Debatten

Smiling_Goat skrev:Til jul gav jeg ham et par hjemmestrikkede hjemmesko, der forestiller hajer, der sluger foden. Han er ret glad for dem og går altid med dem, når han er hjemme. I starten begyndte han umotiveret at lave smaskelyde, mens han sad i sofaen, fordi hajen spiste foden, naturligvis. Det er ved at være længe siden, han har snakket om skoene, så jeg troede, vi var kommet videre.. Men nej

I dag, da jeg kom ud fra wc'et, stod han lige foran døren med en sko på hånden. som "svømmede" hurtigt imod mig mens den brølede. Jeg blev så forskrækket, at jeg brølede som en mand og hamrede hånden ind i døren..

Og nu sidder han og nynner melodien fra "Jaws"

Fortryder jeg min gave en lille smule? Ja, det gør jeg måske..

Jeg sidder helt seriøst med tårer i øjnene af grin lige nu. Det er virkelig sjovt!!

Luffegås skrev:

Pandesteg skrev:

Luffegås skrev:Jeg tænkte sgu nok at der vil komme sådan noget Rolig nu Vi har kendt hinanden længe, men aldrig som kærester. Det er længe siden han har været i forhold, og jeg forventer i alt fald ikke at han hopper ind og er århundredets bedste kæreste allerede, og jeg forventer heller ikke han efter knap en måned synes jeg er den bedste kæreste han nogensinde har haft. Ting tager tid, og det er altså bare ikke altid der er fuglefløjt og lykkelige dage i starten.
Jeg er lige kommet ud af et 6 år langt forhold, og skal passe på jeg ikke bare tager den opskrift med mig fra det gamle forhold. Jeg vil virkelig gerne understrege tykt, at jeg kan føle på mig selv, at jeg virkelig langt hellere vil være alene, end at skulle tvinge ham til at være en han ikke vil være (eller mig selv). Jeg var klar til at stoppe det hele hvis han ikke kunne acceptere jeg ikke vil høre den slags, men jeg gider altså heller ikke at føle jeg har et ben på vej ud af døren hele tiden. I var der ikke da han ville snakke dagen efter, eller da det skete, og jeg snerrer ikke af jer, men det lyder sgu nok værrer for jer end det er og nej, tror aldrig jeg har skrevet vores alder. Men vi er ikke under 25.

Det gør det næsten kun lidt værre, at en fyr på over 25 står og råber "Fuck dig!" af sin kæreste midt i byen... Har I overvejet at lade være med at gå i byen/drikke jer stive sammen? Synes det virker som om du har nogle seriøse issues med andre kvinder, som nok ikke bliver bedre efter indtagelse af alkohol... Og din kæreste virker ud fra det du skriver til rigtig godt at kunne lide at puste til den ild, især også når han har drukket.

Han overvejer at droppe alkohol. I forvejen er han gået væk fra øl pga. kostomlægninger, men han er ikke vant til at ane hvordan han reagere på alt andet. Vi har kun været i byen 2 gange, men fuld et par gange, men I får det til at lyde som om han altid er et svin Det er det jeg lidt rykker på næsen af, vi er sammen dagligt og der er ikke den slags ting, der kan vi fint tale ud om tidligere forhold. For fremtiden vil jeg gerne kunne skrive herinde uden at føle det skal blive til en debat, for I andre skriver ved gud da også ting herinde man kun kan ryste på hovedet over, men jeg synes det skal være et frirum hvor man kan få lov til at tømme hovedet. Jeg håber det er bekymring i skriver, selvom i ikke kender mig, og jeg takker for det, men at dømme synes jeg vi alle skal holde os for gode til herinde

Der er generelt en god og respektfuld - og oprigtigt nysgerrig - stemning herinde. Hvor folk spørger, når noget i andres udtalelser undrer eller fascinerer dem. Ikke på en dømmende måde, men så vidt muligt åbent og ja ... fordi man gerne vil prøve at udvide sin horisont og blive bedre til at se sager fra flere sider. Dét er i hvert fald min opfattelse af stedet her. Og jo, ind imellem driller og provokerer debattørerne helt sikkert også hinanden!

Derfor kommer du altså nok også til at leve med, at folk herinde forholder sig til, hvad du skriver. Og har meninger. Også uden at dømme dig. Men herinde mener folk altså noget - og insisterer på også at få andre til at forholde sig og blive bevidste. Om det meste. Det er derfor, de/vi (mange af os, i hvert fald) er her. Frirummet består egentlig i, at her kan alle mene noget om hinandens udsagn og udtrykke det, uden at der af den grund er alt muligt på spil. Man kan have en meningsudveksling og være skideuenige. Og bagefter er man sgu lige gode debat-venner for det og kan i næste tråd være rørende enige om noget andet. Også personlige emner.

