Skal manden have ret til at fraskrive sig al ansvar for barnet indtil abortgrænsen?

[Pølsemix]

En kvinde der beholder barnet efter en juridisk abort må selv betale for udgifterne, det er ikke statens opgave.

[LadyFox]

Men... Jeg kan da lige så vel snyde og bedrage min kæreste efter vi er blevet gift, som jeg kan nu?

Jov. Og hvis du ved eller er i tvivl om et barn er hans eller en andens kan i jo få foretaget en prøve og måske du aligevel kan overtale ham til at påtage sig en faderskabsrolle hvis det viser sig ikke at være hans. Så får du ingen overraskelser på et senere tidspunkt, og det er jo ikke sådan at kvinden ikke altid kan være 100% sikker på at en bestemt person er faderen. Hun kan bare vælge kun at være sammen med en.

Ja, det kan man jo uanset om man er ægtefolk eller ej. Derfor forstår jeg ikke dit argument for at børn født inden for ægteskab skulle have anderledes regler på det her punkt end børn uden for ægteskab. En svindler bliver jo sjældent mindre en svindler af at få ring på fingeren?

Det var nu heller ikke sådan, jeg forstod brugen af uægte børn - men at der var tale om børn født i det forhold (uanset om det er med papir eller på polsk) med en anden far end manden i forholdet.

Det kan godt være at jeg har misforstået

Men man har vel heller ikke pligt til at betale til børn der ikke er ens egne den dag i dag?

Jo, hvis man har anerkendt faderskabet.

Hvordan og i hvilken forbindelse anerkender man faderskabet?
Jeg har ingen børn, jeg aner intet om sådan noget.

[LadyFox]

Hvordan og i hvilken forbindelse anerkender man faderskabet?
Jeg har ingen børn, jeg aner intet om sådan noget.

Hvis man er gift, sker det automatisk. Hvis ikke, skal moren henvende sig til Statsforvaltningen og oplyse hvem hun mener er far til barnet. Det kan både gøres før og efter fødslen.
Så sender Statsforvaltningen et brev til faren, hvor der står, at X har oplyst ham som værende far til barnet/barnet, der forventes at blive født den og den dato. Han har så to valgmuligheder: at nægte faderskabet, eller anerkende faderskabet. Nægter han (eller hvis der er oplyst flere mulige fædre), sættes noget DNA-halløj i gang. Der tages blodprøver ad to omgange, hvorefter faderskabet kan fastslås eller afvises.
Hvis han anerkende faderskabet, skal han skrive under på det. Derudover skal to vidner skrive under på, at det er ham, der har skrevet under på papiret. De to vidner kan eventuelt erstattes ved, at f.eks. en ansat fra Statsforvaltningen overværer ham skrive under.
Hvis han anerkender faderskabet, giver han som udgangspunkt afkald på at få taget DNA-prøver. Der er vist mulighed for at ændre på det indenfor et halvt års tid, hvis han har en rimelig mistanke om, at barnet ikke er hans. Det bliver vist vurderet fra sag til sag.

Så hvis man er gift kan man ikke nægte faderskabet? Eller?

Ej undskyld jeg spørger så meget. Men efter dette har jeg vist heller ikke flere spørgsmål

[Danseprinsesse]

Det er bare med Nem-ID i dag. Jeg har lige fået en pjece om det hos jordemoderen.

[Hurrze]

Jeg har læst starten af tråden cirka de første 3 sider. Har svært ved at læse videre må jeg indrømme. Er fuldstændig enig med Zombie bla.

Ulemper ved juridisk abort:
- faderen kan nemmere nægte at bruge prævention under sex, da han jo efterfølgende bare kan sige nej til barnet.....
- moderen kan føle sig tvunget til at gennemgå en abort selvom hun ikke ønsker fordi faren siger nej.... At skulle skrive unde råå et stykke papir kan slet ikke sammenlignes med et indgreb som abort. Et indgreb der kan give voldsomme fysiske som psykiske bivirkninger. Kvinder KAN blive sterile af abort. Og det er et indgreb der påvirker psyken på en måde som mænd nok ikke kommer til at forstå....
- man kan altså ikke bevise om moderen har "narret" faderen. Der var bla en i dennne tråd der lagde et billede op at mange mener at man bør få større ret til juridisk abort hvis man er blevet "narret" end hvis man ikke er blevet narret... Men det kan ikke bevises, hvad den specifikke grund til graviditeten er.... Det er ord mod ord. Det kan ligeså godt være sprækket kondom, glemt p-pille osv som at man er blevet narret....

[Hurrze]

Ville selv aldrig kunne gennemføre en abort uanset om faderen vælger barnet fra eller til. Kan ikke holde tanken ud om at nægte et barn, dennes ret til at leve...

[Spasserinde]

Konklusionen for mig er bare, at der findes et uhyggeligt antal crazy damer derude og et uhyggeligt antal ansvarsløse mænd, og at folk derfor skal holde op med at overlade deres reproduktive skæbne til semi-fremmede.

[dgd2007]

Nej, det synes jeg ikke

[Spasserinde]

Konklusionen for mig er bare, at der findes et uhyggeligt antal crazy damer derude og et uhyggeligt antal ansvarsløse mænd, og at folk derfor skal holde op med at overlade deres reproduktive skæbne til semi-fremmede.

