Debatten

Fru Sunshine skrev:

ina skrev:

Fru Sunshine skrev:Han er "kørt i butikken" for en god halv time siden. Han blev sur, fordi jeg blev ked af, at han har spist mit rugbrød, så jeg ikke har noget til madpakken resten af ugen.
Jeg synes bare, det sker for tit for tiden. Han spiste også de fleste af mine minisalamier, som også var beregnet til min madpakke.

Har I ikke fælles husholdning eller hvordan skal det forstås? Altså, køber I mad hver især til jer selv?

Jojo. Vi deles om det. Jeg havde bare regnet med at have mit rugbrød for mig selv, for det kan han normalt ikke lide.
Og så blev jeg knotten, fordi han også havde spist minisalamierne.

Men han kom hjem med to rugbrød, så jeg er god igen og det er han også.

Det irriterede også mig når min eks lavede det nummer. Vi havde også ting som jeg altid spiste - og som han i hvert fald ikke spiste. Og så ind i mellem spiste alligevel så det ikke var der når jeg så blev sulten. Det irriterede mig også helt vildt, selvom vi havde fælles madbudget. Altså, hvis han også ville have de ting kunne han da bare sige det, så kunne vi købe det i større mængder, så der var til os begge ind til næste indkøb.
Ligesom vi i køleskabet havde en masse som jeg ikke spiste, fordi det var det han foretrak.

Hvis man holder på at man ikke kan lide noget specielt mad så virker det fjollet at spise det sidste af det, især hvis man selv har masser mad man godt kan lide - som det altid var tilfældet hjemme hos os.

Fru Sunshine skrev:

ina skrev:

Fru Sunshine skrev:Han er "kørt i butikken" for en god halv time siden. Han blev sur, fordi jeg blev ked af, at han har spist mit rugbrød, så jeg ikke har noget til madpakken resten af ugen.
Jeg synes bare, det sker for tit for tiden. Han spiste også de fleste af mine minisalamier, som også var beregnet til min madpakke.

Har I ikke fælles husholdning eller hvordan skal det forstås? Altså, køber I mad hver især til jer selv?

Jojo. Vi deles om det. Jeg havde bare regnet med at have mit rugbrød for mig selv, for det kan han normalt ikke lide.
Og så blev jeg knotten, fordi han også havde spist minisalamierne.

Men han kom hjem med to rugbrød, så jeg er god igen og det er han også.

Jeg kan også forstå dig, for han må enten gemme mad så du har til madpakken eller alligevel køre ned at handle, så du får det, du skal bruge.

Man kan jo ikke i god tro spise det, ens partner får til frokost, så vedkommende ikke har noget at spise næste dag på arbejdet.
Så dejligt, han kørte efter mere brød og at det dårlige humør ikke ses i dybere.

I går aftes... Han er bortrejst med sin sport, mens jeg render rundt højgravid herhjemme. Graviditeten gør mig åbenbart ekstra pylret, så jeg har haft det lidt svært med det og derfor fået ham til at love, at han ville skrive godnat hver aften. Det har han så ikke gjort i aftes, hvor de holdte åbningsfest på mesterskaberne.

Endnu mere irriterende er det næsten, at de her til formiddag skal spille deres første kamp, så jeg kan ikke rigtig påpege det, fordi jeg ikke vil ødelægge hans humør.

Han har igen præsteret med ikke at komme med en blomst, en middag eller nogen som helst anerkendelse ved en stor livsbegivenhed. Så det tæller nu da jeg blev færdiguddannet, da vi blev gift og nu også hvor jeg har fået mit første job. Jeg er så pissed, især fordi jeg fortalte hvor meget det betød med en lille anerkendelse da jeg blev færdig og han så ikke gjorde det, og bum, så gør han det ikke igen. Han undskyldte sig med han havde travlt, men heck, jeg klarede at sørge for gaver til ham i morgengave trods jeg afleverede speciale 4 dage forinden.

