Side 3 af 4

Re: At date en person, der er i et forhold.

: 12. jan 2016, 10:17
af Krølle
Må jeg for øvrigt lige indskyde: det er super fedt, at vi kan have en debat, der ikke bliver skinger og overfladisk. I den her form ender jeg med reelt at reflektere over nuancerne og lærer måske endda noget nyt. I love it!

Re: At date en person, der er i et forhold.

: 12. jan 2016, 10:37
af Fillie
Krølle skrev:Må jeg for øvrigt lige indskyde: det er super fedt, at vi kan have en debat, der ikke bliver skinger og overfladisk. I den her form ender jeg med reelt at reflektere over nuancerne og lærer måske endda noget nyt. I love it!


Jeg sad med samme tanke: Det er vildt fedt!

Re: At date en person, der er i et forhold.

: 12. jan 2016, 11:45
af Stars
Krølle skrev:Jeg synes godt, man kan opdele det i "ansvar for utroskab" (som falder på den, der er utro) og "(med)ansvar for at gøre en person, kendt eller ukendt, rigtig ked af det". Sidstnævnte del lander også på den, der ikke selv er utro - for mig er det at sidestille med alle mulige andre handlinger, der påvirker andre negativt.

Bevares, det kan være, man vurderer, at ens egne behov er vigtigere, men det fjerner ikke ansvaret.


Den formulering kan jeg godt li' :)

Og så er det jo som regel ikke sort/hvidt i virkeligheden men en lysere eller mørkere nuance af grå.
- Er man head over heels forelsket i den utro? ... Eller gør man det bare fordi det er mindre kompliceret med optagede mænd?
- Har den utro gang i den store forførelse med bombardement at søde ord og gaver? ... Eller har elskerinden?

Re: At date en person, der er i et forhold.

: 12. jan 2016, 11:46
af Pjeps
Jeg er sgu lidt splittet i det spørgsmål. Moralsk set hader jeg løgne og utroskab, men jeg har alligevel været involveret i sådan et forhold som meget ung.

Jeg anede ikke manden var gift, først da vi mødtes 4. Gang og jeg allerede var dybt forelsket i ham fandt jeg ud af det. Der mener jeg virkelig ikke at det var mit ansvar på nogen måde, og da det endelig lykkedes mig at bryde ud af det, følte jeg mig mindst lige så bedraget og taget røven på, som hans kone ( hvis hun opdagede det).

Re: At date en person, der er i et forhold.

: 12. jan 2016, 12:00
af Mulan
Jeg tror, at jeg er kommet til den overbevisning, at hvis jeg rent faktisk troede at manden var en, som jeg ikke kunne leve foruden, så har jeg haft lang nok tid i mit liv til at fortælle mig selv alle de ting jeg ikke burde gøre. Som fx at gå præcis efter det, som ville gøre mig allermest lykkelig. Hensyn til alle andre, har altid kommet først. Det er jeg stoppet med. Eller prøver på det i hvert fald.

Jeg ville ikke gide at gå efter en mand, der er i forhold, hvis ikke der var følelser involveret- ikke alene af hensyn til hvem han er i forhold med, men af hensyn til mig selv, fordi det realistisk set, vil være mig, der ender med at være bundulykkelig. Så, der skulle være eksisterende følelser, før jeg ville give mig lag med den slags. Jeg tror dog på, at vi HAR et medansvar for hinanden her på jorden, ellers er verden et meget trist sted, synes jeg. Men medansvar for utroskab? Nej. Det synes jeg faktisk ikke, at vi har.

Jeg tror bare, at hvis jeg fandt en mand i et forhold, som jeg oprigtig følte noget for, så ville jeg langt om længe tilsidesætte "burde" og "skulle" for min egen lykkes skyld. Mit liv er kort og jeg har tilsidesat mine egne følelser før. Det er de gange, som jeg fortryder allermest. Ikke nødvendigvis mht. folk i forhold. Jeg vil dog understrege, at hvis jeg var venner med kvinden, så er det komplet no-go for mig. Så jeg er åben, rummelig og tolerant på mange områder, dog ikke der. Man holder snitterne fra veninders kærester. Punktum.

