Mit arbejde eller dig?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Mit arbejde eller dig?

Indlægaf LaScrooge » 30. aug 2021, 08:28

Grissebassen skrev:Jeg bliver ret provokeret af udtrykket følelseskolde forhold. Vi er ikke alle priviligerede nok til at kunne arbejde mindre og få mere tid til hinanden. Jeg ville ønske jeg kunne arbejde 30-32 timer om ugen i et job, hvor normen ikke er overarbejde og såkaldt interessetimer. Ja, selv 35 timer ville gøre en kæmpe forskel i forhold til at have mere overskud i hverdage. Men det kan jeg ikke umiddelbart få lov til. Så blandt andet går min sparsomme fritid på at søge jobs, der giver mere plads til et liv ved siden af. Det samme gælder min kæreste, der pendler langt, har rejseaktiviteter og meget overarbejde. Men indtil det forhåbentlig lykkes en dag, må vi jo slå os til tåls med et såkaldt følelseskoldt forhold.


Jeg synes også, det er groft. Det svarer til at kalde de forhold, hvor man prioriterer megen tid med hinanden, afhængige.

Folk er forskellige, forhold er forskellige, vilkår er forskellige. Der er ingen grund til at at tale nedladende om andres orienteringer, blot fordi de adskiller sig fra ens egne.
10
And we both know: I will be delicious
primle
Indlæg: 1172
Tilmeldt: 16. aug 2015, 13:51
Kort karma: 141
Likede indlæg: 2235

Re: Mit arbejde eller dig?

Indlægaf primle » 30. aug 2021, 08:38

LaScrooge skrev:
Grissebassen skrev:Jeg bliver ret provokeret af udtrykket følelseskolde forhold. Vi er ikke alle priviligerede nok til at kunne arbejde mindre og få mere tid til hinanden. Jeg ville ønske jeg kunne arbejde 30-32 timer om ugen i et job, hvor normen ikke er overarbejde og såkaldt interessetimer. Ja, selv 35 timer ville gøre en kæmpe forskel i forhold til at have mere overskud i hverdage. Men det kan jeg ikke umiddelbart få lov til. Så blandt andet går min sparsomme fritid på at søge jobs, der giver mere plads til et liv ved siden af. Det samme gælder min kæreste, der pendler langt, har rejseaktiviteter og meget overarbejde. Men indtil det forhåbentlig lykkes en dag, må vi jo slå os til tåls med et såkaldt følelseskoldt forhold.


Jeg synes også, det er groft. Det svarer til at kalde de forhold, hvor man prioriterer megen tid med hinanden, afhængige.

Folk er forskellige, forhold er forskellige, vilkår er forskellige. Der er ingen grund til at at tale nedladende om andres orienteringer, blot fordi de adskiller sig fra ens egne.


Samtidig er det tilsvarende groft at udtale sig om, at konen skal gøre andre ting for at booste sit selvværd fordi hun ønsker mere tid med sin mand. Hun skal arbejde med, hvorfor hun føler sig ensom osv.

Og det er fint forhold er forskellige.
1
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Mit arbejde eller dig?

Indlægaf LaScrooge » 30. aug 2021, 09:00

primle skrev:
LaScrooge skrev:
Grissebassen skrev:Jeg bliver ret provokeret af udtrykket følelseskolde forhold. Vi er ikke alle priviligerede nok til at kunne arbejde mindre og få mere tid til hinanden. Jeg ville ønske jeg kunne arbejde 30-32 timer om ugen i et job, hvor normen ikke er overarbejde og såkaldt interessetimer. Ja, selv 35 timer ville gøre en kæmpe forskel i forhold til at have mere overskud i hverdage. Men det kan jeg ikke umiddelbart få lov til. Så blandt andet går min sparsomme fritid på at søge jobs, der giver mere plads til et liv ved siden af. Det samme gælder min kæreste, der pendler langt, har rejseaktiviteter og meget overarbejde. Men indtil det forhåbentlig lykkes en dag, må vi jo slå os til tåls med et såkaldt følelseskoldt forhold.


Jeg synes også, det er groft. Det svarer til at kalde de forhold, hvor man prioriterer megen tid med hinanden, afhængige.

Folk er forskellige, forhold er forskellige, vilkår er forskellige. Der er ingen grund til at at tale nedladende om andres orienteringer, blot fordi de adskiller sig fra ens egne.


Samtidig er det tilsvarende groft at udtale sig om, at konen skal gøre andre ting for at booste sit selvværd fordi hun ønsker mere tid med sin mand. Hun skal arbejde med, hvorfor hun føler sig ensom osv.

