Spasserinde skrev:Vi snakker altså om, at uanset om graviditeten er et uheld eller man begge to har planlagt det i månedsvis, så kan manden trække sig fuldstændigt ud ved med en underskrift op til abortgrænsen, dvs. så længe kvinden stadig kan nå at få en abort. (Blot for ikke at skulle diskutere det: Vi snakker selvfølgelig op til hun kan nå at få aborten, ikke fx dagen før grænsen er nået).
I det tilfælde, hvor man med sin partner har aftalt at få et barn og kvinden bliver gravid, kan manden så komme efter to måneder og fremvise en underskrift der betyder, at han ikke behøver hverken betale til eller have noget som helst med barnet at gøre, selv om barnet var planlagt. Årsagen er, at kvinden jo bare kan vælge en abort, hvis hun ikke vil være eneforsørger.
Jeg går ind for juridisk abort til mænd, men ikke i den form som du beskriver.
I min version foregår det ved at manden og kvinden indgår en skriftlig aftale - evt. med notarstempel - på at sex mellem manden og kvinden er for fornøjelsens skyld, og at der ikke skal komme børn ud af det. Hvis det resulterer i en graviditet, og kvinden - trods præmissen var at der ikke skulle komme børn ud af det - vælger at beholde barnet, så fraskrives/fratages manden alle juridiske pligter og rettigheder i forhold til barnet. Og med barnet mener jeg "en person mellem 0-17 år".
Kontrakten indgås enten før de har sex første gang, eller hvis de har haft sex løbende, og manden en dag ønsker at sikre sig, så tager de en graviditetsprøve, og venter mindst en måned med at have sex, underskriver kontrakten, og har sex.
Det må være fair for alle. Kvinden og manden er enige om præmissen på forhånd. Den præmis ændres ikke, fordi at præventionen svigter, så derfor burde hun af egen drift søge aborten. Hvis hun vælger at svigte deres aftale, fordi hun bliver gravid ved et uheld og skifter mening, så skal han ikke straffes for det. Så må hun også stå med barnet og alle dets forpligtelser alene. Hvis en kvinde ikke vil skrive under på at friholde manden for ansvar, hvis hun vælger at skide på deres aftale og trække beslutningen om at få et barn ned over hovedet på manden, så ved man jo også godt som mand, at man nok skal holde snablen fra hende, uanset hvor godt den er pakket ind.
Kontrakten er en aftale mellem mand og kvinde og barnet er ikke bundet af den. Det står derfor barnet frit for, den dag det bliver myndigt, at vælge at opsøge faderen. Ligesom det står manden frit for at afvise barnet.