Jeg synes tit, at folk ser enormt sort/hvidt på de her ting og det ER det bare ikke. Det er det ikke, når det handler om mennesker. Jo i teorien, men ligeså snart, det handler om mennesker i din nærhed, så bliver billedet et andet.

Re: At date en person, der er i et forhold.

: 12. jan 2016, 12:10
af lulu-p
Uha...jeg ville ønske, at jeg kunne se fuldstændig sort-hvidt på det her. Men jeg er også så gråzonet at jeg tænker parforholdets alder og børn ind i det. Utroskab er utroskab uanset. Sårede følelser opstår UANSET.

Men...HVIS et parforhold går i stykker eller er truet pga utroskab, synes jeg det er vigtigt at se på hvad der er blevet sat på spil? Er det en familie med børn, eller er det et helt ungt par som har været sammen i kortere tid?

Der er også forhold..så vel korte som lange..som er notorisk dysfunktionelle. Måske er utroskaben en vej ud? Vi kan sagtens blive enige om, at der kunne findes bedre løsninger..men alligevel.

I mit eget liv..for mange år siden. Jeg var i et forhold. Manden i mit liv var i et forhold. Og ja det startede med utroskab..men bare tanken om at vi ikke havde fundet sammen i misforstået hensyn til vores daværende kærester :panik: :panik: . Og jo...vi kunne måske godt have slået op med de respektive først. Men tingene gik hurtigt og overrumplende. Men vi vi afsluttede vores forhold stort set med det samme..

Ha-ha...hvor har jeg dog rettet mange gange i det her indlæg. Bare for at komme til at fremstå bare en lille smule sympatisk :lol:

Re: At date en person, der er i et forhold.

: 12. jan 2016, 12:11
af Sjg
Krølle skrev:Jeg synes godt, man kan opdele det i "ansvar for utroskab" (som falder på den, der er utro) og "(med)ansvar for at gøre en person, kendt eller ukendt, rigtig ked af det". Sidstnævnte del lander også på den, der ikke selv er utro - for mig er det at sidestille med alle mulige andre handlinger, der påvirker andre negativt.

Bevares, det kan være, man vurderer, at ens egne behov er vigtigere, men det fjerner ikke ansvaret.

Helt enig. :gogo:

Man bærer efter min opfattelse altid et ansvar for egne handlinger, så ansvaret for utroskabens eventuelle konsekvenser - ødelagt parforhold, såret (eks-)partner etc. - ligger både hos den utro og hos tredjemanden. Forpligtelsen til ikke at være utro har imidlertid kun den ene påtaget sig, og ansvaret for at opfylde denne ligger derfor kun hos den utro.

Overordnet set mener jeg ikke, at der for tredjemanden består nogen moralsk forpligtelse til at afstå fra at deltage i en andens utroskab - men man skal selvfølgelig, som i alle andre sammenhænge, være forberedt på at tage konsekvenserne af sin handling.

Re: At date en person, der er i et forhold.

: 12. jan 2016, 12:23
af Aima
Jeg synes absolut ikke, man er sit uformelle ansvar fritaget, hvis man er sammen med en, man ved, er i forhold. Jeg kan ikke komme i tanke om et eneste argument for, hvorfor det skulle være moralsk i orden at handle på en måde man ved risikerer at såre et andet menneske dybt.

