Når monogami ikke føles rigtigt...

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 10446
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 1194
Likede indlæg: 22630

Re: Når monogami ikke føles rigtigt...

Indlægaf DetSorteCirkus » 25. jan 2016, 11:17

Vlad Kalashnikov skrev:
DetSorteCirkus skrev:Du griber efter halmstrå nu. At være polygam er en del af en persons seksualitet.
Det er lige præcis det det ikke anses som. Men hvis du på det punkt er uening med de fleste meningsdannere så for min skyld knock yourself out.


Tak :)
Som poststrukturalist er jeg ret sikkert uenig med dem, du vil trække frem som meningsdannere på dette punkt.
Ligesom du fra dit ståsted sikkert vil være uenig med dem, jeg kunne referere til her.

Hvad, jeg til gengæld vil blive ved med at opponere mod, er at gøre noget så teoretisk, at det skygger for realiteterne.
Uanset hvad dine meningsdannere definerer polygame/polyamorøse behov som tilhørende, så ændrer det ikke en dyt ved, at TS står i en situation, hvor hende og kærestens seksuelle og emotionelle præferencer formodentlig ikke stemmer overens, og det skal der handles på, så ingen får overtrådt deres grænser. Om det så må ende med et brud.
Senest rettet af DetSorteCirkus 25. jan 2016, 11:24, rettet i alt 1 gang.
1
Brugeravatar
Vlad Kalashnikov
Indlæg: 901
Tilmeldt: 3. sep 2015, 09:49
Kort karma: 29
Likede indlæg: 914

Re: Når monogami ikke føles rigtigt...

Indlægaf Vlad Kalashnikov » 25. jan 2016, 11:17

Angelina skrev:Du oplever for lidt af den virkelige verden....
Men problemet med den virkelige verden du (& Precaseptica) lever i, er at det er en ekstrem sexpositiv fetish-positiv subkultur der ikke er repræsentativ for 99% af befolkningen. Kan sagtes være at i den subkultur at en cuckold fetish er udbredt. Og det er der noget problem med. Problemet er når du prøver at portræterer det som et billede af verdenen udenfor din subkultur.
0
Grab them by the pussy
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 8967
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1226
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 11462

Re: Når monogami ikke føles rigtigt...

Indlægaf Fru Sunshine » 25. jan 2016, 11:20

Ej, Vlad. Den for snak hører altså nærmest hjemme i et kloster.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Vlad Kalashnikov
Indlæg: 901
Tilmeldt: 3. sep 2015, 09:49
Kort karma: 29
Likede indlæg: 914

Re: Når monogami ikke føles rigtigt...

Indlægaf Vlad Kalashnikov » 25. jan 2016, 11:22

Fru Sunshine skrev:Ej, Vlad. Den for snak hører altså nærmest hjemme i et kloster.
Ok. Hvor stor en andel af befolkningen tror du er tiltrukket af en cuckold fetish? Jeg ville sige 1% er ekstremt generøst, men du er måske uenig.
0
Grab them by the pussy
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 8967
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1226
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 11462

Re: Når monogami ikke føles rigtigt...

Indlægaf Fru Sunshine » 25. jan 2016, 11:31

Vlad Kalashnikov skrev:
Fru Sunshine skrev:Ej, Vlad. Den for snak hører altså nærmest hjemme i et kloster.
Ok. Hvor stor en andel af befolkningen tror du er tiltrukket af en cuckold fetish? Jeg ville sige 1% er ekstremt generøst, men du er måske uenig.

Jeg skulle lign se, hvad det der cuckold er for noget.
Og kan så sige, at polygami ikke handler om utroskab. Tværtimod.

Udlevede man som polygam sine lyster bag ryggen på sin partner, kunne jeg forstå din reference til hanrejen, men det er jo ikke det, der er tale om.

Og når det så er sagt, synes jeg faktisk, at vi skal have tråden tilbage på sporet.
Debatten er interessant, men den hjælper ikke TS.
2
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Precaseptica
Indlæg: 607
Tilmeldt: 27. aug 2015, 10:07
Kort karma: 100
Likede indlæg: 895

Re: Når monogami ikke føles rigtigt...

Indlægaf Precaseptica » 25. jan 2016, 11:36

Vlad Kalashnikov skrev:Men problemet med den virkelige verden du (& Precaseptica) lever i, er at det er en ekstrem sexpositiv fetish-positiv subkultur der ikke er repræsentativ for 99% af befolkningen. Kan sagtes være at i den subkultur at en cuckold fetish er udbredt. Og det er der noget problem med. Problemet er når du prøver at portræterer det som et billede af verdenen udenfor din subkultur.


