Ekstremt skuffet over kæreste, overvejer at slå op

[Flammula]

(Har ikke læst hele tråden)

Kære Flammula

Det er sgu en hård start I har lagt for jer selv.
I ved fint nok selv hvad der er rigtigt og forkert - det gør de fleste af os jo. Jeg tror du har brug for at dele nogle frustrationer og få lidt støtte omkring hvor du står i livet. Dette er en rigtig god begyndelse på kommunikation - men den er meget ensrettet og vi ser/høre kun din side her. Det er bare vigtigt at have med.

Tak for dit fine og gode svar. Du har helt sikkert ret. En god afklarende samtale er helt sikkert vejen frem.

[Flammula]

Altså din kæreste har (ifølge mig) ikke et misbrug, men han er i stor risiko for at få det igen, når han har de venner.. Når de tager stoffer foran ham og endda tilbyder ham (går jeg ud fra, at de gør), jamen så er det jo klart, at han bliver fristet.. Jeg har heller ikke selv et misbrug med chokolade, for jeg kan sagtens gå en uge uden chokolade.. Men spiser folk det foran mig, så bliver jeg helt desperat efter det, fordi det er en svaghed hos mig.. Og sådan er det også for din kæreste.. Han lyder som om, at han ikke har lyst til det, men han kan ikke lade være, når han har det liggende foran ham..
Nu ved jeg ikke, hvorfor din kæreste begyndte på stoffer samt fik hashmisbrug.. Men der ligger jo noget psykologisk i det.. Der ligger noget og dulmer under overfladen, lyder det til..

Så jeg tror faktisk mere, at han måske har brug for en psykolog til at forstå sig selv.. Forstå, hvorfor han tager stofferne, og så enten en psykolog eller en misbrugsvejleder, der kan give ham nogle redskaber til, hvad han skal gøre I STEDET FOR at tage stoffer, når han får det dårligt..
Nu ved jeg godt, at det ikke helt er det samme, men så alligevel nok lidt.. Jeg har selv været igennem et stort vægttab, hvor det gik op for mig, hvilke tanker jeg i ubevidst fik, som fik mig lyst til at spise.. Altså hvor meget psykologi der er i sådanne valg/mønstre i livet.. Hvorfor har han brug for at være høj på stoffer, når han reelt set ikke har lyst til det?! Det er dét spørgsmål, han skal stille sig selv.. Og det er dér, han skal tage fat..

Kun sådan kan der være en chance for, at han kan beholde venskaberne.. Men ærligt så ville jeg mene, at det er usunde venskaber, og at han burde bryde med dem.. Men det er lettere sagt end gjort.. Han har meget arbejde med sig selv endnu

Det er nok hans store dilemma. At højst sandsynligt skulle skulle sige farvel til sine bedste venner. Troede aldrig at jeg skulle stå i den her situation.

Ja han har nok brug for at tale med nogen for at forstå sig selv og sine mønstre bedre.

[JoyNips]

Jeg synes ikke folk helt kan skelne mellem forbrug og misbrug. Min kæreste har helt klart et overforbrug og det blev for første gang tydeligt for mig i weekenden og det skal stoppe.

Mennesket har gjort brug af rusmidler så længe vi ved. Der er dokumenteret brug af cannabis i 3000 år i hvert fald. Det er så forskelligt hvad folk foretrækker. Heroin og andre rusmidler er selvfølgelig ekstremt farlige, men der findes andre alternativer som ligger langt nede på listen når det kommer til misbrugspotentiale og risiko på anden vis.

Jeg synes bare det er hyklerisk når folk der sikkert drikker store mængder alkohol rynker på næsen af mig. Alkohol er det rene gift. Det nedbryder kroppen, øger risikoen drastisk for mange former for cancer, coloncancer blandt andet og talrige andre helbredsmæssige skader. Alkoholdemens, vold og ødelagte familier.

Fint at man er imod rusmidler. Jeg er selv sygeplejerske og arbejder i psykiatrien så jeg er ikke uvidende om de store problemer de kan skabe i folks liv. Men at folk synes at stoffer er så meget værre end alkohol tyder på uvidenhed, flokmentalitet og manglende evne til at tænke selv uden blot at æde skræmmekampagner råt.