Og derudover ... Når fx jeg kommenterer dine replikker, så kan jeg jo af gode grunde kun gøre det ud fra de få ting, jeg ved fra det, du selv har skrevet herinde. Jeg aner jo ikke, om din kæreste opfører sig alle tiders, når I ikke lige er i byen. Jeg tror ikke, du kan forhindre folk på et debatforum i at kommentere og "gøre debat ud af det", de læser, hvis de har lyst. Jeg tror derimod, det bedste, du kan gøre, er at have styrken til at tage andres replikker med et gran salt, hvis du med dig selv ved, at din og kærestens virkelighed også er meget andet og bedre end det, du herinde beskriver.

Jeg har haft travlt med eksamener den sidste måned, og i onsdags, da jeg havde fødselsdag brugte jeg første del af dagen på at være til eksamen, og så var der lige en til dagen efter (24 timers.) Så jeg havde ikke plads til at holde meget fødselsdag og min kæreste og jeg har aftalt at holde en hyggedag her i starten af februar (med gave.) Det var så derudover meningen at vi skulle hygge med serier onsdag aften. *Jeg* sørgede for at købe god mad, som vi så lavede sammen. Og det var så dét. Han var i et lidt underligt humør uden rigtig at vide hvorfor, og vi aftalte derfor at rygge vores filmhygge. Men jeg er sgu egentlig lidt blah, over det hele. Jeg har ikke fået så meget som et ekstra kys, eller et tillykke med fødselsdagen. Derudover har han også været sådan lidt små-irriteret og torsdag og i dag. Jeg synes at han er en spade, og jeg føler mig overset og uretfærdigt behandlet. Derudover har jeg opfordret os begge til at blive bedre til at tage opvask efterhånden som det opstår, fordi vi altid har en kæmpe opvask stående, og at det for ham bliver et projekt der tager en uge, fordi han tager noget af den, og så siger "Jeg tager resten i morgen" - hvilket vil sige at det er en never-ending story. I dag har jeg vasket hans tekop fra i går op, og hans tallerken fra hans morgenmad (udover mit eget, som er opstået på andre tidspunkter) Jeg har vasket op efter min egen aftensmad. Hans tallerken står ved siden af vasken. Det er en lille ting, men jeg er bare træt af ham. I går da han skulle ud og spise med arbejdet splittede han hele huset af for at finde først hans skjorte og bagefter hans sko. Og så kom strygebrættet og strygejernet frem. Alt det har jeg ryddet op i dag.

Fuck, han bliver snart sat til salg. For en femmer. Han har kraftedme bare at servicere mig når vi går i seng. (Jeg har nemlig heller ikke fået sex pga de skide eksamener. Så det er jeg også sur over.)

Spade!

I går blev han ved med at drille mig med, at jeg ikke kunne komme op af sofaen... Altså, jeg lå under dynen, og han sad på dynen, så da jeg skulle rejse mig, så blev jeg ligesom holdt nede af dynen, hvilket jo altså ikke var min skyld... Så lå jeg der og kæmpede, mens han bare var færdig af grin, og han blev længe efter ved med at parodiere mig som en skildpadde, der lå på skjoldet med arme og ben sprællende i vejret.

Min mand har en fucking belastende vane med at få mig til at sidde på ting, og så se hvor lang tid der går inden jeg opdager det.
Jeg er gravid, og min røv er vokset 2 tøjstørrelser samtidig med at jeg har absolut ingen føling med hvor den starter og slutter. Det udnytter min mand så ved at eksperimentere med hvor store genstande han kan snige ind under mig når jeg er ved at sætte mig ned, for derefter at bryde fuldstændig sammen af grin når jeg en time senere opdager at jeg har siddet på en fjernbetjening/ en gaffel/ min telefon/ en playmobil hest/ whatever

Han lavede samme nummer sidst jeg var gravid. Simpelthen så åndssvagt. Nogle gange er det endda lykkedes ham at snige genstanden ned i mine bukser så jeg først opdager den når jeg skal på toilettet og der pludselig falder et skruelåg eller en kuglepen ned på gulvet

Problemet er, at når jeg opdager hans ugerning, så bliver jeg skide sur men kan samtidig ikke lade være med at grine fordi han sidder dér og ikke kan få luft af grin.
En dag tager jeg hævn. Han kan bare vente sig, den narrøv

Han var lidt en knallert i går da han brokkede sig over sin eks.

