. Og eftersom ADHD har en god arvelig komponent kunne der jo godt tænkes at være noget om det.

Han er en rolig, absolut ikke impulsstyret mand, har aldrig problemer med søvn, absolut ingen indlæringsproblemer og har vist aldrig haft en depression. Så nej. Bare nej. Og deres bror, som er adopteret fra Rumænien og ikke deler nogen som helst gener med dem er nøjagtig ligesådan.
3
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Brugeravatar
Ata
Indlæg: 6173
Tilmeldt: 19. sep 2018, 18:25
Kort karma: 746
Likede indlæg: 14661

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf Ata » 9. maj 2019, 09:53

kidkomb skrev:
Ata skrev:
Jammerdalen skrev:
kidkomb skrev:
Ata skrev:
kidkomb skrev:Jeg ved altså godt at det ikke er med vilje? Det gør det ikke nemmere at leve i så længe?
Hvad vil du have at jeg skal gøre ved det? Fortsætte med at miste mig selv og livsglæden?

Hvis man har en partner med en form for handicap, så er man jo nødt til at gøre op med sig selv, om man kan leve med det. HVIS man skal leve med det, så er man nødt til at arbejde med sin egen mentale indstilling til det. Der tror jeg godt, at det kan være muligt at opnår en accept af, at visse irriterende ting ikke bliver anderledes. Men det er klart nok ikke nemt og heller ikke sikkert, at man er parat til at acceptere de vilkår, der nu er.

Det var også derfor jeg spurgte til, om han er blevet undersøgt for varige kognitive skader. Det kunne være, at det blev nemmere for dig at acceptere, at der faktisk er tale om et handicap, hvis han var blevet udredt for det. Omvendt kan det også gøre det sværere, fordi det mindsker håbet om, at det ændrer sig i fremtiden...

Jeg synes at hans familie er sådan generelt. Det er nok også derfor det irriterer mig fordi det jo så burde kunne fixes.
Men ja, jeg skal gøre op med mig selv om jeg vil leve med det.


Du kan jo ikke vide, om der kan gøres noget ved det. Din beskrivelse af de ting, din kæreste gør, er klassiske for mennesker med ADHD. Jeg siger ikke, at din kæreste har lidelsen, men hvis det nu var tilfældet, så er der virkelig gode behandlingsmuligheder. Måske er der også, hvis man "kun" har ADHD lignende symptomer. Jeg synes det er værd at undersøge.

Det tænkte jeg faktisk også på, da jeg læste det første indlæg. Og eftersom ADHD har en god arvelig komponent kunne der jo godt tænkes at være noget om det.

Han er en rolig, absolut ikke impulsstyret mand, har aldrig problemer med søvn, absolut ingen indlæringsproblemer og har vist aldrig haft en depression. Så nej. Bare nej. Og deres bror, som er adopteret fra Rumænien og ikke deler nogen som helst gener med dem er nøjagtig ligesådan.

Ej undskyld, men :lol:

Jeg er også miljømæssigt disponeret for at være et rodehoved og ikke at tørre køkkenbordet af efter mig. Det er ikke alt, men kan henføre til generne.

Der findes jo dog også en version af ADHD uden hyperaktivitet. Det hedder ADD. Fra nettet:

Ved ADD er der overordnet set tale om minimum 6 af følgende 9 symptomer:

Uopmærksomhed, lav koncentration og hyppigt skift af fokus. Desuden en tendens til let at blive distraheret af egne tanker, følelser og sansninger.
Overfladisk bearbejdning af information – misser detaljer og laver sjuskefejl. Omvendt kan der hos nogen være en tendens til at fortabe sig i detaljer, men det sker så på bekostning af helheden
Tilbøjelighed til at være mentalt fraværende, dagdrømmende eller på anden måde distræt – både ved opgaver og i kontakten til andre mennesker
Besvær med at komme i gang med eller færdiggøre opgaver og gøremål – ikke mindst opgaver, der består af mere end ét trin
Vanskeligheder med at organisere, planlægge og generelt skabe struktur i hverdagen. Der er hertil ofte knyttet en ringe tidsfornemmelse, som gør det svært at vurdere, hvor lang tid en opgave vil tage
Undgåelse af eller ubehag ved at udføre opgaver og aktiviteter, der kræver længerevarende koncentration, herunder bl.a. læsning
Tilbøjelighed til at miste eller forlægge ting, herunder nøgler, vigtige papirer og andet, der har betydning for ens daglige funktion
Tendens til hurtigt og let at blive distraheret af ydre stimuli, dvs. forskellige former for sanseindtryk. Hertil knytter sig besvær med at frasortere irrelevante stimuli og information
Glemsomhed i daglige aktiviteter, bl.a. hvad angår aftaler og udførelsen af opgaver
0
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 16302
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 4454
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 47639

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf kidkomb » 9. maj 2019, 10:02

Ata skrev:
kidkomb skrev:
Ata skrev:
Jammerdalen skrev:
kidkomb skrev:
Ata skrev:
kidkomb skrev:Jeg ved altså godt at det ikke er med vilje? Det gør det ikke nemmere at leve i så længe?
Hvad vil du have at jeg skal gøre ved det? Fortsætte med at miste mig selv og livsglæden?

Hvis man har en partner med en form for handicap, så er man jo nødt til at gøre op med sig selv, om man kan leve med det. HVIS man skal leve med det, så er man nødt til at arbejde med sin egen mentale indstilling til det. Der tror jeg godt, at det kan være muligt at opnår en accept af, at visse irriterende ting ikke bliver anderledes. Men det er klart nok ikke nemt og heller ikke sikkert, at man er parat til at acceptere de vilkår, der nu er.

Det var også derfor jeg spurgte til, om han er blevet undersøgt for varige kognitive skader. Det kunne være, at det blev nemmere for dig at acceptere, at der faktisk er tale om et handicap, hvis han var blevet udredt for det. Omvendt kan det også gøre det sværere, fordi det mindsker håbet om, at det ændrer sig i fremtiden...

Jeg synes at hans familie er sådan generelt. Det er nok også derfor det irriterer mig fordi det jo så burde kunne fixes.
Men ja, jeg skal gøre op med mig selv om jeg vil leve med det.


Du kan jo ikke vide, om der kan gøres noget ved det. Din beskrivelse af de ting, din kæreste gør, er klassiske for mennesker med ADHD. Jeg siger ikke, at din kæreste har lidelsen, men hvis det nu var tilfældet, så er der virkelig gode behandlingsmuligheder. Måske er der også, hvis man "kun" har ADHD lignende symptomer. Jeg synes det er værd at undersøge.

Det tænkte jeg faktisk også på, da jeg læste det første indlæg. Og eftersom ADHD har en god arvelig komponent kunne der jo godt tænkes at være noget om det.

Han er en rolig, absolut ikke impulsstyret mand, har aldrig problemer med søvn, absolut ingen indlæringsproblemer og har vist aldrig haft en depression. Så nej. Bare nej. Og deres bror, som er adopteret fra Rumænien og ikke deler nogen som helst gener med dem er nøjagtig ligesådan.

Ej undskyld, men :lol:

Jeg er også miljømæssigt disponeret for at være et rodehoved og ikke at tørre køkkenbordet af efter mig. Det er ikke alt, men kan henføre til generne.