Jeg er vokset op i en familie hvor jeg aldrig så min mor fuld og vi blev beskyttet mod den slags. Børn bliver utrygge når folk ændrer personlighed som mange gør når de er fulde eller påvirkede af stoffer. Aldrig om jeg ville udsætte eventuelle børn for det.

Ved ikke hvorfor jeg har brug for at forklare mig selv til folk som har så travlt med at nedgøre mig, mine valg og intellekt. Men det er sårbart at blotte sig sådan og jeg synes selv at jeg er et ret fornuftigt og intelligent menneske. Selvfølgelig ville jeg aldrig sætte et barn til verden i det kaos det ville være med en misbrugende far og stoffer i hverdagen.

Personligt drikker jeg slet ikke. Så jeg tænker at jeg godt må svare.

Når du taler om forbrug og bevidsthedsudvidende stoffer, så tænker jeg at I skal have talt om hvad der er ok. Jeg tænker at du er et fornuftigt menneske, så selvfølgelig tager du intet mens du er gravid og ammer og selvfølgelig sørger du for at der altid er mindst én ædru (hvad hedder det mon egentlig for stoffer? U-høj? Anyway!) person til stede.
Men er det fx ok at far eller du rekreativt tager stoffer mens barnet er til stede? Noget bevidsthedsudvidende som måske kan gøre at barnet oplever at I ændrer personlighed? Også selvom den anden ikke er skæv?
Jeg brød mig ikke om at se mine forældre berusede da jeg var barn. Jeg syntes heller ikke som teenager at det var fedt når mine venner blev for fulde. Og jeg synes stadig som 35-årig at det er ubehageligt hvis folk er for berusede. Jeg kan ikke lide utrygheden når folk ændrer personlighed.

Og kan han styre det på sigt eller vil barnet komme til at opleve ham blive alt alt for skæv? Jeg ser det lidt som en alkoholiker. De færreste kan gå fra et misbrug til at nyde et glas rødvin til maden fredag aften. Det er all in eller intet. Så er det realistisk at han kan styre det de næste 18-20 år?

Og så så jeg du skrev om svampe. Jeg har en eks, der fik en psykose af svampe. Han havde ikke engang overdoseret, det var bare et herredårligt trip som endte i en periode på den lukkede. Den risiko synes jeg også skal kalkuleres ind i livet med børn og at have et rekreativt forbrug. Hvad nu hvis han eller du får en psykose? Er risikoen det værd?

[Flammula]

Personligt drikker jeg slet ikke. Så jeg tænker at jeg godt må svare.

Når du taler om forbrug og bevidsthedsudvidende stoffer, så tænker jeg at I skal have talt om hvad der er ok. Jeg tænker at du er et fornuftigt menneske, så selvfølgelig tager du intet mens du er gravid og ammer og selvfølgelig sørger du for at der altid er mindst én ædru (hvad hedder det mon egentlig for stoffer? U-høj? Anyway!) person til stede.
Men er det fx ok at far eller du rekreativt tager stoffer mens barnet er til stede? Noget bevidsthedsudvidende som måske kan gøre at barnet oplever at I ændrer personlighed? Også selvom den anden ikke er skæv?
Jeg brød mig ikke om at se mine forældre berusede da jeg var barn. Jeg syntes heller ikke som teenager at det var fedt når mine venner blev for fulde. Og jeg synes stadig som 35-årig at det er ubehageligt hvis folk er for berusede. Jeg kan ikke lide utrygheden når folk ændrer personlighed.

Og kan han styre det på sigt eller vil barnet komme til at opleve ham blive alt alt for skæv? Jeg ser det lidt som en alkoholiker. De færreste kan gå fra et misbrug til at nyde et glas rødvin til maden fredag aften. Det er all in eller intet. Så er det realistisk at han kan styre det de næste 18-20 år?

Og så så jeg du skrev om svampe. Jeg har en eks, der fik en psykose af svampe. Han havde ikke engang overdoseret, det var bare et herredårligt trip som endte i en periode på den lukkede. Den risiko synes jeg også skal kalkuleres ind i livet med børn og at have et rekreativt forbrug. Hvad nu hvis han eller du får en psykose? Er risikoen det værd?

Nu er det en lang tråd, så du har nok ikke set at jeg allerede har svaret på det

Et eventuelt barn skal overhovedet ikke være i nærheden af påvirkede mennesker om det er mig selv, kæreste, venner eller familie. Jeg mener også at det er utrygt for børn da man ændrer sig. Ville heller naturligvis ikke røre noget under graviditet eller amningen.