Jeg tror snarere det er tilfældet, at flere end du tror lever i dette orgie af seksuel frigørelse, men de tør ikke sige noget og tilføje positivt til statistikkerne, der ville komme det frie valg til gode, fordi de støder på ekstreme og konservative latterliggørelser og simplificeringer, som dem du spytter omkring dig med her i tråden. Tro mig, det "normale" at gøre, når man støder på den slags er at blande sig uden om, fordi man ikke nødvendigvis har den fulde forklaring på hvorfor man kan lide det man kan lide.

Jeg lever ikke i nogen subkultur. Jeg er dog kritisk overfor statiske verdensbilleder, der ikke giver plads til fornyelse.
2
Brugeravatar
Santopia
Indlæg: 905
Tilmeldt: 3. jan 2016, 19:32
Kort karma: 97
Geografisk sted: Nørrebro
Likede indlæg: 863

Re: Når monogami ikke føles rigtigt...

Indlægaf Santopia » 25. jan 2016, 13:03

Jeg har ikke læst hele tråden, så det er måske sagt.

Da jeg læste TS' første indlæg, kunne jeg ikke lade være med at tænke på Ritt Bjergaards selvbiografi, hvor hun fortæller rigtigt meget om sit åbne forhold, som både rummede løse og faste forhold udenfor hendes ægteskab. Jeg synes hun skildrer sit forhold rigtigt fint, og det kunne måske være rart at læse om hendes erfaringer, før du snakker med din kæreste om det.
3
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 2348
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 594
Likede indlæg: 7562

Re: Når monogami ikke føles rigtigt...

Indlægaf Zombie » 25. jan 2016, 13:24

Det bedste og nemmeste er klart at være ærlig om sit behov for et åbent forhold fra begyndelsen, sådan at det bare er sådan forholdet er -ish. Fremfor at forholdet skal ændre sig, fra monogamt til åbent. Ændringer kan være svære og hårde, selv når de ikke involverer andre mennesker.

Jeg tror, det er rigtig vigtigt at understrege over for din kæreste, at der ikke i praksis skal ske en ændring lige nu og her. Det er ikke fordi du i førstkommende weekend skal ud og have en anden mands diller. Jeg tror, at ro til at bearbejde det hele, er super vigtigt.

Dernæst kan I jo også snakke om at eksperimentere med tingene, eftersom I jo netop ingen af jer, har nogen erfaring med det. Man kan f.eks. starte med at aftale, at man gerne må kysse med andre. Så kan I jo vurdere, hvordan det føles for jer hver især at vise, at den anden part måske kysser med andre - og vil man gerne vide det, vil man ikke - hvordan skal det håndteres? Hvordan kan det håndteres? Osv.

Ved at tage små baby-steps, får I også en føling med, hvad der virker for jer og om din kæreste overhovedet kan være med på det her, uden at blive slidt op af jalousi eller deslige.
Samtidig kan I løbende oparbejde "MO" (method of operation), hvor I finder ud af hvordan og hvorledes tingene foregår. Må man eks. tage en tredjepart med hjem, hvis ens kæreste er udenbys? Må man være sammen med venner og bekendte, eller skal det være totalt fremmede? Og hvordan får man lige fat på disse fremmede - må man tage i byen og score, og hvordan snakker man så lige med sin omgangskreds om, at det er okay at man scorer, hvis man samtidig føler at det her er en privat aftale mellem jer to?


Jeg tror, det er en situation, hvor det giver mening at rive plastret af langsomt. Så længe det ikke bare ender med, at din kæreste forsøger at udsætte det, som det gerne skulle ende med, nemlig at du og han knalder med andre. Så det kræver en del snakke, når han er en pleaser...
6
Brugeravatar
Utilregnelig
Indlæg: 98
Tilmeldt: 12. aug 2015, 01:20
Kort karma: 23
Likede indlæg: 226

Re: Når monogami ikke føles rigtigt...

Indlægaf Utilregnelig » 25. jan 2016, 15:09

Zombie skrev:Det bedste og nemmeste er klart at være ærlig om sit behov for et åbent forhold fra begyndelsen, sådan at det bare er sådan forholdet er -ish. Fremfor at forholdet skal ændre sig, fra monogamt til åbent. Ændringer kan være svære og hårde, selv når de ikke involverer andre mennesker.