Godt han blev glade for de store flotte gaver jeg er kommet med til ham, for det bliver sgu de sidste gaver han nogensinde får hvis det forsætter på den her måde.

Filipai skrev:Han har igen præsteret med ikke at komme med en blomst, en middag eller nogen som helst anerkendelse ved en stor livsbegivenhed. Så det tæller nu da jeg blev færdiguddannet, da vi blev gift og nu også hvor jeg har fået mit første job. Jeg er så pissed, især fordi jeg fortalte hvor meget det betød med en lille anerkendelse da jeg blev færdig og han så ikke gjorde det, og bum, så gør han det ikke igen. Han undskyldte sig med han havde travlt, men heck, jeg klarede at sørge for gaver til ham i morgengave trods jeg afleverede speciale 4 dage forinden.

Godt han blev glade for de store flotte gaver jeg er kommet med til ham, for det bliver sgu de sidste gaver han nogensinde får hvis det forsætter på den her måde.

Min kæreste er heller ikke for god til det. Jeg har et par gange hintet, at jeg ville sætte pris på en lille betænksom gave, når nu jeg her lige straks føder vores første barn. Men klog af skade forventer jeg ingenting. Jeg giver også altid ham en gave på vores årsdag (som i år i øvrigt ligger 3 dage efter termin), men har aldrig selv fået noget. Jeg har dog slået mig til tåls med, at jeg elsker at finde på og give gaver, og han ser det som ligegyldigt og en pestilens - og der er vi så bare forskellige, og det er OK. Og det tager altså også lidt af gavens shine, når man ved, at han kun gør det, fordi jeg forventer det - og han følger næsten altid ønskesedlen slavisk. Så jeg har egentlig lært at leve med det, og siden jeg tog den beslutning og i stedet fokuserer på hans glæde over gaver fra mig og ikke ser den manglende gave fra ham som et tegn på ligegyldighed, så generer det mig faktisk ikke mere.

Dermed ikke sagt at det ikke er helt OK, at du bliver ked af det. Hvis man har givet udtryk for, at det betyder rigtig meget for en ved en bestemt lejlighed, og hans eneste svar på dette er ikke at gøre noget som helst, så er det ikke OK.

Mi55y skrev:

Filipai skrev:Han har igen præsteret med ikke at komme med en blomst, en middag eller nogen som helst anerkendelse ved en stor livsbegivenhed. Så det tæller nu da jeg blev færdiguddannet, da vi blev gift og nu også hvor jeg har fået mit første job. Jeg er så pissed, især fordi jeg fortalte hvor meget det betød med en lille anerkendelse da jeg blev færdig og han så ikke gjorde det, og bum, så gør han det ikke igen. Han undskyldte sig med han havde travlt, men heck, jeg klarede at sørge for gaver til ham i morgengave trods jeg afleverede speciale 4 dage forinden.

Godt han blev glade for de store flotte gaver jeg er kommet med til ham, for det bliver sgu de sidste gaver han nogensinde får hvis det forsætter på den her måde.

Min kæreste er heller ikke for god til det. Jeg har et par gange hintet, at jeg ville sætte pris på en lille betænksom gave, når nu jeg her lige straks føder vores første barn. Men klog af skade forventer jeg ingenting. Jeg giver også altid ham en gave på vores årsdag (som i år i øvrigt ligger 3 dage efter termin), men har aldrig selv fået noget. Jeg har dog slået mig til tåls med, at jeg elsker at finde på og give gaver, og han ser det som ligegyldigt og en pestilens - og der er vi så bare forskellige, og det er OK. Og det tager altså også lidt af gavens shine, når man ved, at han kun gør det, fordi jeg forventer det - og han følger næsten altid ønskesedlen slavisk. Så jeg har egentlig lært at leve med det, og siden jeg tog den beslutning og i stedet fokuserer på hans glæde over gaver fra mig og ikke ser den manglende gave fra ham som et tegn på ligegyldighed, så generer det mig faktisk ikke mere.