Et barn er et stort ansvar og fest er ikke ikke lige relevant med et lille barn der har brug for stabilitet og tryghed. Måske jeg fester anderledes end andre, men det betyder jo ikke at jeg gør det oftere end andre.

[JoyNips]

Personligt drikker jeg slet ikke. Så jeg tænker at jeg godt må svare.

Når du taler om forbrug og bevidsthedsudvidende stoffer, så tænker jeg at I skal have talt om hvad der er ok. Jeg tænker at du er et fornuftigt menneske, så selvfølgelig tager du intet mens du er gravid og ammer og selvfølgelig sørger du for at der altid er mindst én ædru (hvad hedder det mon egentlig for stoffer? U-høj? Anyway!) person til stede.
Men er det fx ok at far eller du rekreativt tager stoffer mens barnet er til stede? Noget bevidsthedsudvidende som måske kan gøre at barnet oplever at I ændrer personlighed? Også selvom den anden ikke er skæv?
Jeg brød mig ikke om at se mine forældre berusede da jeg var barn. Jeg syntes heller ikke som teenager at det var fedt når mine venner blev for fulde. Og jeg synes stadig som 35-årig at det er ubehageligt hvis folk er for berusede. Jeg kan ikke lide utrygheden når folk ændrer personlighed.

Og kan han styre det på sigt eller vil barnet komme til at opleve ham blive alt alt for skæv? Jeg ser det lidt som en alkoholiker. De færreste kan gå fra et misbrug til at nyde et glas rødvin til maden fredag aften. Det er all in eller intet. Så er det realistisk at han kan styre det de næste 18-20 år?

Og så så jeg du skrev om svampe. Jeg har en eks, der fik en psykose af svampe. Han havde ikke engang overdoseret, det var bare et herredårligt trip som endte i en periode på den lukkede. Den risiko synes jeg også skal kalkuleres ind i livet med børn og at have et rekreativt forbrug. Hvad nu hvis han eller du får en psykose? Er risikoen det værd?

Nu er det en lang tråd, så du har nok ikke set at jeg allerede har svaret på det

Et eventuelt barn skal overhovedet ikke være i nærheden af påvirkede mennesker om det er mig selv, kæreste, venner eller familie. Jeg mener også at det er utrygt for børn da man ændrer sig. Ville heller naturligvis ikke røre noget under graviditet eller amningen.

Et barn er et stort ansvar og fest er ikke ikke lige relevant med et lille barn der har brug for stabilitet og tryghed. Måske jeg fester anderledes end andre, men det betyder jo ikke at jeg gør det oftere end andre.

Ja, jeg så godt efterfølgende at du havde besvaret den del, men jeg tænkte at jeg bare ville lade hele mit indlæg stå, fordi jeg stadig synes det er en overvejelse værd om det er realistisk at han kan nøjes med et rekreativt forbrug som jeres børn ikke vil mærke noget til, og om risikoen for en psykose opvejes af fornøjelsen.

[Misantropen]

Tråden handler om hvad hun skal gøre nu hvor hun har oplevet noget hun ikke kan acceptere.

Jeg kommer ikke til at forsvare brugen af stoffer, men jeg bliver provokeret på TS' vegne af at folk antager alverdens hypotetiske scenarier i stedet for at forholde sig til hvad hun skriver. Det er virkelig en af Debattens svagheder.

Altså hvis vi slet ikke må snakke om fremtiden, ja så synes jeg, at hun skal droppe ham.. Men nu nævner hun jo selv fremtiden, fordi hun jo netop gerne vil have en fremtid med ham.. Så er det da værd at tage den med i ligningen..
Men nej sådan som det står lige nu, og de ikke skal snakke om fremtiden med et barn, jamen så tror jeg ikke, at han tager det seriøst, og så synes jeg, at hun skal droppe ham..

Man må gerne snakke om fremtiden. Det er jo lidt nødvendigt ift. om de skal blive sammen eller ej Det er ikke det jeg reagerer på. Jeg reagerer på at folk uden videre tror det værste om hvad TS vil gøre med det barn hun åbenbart skal have med sin junkie-kæreste.