Der findes jo dog også en version af ADHD uden hyperaktivitet. Det hedder ADD. Fra nettet:

Ved ADD er der overordnet set tale om minimum 6 af følgende 9 symptomer:

Uopmærksomhed, lav koncentration og hyppigt skift af fokus. Desuden en tendens til let at blive distraheret af egne tanker, følelser og sansninger.
Overfladisk bearbejdning af information – misser detaljer og laver sjuskefejl. Omvendt kan der hos nogen være en tendens til at fortabe sig i detaljer, men det sker så på bekostning af helheden
Tilbøjelighed til at være mentalt fraværende, dagdrømmende eller på anden måde distræt – både ved opgaver og i kontakten til andre mennesker
Besvær med at komme i gang med eller færdiggøre opgaver og gøremål – ikke mindst opgaver, der består af mere end ét trin
Vanskeligheder med at organisere, planlægge og generelt skabe struktur i hverdagen. Der er hertil ofte knyttet en ringe tidsfornemmelse, som gør det svært at vurdere, hvor lang tid en opgave vil tage
Undgåelse af eller ubehag ved at udføre opgaver og aktiviteter, der kræver længerevarende koncentration, herunder bl.a. læsning
Tilbøjelighed til at miste eller forlægge ting, herunder nøgler, vigtige papirer og andet, der har betydning for ens daglige funktion
Tendens til hurtigt og let at blive distraheret af ydre stimuli, dvs. forskellige former for sanseindtryk. Hertil knytter sig besvær med at frasortere irrelevante stimuli og information
Glemsomhed i daglige aktiviteter, bl.a. hvad angår aftaler og udførelsen af opgaver

Slet, slet ikke. Han er kendetegnet ved høj intelligens, udpræget rolig, eminent til at arbejde fokuseret med et emne.
Ja, han sjusker og laver fejl, men sjovt nok ikke hvis det er noget han gider. Han læser gerne mange timer ad gangen. På engelsk oven i købet. Og bliver absolut ikke distraheret af noget som helt, hvis det han laver interesserer ham.
Men dagligdags ting som nøgler osv har han ikke en skid styr på.
Senest rettet af kidkomb 9. maj 2019, 10:04, rettet i alt 1 gang.
1
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Jammerdalen
Indlæg: 776
Tilmeldt: 6. feb 2016, 19:14
Kort karma: 133
Likede indlæg: 1001

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf Jammerdalen » 9. maj 2019, 10:03

kidkomb skrev:
Ata skrev:
Jammerdalen skrev:
kidkomb skrev:
Ata skrev:
kidkomb skrev:Jeg ved altså godt at det ikke er med vilje? Det gør det ikke nemmere at leve i så længe?
Hvad vil du have at jeg skal gøre ved det? Fortsætte med at miste mig selv og livsglæden?

Hvis man har en partner med en form for handicap, så er man jo nødt til at gøre op med sig selv, om man kan leve med det. HVIS man skal leve med det, så er man nødt til at arbejde med sin egen mentale indstilling til det. Der tror jeg godt, at det kan være muligt at opnår en accept af, at visse irriterende ting ikke bliver anderledes. Men det er klart nok ikke nemt og heller ikke sikkert, at man er parat til at acceptere de vilkår, der nu er.

Det var også derfor jeg spurgte til, om han er blevet undersøgt for varige kognitive skader. Det kunne være, at det blev nemmere for dig at acceptere, at der faktisk er tale om et handicap, hvis han var blevet udredt for det. Omvendt kan det også gøre det sværere, fordi det mindsker håbet om, at det ændrer sig i fremtiden...

Jeg synes at hans familie er sådan generelt. Det er nok også derfor det irriterer mig fordi det jo så burde kunne fixes.
Men ja, jeg skal gøre op med mig selv om jeg vil leve med det.


Du kan jo ikke vide, om der kan gøres noget ved det. Din beskrivelse af de ting, din kæreste gør, er klassiske for mennesker med ADHD. Jeg siger ikke, at din kæreste har lidelsen, men hvis det nu var tilfældet, så er der virkelig gode behandlingsmuligheder. Måske er der også, hvis man "kun" har ADHD lignende symptomer. Jeg synes det er værd at undersøge.

Det tænkte jeg faktisk også på, da jeg læste det første indlæg. Og eftersom ADHD har en god arvelig komponent kunne der jo godt tænkes at være noget om det.

Han er en rolig, absolut ikke impulsstyret mand, har aldrig problemer med søvn, absolut ingen indlæringsproblemer og har vist aldrig haft en depression. Så nej. Bare nej. Og deres bror, som er adopteret fra Rumænien og ikke deler nogen som helst gener med dem er nøjagtig ligesådan.