Når det er sagt, forstår jeg udmærket man i visse tilfælde ikke lever op til dette ansvar, uagtet man er det bevidst. Jeg synes de der obligatoriske floskler med at man bør kunne vente til den anden ikke længere er i et forhold, at der findes så mange andre fisk i havet, at man burde kunne behovsudsætte, konsekvensberegne eller whatnot er for letkøbte, grænsende til det overbanale, faktisk. Det handler i flertallets tilfælde om følelser af vekslende omfang, og først den dag man selv er i 100% kontrol og har sin egen sti fuldstændig ren dér, kan man positionere sig selv som dommer over, hvorvidt og hvordan andre mennesker BØR kunne håndtere den slags. At knalde en andens kæreste er pissedårlig stil, men det er der gudhjælpeme mange ting der er. Jeg blev fx. virkelig skuffet, da min veninde pludselig gik i totalt underskudsmode og begyndte at bagtale en anden fælles veninde ret grelt, fremfor at gå til veninden selv og velvidende at hun ville blive dybt såret, hvis hun fandt ud af, hvordan et menneske hun holdt af og anså som en tæt veninde, omtalte hende bag hendes ryg.
Men hey, har jeg selv bagtalt og kritiseret og brokket mig over mennesker, der stod mig nær? Yes, det har jeg, også på den ukonstruktive, møgnederen måde der mest handlede om, at mit eget manglende overskud spændte ben for, jeg kunne gøre det rigtige i stedet for bare at bukke under for fristelsen og få afløb. Har jeg knaldet en mand, velvidende at han havde en kæreste? Ja, det har jeg, også selvom jeg vidste jeg burde lade være, men lige dér var mit behov for dét, han kom med (hvoraf forbudt, møgbeskidt knepperi var det mindste), bare større, end at jeg hverken kunne eller ville være det gode menneske der takkede nej af hensyn til en ukendt kvindes potentielt sårede følelser.


Modsat formelt ansvar er morale en lidt anden størrelse, hvor man som menneske på anderledes vis har lov at tage sin intuition og sit følelsesliv med på råd. I visse tilfælde kan det forkerte måske bare føles af så meget, man selv gik og trængte til, og så kan det fandme være svært ikke at lade sig rive med, hvis man ellers er et helt almindeligt og uperfekt menneske. Jeg er et ret uperfekt menneske. På nogle områder har jeg helt stålfast holdt mig på den gode morales smalle sti. Jeg har aldrig selv været utro, jeg har aldrig gjort noget kriminelt, jeg er et dydsmønster i min måde at drive forretning på og da jeg i oktober fandt en fuld kvinde der var væltet omkuld under en bænk klokken et en onsdag nat, fulgte (slæbte) jeg hende de tre kilometer hjem, fordi der var halvanden times ventetid på en taxa, det var aldrig i mine tanker at lade hende ligge. Jeg har i øvrigt afvist mænd i forhold flere gange, end jeg har fingre at tælle på, jeg gør helt generelt mit bedste for at være en anstændig og fin udgave af et menneske, men sommetider er det så bare alligevel sket, at noget er stukket af og jeg har truffet valg, jeg ikke just har lyst til at udsende en pressemeddelse om. Sådan er jeg, menneskelig og alt, og derfor skal andre menneskers dumheder også være af helt ekstraordinær idiotisk karakter, før jeg begynder at bilde mig selv og andre ind, at jeg ved så meget bedre end dem, hvad de burde have været i stand til at gøre anderledes lige dér.

Re: At date en person, der er i et forhold.

: 12. jan 2016, 12:44
af Mulan
Dikus skrev:
Mulan skrev:Jeg tror, at jeg er kommet til den overbevisning, at hvis jeg rent faktisk troede at manden var en, som jeg ikke kunne leve foruden, så har jeg haft lang nok tid i mit liv til at fortælle mig selv alle de ting jeg ikke burde gøre. Som fx at gå præcis efter det, som ville gøre mig allermest lykkelig. Hensyn til alle andre, har altid kommet først. Det er jeg stoppet med. Eller prøver på det i hvert fald.

Jeg ville ikke gide at gå efter en mand, der er i forhold, hvis ikke der var følelser involveret- ikke alene af hensyn til hvem han er i forhold med, men af hensyn til mig selv, fordi det realistisk set, vil være mig, der ender med at være bundulykkelig. Så, der skulle være eksisterende følelser, før jeg ville give mig lag med den slags. Jeg tror dog på, at vi HAR et medansvar for hinanden her på jorden, ellers er verden et meget trist sted, synes jeg. Men medansvar for utroskab? Nej. Det synes jeg faktisk ikke, at vi har.