Dermed ikke sagt at det ikke er helt OK, at du bliver ked af det. Hvis man har givet udtryk for, at det betyder rigtig meget for en ved en bestemt lejlighed, og hans eneste svar på dette er ikke at gøre noget som helst, så er det ikke OK.

Jeg forventer heller ikke reelle gaver, for jeg er svær at købe til og han er dårlig til at give gaver, men en skide buket, der er 4 blomsterbindere inden for 3 km, især når jeg ikke engang har hintet men direkte fortalt sidste gang at det altså ville værdsat og betyde meget for mig. Når han så kommer med blomster når jeg er blevet ked af det, så tæller de bare 0.

Han har været halvmuggen de sidste tre dage.
Jeg ved godt hvorfor, han har brugt alt for mange kræfter i weekenden på havearbejde i sommerhuset, og har derfor skideondt i sit skadede ben.
Men indrømme at han har ondt, eller at han er muggen - DET vil han ikke!
Jeg bad ham flere gange om at stoppe med at knokle på, men han fortsatte bare.
Og så har han været for træt til at træne på sin cykeltræner (nødvendigt for at holde smerterne nede i benet) eller fikse gearet på landevejscyklen, så han kunne træne på den.

Han er bare ikke sjov at være i nærheden af så.

Santa skrev:Han har været halvmuggen de sidste tre dage.
Jeg ved godt hvorfor, han har brugt alt for mange kræfter i weekenden på havearbejde i sommerhuset, og har derfor skideondt i sit skadede ben.
Men indrømme at han har ondt, eller at han er muggen - DET vil han ikke!
Jeg bad ham flere gange om at stoppe med at knokle på, men han fortsatte bare.
Og så har han været for træt til at træne på sin cykeltræner (nødvendigt for at holde smerterne nede i benet) eller fikse gearet på landevejscyklen, så han kunne træne på den.

Han er bare ikke sjov at være i nærheden af så.

Min kæreste har kroniske smerter i ryggen, benet og lysken. Når han har overdrevet enten fysisk eller mentalt får han rigtig ondt. Han nægter at indrømme det og han bliver meget stille og mut. Det kan være ret irriterende fordi jeg ikke kan gøre noget for ham når han ikke vil indrømme at han har det skidt og hvis jeg prøver at tage hensyn til ham uden at han selv har bedt om det, så bliver han virkelig tøsesur.
Nå, men det jeg egentlig ville sige: når jeg kan se på ham at det er ved at blive for meget, f.eks. hvis han er i haven eller sådan noget, så kommer jeg med en kold øl og siger at nu skal han komme over til mig og sætte sig for jeg holder pause. Hvis det er noget fysisk hårdt han laver, som da vi malede og satte hus i stand, sagde jeg bare at nu kunne jeg ikke mere så nu skulle vi hjem og flade ud på sofaen.
Det virker på min. Måske virker det også på din?

bluetof1 skrev:

Santa skrev:Han har været halvmuggen de sidste tre dage.
Jeg ved godt hvorfor, han har brugt alt for mange kræfter i weekenden på havearbejde i sommerhuset, og har derfor skideondt i sit skadede ben.
Men indrømme at han har ondt, eller at han er muggen - DET vil han ikke!
Jeg bad ham flere gange om at stoppe med at knokle på, men han fortsatte bare.
Og så har han været for træt til at træne på sin cykeltræner (nødvendigt for at holde smerterne nede i benet) eller fikse gearet på landevejscyklen, så han kunne træne på den.

Han er bare ikke sjov at være i nærheden af så.

