Debatten

HappyHippo skrev:

Bøtte skrev:Vi har skændes hertil aften og han har brugt nogle ikke så pæne ord
Og nu er han gået i seng på ekstra værelset uden at vi er blevet gode venner. Og jeg kan ikke sove, når vi er uvenner Og det ved han godt

Kender det. Og dagen efter er han sådan: "det er ikke min skyld, du ikke kan sove. Og hvor svært er det lige?..."

Præcis.

Ved bare det bliver en lang, træls nat

Tak for jeres kort og indlæg

Natten var faktisk ok, vågnede tidligt med en stoppet næse, men det kunne jeg ikke så godt give ham skylden for
Men idyllen er genoprettet og han har undskyld for sin opførsel.

Og i en helt anden boldgade.

Han var flad af grin, da jeg rettede på min nederdel, jeg fattede ikke hvorfor, men mellem grinene, fik jeg dog opfanget, at det er fordi maskerne i mine strømpebukser hen over maven er noget udspillede, og derfor ligner fluenet.

Spade, nu køber jeg nye i et nummer større på hans regning.
Sidst jeg var gravid, kaldte han mig Onslow, så vidt er vi trods alt ikke kommet denne gang...

Lige nu. Vi er begge ekstremt pertentlige, men på hver sin måde og i hvert sit område, og han er ikke særlig god til at huske at respekten for det går begge veje.

Han stod og ordnede noget i køkkenet, og pludselig falder en glas-beholder (I ved, dem til ris og pasta eller andet) på gulvet og går itu, og jeg var ret glad for de glasbeholdere. Han siger bare "ups", og siger hverken undskyld, eller virker som om han vil skynde sig at feje det op før vores nysgerrige kat ville se hvad det var og evt. træde i små usynlige glasskår.
Fair nok at han ødelægger det, de koster ikke alverdens i føtex, men det er princippet i at man ikke engang siger undskyld der gør mig gal. Jeg elsker normalt hans afslappethed og hvordan han kan tage let på tingene, men indimellem tages der FOR let på tingene, og så står jeg der og virker som den eneste der synes tingene er liiige stramt nok.

Luffegås skrev:Han stod og ordnede noget i køkkenet, og pludselig falder en glas-beholder (I ved, dem til ris og pasta eller andet) på gulvet og går itu, og jeg var ret glad for de glasbeholdere. Han siger bare "ups", og siger hverken undskyld, eller virker som om han vil skynde sig at feje det op før vores nysgerrige kat ville se hvad det var og evt. træde i små usynlige glasskår.
Fair nok at han ødelægger det, de koster ikke alverdens i føtex, men det er princippet i at man ikke engang siger undskyld der gør mig gal. Jeg elsker normalt hans afslappethed og hvordan han kan tage let på tingene, men indimellem tages der FOR let på tingene, og så står jeg der og virker som den eneste der synes tingene er liiige stramt nok.

Bor i sammen?
For jeg ville altså ikke undskylde overfor min mand hvis jeg ødelagde nogle af vores fællesting (som køkkenting er herhjemme).
Et arvestykke eller nogle af hans hobby ting helt sikkert, men det ville ikke engang falde mig ind ved sådanne ting. Boede vi ikke sammen var det noget andet.

Bøtte skrev:Og i en helt anden boldgade.

Han var flad af grin, da jeg rettede på min nederdel, jeg fattede ikke hvorfor, men mellem grinene, fik jeg dog opfanget, at det er fordi maskerne i mine strømpebukser hen over maven er noget udspillede, og derfor ligner fluenet.

Spade, nu køber jeg nye i et nummer større på hans regning.
Sidst jeg var gravid, kaldte han mig Onslow, så vidt er vi trods alt ikke kommet denne gang...

Min mand prøvede den anden dag at lære vores søn at han skulle sige dyt dyt når jeg kom gående (som en lastbil der bakker) heldigvis bedre knægten ikke på. Havde han gjort det var jeg nok blevet voldsomt muggen!