Jeg tror, det er rigtig vigtigt at understrege over for din kæreste, at der ikke i praksis skal ske en ændring lige nu og her. Det er ikke fordi du i førstkommende weekend skal ud og have en anden mands diller. Jeg tror, at ro til at bearbejde det hele, er super vigtigt.

Dernæst kan I jo også snakke om at eksperimentere med tingene, eftersom I jo netop ingen af jer, har nogen erfaring med det. Man kan f.eks. starte med at aftale, at man gerne må kysse med andre. Så kan I jo vurdere, hvordan det føles for jer hver især at vise, at den anden part måske kysser med andre - og vil man gerne vide det, vil man ikke - hvordan skal det håndteres? Hvordan kan det håndteres? Osv.

Ved at tage små baby-steps, får I også en føling med, hvad der virker for jer og om din kæreste overhovedet kan være med på det her, uden at blive slidt op af jalousi eller deslige.
Samtidig kan I løbende oparbejde "MO" (method of operation), hvor I finder ud af hvordan og hvorledes tingene foregår. Må man eks. tage en tredjepart med hjem, hvis ens kæreste er udenbys? Må man være sammen med venner og bekendte, eller skal det være totalt fremmede? Og hvordan får man lige fat på disse fremmede - må man tage i byen og score, og hvordan snakker man så lige med sin omgangskreds om, at det er okay at man scorer, hvis man samtidig føler at det her er en privat aftale mellem jer to?


Jeg tror, det er en situation, hvor det giver mening at rive plastret af langsomt. Så længe det ikke bare ender med, at din kæreste forsøger at udsætte det, som det gerne skulle ende med, nemlig at du og han knalder med andre. Så det kræver en del snakke, når han er en pleaser...


Tak for dit råd, Zombie! Jeg tror helt sikkert, metoden med at tage små skridt er vejen frem. Som du siger, aner hverken han eller jeg, hvordan noget af det her ville føles i praksis. For all I know kunne det jo også være, at jeg selv får en voldsom reaktion på det, selvom jeg lige nu føler, det er det rigtige.
Og ja, alt det med, hvor meget man vil fortælle hinanden (og andre) om ens eskapader, og hvem man må være sammen med, skal virkelig overvejes, og det har jeg ærligt talt ikke gjort mig så mange tanker om endnu.
2
D.itsen
Indlæg: 1383
Tilmeldt: 11. aug 2015, 15:23
Kort karma: 275
Geografisk sted: Vest-Sjælland
Likede indlæg: 2905

Re: Når monogami ikke føles rigtigt...

Indlægaf D.itsen » 22. mar 2016, 11:50

Hvordan går det med dig, ts?
2
UH UH UH UH KORT :love:
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 4304
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 898
Likede indlæg: 7636

Re: Når monogami ikke føles rigtigt...

Indlægaf Rapfisk » 22. mar 2016, 15:56

Jeg kom til at tænke på denne radioudsendelse, som jeg tror, du ville få glæde af, TS: http://www.radio24syv.dk/programmer/mik ... e-10-2016/
1
#TeamFrederiksberg

Livslinjen: 70 201 201
Brugeravatar
Utilregnelig
Indlæg: 98
Tilmeldt: 12. aug 2015, 01:20
Kort karma: 23
Likede indlæg: 226

Re: Når monogami ikke føles rigtigt...

Indlægaf Utilregnelig » 22. mar 2016, 17:52

Rapfisk skrev:Jeg kom til at tænke på denne radioudsendelse, som jeg tror, du ville få glæde af, TS: http://www.radio24syv.dk/programmer/mik ... e-10-2016/

Tak, det vil jeg helt klart lige lytte til, når jeg får tid!


D.itsen skrev:Hvordan går det med dig, ts?

Jamen det går faktisk rigtig fint - tak fordi du spørger :)

Jeg havde faktisk helt glemt den her tråd, men I skal da selvfølgelig have opdateringen. I starten af marts fik jeg endelig sat min kæreste ned for at fortælle ham om mine tanker. Og det gik faktisk meget bedre end forventet. Samtalen kom sig egentlig af, at nogle, vi kender, er blevet gift, og derfor snakkede vi lidt om det, præsten havde sagt i sin tale. Min kæreste nævnte, at han syntes, det var ret mystisk, at man lovede over for Gud at være sammen for evigt og alt det der - hvilket jeg selvfølgelig kun kunne give ham ret i. Det førte så til en snak om mit syn på ægteskab og forhold generelt - og mere specifikt; vores forhold.