Jeg tror bare, at hvis jeg fandt en mand i et forhold, som jeg oprigtig følte noget for, så ville jeg langt om længe tilsidesætte "burde" og "skulle" for min egen lykkes skyld. Mit liv er kort og jeg har tilsidesat mine egne følelser før. Det er de gange, som jeg fortryder allermest. Ikke nødvendigvis mht. folk i forhold. Jeg vil dog understrege, at hvis jeg var venner med kvinden, så er det komplet no-go for mig. Så jeg er åben, rummelig og tolerant på mange områder, dog ikke der. Man holder snitterne fra veninders kærester. Punktum.

Jeg synes tit, at folk ser enormt sort/hvidt på de her ting og det ER det bare ikke. Det er det ikke, når det handler om mennesker. Jo i teorien, men ligeså snart, det handler om mennesker i din nærhed, så bliver billedet et andet.


Men man behøver jo ikke deltage i utroskab for at få den mand, man vil dele resten af sit liv med, hvis han tilfældigvis er optaget?

Det sagt, så er der stor forskel for mig på de to scenarier, hvor det handler om netop det og så bare sex. Jeg kan nemlig også sagtens finde på andre situationer, hvor jeg gerne sårer et andet menneske, fordi resultatet af min handling er tilstrækkelig vigtig for mig. I så fald tager jeg gerne det ansvar på min kappe.


Nej, men.. hvor starter utroskaben? At man har fået følelser for en anden? Det med at man måske dyrker de her følelser, så man mentalt råknepper en anden end sin partner, selvom man holder /pik eller skræv/ rent fysisk for sig selv og så kan føle sig bedre stillet? Ej. Altså. Det er ikke ment på en nederen måde, bare at, jeg egentlig ikke synes at den fysiske utroskab er så meget værre end en mental utroskab. Jeg synes det er så gråzoneagtigt. Selvfølgelig ved man at man pr proxy risikerer at såre et andet mennesker, hvis man vælger en person i et forhold. Og det er sikkert bedst at holde skræv for sig indtil der er 'klare linjer' hvad det nu er. For.. hvis man overvejer at gå fra sin partner, pga en anden - har man så ikke allerede været utro? Er det så reelt set for partnerens skyld - eller ens egen, at man "i det mindste holdt sin egen sti ren"? Ej jeg ved det sgu'tte.

Og det er egentlig mærkeligt.. hvorfor synes vi at det er mere ok, hvis der er følelser involveret end et evt. one-nighter, hvor kone/mand/konkubine/ged muligvis aldrig får noget at vide om det? Hvis partneren aldrig får det at vide? Hvis hele det her scenario om at 'såre en anden pr proxy' aldrig sker? Hvorfor er det så værre end i de tilfælde, hvor man faktisk går ind og opbryder en familiemæssig enhed?

Re: At date en person, der er i et forhold.

: 12. jan 2016, 12:47
af Fillie
Jeg tror slet ikke, at nogen er af den overbevisning, at man ikke kan falde for en fristelse, selvom man generelt er et menneske med gode værdier, som man stort set altid lever op til. For mig at se handler denne diskussion dog om at få belyst, hos hvilke parter man mener, at ansvaret for eventuelle negative konsekvenser af en fælles handling skal placeres. Motiverne er i den kontekst ikke vigtige, selvom det også er en interesseant debat.

Re: At date en person, der er i et forhold.

: 12. jan 2016, 12:55
af Karkluden
Angelina skrev:Man er altid ansvarlig for hvordan ens handlinger kan/vil påvirke andre menneskers liv. Når man foretager en handling som man ved gør andre mennesker ondt (f.eks knalder med deres kæreste), så er man ansvarlig for denne handling.

Og ja, bevares - personen der boller udenom er da et endnu større røvhul - da denne person sårer en der står personen nær, men bare fordi man er det mindste røvhul, er det jo ikke det samme som at man slet ikke er et røvhul.

Enig her.

Re: At date en person, der er i et forhold.

: 12. jan 2016, 12:55
af Aima
Fillie skrev:Jeg tror slet ikke, at nogen er af den overbevisning, at man ikke kan falde for en fristelse, selvom man generelt er et menneske med gode værdier, som man stort set altid lever op til. For mig at se handler denne diskussion dog om at få belyst, hos hvilke parter man mener, at ansvaret for eventuelle negative konsekvenser af en fælles handling skal placeres. Motiverne er i den kontekst ikke vigtige, selvom det også er en interesseant debat.