Altså ro på. Lad hende nu lige finde ud af om hun overhovedet kan tilgive hvad han har gjort, og om det er noget de kan og vil løse, først. Vi ved ikke engang om kæresten også ønsker at få et barn eller et liv uden stoffer.

Jeg ved godt, at mit svar lød ret dømmende.. Jeg ville bare være helt sikker på, at TS ikke ville tage stoffer, mens hun havde et barn.. Har desværre oplevet det før med folk, og det skærer mig i hjertet.. Præcis ligesom folk der drikker sig fulde engang imellem, mens børnene er hjemme.. Kan slet ikke have det..
Men heldigvis lyder TS som en fornuftig kvinde, der bliver en god mor, og i øvrigt også en god kæreste/kone, da det lyder til, at hun gør sig rigtig gode overvejelser og gerne vil beskytte dem, der betyder noget i hendes liv ..

Bekymringen fejler intet. Jeg synes i øvrigt du bortset fra det har skrevet nogle gode overvejelser og pointer her i tråden.

[Afrodites]

Tråden handler om hvad hun skal gøre nu hvor hun har oplevet noget hun ikke kan acceptere.

Jeg kommer ikke til at forsvare brugen af stoffer, men jeg bliver provokeret på TS' vegne af at folk antager alverdens hypotetiske scenarier i stedet for at forholde sig til hvad hun skriver. Det er virkelig en af Debattens svagheder.

Altså hvis vi slet ikke må snakke om fremtiden, ja så synes jeg, at hun skal droppe ham.. Men nu nævner hun jo selv fremtiden, fordi hun jo netop gerne vil have en fremtid med ham.. Så er det da værd at tage den med i ligningen..
Men nej sådan som det står lige nu, og de ikke skal snakke om fremtiden med et barn, jamen så tror jeg ikke, at han tager det seriøst, og så synes jeg, at hun skal droppe ham..

Man må gerne snakke om fremtiden. Det er jo lidt nødvendigt ift. om de skal blive sammen eller ej Det er ikke det jeg reagerer på. Jeg reagerer på at folk uden videre tror det værste om hvad TS vil gøre med det barn hun åbenbart skal have med sin junkie-kæreste.

Altså ro på. Lad hende nu lige finde ud af om hun overhovedet kan tilgive hvad han har gjort, og om det er noget de kan og vil løse, først. Vi ved ikke engang om kæresten også ønsker at få et barn eller et liv uden stoffer.

Jeg ved godt, at mit svar lød ret dømmende.. Jeg ville bare være helt sikker på, at TS ikke ville tage stoffer, mens hun havde et barn.. Har desværre oplevet det før med folk, og det skærer mig i hjertet.. Præcis ligesom folk der drikker sig fulde engang imellem, mens børnene er hjemme.. Kan slet ikke have det..
Men heldigvis lyder TS som en fornuftig kvinde, der bliver en god mor, og i øvrigt også en god kæreste/kone, da det lyder til, at hun gør sig rigtig gode overvejelser og gerne vil beskytte dem, der betyder noget i hendes liv ..

Bekymringen fejler intet. Jeg synes i øvrigt du bortset fra det har skrevet nogle gode overvejelser og pointer her i tråden.

Mange tak

[MrMister]

Mit input kan bruges, som du synes. Lige nu holder du det tydeligvis ude i armslængde. Uanset hvad, så gjorde du brug af “misbrugs-logikken”, hvor man holder det op mod andre typer forbrug og bliver enig med sig selv om, at det er harmløst - og det er et klart faretegn for mig, der har kendt min svoger i 15 år og hørt alle perspektiver fra ham og miljøet.

Undskyld hvis jeg fik det til at lyde, som om du er misbruger. Det tror jeg bestemt ikke. Men jeg tror, du er præget af hans synspunkter på grund af ovenstående. Og som sagt præger man uundgåeligt hinanden i et parforhold.

Det med, at det har konsekvenser for forældremyndigheden, jamen - så snart man har lavet en positiv tisseprøve og går til lægen, så skal man udfylde et detaljeret skema om forbrug af a, b og c. Her kan man lyve, selvfølgelig. Men uden tvivl kommer man under luppen hos både læge og jordemoder og får ekstra opsyn efter fødslen, hvis man har erkendt et forbrug, sjældent eller ej. Spørgsmålet her er også, hvad der står i din kærestes journal, jo. Måske er hans forbrug gået sundhedsvæsenets næse forbi.