Luffegås skrev:Han stod og ordnede noget i køkkenet, og pludselig falder en glas-beholder (I ved, dem til ris og pasta eller andet) på gulvet og går itu, og jeg var ret glad for de glasbeholdere. Han siger bare "ups", og siger hverken undskyld, eller virker som om han vil skynde sig at feje det op før vores nysgerrige kat ville se hvad det var og evt. træde i små usynlige glasskår.
Fair nok at han ødelægger det, de koster ikke alverdens i føtex, men det er princippet i at man ikke engang siger undskyld der gør mig gal. Jeg elsker normalt hans afslappethed og hvordan han kan tage let på tingene, men indimellem tages der FOR let på tingene, og så står jeg der og virker som den eneste der synes tingene er liiige stramt nok.

Hvis det er en fælles køkkenting (som oven i købet lyder til at være rimelig nem og billig at erstatte), ville jeg heller ikke undskylde.

Lulu skrev:

Luffegås skrev:Han stod og ordnede noget i køkkenet, og pludselig falder en glas-beholder (I ved, dem til ris og pasta eller andet) på gulvet og går itu, og jeg var ret glad for de glasbeholdere. Han siger bare "ups", og siger hverken undskyld, eller virker som om han vil skynde sig at feje det op før vores nysgerrige kat ville se hvad det var og evt. træde i små usynlige glasskår.
Fair nok at han ødelægger det, de koster ikke alverdens i føtex, men det er princippet i at man ikke engang siger undskyld der gør mig gal. Jeg elsker normalt hans afslappethed og hvordan han kan tage let på tingene, men indimellem tages der FOR let på tingene, og så står jeg der og virker som den eneste der synes tingene er liiige stramt nok.

Bor i sammen?
For jeg ville altså ikke undskylde overfor min mand hvis jeg ødelagde nogle af vores fællesting (som køkkenting er herhjemme).
Et arvestykke eller nogle af hans hobby ting helt sikkert, men det ville ikke engang falde mig ind ved sådanne ting. Boede vi ikke sammen var det noget andet.

Charly skrev:

Luffegås skrev:Han stod og ordnede noget i køkkenet, og pludselig falder en glas-beholder (I ved, dem til ris og pasta eller andet) på gulvet og går itu, og jeg var ret glad for de glasbeholdere. Han siger bare "ups", og siger hverken undskyld, eller virker som om han vil skynde sig at feje det op før vores nysgerrige kat ville se hvad det var og evt. træde i små usynlige glasskår.
Fair nok at han ødelægger det, de koster ikke alverdens i føtex, men det er princippet i at man ikke engang siger undskyld der gør mig gal. Jeg elsker normalt hans afslappethed og hvordan han kan tage let på tingene, men indimellem tages der FOR let på tingene, og så står jeg der og virker som den eneste der synes tingene er liiige stramt nok.

Hvis det er en fælles køkkenting (som oven i købet lyder til at være rimelig nem og billig at erstatte), ville jeg heller ikke undskylde.

Han er kun lige flyttet ind i maj, og jeg har haft den i flere år. Fordi han flytter ind gør ikke at alle hans ting er mine og fælles, eller alle mine ting er hans og fælles.

Jeg ville godt nok have undskyldt, hvis jeg havde smadret noget, min mand havde haft med. Om det så var et af krystalglassene eller et fra Ikea.
Og forvente det modsatte.

Han er på festival i udlandet, og jeg har bedt ham om lige at skrive godnat hver aften, når han går i seng, så jeg ved, at han er kommet sikkert tilbage til hostel. Allerede efter hans første dag på festival glipper den! Selvom jeg kan se, at han har været aktiv på messenger i nat og har læst min godnatbesked. Så nu har jeg skrevet til ham, at jeg må gå ud fra, at han ligger i en grøft, og at hans organer pt. er i den russiske mafias besiddelse...

