Det modsatte køn

[Fruity]

Er det modsatte køn en del af dit liv? Og i så fald i hvilken form, påvirker det jeres forhold... Digt selv spørgsmål og skriv løs.

Jeg sad og skrev et langt indlæg for at opliste mamdevenner i mit liv. Det går op for mig, jeg har flere af dem end kvinder - og jeg klart deler mere med dem end mine veninder (en veninde undtaget)

Umiddelbart ville jeg ellers have sagt, jeg ikke havde så mange mænd i mit liv. At opliste dem, hvordan de er kommet ind i mit liv og hvilken rolle de har var lidt af en øjenåbner.

Lidt ligesom dengang jeg var overbevist om, jeg ingen sko havde - og kom hjem til en masse sko på række fra entre til stue. Der var lidt flere end de påståede to par

[JoyNips]

Spørger du på en lidt kringlet måder om man har venner af det modsatte køn?

[Honningprut]

Ja, det har jeg da. Både i form af "almindelige" venner, men også gode mandelige kollegaer og den slags. Det ser jeg som noget der helt naturligt.

[Fruity]

Spørger du på en lidt kringlet måder om man har venner af det modsatte køn?

Ha ha. Udfordringen ved at slette et indlæg og skrive noget andet

Ja - ikke kollegaer og familie, men venner, man deler ud af sig selv med.

Og hvordan de er kommet ind i jeres liv, harvder/er der seksuelle undertoner, flirt eller andet, der ikke ville være ved en kvinde? Evt. en baggrundshistorie hvor man har haft sex?

Da jeg gennemgik mine venskaber kunne jeg godt se, de ikke havde helt samme platoniske skær som med mine veninder

[Torn]

Jeg har faktisk ikke rigtigt mandlige venner. Det havde jeg i høj grad, da jeg var barn og ung og ung voksen. Men de er forsvundet i takt med at jeg blev mor. Veninderne er her stadig.

Dog har min mand og jeg en del vennerpar, hvoraf mændene også er nogen jeg holder meget af.

[JoyNips]

Spørger du på en lidt kringlet måder om man har venner af det modsatte køn?

Ha ha. Udfordringen ved at slette et indlæg og skrive noget andet

Ja - ikke kollegaer og familie, men venner, man deler ud af sig selv med.

Og hvordan de er kommet ind i jeres liv, harvder/er der seksuelle undertoner, flirt eller andet, der ikke ville være ved en kvinde? Evt. en baggrundshistorie hvor man har haft sex?

Da jeg gennemgik mine venskaber kunne jeg godt se, de ikke havde helt samme platoniske skær som med mine veninder

Ja, jeg har mandlige venner. Ikke så mange som tidligere og nok også af en anden art. I mine yngre dage havde jeg flest mandlige venner og jeg havde knaldet de fleste af dem casually. De fleste af de venskaber er gledet ud med tiden/familie/børn/osv. Tilbage er så i højere grad den mandlige del af vennepar, kolleger etc. Dem har jeg ikke knaldet med.

I hvert fald ikke allesammen.

[Contrast]

Jeg havde flere mandlige venner tidligere, hvor det med flere af dem gled over i noget seksuelt. Set i retrospektiv er det bare aldrig en god idé at blande det sammen, hvis man værdsætter venskabet og gerne vil se det fortsætte på lang sigt. Ingen af de venskaber har så varet ved - nu har jeg til gengæld en god ven som en del af en vennegruppe. Han viste ret tydeligt interesse for mig helt i starten, hvor jeg pænt afslog, men jeg kunne se at han kunne blive en rigtig god ven og det gjorde han også. Kan også tydeligt mærke at han værdsætter venskabet. Hvis grænsen ikke var trukket dengang, og jeg havde rodet mig ud i noget, havde venskabet sandsynligvis ikke varet ved eller været det samme.

Så jeg har generelt det princip at gode venskaber med mænd skal være rent platoniske, for det er så ærgerligt at miste potentielt gode venskaber på at have lidt sex.

[Fruity]

Af mandlige del af vennepar er der kun en tilbage her. Og han har altid gjort det klart for alle at min eks var den heldigeste i hele vennegruppen - han ringede fem minutter efter offentliggølsen af vores brud for at gentage signal.

Han har dog lovet at opføre sig pænt som altid, når jeg har en kæreste

Jeg tror, han ville gå i panik, hvis jeg en dag tog ham på ordet

[Pølsemix]

Ja da, jeg har indset at kvinder også er en slags mennesker og med lidt passende afstand får man heller ikke pigelus.

[Artem]

Jeg har altid været bedre til kvindelige venner end mandlige.
På overfladen har jeg vil altid haft en rimelig lige fordeling, men ud over min bedste ven som også er min svoger og som jeg nu har kendt i 28 år så har jeg aldrig været særlig tæt med andre mænd. Der kan jeg bedre dele ting med kvinder.