Og så er det jo som du siger - alt for mange går under radaren. Men bør han gå under radaren?

Du faldt for en stråmand. Dit indlæg har ikke en flig af beskyldning, blot en - med dine ord - lille parallel. Det sagt, er det en fin parallel, som rammer misbrugsforsvarets ømme punkt: whataboutism + dilemmaet om skelnen mellem forbrug / misbrug / afhængighed.

Fælles for de fleste misbrugere er, at de netop ikke har andet end et forbrug. Ifølge dem selv. Og sagtnes kan klare sig uden. Ifølge dem selv. De skal bare tage sig sammen. Det problematiske er, at skelnen mellem forbrug og misbrug omhandler collatoral damage og at afhængighed er flydende (tænk kaffe). Det er så at sige omgivelsernes vurdering af følgevirkningerne der afgør, om der er tale om forbrug eller misbrug og egenligt også (men ikke alene) indvirkningen på dem, der afgør om det er afhængighed. Her er alle enige om, at kæresten har et misbrug (bedst eksemplificeret ved, at hans kærlighedsforhold skades af det) og en afhængighed (han vil gerne undgå at suge, men gør det alligevel når muligheden er der).

TS lader til at være overbevist om, at hun har et forbrug uden afhængighed. Hun har et velfungerende liv, og ud fra pålydende måske ret i den betragtning. Personligt mener jeg, at det næppe er hovedet der tyngder en ned, hvis man ikke kan se det problematiske i at købe psykopharma på gaden fremstillet under ukendte forhold og med potentiel dødelige konsekvenser. Det transcenderer imo forbrug og tenderer afhængighed, når rusen medfører så irrationel og risikovillig adfærd.

Uanset, måske hun har styr på det. Han har tydeligvis ikke. Derfor er løsningen alt andet end et barn med ham.

[Smiling_Goat]

Jeg er muligvis lidt erhvervsskadet her, men hvis der er noget, jeg har lært, så er det, at man ikke kender nogen, før man er gået fra dem.

Den person man elsker og er partner med lige nu, kan ændre sig til noget fuldstændigt ugenkendeligt efter et brud.

TS, al ære til din loyalitet, men du ved ikke, hvordan din kæreste vil være, hvis I går fra hinanden. Han kan forsvinde helt ind i misbrug. Han kan slippe hæmningerne helt eller delvist, fordi han ikke længere er interesseret i din mening. Alt det han giver udtryk for at mene lige nu kan forsvinde. Det sker hele tiden, og det har ikke noget med nogen at gøre. Sådan er brud og vrede bare.

Så når det er sagt, synes jeg, det er mere end ualmindeligt modigt at få børn med en mand, der har et flittigt forbrug af stoffer, når man i øvrigt selv mener ens børn ikke skal være i nærheden af stoffer. Jeg forstår din holdning (mine børn skulle heller ikke være i nærheden af stoffer) men nu er det jo heller ikke dig med det største forbrug.

Hvordan forestiller du dig, at kvinder ender i situationer, hvor de har fået børn med en misbruger?

INGEN er sammen med misbrugeren, der ikke kan lægge det på hylden, når børnene ankommer.

[Zombie]

Man behøver ikke en fest, for at blive fristet af stoffer. Jeg har en baby på 4 uger og jeg har sovet cirka 4-5 timer i døgnet i de fire uger, nogle gange mindre, nogle gange med en times lur lidt på dagen.

Jeg tager ikke ulovlige stoffer, men når jeg pga overtræthed og en urolig baby på "fars vagt" har haft svært ved at sove, skeler jeg lige vel rigeligt til medicin jeg har, for urelatetede ting, som jeg véd ville slå mig helt ud.

Min mand er, i en alder af 34 år, begyndt at drikke kaffe.

Vi joker med at vi bor ved Halmtorvet, så til de lange dage kunne vi altid hente coke.


Det er ikke nok, at din kæreste skrotter stofferne for en periode. Han skal brænde alle broer til miljøet og han skal vise, at han under pres har fået andre coping strategier.
Der er virkelig ikke meget, der presser én og forholdet, som at få en baby. Sådan helt lavpraktisk og uden man kan planlægge sig ud af det.

