“ Hvem betaler regningen på en date?
Det er måske en no-brainer og så alligevel ikke.
Jeg er i de sene 20ere, aktiv på datingmarkedet og glæder mig over, at vi nu efter alt for lang tids venten igen kan invitere en spændende dame ud at spise. Jeg er næppe den eneste, der fandt det kejtet, at en date ikke kunne udfolde sig til meget mere end en gåtur rundt om søerne?
Her kommer mit spørgsmål: Hvem betaler regningen, når man er på date? Jeg er helt med på, at når jeg inviterer, så betaler jeg, men ofte aftaler man, moderne mennesker imellem, at mødes til en bid mad, og så bliver det hele lige pludselig lidt mere uldent. Må jeg høre din mening?
Johan
Svar fra Mads: Jeg vil altid tilstræbe at betale
Hej Johan
Spøjst, du kommer med det spørgsmål nu … jeg har gået og pønset på en klumme om de små hverdags-tabuer.
‘Hvordan fixer et moderne og fuldt emanciperet par regningen’ er et af dem, jeg har på listen.
Så, når du spørger en traditionalist, får du selvfølgelig et traditionelt svar:
Jeg mener helt klart, at en gentleman, der inviterer en kvinde ud, også betaler regningen. Er han slick, gør han det så diskret, at hun slet ikke opdager det. Endelig undgå at stå der og flagre med kort eller kontanter, mens hun ser det.
Men hvis I på alle andre planer er ligeværdige og dyrker en moderne interaktion, kan det måske virke upassende at falde tilbage til ‘gammeldags’ mand-kvinde-dynamik ved kasseapparatet. Måske hvis man har inviteret en flammende feminist på bøf og sovs (vegansk selvfølgelig), at hun føler sig krænket og patriarkliseret (nyt ord jeg lige har opfundet), hvis du står dér ved kassen og spiller mandschauvinist?
Hvis det var mig, ville jeg til enhver tid og under alle omstændigheder tilstræbe at betale, men jeg er også sådan en oldschool mand, som holder døren, hjælper med frakken og skænker i glasset. Mon ikke den moderne kvinde selv kan sige fra, hvis hun opfatter en betalt restaurantregning som en beklikkelse af hendes integritet som kvinde?
Jeg har gjort mig den umage at spørge et par veninder til råds. De var rørende enige om, at det er fesent og meget lidt sexet, hvis man(d) begynder at dele regningen op efter en date: ‘Du fik hvidvin og laks, jeg fik bøf og øl, så du skal betale.’ Nej vel, det ville Steve McQueen aldrig gøre.
Kvinders kamp for total ligeberettigelse er ofte mere flammende, når det gælder bestyrelsesposter i Microsoft end et job i kloakmesterfaget.
Jeg tror, ‘hvem-tager-regningen’-spørgsmålet har samme slagside.
Held og lykke derude!
Mads”
https://www.bt.dk/navne/mads-christense ... aa-en-date
Udover chokket over at jeg åbenbart er oldschool traditionalist og deler visse holdninger med Mads Christensen
så efterlader det også en ret forvirret, for hvem betaler egentligt i vores moderne ligeberettigede tider? Hvad er folks forventning / holdning?Jeg har altid opereret efter mottoet “at ham der inviterer også betaler”, og fordi jeg generelt altid inviterede, så var det også mig der betalte. Noget der også faldt ret naturligt, fordi jeg generelt altid har været den økonomisk mest ressourcestærke på dates / i forhold. Jeg har så heller aldrig forstået milimeterdemokratiet i at hvis jeg har inviteret på restaurant til en hvis pris, så skal den anden gøre det samme. I min verden kan bøf og vin på restaurant fint modsvares af hjemmebagte boller og the/saft på altanen, det er selskabet og tiden tilbragt sammen, som er kernen i stemningen.
Men er det “patriarkalsk” og et fortidslevn at manden betaler / forventes at betale, er normen nu at man hver især betaler sin del, eller deles om regningen, eller forventningen/fornuften at den mest ressourcestærke (mand eller kvinde) betaler?
Er der tale om en med fuldtidsjob og en studerende, så vil den første vel forventes at betale, eller hvordan? For en i fuldtidsjob, med hus/lejlighed og bil, kan jo godt være hårdere spændt for end den studerende der har været heldig med en billig lejlighed eller kollegieværelse? Skal vi til at udveksle årsopgørelse og bankoplysninger, når man begynder at date en ny?