Præmissen for debatten er vel ikke nødvendigvis mere konkret og afgrænset, end hvad vi selv hver især synes er relevant og interessant? Jeg har set flere udsagn i tråden, der primært går på, hvorvidt man, som det ordentlige menneske, bør være i stand til at afholde sig fra side-bitch(m/k)-positionen. Jeg synes i den forbindelde i allerhøjeste grad, motiverne er vigtige, også om vi så udelukkende talte ansvarsplacering, i øvrigt.

Re: At date en person, der er i et forhold.

: 12. jan 2016, 13:04
af Karkluden
Jeg er dog i øvrigt heller ikke blind for, at man kan blive knaldforelsket i optaget mand/dame, og at denne mand/dame kan have svært ved at finde ud af sine egne følelser, og så sker det.
Men det er også noget andet, imo, end den tidligere veninde jeg har, der udtrykte, at hun knaldede optagede mænd, fordi det var sjovt og en del af spændingen. Det synes jeg bare er decideret lowlife og dumt.

Jeg synes stadig, man bør prøve at undgå at indgå i en intim relation med optagede mænd/damer, både for ens egen skyld og for den bedragede part, men jeg kan godt se, hvordan det kan ske.
Dem jeg synes, er nogle idioter er dem, der af princip bare synes, det er a-okay at have onenighters og løse knald med optagede mennesker. Så er det jo ikke for følelserne, der reelt kunne være noget.

Re: At date en person, der er i et forhold.

: 12. jan 2016, 13:10
af Anilara
Jeg tror egentlig de fleste dybest set er ret enige.
Bare fordi "vi gammeldags" ser handlingen som moralsk forkert, tror jeg ikke nogen hævder, at være en ufejlbarlig engel altid, da vi i kraft af at være menneske netop er dømt til at fejre moralsk af og til.

Jeg tror også alle er klar over, at der er nuancer og både formildende og forværrende omstændigheder i spørgsmålet.
Alle er klar over, at de har lavet upsere, men at der for det meste har været en årsag bag, rationel eller ej.

Og på grund af alt dette, og samtidig på trods alt det, så mener jeg, man har et moralsk ansvar, når man med fuldt overlæg er medvirkende til at såre nogen for egen vindings skyld - sommetider er det bare prisen det koster.

Re: At date en person, der er i et forhold.

: 12. jan 2016, 13:12
af Fillie
Aima skrev:
Fillie skrev:Jeg tror slet ikke, at nogen er af den overbevisning, at man ikke kan falde for en fristelse, selvom man generelt er et menneske med gode værdier, som man stort set altid lever op til. For mig at se handler denne diskussion dog om at få belyst, hos hvilke parter man mener, at ansvaret for eventuelle negative konsekvenser af en fælles handling skal placeres. Motiverne er i den kontekst ikke vigtige, selvom det også er en interesseant debat.


Præmissen for debatten er vel ikke nødvendigvis mere konkret og afgrænset, end hvad vi selv hver især synes er relevant og interessant? Jeg har set flere udsagn i tråden, der primært går på, hvorvidt man, som det ordentlige menneske, bør være i stand til at afholde sig fra side-bitch(m/k)-positionen. Jeg synes i den forbindelde i allerhøjeste grad, motiverne er vigtige, også om vi så udelukkende talte ansvarsplacering, i øvrigt.


Jeg synes, der kører to spor nu, hvor det ene handler om at vurdere en overordnet ansvarsplacering, som er et meget praktisk og objektivt spørgsmål, og det andet drejer sig om personlige erfaringer og stillingtagen til egen moral, og så bliver debatten hurtigt lidt rodet, for hvilken del diskuterer vi. Jeg kan godt se, hvad du mener med, at der selvfølgelig er en sammenhæng, men egentlig synes jeg mest af alt, der er kød nok på "spor to" til en ny tråd om erfaringer med utroskab.

Disclaimer: Jeg har intet imod, at diskussioner udvikler sig, og at en tråd kan rumme parallelle emner.