Utroskab: Ønsker du at vide, at din partner har været dig utro?

[Fillie]

Ønsker du at få at vide af andre eller din partner selv, at han eller hun har været dig utro, eller vil du hellere være den information foruden? Er der forskel på, om det var en onenight'er eller en affære? Har det betydning, hvis det var kys og ikke et regulært knald? Hvad mener du?

[Torn]

Jeg vil gerne have det at vide. Uanset omstændigheder og årsager.

[Moxy-lady]

Med mindre det var en dum engangsting som aldrig nogensinde ville blive gentaget eller opdaget (altså at andre end de to involverede ikke ved det), så vil jeg altid vide det. Jeg har haft en del utro ekser, og delen med at alle vidste det, bortset fra mig, var simpelthen så ydmygende. Udover illoyaliteten så er det helt klart det værste ved utroskab, imo.
En længerevarende affære som kan være både fysisk og mental er næsten det værste.

Så ja, jeg vil vide det. Jeg vil selv kunne træffe valget om evt. at blive og kæmpe for det, det skal ikke træffes af andre på mine vegne. Jeg har et behov for at møde ting med oprejst pande, og det kan jeg ikke hvis jeg bliver holdt "in the dark".

Edit: Ift. om man skal fortælle en anden person om utroskab, synes jeg - netop fordi vandene er så delte på dette punkt - at man skal følge sin egen overbevisning. Man kan aldrig vide om en person ønsker at have den viden eller ej, og så kan man kun gøre som man selv ville ønske det.

Jeg har aldrig glemt en gammel ven og en gammel veninde der (af to forskellige omgange, jeps, jeg tilgav ham første gang - wise choice) ringede til mig og fortalte mig at min daværende kæreste knaldede rundt med en anden, selvom vi ikke var særlig tætte på det tidspunkt. Jeg er dem evigt taknemmelige for det, for de gjorde det udelukkende fordi de ikke kunne leve med at vide det, uden at jeg også gjorde. Den kæreste var virkelig om sig, og jeg tilgav ham alt for mange gange. Det var godt nok ydmygende at starte på gymnasiet/nyt arbejde og altid støde ind i nogen han havde været mig utro med. Hvis jeg så i det mindste vidste det, og aktivt havde valgt at tilgive...

[Animi]

Jeg vil gerne have det at vide, uanset "graden" af utroskabet, eller omstændighederne.
Jeg ville så nok have lettere ved at tilgive en one-nighter end en affære (alt efter omstændighederne)

[achillaxedprune]

Ja, men egentlig mest fordi jeg VED at min mand ikke ville kunne opføre sig som om ingenting var sket... Jeg ville med andre ord kunne mærke på ham, at der ville være "noget". Jeg ville derfor foretrække at vide, hvad dette "noget" er.

Havde min mand kunne holde det for sig selv, således at intet ved hans person og væremåde blev ændret, så ville jeg ikke have behov for at vide noget.

[icelady]

Hvis det er en enkelt "julefrokost"-ting, hvor der ikke følges op på det og han har det skidt med det..så nej.

Er det en længerevarende affære, så ja.

[Q-beben]

Hvis det er en enkelt "julefrokost"-ting, hvor der ikke følges op på det og han har det skidt med det..så nej.

Er det en længerevarende affære, så ja.

Jeg har det på præcist samme måde.

Min fornuft siger mig, at hvis det er en engangs ting, så burde jeg kunne tilgive ham, men jeg tror ikke, at jeg ville kunne tilgive ham. Så jeg vil foretrække ikke at vide det.

[JoyNips]

Ja, uanset graden. For mig er loyalitet én af grundpillerne i mit forhold, og hvis den loyalitet er brudt af min partner vil JEG have muligheden for at vælge, hvad konsekvensen heraf skal være.

[Sophaya]

Den slags kommer altid frem alligevel, på den ene eller den anden måde - så jeg ville hellere høre det før snarere end senere.

[Fillie]

Min initiale respons er, at jeg selvfølgelig vil vide det. Jeg vægter loyalitet i forhold til de aftaler, vi har indgået, som jo er baseret på de værdier, vi begge erklærer at værne om, meget højt, og jeg forventer derfor, at disse aftaler er fuldt ud ligeså gyldige, og at man derfor altid agerer udfra dem, selvom den anden part ikke er fysisk tilstede. Jeg er med andre ord arg modstander af tankegangen om, at hvad jeg ikke ser, har jeg ikke ondt af.

Skulle min mand bryde vores aftale om monogami, ville jeg gå fuldstændig i stykker, men det ville såre mig uendeligt, hvis han valgte at tie, og jeg skulle høre om hans utroskab fra andre.

[Q-beben]

Skulle min mand bryde vores aftale om monogami, ville jeg gå fuldstændig i stykker, men det ville såre mig uendeligt, hvis han valgte at tie, og jeg skulle høre om hans utroskab fra andre.

Sådan har jeg det også. Men alligevel ville jeg vælge helst ikke at vide noget, tror jeg. Arh... det er bare så svært at tage stilling til.

[Anilara]

Ja, altid.
Jeg vil helst have det at vide af min kæreste selv, så ville håbe at personen han var utro med, først ville sige noget a la "enten siger du det, eller også gør jeg. Du får til mandag".

Jeg har før i tiden haft en anden holdning, hvor det afhang af situationen, om jeg ville vide det eller ej.
I dag er det kun ved fuldekys, at jeg ikke behøver vide besked.

Mange vidste min eks var mig utro, men ingen sagde noget i flere år. Det ødelagde godt meget for mig, og følte det så ydmygende!

[LadyFox]

Medmindre at jeg har frabedt mig oplysningen på forhånd, så ja, så vil jeg have det at vide. Jeg har det sådan med utroskab at det er løgnen og bedrageriget der er det slemme, ikke selve sexen. Jeg ville måske tilgive utroskaben, jeg ville ikke tilgive hvis min kæreste ikke følte han ville kunne være ærlig omkring at han havde gjort noget der strider imod de indbyrdes aftaler vi har i forholdet. Hvis min kæreste var mig utro, synes jeg bestemt jeg har krav på at have medbestemmelse over hvad der videre skulle ske i den sag. Jeg vil kunne regne med min kæreste, og det kan jeg ikke hvis jeg ikke kan stole på at han kommer til mig hvis han laver en handling der kan have konsekvenser for mig.

[Vixen]

Hvis han havde en affære, så ja, klart.

Hvis han havde dummet sig en enkelt gang, så nej, det tror jeg ikke. Jeg ville aldrig kunne slippe det.

[Juki]

Jeg vil vide det, uanset graden.

Mit liv er for kort til at være sammen med en hvor tilliden ikke er i orden, og jeg vil ikke kunne stole på en partner der svigter mig ved at være sammen med en anden uden min accept.

Et kys vil jeg måske godt kunne tilgive, men jeg ved ikke om jeg ville kunne stole på ham igen. Det afhænger nok af situationen, om han er blevet kysset eller selv har været en aktiv del af det.