Min kæreste har kroniske smerter i ryggen, benet og lysken. Når han har overdrevet enten fysisk eller mentalt får han rigtig ondt. Han nægter at indrømme det og han bliver meget stille og mut. Det kan være ret irriterende fordi jeg ikke kan gøre noget for ham når han ikke vil indrømme at han har det skidt og hvis jeg prøver at tage hensyn til ham uden at han selv har bedt om det, så bliver han virkelig tøsesur.
Nå, men det jeg egentlig ville sige: når jeg kan se på ham at det er ved at blive for meget, f.eks. hvis han er i haven eller sådan noget, så kommer jeg med en kold øl og siger at nu skal han komme over til mig og sætte sig for jeg holder pause. Hvis det er noget fysisk hårdt han laver, som da vi malede og satte hus i stand, sagde jeg bare at nu kunne jeg ikke mere så nu skulle vi hjem og flade ud på sofaen.
Det virker på min. Måske virker det også på din?

Jeg har prøvet den tilgang, men kan højst få ham til at tage en hurtig kop kaffe. Han er ret stædig.
Hans skade er osse kronisk, han har bla fået amputeret nogle af musklerne i underbenet. Så han lever med smerter hele tiden, men når han mangler sin træning eller overdriver, bliver det jo værre.
Men tak.

Kæresten er lige ved at ryge ud sammen med katten! Katten kaster sig over kabler som et vilddyr og han bliver ved med at sige "tager du ham lige?"

Øh, nej, vi er enige om at LF-tid er højhellig! Tag ham selv.

Santa skrev:

bluetof1 skrev:

Santa skrev:Han har været halvmuggen de sidste tre dage.
Jeg ved godt hvorfor, han har brugt alt for mange kræfter i weekenden på havearbejde i sommerhuset, og har derfor skideondt i sit skadede ben.
Men indrømme at han har ondt, eller at han er muggen - DET vil han ikke!
Jeg bad ham flere gange om at stoppe med at knokle på, men han fortsatte bare.
Og så har han været for træt til at træne på sin cykeltræner (nødvendigt for at holde smerterne nede i benet) eller fikse gearet på landevejscyklen, så han kunne træne på den.

Han er bare ikke sjov at være i nærheden af så.

Min kæreste har kroniske smerter i ryggen, benet og lysken. Når han har overdrevet enten fysisk eller mentalt får han rigtig ondt. Han nægter at indrømme det og han bliver meget stille og mut. Det kan være ret irriterende fordi jeg ikke kan gøre noget for ham når han ikke vil indrømme at han har det skidt og hvis jeg prøver at tage hensyn til ham uden at han selv har bedt om det, så bliver han virkelig tøsesur.
Nå, men det jeg egentlig ville sige: når jeg kan se på ham at det er ved at blive for meget, f.eks. hvis han er i haven eller sådan noget, så kommer jeg med en kold øl og siger at nu skal han komme over til mig og sætte sig for jeg holder pause. Hvis det er noget fysisk hårdt han laver, som da vi malede og satte hus i stand, sagde jeg bare at nu kunne jeg ikke mere så nu skulle vi hjem og flade ud på sofaen.
Det virker på min. Måske virker det også på din?

Jeg har prøvet den tilgang, men kan højst få ham til at tage en hurtig kop kaffe. Han er ret stædig.
Hans skade er osse kronisk, han har bla fået amputeret nogle af musklerne i underbenet. Så han lever med smerter hele tiden, men når han mangler sin træning eller overdriver, bliver det jo værre.
Men tak.

Min kæreste er også temmelig stædig, det er derfor han fortsætter selvom han egentlig ikke kan mere, men det virker heldigvis som regel at gøre som jeg gør.
Det må også være ret bittert at være så begrænset pga. smerter.

bluetof1 skrev:

Santa skrev:

bluetof1 skrev:

Santa skrev:Han har været halvmuggen de sidste tre dage.
Jeg ved godt hvorfor, han har brugt alt for mange kræfter i weekenden på havearbejde i sommerhuset, og har derfor skideondt i sit skadede ben.
Men indrømme at han har ondt, eller at han er muggen - DET vil han ikke!
Jeg bad ham flere gange om at stoppe med at knokle på, men han fortsatte bare.
Og så har han været for træt til at træne på sin cykeltræner (nødvendigt for at holde smerterne nede i benet) eller fikse gearet på landevejscyklen, så han kunne træne på den.