I mine yngre år var mine kvindelige venner nærmest alle nogle jeg havde været interesseret i mere med, og hvor vi måske også have startet med at date, men fandt ud af at vi bedre passende sammen som venner, og feks endte som partyvenner der ofte gik i byen sammen i weekenderne osv.
Jeg er bare flyttet for meget sammen med at når der er kommet kærester osv ind i billedet så er det løbet ud i sandet.

Nu om dage har jeg primært 2 kvindelige venner, den ene en noget ældre kvinde som lidt tog mig under sine vinger som ny løber. Hvor man vil kan sige at hun har været min personlige løbetræner. Hun er faktisk løbetræner, men vi har nu altid bare været løbevenner, men en jeg også har delt meget med og i forhold til min kæreste, man kan sige at det faktisk er hendes skyld at jeg i det hele taget har mødt min kæreste.

Så har jeg også en træning og party veninde. Som er startet med at jeg trænede i hendes motionscenter, og så er vi stiller og roligt begyndt med at lave flere og flere ting sammen, og de sidste par år er kæresten og jeg også blevet en del af hendes festgruppe.
Men vi taler også sammen om parforhold osv, ja og hun var jo også en jeg kendte før min kæreste kom ind i billedet, så det har jo også været et emne der da det var nyt og hun har selv en forholdsvis stor udskiftning i fyre...

[pixienic]

I mine 20’ere havde jeg en hel flok venner, men ud af dem er der kun en enkelt som er hængt ved gennem voksenlivets etablering med faste parforhold, børn osv. ham holder jeg til gengæld også meget af. Vi har snavet på diverse byture og i en singleperiode foreslog han også, at vi knaldede, men det afslog jeg, og han tog det heldigvis pænt.

Ellers er det primært vennepar

[Dawwty]

Jeg havde flere mandlige venner tidligere, hvor det med flere af dem gled over i noget seksuelt. Set i retrospektiv er det bare aldrig en god idé at blande det sammen, hvis man værdsætter venskabet og gerne vil se det fortsætte på lang sigt. Ingen af de venskaber har så varet ved - nu har jeg til gengæld en god ven som en del af en vennegruppe. Han viste ret tydeligt interesse for mig helt i starten, hvor jeg pænt afslog, men jeg kunne se at han kunne blive en rigtig god ven og det gjorde han også. Kan også tydeligt mærke at han værdsætter venskabet. Hvis grænsen ikke var trukket dengang, og jeg havde rodet mig ud i noget, havde venskabet sandsynligvis ikke varet ved eller været det samme.

Så jeg har generelt det princip at gode venskaber med mænd skal være rent platoniske, for det er så ærgerligt at miste potentielt gode venskaber på at have lidt sex.

Nej den bedste ven man ikke er platonisk med, ham gifter man sig med

[TomKah]

Det har jeg aldrig haft nogensinde. Jeg har min mand som Jeg har været sammen med i 23 år og som selvfølgelig også er min bedste ven, men ellers har jeg kun haft veninder.

[Patience]

Jeg har aldrig haft venner af hankøn - hverken som barn, ung eller voksen. Det er ikke et bevidst valg, det har bare aldrig været aktuelt. Måske til dels fordi jeg ikke møder ret mange mænd i min hverdag da både mit job og min hobby er udpræget kvinde ting.
Der er dog flere af min kærestes venner jeg sætter stor pris på og taler godt med, men det er ikke nogen jeg ser alene.

[Nesnay]

Tre af mine bedste venner er mænd. De er homoseksuelle, og jeg er kvinde, så der har af åbenlyse grunde aldrig været seksuelle undertoner

Jeg har derudover flere mandlige venner, både homoseksuelle og heteroseksuelle. De fleste af dem ser jeg i selskab med andre - det gælder nu også for mine veninder, jeg fungerer oftest bedst i settings med tre (eller flere). En af de heteroseksuelle mandlige venner (som der aldrig har været alvorlig ment flirt med) ser jeg også nogle gange alene, men så er det fordi, vi fx tager til et arrangement sammen - vi mødes ikke bare for at snakke.

Som yngre havde jeg flere mandlige venner, hvor der også var flirt i luften. Vores bånd i den udvidede vennegruppe gik mest på at feste, og efterhånden som folk er blevet mere etablerede, er det gledet ud. Jeg tror ikke, jeg har venner tilbage, som jeg ser regelmæssigt, hvor der er/har været flirt i luften. Jeg er så heller ikke en særlig flirtende person generelt og er som hovedregel ikke interesseret i forhold, så det har aldrig været et stort problem fra min side, bortset fra et par enkelte venner, der kunne blive temmelig nærgående og ikke forstod en pæn afvisning første gang.