Insp. Grænserne for hvad man deler om sit parforhold.

[avdotja]

Jeg har heller ikke noget behov for at male et falsk glansbillede af en partner. Hvis jeg endte i en diskussion om opvaskerutiner og min kæreste var en hat til at tage opvasken; så ville han helt sikkert blive nævnt som eksempel...

[Slettet bruger]

Jeg har heller ikke noget behov for at male et falsk glansbillede af en partner. Hvis jeg endte i en diskussion om opvaskerutiner og min kæreste var en hat til at tage opvasken; så ville han helt sikkert blive nævnt som eksempel...

Der er rimelig stor forskel på at være træt af opvaskerutiner og at være træt af partnerens børn.

Som lakmusprøve for delbarhed kan man måske overveje hvordan det ville spænde af hvis man lod alle involverede overhøre samtalen. Hvordan ville det være hvis både kæreste og hans børn sad med til samtalen hvor kvinden fortæller sine veninder at hun er træt af børnene, og manden opdrager dem dårligt? Jeg tænker det som minimum ikke ville hjælpe med kvindens forhold til børnene, og manden ville sandsynligvis føle sig lidt klemt. Samme test med opvaskerutinerne ville ingen vel føle ubehag ved.

[dgd2007]

Der er rimelig stor forskel på at være træt af opvaskerutiner og at være træt af partnerens børn.

Som lakmusprøve for delbarhed kan man måske overveje hvordan det ville spænde af hvis man lod alle involverede overhøre samtalen. Hvordan ville det være hvis både kæreste og hans børn sad med til samtalen hvor kvinden fortæller sine veninder at hun er træt af børnene, og manden opdrager dem dårligt? Jeg tænker det som minimum ikke ville hjælpe med kvindens forhold til børnene, og manden ville sandsynligvis føle sig lidt klemt. Samme test med opvaskerutinerne ville ingen vel føle ubehag ved.

Ha ha, nej nogle ting kan man lettere lave sjov med end andre ...

[Anilara]

Jeg har venner for blandt andet at kunne sparre om de ting der sker i mit følelsesliv, og jeg ville nok ikke finde en ven lige så nær, hvis ikke vedkommende havde behov for det samme.
For mig er min relation med min kæreste ikke mere privat end min relation med en anden tæt i mit liv.

Jeg ved ikke hvad min grænse er. Jeg har i mit nuværende forhold ikke haft andre udfordringer end mine egne usikkerheder om at tackle store spørgsmål i starten, som eksempelvis hvordan vi skulle tage "ønsker du børn" snakken. Og da jeg var usikker på hvordan jeg skulle forstå hans svar, og jeg ikke selv turde spørge mere indgående (relationen var ny), sparede jeg med de personer som kender mig bedst.
Jeg ville også som udgangspunkt sparre med mine venner hvis jeg blev usikker på andre ting i forholdet, ligesom jeg sparrer med dem om usikkerhed/udfordringer ifm kolleger, andre venner, familie mv.
Jeg deler gerne ud af mit privatliv, men respekterer selvfølgelig hvis jeg ved at andre ikke ønsker at der bliver delt ud af deres.

Min kæreste må gerne fortælle andre om mig, da jeg ved han ikke vil have til hensigt at udstille mig. Jeg vil faktisk ønske at han talte med nogen andre udover mig om de store og svære ting i livet - og det ved jeg også han gør. Jeg vil aldrig bryde mig om at være den eneste et menneske bruger som livline.

[Kakadu]

Jeg synes ikke, man kan sige noget generelt om, hvad der er illoyalt. Det er forskelligt fra forhold til forhold.
Jeg ville føle mig illoyal, hvis jeg diskuterede min partners opførsel/shortcomings/whatever med andre. Jeg har så heller ikke behovet. Jeg har ikke brug for mine venners input til mit parforhold. Det kan jeg fint selv finde ud af sammen med min mand.

[MrMister]

Vi har meget klare grænser herhjemme. Noget kan deles, men ikke alt. Generelt deler jeg aldrig mere end overfladisk inden for emnerne sex og økonomi. Senest er visse sygdomme tilføjet. Det har vi altid været enige om. Jeg kan virkelig ikke respektere de mænd, der udleverer deres partnere på de områder. Eks brokkede en sig meget ubehøvlet over, at konen var som at hugge i et vindue efter en - hård - fødsel. Sådanne typer mistror jeg straks for at udlevere mig selv, hvis de får chancen, når de gør det med den, de har lovet at dele hele livet med. Jeg kan dog godt dele at vi har gået til parterapi. Det er ikke som sådan hemmeligt.

[Modesty Blame]

Der var en i den oprindelige tråd, der skrev, at hans ven en dag fortalte, at han overvejede et værelse ude i byen, fordi han trængte til fred fra konen (ja, det er meget kort ridset op), og at det først var, når det kom helt ud i en ekstrem, at han og hans venner talte om parforhold.

Men tænk, hvis de havde talt om det før! Måske havde vennen fået noget sparring til at håndtere problemet, før det nåede ud i en ekstrem? Bare en tanke - hvad fanden ved jeg, jeg har været single så længe, at jeg ikke kan siges at have noget erfaring i spørgsmålet.

Mine veninder fortæller mig alt muligt, og jeg snakker dem sgu ikke bare efter munden.

[Spjaerten]

Jeg kan sagtens tale om problemer eller konflikter og øffe over over lavvande i sex. Men deler aldrig intime detaljer såsom sexlivets detaljer.

Jeg ville aldrig udlevere en kærestes private ting / problemer.