Og lad de to typer mødes, så vi andre kan slippe fri!

Jamen er de ikke allerede mødtes i det der tv-program?

[Stars]

Så hvis man er gift kan man ikke nægte faderskabet? Eller?

Ej undskyld jeg spørger så meget. Men efter dette har jeg vist heller ikke flere spørgsmål

Problemet er, hvis du som mand først får mistanke om urent trav, når barnet er 3 år og tydeligvis er snydt ud af næsen på tankpasseren.
Så er løbet kørt, medmindre du kan få tankpasseren til at adoptere barnet - og det kan man jo ikke tvinge ham til, selvom det skulle vise sig, at han er den biologiske far.

Jeg kan godt forstå, man måske ikke har lyst til at betale til et barn, der senere viser sig ikke at være ens eget - og for min skyld kunne betalingspligten sagtens overgå til den biologiske far. Ikke nødvendigvis med tilbagevirkende kraft, for det kan være ret uheldigt i forhold til en uvidende biologisk far, hvis han pludselig skylder 16 års børnebidrag.
Men de øvrige aspekter i at ændre far til et større barn ... det kan jeg ikke overskue - altså fra barnets side, og det MÅ være den, der vejer tungest.

[LadyFox]

Så hvis man er gift kan man ikke nægte faderskabet? Eller?

Ej undskyld jeg spørger så meget. Men efter dette har jeg vist heller ikke flere spørgsmål

Problemet er, hvis du som mand først får mistanke om urent trav, når barnet er 3 år og tydeligvis er snydt ud af næsen på tankpasseren.
Så er løbet kørt, medmindre du kan få tankpasseren til at adoptere barnet - og det kan man jo ikke tvinge ham til, selvom det skulle vise sig, at han er den biologiske far.

Jeg kan godt forstå, man måske ikke har lyst til at betale til et barn, der senere viser sig ikke at være ens eget - og for min skyld kunne betalingspligten sagtens overgå til den biologiske far. Ikke nødvendigvis med tilbagevirkende kraft, for det kan være ret uheldigt i forhold til en uvidende biologisk far, hvis han pludselig skylder 16 års børnebidrag.
Men de øvrige aspekter i at ændre far til et større barn ... det kan jeg ikke overskue - altså fra barnets side, og det MÅ være den, der vejer tungest.

Det kunne jeg også sagtens gå med til, dog tror jeg ikke rigtig at det er relevant for særlig mange i den situation - hvis man først har været far til et barn i flere år, tror jeg det er de færreste fædre der ville have lyst til at give afkald på det, blot fordi det ikke er biologisk, det er jo et rigtigt barn, og på efter år er der jo knyttet bånd.

[Fru Sunshine]

Okay, lad mig stille et andet spørgsmål. Hvorfor skal mænd kunne slippe med en underskrift, vs. et kirurgisk eller medicinsk indgreb med en vis risiko? Hvad er det ved mandens del i det her, der skal give manden ret til at nøjes med en underskrift?

Er det fordi mandens del er så ubetydelig?

Hvis man godtager argumentet med at mænd ikke har bryster og argumentet med at mænd ikke kan amme, så giver det ikke mening at ville ligestille aborten med den juridiske indsats ligeså.

Skulle man have fat i en skalpel og skære i manden "bare fordi" der også er gjort et indgreb imod kvindens krop? Nej. Det er et punkt hvorpå vi er forskellige og manden har ikke noget med en graviditet at gøre fysisk efter undfangelsen.

Det er også derfor, at alt det der med ligestilling på området er noget ævl.

[Precaseptica]

Det er også derfor, at alt det der med ligestilling på området er noget ævl.

Nej. Det er ikke noget ævl. Det er en fornuftigt diskussion at tage. Man skal trods alt begge være forældre efterfølgende.

Det kan sagtens være komplekst og ende med den konklusion at der ikke kan ligestilles. Men det gør ikke overvejelserne til ligegyldige. Som jeg også skriver flere steder her i tråden, så synes jeg så absolut man bør undersøge hvorvidt, der kan være særlige omstændigheder der bør kunne udløse en juridisk abort.

[Fru Sunshine]

Det er også derfor, at alt det der med ligestilling på området er noget ævl.

Nej. Det er ikke noget ævl. Det er en fornuftigt diskussion at tage. Man skal trods alt begge være forældre efterfølgende.

Det kan sagtens være komplekst og ende med den konklusion at der ikke kan ligestilles. Men det gør ikke overvejelserne til ligegyldige. Som jeg også skriver flere steder her i tråden, så synes jeg så absolut man bør undersøge hvorvidt, der kan være særlige omstændigheder der bør kunne udløse en juridisk abort.

Jeg har læst, hvad du skriver.

Biologien gør ikke desto mindre, at ligestilling ikke er en mulighed på dette område.

[Precaseptica]

Så må han jo arbejde på at ændre det (men det er nok svært som far, det erkender jeg) eller at få det bedste ud af det.

Det er en fin nok tanke at få. Men det er sjældent så nemt at gøre så meget ved. Omstændighederne har meget at sige.

Mine forældre blev skilt da jeg var to år og min far har haft mig hver anden weekend til jeg flyttede. Det var han helt klart ikke tilfreds med, men han havde slet ingen penge, masser af gæld og min mors familie havde stærke ressourcer til at tage kampen, hvis han ville til at slås om retten til noget.