Og min baby er i øvrigt af den ret nemme slags, det er ikke for at male Fanden på væggen, vi er sgu heldige her.

[Grissebassen]

Jeg har ikke læst tråden igennem, og jeg vil ikke forholde mig til det med stofferne. Jeg ville personlig aldrig være sammen med eller overveje at sætte et barn i verden med en mand, der selv tager stoffer eller har venner der gør det. Men det er ikke det, du spørger til.

Ud fra dine indlæg herinde, får jeg en fornemmelse af, at du måske kan være svær at være kæreste med. Det er ikke ment på en negativ måde, så du må endelig ikke tage det som en fornærmelse. Det er ment som at jeg synes, at du skal overveje at arbejde med måden du kommunikerer på.

I rigtig mange menneskers verden er en enkelt uoverholdt aftale om at mødes ude i byen ikke en dealbreaker - tværtimod tror jeg de fleste opfatter den slags aftaler rimelig casual. Og hvis din kæreste ikke er klar over, at det i din verden er en do or die sitation, er det ret svært for ham at leve op til dine forventninger. Og nu overvejer du at slå op med ham på den baggrund. Jeg vil godt vædde med, at han ikke fatter et klap af, hvorfor du er sur. I hans hovede tror jeg bestemt ikke han har valgt dig fra til fordel for venner og stoffer - han har hygget sig vel vidende om, at du også hyggede dig med dine venner og tænkt, at det var da helt fjong at I hyggede jer med hver jeres venner.

Det er helt fint at have høje forventninger til mennesker man er tæt på. Faktisk synes jeg det er en ret god ide. Men det er temmelig svært at finde nogen, som kan leve op til det, hvis man ikke er ekstremt tydelig omkring hvad man forventer og hvornår. For uanset om man deler værdier eller ej, vil de fleste gerne gøre dem vi holder af glade. Men det er dælme svært, hvis man ikke ved om det er blomster eller stabilitet, man skal bidrage med. I forlængelse heraf har jeg lyst til at spørge: Hvad med dig? Har du sat dig ind i, hvad han er for en mand, hvilke værdier han har, og gjort en insats for at se, hvornår han rent faktisk prøver på at gøre dig glad, uanset om det så lykkes eller ej?

For mig har det været en øjenåbner at lære at kommunikere mine behov. Det har været helt fantastisk at se, hvor mange tæt på mig, som jeg tidligere har følt skuffede, som rent faktisk gerne ville gøre en indsats for at gøre mig glad. For det er faktisk ikke så svært at gøre nogen glad, hvis man ved hvordan man skal gøre. Jeg tror din kæreste har brug for en brugsanvisning til at gøre dig glad. Om han kan blive en god kæreste med sådan en, er ikke til at vide. Jeg tror det ikke. Men han ville i det mindste have chancen.

[Flammula]

Jeg har ikke læst tråden igennem, og jeg vil ikke forholde mig til det med stofferne. Jeg ville personlig aldrig være sammen med eller overveje at sætte et barn i verden med en mand, der selv tager stoffer eller har venner der gør det. Men det er ikke det, du spørger til.

Ud fra dine indlæg herinde, får jeg en fornemmelse af, at du måske kan være svær at være kæreste med. Det er ikke ment på en negativ måde, så du må endelig ikke tage det som en fornærmelse. Det er ment som at jeg synes, at du skal overveje at arbejde med måden du kommunikerer på.

I rigtig mange menneskers verden er en enkelt uoverholdt aftale om at mødes ude i byen ikke en dealbreaker - tværtimod tror jeg de fleste opfatter den slags aftaler rimelig casual. Og hvis din kæreste ikke er klar over, at det i din verden er en do or die sitation, er det ret svært for ham at leve op til dine forventninger. Og nu overvejer du at slå op med ham på den baggrund. Jeg vil godt vædde med, at han ikke fatter et klap af, hvorfor du er sur. I hans hovede tror jeg bestemt ikke han har valgt dig fra til fordel for venner og stoffer - han har hygget sig vel vidende om, at du også hyggede dig med dine venner og tænkt, at det var da helt fjong at I hyggede jer med hver jeres venner.

