Kvinde: Vil du overlade præventionen til din mand?

[Rapfisk]

Hvis jeg var bange for graviditet, ville jeg tage min egen p-pille. Better safe than sorry, og to beskytter under alle omstændigheder bedre end én.

Hvis ikke, ville jeg have det fint med, at manden var skyld i eventuelle upsere.

Hvis jeg må blive lidt politisk, forstår jeg ikke, at mænd ikke har det på samme måde, og det er egentlig et fint argument for ikke at indføre juridisk abort. Uønsket graviditet er åbenbart ikke så afskrækkende på mænd som på kvinder, siden det ikke giver dem det samme incitament til at beskytte sig som for kvinder (skåret over en meget bred kam).

[Rapfisk]

Derudover er jeg væsentligt mere forvirret og glemsom end nogen mand, jeg nogensinde har været sammen med, så set udefra ville jeg stole mere på manden end på kvinden i mine forhold.

[Viskelæder]

Nej, da en graviditet ville være nærmest det værste, jeg kunne forestille mig. Det ville jeg ikke turde lægge i andres hænder.

[Sevii]

Nej, men det handler ikke om jeg ikke stoler på ham. Men jeg kan bare ikke risikere at blive gravid.

[Aima]

Jeg har ikke været i fast forhold med nogen, jeg ikke har haft tilstrækkelig tillid til at jeg ville stole på, de kunne bære ansvaret. Hovedet på sømmet er, at jeg derudover ved, at det, såfremt uheldet alligevel skulle være ude, uanset er 100% op til mig selv at afgøre, hvorvidt jeg skal være mor eller ej. Hørte den del også under mandens kontrol, er jeg ikke sikker på, jeg turde løbe risikoen, og jeg undres faktisk over, at så mange mænd stoler blindt på at kvinden har tjek på det hele, når nu de i teorien ikke selv har en skid at skulle have sagt i sidste ende.

[Annione]

Ja, det ville jeg være helt tryg ved.

[Hunkat]

Ikke alle mænd. Men nu er jeg heller ikke one-night typen (ikke fordi der er noget galt med det, det er bare ikke min kop te), så de fyrer jeg går i seng med er faste kærester. Så i den henseende ville jeg være fuldstændig tryg ved at overlade det til ham.

For min personlighed er svaret at gik jeg i seng med en fyr i første omgang så ville jeg stole på at han tog sine piller, ja.
Jeg har stemt at jeg ville stole på nogle gjorde det, for hvis jeg var typen som også havde f.eks. b-venner osv. så ville det helt sikkert ikke være alle jeg bare stolede på tog piller. Det ville jeg nok også selv gøre noget for at beskytte mig.

[JoyNips]

Ja, min kæreste er en voksen mand med en hjerne. Han er i øvrigt allerede præventionsansvarlig her i huset.

For mig er det her spørgsmål lige så dumt som "tør du lade din mand passe jeres børn?" - æhrm, ja selvfølgelig tør jeg da det?! Hvis jeg havde en mand, jeg ikke havde tillid til ville jeg bytte ham ud med én, jeg kunne have tillid til. Jeg er ikke mor til en 33-årig teenager.

[D.itsen]

Hvis jeg stolede nok på han til generelt at knalde uden kondom, stoler jeg også nok på ham til at lade ham styre p-pillerne

[Animi]

For mit vedkommende går det ikke ud på at jeg ikke har tillid til min kæreste, for selvfølgelig har jeg da det. Men det er menneskeligt at fejle, og hvis han ved en fejl kom til at glemme en pille uden at tænke over det, ville det gå udover mig og min krop. Og jeg vil bare gerne selv have det fulde ansvar over min krop.

[Muspel]

Ja - men nok mest fordi jeg ville blive herre-glad for en graviditet - planlagt som uplanlagt

Mere seriøst så egentligt nej.

[Karkluden]

Nej, på ingen måde. Ikke fordi jeg ikke tror på, at mænd kan huske piller, men fordi det er mig, der står med hovedpinen hvis det glipper.

Sådan har jeg det også. Jeg stoler nærmest blindt på min kæreste, men det er altså bare mig, der står, og er gravid, hvis det lige misser eller naturen laver en upser.

[Orchidea]

Ja, det ville jeg være helt rolig med.

Jeg fik fjernet min livmoder for 3 uger siden, så beskyttelse er ikke aktuelt mere.

[Spasserinde]

Jeg ville ret sikkert ikke.

Jeg føler at en graviditet er så alvorlig en ting, at jeg ikke vil overlade det til andre. For mig er det ikke så meget et spørgsmål om tillid som det er et spørgsmål, om at mennesker ikke er ufejlbarlige. Det er alt for nemt at glemme en p-pille eller få uventet diarré eller opkast eller whatever til jeg ville overlade det til en anden. Oven i det så synes jeg også at den ansvarstagen, jeg oplever fra mænd ift prævention i forvejen er så laissez-faire, at jeg virkeligt ville betænke mig. Og så er mænd bare tit mere risikovillige og mindre detaljeorienterede og mere "det skal nok gå"-agtige i deres tilgang til livet. Det kan være godt ifb med mange ting, men jeg skal helt sikkert ikke have en uplanlagt graviditet på nakken pga ubegrundet optimisme. Hell, med mænds forhold til brugsanvisninger så tør jeg sgu ikke overlade noget så kompleks som hormonstyring til dem.

Jeg ville overlade dem alt muligt andet, men noget som kræver så systematisk og pedantisk indsats og har så store konsekvenser, hvor problemet endda er asymmetrisk fordelt til ulempe for mig - nej.

Så det er vel klassisk økonomisk beslutningstagen hvor man kombinerer alvoren af en uønsket udfald med risikoen for det sker.

[Spasserinde]

Jeg ville i øvrigt foretrække dobbelt beskyttelse. Så hvis begge kunne tage p-piller ville det for mig at se være optimalt.