Hun er pænt belastende når hun skriver til ham tre gange i timen, men de var sammen i mange år og har børn sammen, så han må jo have været glad for hende så jeg synes egentlig godt han kunne udvise lidt større tålmodighed og måske endda ligefrem spørge til hvordan hun har det og fake en eller anden form for interesse i svaret.
Hun er ked af det og såret, for helvede! Så er det altså okay at være en smule irrationel.

edit.: nej, jeg er ikke grunden til at de ikke længere er sammen. Skilsmissen var endelig før vi overhovedet lærte hinanden at kende, men det er ikke så længe siden de gik fra hinanden.

^^ Hvis det er bruddet med ham, hun er ked af det og såret over, er det så ikke en anden end ham, der skal trøste?
Aj, altså hatten af for din rummelighed og forståelse. Tænker nok bare umiddelbart, at hendes adfærd mht kontakt virker lidt upassende (med mindre det handler om noget planlægning vedrørende børnene).

Her i weekenden, hvor han (endnu en gang) havde ondt et vist sted over, at min ældste søn, som bor hjemme endnu, havde ædt hans Nutella - for det havde han jo købt til BØRNENE (underforstået: hans egne unger, som kun er der hver 2. weekend). Og nu havde han jo været nødt til at købe endnu et glas, for ellers var der jo ikke noget til BØRNENE.

Her måtte jeg så klemme en bemærkning ud mellem sidebenene om, at eftersom jeg ikke spiser Nutella, kunne min ældste søns andel nok gå lige op med det, jeg ikke spiste. Og at jeg i øvrigt var pivtræt af den der "din og min-mentalitet", som han for øjeblikket kører lidt for meget rundt i.

(Jeg kunne også have nævnt noget om, at min søn rent faktisk betaler for at bo hos mig (hvad kæresten ikke gør...))

Jeg er vist lidt træt af ham for tiden. Det går forhåbentlig over igen.

Smiling_Goat skrev:

Comfortzone skrev:Han var lidt en knallert i går da han brokkede sig over sin eks.

Hun er pænt belastende når hun skriver til ham tre gange i timen, men de var sammen i mange år og har børn sammen, så han må jo have været glad for hende så jeg synes egentlig godt han kunne udvise lidt større tålmodighed og måske endda ligefrem spørge til hvordan hun har det og fake en eller anden form for interesse i svaret.
Hun er ked af det og såret, for helvede! Så er det altså okay at være en smule irrationel.

edit.: nej, jeg er ikke grunden til at de ikke længere er sammen. Skilsmissen var endelig før vi overhovedet lærte hinanden at kende, men det er ikke så længe siden de gik fra hinanden.

Men det kan jo også være, han er såret og irrationel?

Måske har han brug for at ikke snakke med hende, fordi han bliver ked af det/vred/forvirret, hver gang hun kontakter ham? Derfor har han måske ikke så meget overbærenhed over for hende og hendes behov?

Jeg ved det ikke. Det er bare gæt

Du har ret, men jeg kan bare virkelig relatere til hendes oplevelse af situationen og jeg tænker at deres samarbejde måske også ville glide lidt nemmere hvis han var lidt venligere overfor hende.
Han opfører sig ikke grimt, bare utålmodigt og så lader han som om han er ligeglad med hvordan hun har det og det håber jeg ikke han er. Hun er, sine utilstrækkeligheder til trods, mor til hans børn og hans første store kærlighed.

Smiling_Goat skrev:

Comfortzone skrev:

Smiling_Goat skrev:

Comfortzone skrev:Han var lidt en knallert i går da han brokkede sig over sin eks.

Hun er pænt belastende når hun skriver til ham tre gange i timen, men de var sammen i mange år og har børn sammen, så han må jo have været glad for hende så jeg synes egentlig godt han kunne udvise lidt større tålmodighed og måske endda ligefrem spørge til hvordan hun har det og fake en eller anden form for interesse i svaret.
Hun er ked af det og såret, for helvede! Så er det altså okay at være en smule irrationel.

edit.: nej, jeg er ikke grunden til at de ikke længere er sammen. Skilsmissen var endelig før vi overhovedet lærte hinanden at kende, men det er ikke så længe siden de gik fra hinanden.

Men det kan jo også være, han er såret og irrationel?

Måske har han brug for at ikke snakke med hende, fordi han bliver ked af det/vred/forvirret, hver gang hun kontakter ham? Derfor har han måske ikke så meget overbærenhed over for hende og hendes behov?