Det er helt fint at have høje forventninger til mennesker man er tæt på. Faktisk synes jeg det er en ret god ide. Men det er temmelig svært at finde nogen, som kan leve op til det, hvis man ikke er ekstremt tydelig omkring hvad man forventer og hvornår. For uanset om man deler værdier eller ej, vil de fleste gerne gøre dem vi holder af glade. Men det er dælme svært, hvis man ikke ved om det er blomster eller stabilitet, man skal bidrage med. I forlængelse heraf har jeg lyst til at spørge: Hvad med dig? Har du sat dig ind i, hvad han er for en mand, hvilke værdier han har, og gjort en insats for at se, hvornår han rent faktisk prøver på at gøre dig glad, uanset om det så lykkes eller ej?

For mig har det været en øjenåbner at lære at kommunikere mine behov. Det har været helt fantastisk at se, hvor mange tæt på mig, som jeg tidligere har følt skuffede, som rent faktisk gerne ville gøre en indsats for at gøre mig glad. For det er faktisk ikke så svært at gøre nogen glad, hvis man ved hvordan man skal gøre. Jeg tror din kæreste har brug for en brugsanvisning til at gøre dig glad. Om han kan blive en god kæreste med sådan en, er ikke til at vide. Jeg tror det ikke. Men han ville i det mindste have chancen.

Jeg er bestemt ikke nem at være kæreste med. Men jeg arbejder konstant på at forstå hvorfor jeg reagerer og føler som jeg gør samt forklarer ham hvorfor jeg reagerede som jeg gjorde. Det er desuden aldrig med råben, skrigen eller drama. Der har også kun været 2 situationer på et halvt år. Indtil videre synes han da heldigvis at mine gode sider opvejer det big time. Jeg er stadig i gang med at blive god til at kommunikere men jeg er blevet meget bedre.

Han ved godt at han dummede sig da han glemte alt om mig fordi han var helt væk. Og ikke kun lørdag, men faktisk hele weekenden. Så han ved udemærket godt hvorfor jeg var sur og skuffet. Han vil tage det her meget seriøst siger han og det må tiden så vise om han gør.

[Honningprut]

Jeg er stof- og alkoholmisbruger og har været i behandling for mit misbrug. Jeg bruger ikke længere, men har haft tilbagefald - hvilket jeg er åben og ærlig omkring. Jeg har en stabil cleantime og ædrulighed den dag i dag.

For mig handler det om nul-tolerance. Jeg har som en anden skriver heller ikke oplevet at nogen har kunne få et "hygge-forbrug" efter at have levet med et stof (nu kalder jeg det forbrug, fordi det er det du kalder det) forbrug i mange år. I mine øjne har din kæreste haft/har et misbrug.

Vil din kæreste i virkeligheden selv gerne noget andet? Eller vil han noget andet fordi i ønsker at få et "normalt" liv sammen. Det kan lyde underligt at smide den ligning op, min erfaring siger mig dog at misbrugeren selv skal ville et andet liv med alt hvad det indebærer af livsstilforandringer og sigen:" Farvel til gamle bekendte". Min erfaring siger mig også, at jeg ikke kan have kontakt med gamle kendinge. Jeg er nødt til at skærer alle over en kam. Inde i mig lyder det som om du ansvars fralægger din kærestes adfærd rigtig meget ala:" Det er også fordi min kæreste er sammen med sine gamle venner!" Det er ikke de gamle venners skyld at din kæreste bruger stoffer, det er hans egen. De gamle venner har valgt en livsstil som hverken du eller din kæreste er herre over, som du sikkert også godt ved, så er det din kærestes ansvar at lægge de bekendtskaber bag sig. Det er dog ham der skal være klar til at gøre det, han skal ikke love dig noget, han ikke kan holde, og effekten i at blive presset til at lægge gamle bekendtskaber bag sig, giver efter min erfaring blot den modsatte effekt.

Jeg skriver noget nu, der er ment i en god mening og som jeg vælger at inddrage af bitter erfaring og massiv kærestesorg. Når man er i et forhold hvor stoffer har været involveret, hvor det har grænset sig til misbrug eller har været misbrug - det tolker du bedst selv, da du kender din kæreste og din egen historie med stoffer. Så er der ikke noget der hedder "Hyggelig oplevelse". En misbruger kan have hyggelige oplevelser, men efter den hyggelige oplevelse, kan man hverken bede eller forvente at misbrugeren udenvidere bare kan stoppe igen, fordi man selv kan. For en misbruger kan ikke bare stoppe igen, hele en misbrugers verden er centreret om det at kunne bruge, hvornår misbrugeren kan bruge igen - og måske også manipulationen i at "give en god oplevelse" med stoffer.