Dine beskrivelser er under alle omstændigheder klassiske for personer, der har problemer med de eksekutive funktioner. (Folk med en opmærsomhedsforstyrrelse). Jeg ved ikke, hvor stort dit kendskab til ADHD er, men de ting du nævner, behøver bestemt ikke at være noget, man har problemer med, selvom man har ADD.
Ift. Indlæringsvanskeligheder, så er mange med ADD/ADHD meget højtuddannede og velbegavede.
1
Brugeravatar
Ata
Indlæg: 6173
Tilmeldt: 19. sep 2018, 18:25
Kort karma: 746
Likede indlæg: 14661

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf Ata » 9. maj 2019, 10:10

kidkomb skrev:Slet, slet ikke. Han er kendetegnet ved høj intelligens, udpræget rolig, eminent til at arbejde fokuseret med et emne.
Ja, han sjusker og laver fejl, men sjovt nok ikke hvis det er noget han gider. Han læser gerne mange timer ad gangen. På engelsk oven i købet. Og bliver absolut ikke distraheret af noget som helt, hvis det han laver interesserer ham.
Men dagligdags ting som nøgler osv har han ikke en skid styr på.

Endelig diagnose: En mand.

Sådan er min i hvert fald også. Og min far. Og min lillebror. :-D
6
Jammerdalen
Indlæg: 776
Tilmeldt: 6. feb 2016, 19:14
Kort karma: 133
Likede indlæg: 1001

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf Jammerdalen » 9. maj 2019, 10:11

kidkomb skrev:
Ata skrev:
kidkomb skrev:
Ata skrev:
Jammerdalen skrev:
kidkomb skrev:
Ata skrev:
kidkomb skrev:Jeg ved altså godt at det ikke er med vilje? Det gør det ikke nemmere at leve i så længe?
Hvad vil du have at jeg skal gøre ved det? Fortsætte med at miste mig selv og livsglæden?

Hvis man har en partner med en form for handicap, så er man jo nødt til at gøre op med sig selv, om man kan leve med det. HVIS man skal leve med det, så er man nødt til at arbejde med sin egen mentale indstilling til det. Der tror jeg godt, at det kan være muligt at opnår en accept af, at visse irriterende ting ikke bliver anderledes. Men det er klart nok ikke nemt og heller ikke sikkert, at man er parat til at acceptere de vilkår, der nu er.

Det var også derfor jeg spurgte til, om han er blevet undersøgt for varige kognitive skader. Det kunne være, at det blev nemmere for dig at acceptere, at der faktisk er tale om et handicap, hvis han var blevet udredt for det. Omvendt kan det også gøre det sværere, fordi det mindsker håbet om, at det ændrer sig i fremtiden...

Jeg synes at hans familie er sådan generelt. Det er nok også derfor det irriterer mig fordi det jo så burde kunne fixes.
Men ja, jeg skal gøre op med mig selv om jeg vil leve med det.


Du kan jo ikke vide, om der kan gøres noget ved det. Din beskrivelse af de ting, din kæreste gør, er klassiske for mennesker med ADHD. Jeg siger ikke, at din kæreste har lidelsen, men hvis det nu var tilfældet, så er der virkelig gode behandlingsmuligheder. Måske er der også, hvis man "kun" har ADHD lignende symptomer. Jeg synes det er værd at undersøge.

Det tænkte jeg faktisk også på, da jeg læste det første indlæg. Og eftersom ADHD har en god arvelig komponent kunne der jo godt tænkes at være noget om det.

Han er en rolig, absolut ikke impulsstyret mand, har aldrig problemer med søvn, absolut ingen indlæringsproblemer og har vist aldrig haft en depression. Så nej. Bare nej. Og deres bror, som er adopteret fra Rumænien og ikke deler nogen som helst gener med dem er nøjagtig ligesådan.