Jeg ved det ikke. Det er bare gæt

Du har ret, men jeg kan bare virkelig relatere til hendes oplevelse af situationen og jeg tænker at deres samarbejde måske også ville glide lidt nemmere hvis han var lidt venligere overfor hende.
Han opfører sig ikke grimt, bare utålmodigt og så lader han som om han er ligeglad med hvordan hun har det og det håber jeg ikke han er. Hun er, sine utilstrækkeligheder til trods, mor til hans børn og hans første store kærlighed.

Ja, men jeg synes måske, det er lige meget hensyn at tage at snakke med én, man virkelig ikke har lyst til at snakke med, tre gange i timen, fordi de har brug for det.

Selvfølgelig skal samværet med børnene have de bedste betingelser, men det får det forhåbentligt også, selvom man siger fra over for urimelig opførsel, og at kontakte sin eks tre gange i timen er måske lidt på den forkerte side af, hvad der er rimeligt.

Så har jeg ikke forklaret mig godt nok. Han må gerne sige fra, for det er for meget når hun skriver hele tiden, men når de taler sammen og det hun kontakter ham om er rimeligt nok, så skal han altså lade være med at lyde som om hun er den der irriterende nabo vi alle sammen har, der altid klager over et eller andet. Jeg synes det er dårlig opførsel og så taler vi om en kvinde som han har elsket højt nok til at få børn med. Det fortjener credit nok til at han lige trækker vejret en gang når hun kører ud af en tangent.
Ofte er det hun skriver om helt fair, men bare for tit.

ManicNinja skrev:^^ Hvis det er bruddet med ham, hun er ked af det og såret over, er det så ikke en anden end ham, der skal trøste?
Aj, altså hatten af for din rummelighed og forståelse. Tænker nok bare umiddelbart, at hendes adfærd mht kontakt virker lidt upassende (med mindre det handler om noget planlægning vedrørende børnene).

Hun er ked af bruddet, men det er ikke det hun skriver om. Det er bare praktiske ting med børn og salg af hus og så går hun måske lige overdrive engang imellem med hvor træls hun synes det er, at han ville skilles.
Men hun tuder ikke til ham.

Jeg forstår ham godt, det gør jeg. Men jeg forstår også hende og hun har det svært lige nu og så synes jeg snoren må være lidt længere.

Han er så pisse belastende, når jeg laver mad.

Vi har et meget lille køkken, så der skal helst ikke være flere end mig i det, men sekunder jeg begynder madlavning vimser han rundt derude konstant. Så skal han vaske hænder, så skal han lave te, så skal han smide noget ud, så skal han bruge en saks osv. Aaaarg!

HappyHippo skrev:Han er så pisse belastende, når jeg laver mad.

Vi har et meget lille køkken, så der skal helst ikke være flere end mig i det, men sekunder jeg begynder madlavning vimser han rundt derude konstant. Så skal han vaske hænder, så skal han lave te, så skal han smide noget ud, så skal han bruge en saks osv. Aaaarg!

Er det så også dig, der skal flytte dig, når du står midt i noget, lige når det er MEGET vigtigt, at han får sat en MEGET vigtig kop i opvaskemaskinen eller får vasket sine hænder?

Sådan er det her. Og jeg bliver altså en lille smule irritabel.

Fru Sunshine skrev:

HappyHippo skrev:Han er så pisse belastende, når jeg laver mad.

Vi har et meget lille køkken, så der skal helst ikke være flere end mig i det, men sekunder jeg begynder madlavning vimser han rundt derude konstant. Så skal han vaske hænder, så skal han lave te, så skal han smide noget ud, så skal han bruge en saks osv. Aaaarg!

Er det så også dig, der skal flytte dig, når du står midt i noget, lige når det er MEGET vigtigt, at han får sat en MEGET vigtig kop i opvaskemaskinen eller får vasket sine hænder?

Sådan er det her. Og jeg bliver altså en lille smule irritabel.

Min er lige sådan - er det en mande-ting.

HappyQ skrev:

Fru Sunshine skrev:

HappyHippo skrev:Han er så pisse belastende, når jeg laver mad.

Vi har et meget lille køkken, så der skal helst ikke være flere end mig i det, men sekunder jeg begynder madlavning vimser han rundt derude konstant. Så skal han vaske hænder, så skal han lave te, så skal han smide noget ud, så skal han bruge en saks osv. Aaaarg!

Er det så også dig, der skal flytte dig, når du står midt i noget, lige når det er MEGET vigtigt, at han får sat en MEGET vigtig kop i opvaskemaskinen eller får vasket sine hænder?

Sådan er det her. Og jeg bliver altså en lille smule irritabel.

Min er lige sådan - er det en mande-ting.

Jeg skylder vist min mand en undskyldning - I beskriver jo min adfærd, når hr Kuk laver mad