På den anden side vil jeg sige til din kærestes forsvar at, et langt stykke hen af vejen havde jeg også altid gode intentioner. Jeg sagde fx til min tidligere kæreste:" Bare rolig, det er bare et par øl". Det var også min intention, at det blot bare var et par øl. "Jeg kommer hjem om 2 timer igen." Min intention var at være hjemme 2 timer efter. Men sådan gik det bare aldrig! Det ende altid med at jeg var helt væk! At jeg svigtede min kæreste, at jeg opførte mig som en fucking idiot, og at jeg slet ikke kunne styrer det, når jeg først kom igang. Det var ikke min hensigt, men det var sådan det blev. Jeg følte også at jeg havde dummet mig, det skabte skam og skyld inden i mig, skam og skyld som jeg prøvede at tage seriøs, mens min ekskæreste prøvede at forklare mig - hvad fanden det der egentlig gjorde ved ham. Skammen og skylden over at være en fucking idiot fik mig egentlig bare til at gå på druk igen.

Jeg vil anbefale at i får noget hjælp til at snakke om det her, for det er et pisse svært emne at tale om. Det sidste jeg vil indskyde er at det er naivt at tro, at en der har haft et misbrug igennem en årrække blot kan stoppe igen fra den ene dag til den anden, det siger jeg ikke at du forlanger, men stofferne gør jo op for noget inde i misbrugeren, som misbrugeren har svært ved at takle, de problemer forsvinder ikke blot fordi man stopper med at bruge. Stofferne er jo blot et symptom på det der gør ondt.

[Misantropen]

Jeg vælger at holde min kæft

.....Men det gør du jo så alligevel ikke.

Nope....

Men hvorfor?

Tror du ikke TS selv kan regne ud det er uholdbart eller har du undladt at læse hvad hun har skrevet her i tråden?

Jeg synes dit indlæg er vildt dårlig stil og respektløst overfor TS. Jeg har det selv anstrengt med stoffer og stofmisbrug, men hvad skal TS bruge den viden til? Hun beder ikke om vores mening om stoffer og misbrug så hvad skulle jeg få ud af at skrive det? Hvad får du ud af at skrive som du gør i tråden?

Fordi TS selv lagde op til det, og nej jeg synes faktisk ikke at TS udfra det der er skrevet i tråden overhovedet har regnet noget som helst ud,
Af den simple årsag, at det er så logisk at der ikke var nogen grund til at oprette tråden i første omgang.

Faktum er, at det faktisk handler om stoffer, at acceptere et forhold med en narkoman!
For det er hvad han er, og TS vil altid være næst i rækken efter stofferne....det fremgår jo tydeligt.
Nej, hun beder ikke om at få sandheden at vide, med det er f... synd at der ikke er nogen, der vil forælle hende det.

Så derfor ....

(og ja...hit mig med de røde )


Mere du vil have at vide?

Jeg kommer ikke til at sende dig røde kort fordi jeg er uenig med dig(mærkelig ting at forvente i øvrigt, uanset om det kun er henvendt til mig eller alle der læser dit indlæg)

Jeg har ikke fået svar på mine spørgsmål, men nu det er et par dage siden jeg skrev mit indlæg til dig, og der er sket meget i tråden i løbet af den tid, synes jeg bare vi skal lade det ligge.

[Luffegås]

Synes ikke lige jeg kan læse om der er kommet afklaring.

Det værste for mig har altid været følelsen af at blive vraget og valgt fra.. Når den anden falder i et hul, uden forklaring eller undskyldning. FUCK det har jeg prøvet bare én gang for meget, og her snakker vi bare alm. fest og alkohol. Fair nok man ringer og siger "det er sgu så hyggeligt lige nu, kan vi aftale en anden dag?".

Men grænser er forskellige, og det er nu du skal gøre op med hvor DINE grænser går. Du skal ikke lave om på folk hvis de ikke vil forandres. Du skal simpelthen bare have snakken om hvor DINE grænser går, og hvis det ikke er noget han er enig i, jamen så skal I nok ikke være sammen, eller også skal du acceptere ham som han er.