Jeg fik forklaret ham, at jeg virkelig, virkelig gerne vil være sammen med ham resten af mit liv, men at det nok ikke ville kunne lykkes, hvis vores forhold altid skulle være monogamt. Jeg sagde - som foreslået herinde faktisk - at jeg ønskede, vores forhold skulle være dynamisk, og at vi kunne være hudløst ærlige for hinanden, når status quo ændrede sig inden i os. Og det godtog han egentlig uden de helt store følelsesudsving, for som han sagde, så havde han haft det på fornemmelsen. Han sagde, han ikke vidste, hvordan han ville have det med det, hvis jeg rent faktisk var sammen med en anden, men at vi jo måtte teste det. Et par dage efter, hvor han havde tænkt lidt mere over det, nåede han frem til, at han ikke ville vide det, hvis jeg var sammen med nogen. Og at jeg skulle vide, han ikke havde lyst til selv at være sammen med andre. Så nu er der sådan set gået to ugers tid med det her "arrangement". Det føles ret specielt, for intet har i realiteten ændret sig (jeg har ikke været sammen med nogen - eller endda så meget som prøvet på det), men alligevel føles det, som om alt har ændret sig.
Min kæreste har faktisk på intet tidspunkt givet udtryk for, at han var ukomfortabel med situationen, men jeg er klar på, at det kan komme - og så må vi håndtere det der, hvis det gør. Det virker utroligt nok til, at han har det helt fint med at leve i lykkelig uvidenhed, eller hvad man skal kalde det. Som sagt tidligere har jeg været meget bange for, at han ville lægge låg på nogle følelser og acceptere mit forslag bare for at beholde mig, men jeg tror vitterligt, han lever efter "hvad han ikke ved, har han ikke ondt af"-princippet.

Bare det at have fået snakket med ham om det har virkelig fået elimineret den der klaustrofobiske følelse, jeg havde tidligere. Nu ved jeg, at jeg i princippet bare kan være sammen med hvem som helst, hvilket i sig selv har givet mig meget mindre lyst til at være det.
Der er helt sikkert meget, vi endnu skal have diskuteret. Vi har f.eks. ikke snakket om, hvorvidt der er personer, der er no-go, eller om jeg "må" snakke med mine veninder om det og den slags. Det er lidt en snak til en anden gang, synes jeg. Lige nu fokuserer jeg mest bare på, at han finder sig til rette i den her nye dynamik. Jeg har også ladet ham vide, at jeg altså ikke havde tænkt mig at gå ud og knalde nogen ved førstkommende mulighed, og at han selvfølgelig kan sige stop på et hvilket som helst tidspunkt. Så det er der, vi er lige nu - og det er jeg faktisk ret godt tilfreds med!
9
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 2440
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 494
Likede indlæg: 7261

Re: Når monogami ikke føles rigtigt...

Indlægaf Moxy-lady » 22. mar 2016, 19:05

Jeg vil bare lige sige at jeg kender fornemmelsen. I mit forhold er det mig der ikke er helt klar på at dele endnu, selvom jeg i mine tidligere forhold har haft en fornemmelse af "Oh, shit, skal jeg kun være sammen med dig resten af mit liv??"-følelse. Nu har de forhold ikke været specielt gode for mig, så det kan selvfølgelig også have haft en indflydelse på fornemmelsen af at føle mig fanget. Næsten fra starten har min kæreste givet udtryk for at det ville være okay med ham at jeg var sammen med andre og det har virkelig haft en indflydelse på mit liv, selvom jeg ikke har gjort brug af det på nogen måde. Faktisk kan man sige at friheden til at gøre det totalt har fjernet al lyst til andre mænd. Indtil videre har vi været sammen i lidt over 7 år, men jeg skal da ikke sige om jeg måske kommer til at gøre brug af det på et tidspunkt, men det vil højst sandsynligt være sammen med min kæreste, i en klub eller noget, da jeg ikke, som dig, er polyamorøs/polygam overhovedet.

Jeg synes at det er dejligt at I har haft snakken, o jeg synes at det er fornuftigt at tage det lidt i etaper og være obs på hans kontinuerlige velfærd i det hele. :)
2
I gang med at bidrage til overbefolkningen:
En lille pige med forventet ankomst i november :dåne:

Tilbage til "Forhold og sex"