Men handler det om vores forhold, forbeholder jeg mig retten til at vende ting med tætte venner.

[Zombie]

Jeg skrev et langt indlæg i den anden tråd.

Men ja, for mig er det vigtigste, at der deles med respekt. Min mand må gerne dele ting, der er svære og jeg ved, han formulerer sig med respekt for mig. Man skal jo ikke nedgøre hinanden eller tale grimt. Det kan man gøre anonymt på debatten, men ikke over for andre IRL.

Tanker er toldfri, men snakker man med folk man kender, er det jo ikke bare tanker mere. Derfor synes jeg fx debatten er en god ventil - folk kan skrive idiot om partneren når de er oppe i det røde felt, uden at gøre det over for venner eller veninder, som omgås personen.

[avdotja]

Jeg har heller ikke noget behov for at male et falsk glansbillede af en partner. Hvis jeg endte i en diskussion om opvaskerutiner og min kæreste var en hat til at tage opvasken; så ville han helt sikkert blive nævnt som eksempel...

Der er rimelig stor forskel på at være træt af opvaskerutiner og at være træt af partnerens børn.

Som lakmusprøve for delbarhed kan man måske overveje hvordan det ville spænde af hvis man lod alle involverede overhøre samtalen. Hvordan ville det være hvis både kæreste og hans børn sad med til samtalen hvor kvinden fortæller sine veninder at hun er træt af børnene, og manden opdrager dem dårligt? Jeg tænker det som minimum ikke ville hjælpe med kvindens forhold til børnene, og manden ville sandsynligvis føle sig lidt klemt. Samme test med opvaskerutinerne ville ingen vel føle ubehag ved.

Så man må kun omtale en given person, hvis det man har tænkt sig at sige er noget man også vil sige til personen selv?

Den rettesnor ville ikke fungere for mig. Jeg ønsker ikke en tilværelse hvor jeg feks ikke har mulighed for at konstatere hvor intetsigende min svigerfar er efter 3 dage i sommerhus, hvor kedelige min 80-årige mormors hjemmelavede småkager efterhånden er blevet, hvor kikset min svogers nye, dyr og meget orange bil er eller hvad ved jeg. Alt sammen noget jeg aldrig ville nævne foran vedkommende selv, men alligevel noget som muligvis ville falde mig naturligt at nævne for kæresten på turen hjem. Medmindre vi selvfølgelig var travlt optaget af at snakke om vejret.

[Slettet bruger]

Jeg har heller ikke noget behov for at male et falsk glansbillede af en partner. Hvis jeg endte i en diskussion om opvaskerutiner og min kæreste var en hat til at tage opvasken; så ville han helt sikkert blive nævnt som eksempel...

Der er rimelig stor forskel på at være træt af opvaskerutiner og at være træt af partnerens børn.

Som lakmusprøve for delbarhed kan man måske overveje hvordan det ville spænde af hvis man lod alle involverede overhøre samtalen. Hvordan ville det være hvis både kæreste og hans børn sad med til samtalen hvor kvinden fortæller sine veninder at hun er træt af børnene, og manden opdrager dem dårligt? Jeg tænker det som minimum ikke ville hjælpe med kvindens forhold til børnene, og manden ville sandsynligvis føle sig lidt klemt. Samme test med opvaskerutinerne ville ingen vel føle ubehag ved.

Så man må kun omtale en given person, hvis det man har tænkt sig at sige er noget man også vil sige til personen selv?

Den rettesnor ville ikke fungere for mig. Jeg ønsker ikke en tilværelse hvor jeg feks ikke har mulighed for at konstatere hvor intetsigende min svigerfar er efter 3 dage i sommerhus, hvor kedelige min 80-årige mormors hjemmelavede småkager efterhånden er blevet, hvor kikset min svogers nye, dyr og meget orange bil er eller hvad ved jeg. Alt sammen noget jeg aldrig ville nævne foran vedkommende selv, men alligevel noget som muligvis ville falde mig naturligt at nævne for kæresten på turen hjem. Medmindre vi selvfølgelig var travlt optaget af at snakke om vejret.

Jeg ville omvendt nok hurtigt gå død i kun at kunne tale om vejret eller kritik af nære relationer. Findes der virkelig ikke andet?

[Stitch]

Jeg er generelt set en ret privat person. Flere veninder/venner har kommenteret at jeg er en rigtig god lytter og til at komme med råd, men at jeg sjældent taler om mig selv.

Det er generelt set det samme med eventuelle parforhold. Jeg udleverer aldrig min partner og kan have svært ved at søge råd. Der skal en del til før jeg gør det.

I mit sidste parforhold havde vi en del problemer på et tidspunkt, hvor han bad mig tale det igennem med 2 veninder. Han kunne se at jeg gik med det alene og han syntes, at det kunne være sundt at sparre med nogen.

Det er noget jeg øver mig på

[Polaris]

Vi deler kun overfladisk omkring sex og økonomi til venner mv. Det er mellem os to ligesom jeg heller ikke kunne drømme om at fortælle min mand noget, som en veninde har fortalt i fortrolighed. Anonym på nettet er for mig lidt noget andet.

[Ado]

For nogle år siden delte jeg en del. Også mere end jeg burde. Men jeg er blevet meget privat med årene, så nu kunne jeg ikke drømme om at dele private ting om min partner til andre. Hvis det var ham, der var aktiv på en debatside, ville jeg blive tindrende rasende og endnu mere skuffet, hvis jeg fandt ud af, at han havde siddet og skrevet private ting fra vores forhold, herinde.