Han er bare ikke sjov at være i nærheden af så.

Min kæreste har kroniske smerter i ryggen, benet og lysken. Når han har overdrevet enten fysisk eller mentalt får han rigtig ondt. Han nægter at indrømme det og han bliver meget stille og mut. Det kan være ret irriterende fordi jeg ikke kan gøre noget for ham når han ikke vil indrømme at han har det skidt og hvis jeg prøver at tage hensyn til ham uden at han selv har bedt om det, så bliver han virkelig tøsesur.
Nå, men det jeg egentlig ville sige: når jeg kan se på ham at det er ved at blive for meget, f.eks. hvis han er i haven eller sådan noget, så kommer jeg med en kold øl og siger at nu skal han komme over til mig og sætte sig for jeg holder pause. Hvis det er noget fysisk hårdt han laver, som da vi malede og satte hus i stand, sagde jeg bare at nu kunne jeg ikke mere så nu skulle vi hjem og flade ud på sofaen.
Det virker på min. Måske virker det også på din?

Jeg har prøvet den tilgang, men kan højst få ham til at tage en hurtig kop kaffe. Han er ret stædig.
Hans skade er osse kronisk, han har bla fået amputeret nogle af musklerne i underbenet. Så han lever med smerter hele tiden, men når han mangler sin træning eller overdriver, bliver det jo værre.
Men tak.

Min kæreste er også temmelig stædig, det er derfor han fortsætter selvom han egentlig ikke kan mere, men det virker heldigvis som regel at gøre som jeg gør.
Det må også være ret bittert at være så begrænset pga. smerter.

Han kan heldigvis både passe sit arbejde på fuldtid igen, og have overskud til et socialt liv ved siden af.
Men uvant havearbejde i to dage, når han samtidig ikke træner...det går ikke.
De er ikke nemme, de mænd!

LadyFox skrev:

Fru Sunshine skrev:

ina skrev:

Fru Sunshine skrev:Han er "kørt i butikken" for en god halv time siden. Han blev sur, fordi jeg blev ked af, at han har spist mit rugbrød, så jeg ikke har noget til madpakken resten af ugen.
Jeg synes bare, det sker for tit for tiden. Han spiste også de fleste af mine minisalamier, som også var beregnet til min madpakke.

Har I ikke fælles husholdning eller hvordan skal det forstås? Altså, køber I mad hver især til jer selv?

Jojo. Vi deles om det. Jeg havde bare regnet med at have mit rugbrød for mig selv, for det kan han normalt ikke lide.
Og så blev jeg knotten, fordi han også havde spist minisalamierne.

Men han kom hjem med to rugbrød, så jeg er god igen og det er han også.

Det irriterede også mig når min eks lavede det nummer. Vi havde også ting som jeg altid spiste - og som han i hvert fald ikke spiste. Og så ind i mellem spiste alligevel så det ikke var der når jeg så blev sulten. Det irriterede mig også helt vildt, selvom vi havde fælles madbudget. Altså, hvis han også ville have de ting kunne han da bare sige det, så kunne vi købe det i større mængder, så der var til os begge ind til næste indkøb.
Ligesom vi i køleskabet havde en masse som jeg ikke spiste, fordi det var det han foretrak.

Hvis man holder på at man ikke kan lide noget specielt mad så virker det fjollet at spise det sidste af det, især hvis man selv har masser mad man godt kan lide - som det altid var tilfældet hjemme hos os.

Man skal bare heller ikke spise min mad!
Det er ikke OK

Han har klaget over ondt i øjnene hele aftenen (og har lignet én, der havde ondt). Nu spiller han computer.

Jeg har fået klippet 25 cm af mit hår og er gået fra langt hår til page. Hans eneste kommentar var ‘Det ser vildt ud. Lidt ligesom morgenhår’.