Mi55y skrev:Han er på festival i udlandet, og jeg har bedt ham om lige at skrive godnat hver aften, når han går i seng, så jeg ved, at han er kommet sikkert tilbage til hostel. Allerede efter hans første dag på festival glipper den! Selvom jeg kan se, at han har været aktiv på messenger i nat og har læst min godnatbesked. Så nu har jeg skrevet til ham, at jeg må gå ud fra, at han ligger i en grøft, og at hans organer pt. er i den russiske mafias besiddelse...

Bare til almen debat - fair nok jeg mener manden er en nar

Jeg sidder ved sofabord med bærbar.
Manden sidder i anden sofa og spiller Xbox.

Manden : Pas på! du er ved at vælte din moil ned på gulvet.
Mig: Rykker min bærbare, sådan lidt hva... da MIN mobil ligger midt på sofabordet
Bang... en mobil rammer gulvet.

Det er så datters mobil (samme type) der er koblet til min bærbare til strøm/opladning,

Siger så til manden, at det ikke var min, og ok...de er ens, så nååja.. no offence man kunne tage fejl.

Men manden er skidesur
JEG var ikke opmærksom osv.

JEG mener så at det da ikke kan være min skyld, at min datters mobil faldt ned, og hvordan skulle jeg da vide noget om anden opmærksomhed, når det først var MIN mobil der er ved at vælte på gulvetb
Manden er sur, han erkender at han ikke lige kunne se forskellen på mobilerne (og hey...det sagde jeg heller ikke skulle ligge ham til last), men han mener stadig jeg har en del skyld. Og vil ikke som jeg mener han skal give MIG en undskyldning, for uberettiget skideballe.

IGEN vasker han sit tøj forkert!
(Allerede dér kan den opmærksomme læser godt mærke, hvor det bærer hen her. Jeg ER en stram trunte at bo med. I know.)
Men altså, come on, det er ikke raketvidenskab.

Tøm lommer.
Knap knapper/lyn lynlåse.
Vend vrangen ud på bluser og bukser og sørg for at opsmøg osv er foldet ud.
Hæng op, så tøjet ikke krøller helt vildt bagefter.

Det er krafteddeme irriterende. Jeg gider ikke at købe nye t-shirts, når der går hul i dem hele tiden, fordi han ikke fatter at lukke lynlåse. Jeg gider ikke at stryge hans bukser, fordi han ikke kan finde ud af, lige at folde lommerne rigtigt når han hænger dem op. Og jeg gider heller ikke at ses med ham offentligt, når hans bukser er så krøllede og lommeflapper stikker i alle retninger. Og jeg gider slet, slet ikke, at mit eget vasketøj bliver fyldt med fnuller, fordi han ikke evner at tømme sin lommer.
Nar!

kidkomb skrev:IGEN vasker han sit tøj forkert!
(Allerede dér kan den opmærksomme læser godt mærke, hvor det bærer hen her. Jeg ER en stram trunte at bo med. I know.)
Men altså, come on, det er ikke raketvidenskab.

Tøm lommer.
Knap knapper/lyn lynlåse.
Vend vrangen ud på bluser og bukser og sørg for at opsmøg osv er foldet ud.
Hæng op, så tøjet ikke krøller helt vildt bagefter.

Det er krafteddeme irriterende. Jeg gider ikke at købe nye t-shirts, når der går hul i dem hele tiden, fordi han ikke fatter at lukke lynlåse. Jeg gider ikke at stryge hans bukser, fordi han ikke kan finde ud af, lige at folde lommerne rigtigt når han hænger dem op. Og jeg gider heller ikke at ses med ham offentligt, når hans bukser er så krøllede og lommeflapper stikker i alle retninger. Og jeg gider slet, slet ikke, at mit eget vasketøj bliver fyldt med fnuller, fordi han ikke evner at tømme sin lommer.
Nar!

Jeg vidste slet ikke at man skulle lukke lynlåse og knapper Er det sådan en salgs allemandsviden, som ingen har fortalt mig om?