Ej undskyld, men :lol:

Jeg er også miljømæssigt disponeret for at være et rodehoved og ikke at tørre køkkenbordet af efter mig. Det er ikke alt, men kan henføre til generne.

Der findes jo dog også en version af ADHD uden hyperaktivitet. Det hedder ADD. Fra nettet:

Ved ADD er der overordnet set tale om minimum 6 af følgende 9 symptomer:

Uopmærksomhed, lav koncentration og hyppigt skift af fokus. Desuden en tendens til let at blive distraheret af egne tanker, følelser og sansninger.
Overfladisk bearbejdning af information – misser detaljer og laver sjuskefejl. Omvendt kan der hos nogen være en tendens til at fortabe sig i detaljer, men det sker så på bekostning af helheden
Tilbøjelighed til at være mentalt fraværende, dagdrømmende eller på anden måde distræt – både ved opgaver og i kontakten til andre mennesker
Besvær med at komme i gang med eller færdiggøre opgaver og gøremål – ikke mindst opgaver, der består af mere end ét trin
Vanskeligheder med at organisere, planlægge og generelt skabe struktur i hverdagen. Der er hertil ofte knyttet en ringe tidsfornemmelse, som gør det svært at vurdere, hvor lang tid en opgave vil tage
Undgåelse af eller ubehag ved at udføre opgaver og aktiviteter, der kræver længerevarende koncentration, herunder bl.a. læsning
Tilbøjelighed til at miste eller forlægge ting, herunder nøgler, vigtige papirer og andet, der har betydning for ens daglige funktion
Tendens til hurtigt og let at blive distraheret af ydre stimuli, dvs. forskellige former for sanseindtryk. Hertil knytter sig besvær med at frasortere irrelevante stimuli og information
Glemsomhed i daglige aktiviteter, bl.a. hvad angår aftaler og udførelsen af opgaver

Slet, slet ikke. Han er kendetegnet ved høj intelligens, udpræget rolig, eminent til at arbejde fokuseret med et emne.
Ja, han sjusker og laver fejl, men sjovt nok ikke hvis det er noget han gider. Han læser gerne mange timer ad gangen. På engelsk oven i købet. Og bliver absolut ikke distraheret af noget som helt, hvis det han laver interesserer ham.
Men dagligdags ting som nøgler osv har han ikke en skid styr på.


Det er lidt sjovt, at du skriver, at han absolut ikke bliver distraheret, hvis noget interesserer ham - for det fænomen er der skrevet fede tykke fagbøger om ift. ADD :-D Altså dét at folk med ADD/ADHD faktisk kan være vælig gode til at koncentrere sig om det, der interesserer dem.

Det er fair nok, at du ikke vil sætte det stempel på din kæreste, men faktum er, at de ting du nævner som modsætning til ADD/ADHD faktisk lige netop kan være et symptom! :)
0
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 16302
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 4454
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 47639

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf kidkomb » 9. maj 2019, 10:15

Ata skrev:
kidkomb skrev:Slet, slet ikke. Han er kendetegnet ved høj intelligens, udpræget rolig, eminent til at arbejde fokuseret med et emne.
Ja, han sjusker og laver fejl, men sjovt nok ikke hvis det er noget han gider. Han læser gerne mange timer ad gangen. På engelsk oven i købet. Og bliver absolut ikke distraheret af noget som helt, hvis det han laver interesserer ham.
Men dagligdags ting som nøgler osv har han ikke en skid styr på.

Endelig diagnose: En mand.

Sådan er min i hvert fald også. Og min far. Og min lillebror. :-D

Bingo. Jeg tror også at det siger lidt om "niveuaet" at min kærestes brors kone blev kaldt "kalenderen" og det synes de alle sammen var utrolig morsomt. Bid her mærke i at konen nu er eks og jeg har meddelt min kæreste at jeg synes det er noget af det mindst morsomme jeg nogensinde har hørt at en voksen mand ikke selv magter at føre en kalender.....
12
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.

Tilbage til "Forhold og sex"