Og det er fint forhold er forskellige.


Det synes jeg ikke. Det handler om at se nøgternt på situationen og tage konsekvenserne af den.

Jeg har bidt mærke i, at det altid har været på denne måde, men at det først nu, hvor børnene er flyttet hjemmefra og virksomheden kører uden behov for hendes engagement, at hun mærker behovet for at se mere til sin mand. Og det er så her hun opdager, at han ikke er interesseret i at se mere til hende.

Min pointe er derfor, at det kan gavne hende at se med åbne øjne på sit liv, sin mand og sit forhold, sådan som det har været. På den måde kan hun se, om hun forventer noget af det, som aldrig har været lovet eller en del af overenskomsten. Hvis hun formår at have den tilgang, kan hun slippe for at tænke så lavt om sig selv, som hun uvilkårligt gør, når hun tænker sin værdi ikke-eksisterende, fordi hun projicerer et behov overpå ham og tolker det værst tænkelige, når det ikke kommer tilbage i den form, hun synes det skal.

Det nytter ikke at holde fast i at verden er uretfærdig og at det er andres skyld, at man er ulykkelig. Det kan sagtens være, at verden viser sig at være en anden end man troede, men vejen igennem dét er ikke at slå sig i tøjret og føle sig snydt, men at se det i øjnene, tale om det, finde ud af hvad man selv vil og hvad man kan forhandle sig frem til.

Jeg kan ikke se det kærlige i at medgive, at manden ikke synes hun er 4 timer ekstra værd, hvilket grundlæggende er at medgive at hendes værdi afgøres af hans valg og (manglende) behov for mere tid med hende, og at den følgelig er lav. Jeg kan se det kærlige i at støtte hende i at se tingene som de er og at finde ud af, hvad hun vil gøre med dét. Hvad der skal til for, at hun kan skabe et lykkeligt liv for sig selv, under de eksisterende vilkår.

Så jeg er ikke enig med dig.
15
And we both know: I will be delicious
Neverkont
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 4. mar 2016, 22:00
Kort karma: 100
Likede indlæg: 2909

Re: Mit arbejde eller dig?

Indlægaf Neverkont » 30. aug 2021, 09:26

Fruity, er det noget bestemt/særligt din veninde vil foretage sig sammen med sin mand i de 4 ekstra timer om ugen, eller er det "bare" hans nærvær/tilstedeværelse hun ønsker?

Hvis det "bare" er hans nærvær/tilstedeværelse hun ønsker er det måske for abstrakt til, at han kan forholde sig til det. Hvis hun derimod f.eks. gerne vil lære at danse tango sammen med ham på et hold torsdag aften, så vil han måske have lettere ved, at forholde sig til det.

Jeg er på førtidspension, så ingen karriere her ;) , men hvis en mand i mit liv ønskede, at jeg skulle sidde i sofaen sammen med ham og se film, i stedet for at sidde og arbejde ved min sy- eller strikkemaskine, så ville jeg sige blankt NEJ, men hvis han derimod havde et ønske om, at gøre noget aktivt sammen med mig, så ville jeg kunne overtales, alt efter hvad det var han ville have mig med til.

Som andre også skriver, så tror jeg det er vigtigt, at man ikke gør sin partner ansvarlig for, at man er lykkelig/tilfreds, det er ens eget ansvar.

Hvis han reelt ikke ønsker at bruge mere tid sammen med sin kone/din veninde, så må hun selv sørge for at få sine behov dækket på anden vis. Risikoen derved er, at hun "opdager en ny verden" og frigør sig fra ham.
1
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Mit arbejde eller dig?

Indlægaf Grissebassen » 30. aug 2021, 09:26

primle skrev:
LaScrooge skrev:
Grissebassen skrev:Jeg bliver ret provokeret af udtrykket følelseskolde forhold. Vi er ikke alle priviligerede nok til at kunne arbejde mindre og få mere tid til hinanden. Jeg ville ønske jeg kunne arbejde 30-32 timer om ugen i et job, hvor normen ikke er overarbejde og såkaldt interessetimer. Ja, selv 35 timer ville gøre en kæmpe forskel i forhold til at have mere overskud i hverdage. Men det kan jeg ikke umiddelbart få lov til. Så blandt andet går min sparsomme fritid på at søge jobs, der giver mere plads til et liv ved siden af. Det samme gælder min kæreste, der pendler langt, har rejseaktiviteter og meget overarbejde. Men indtil det forhåbentlig lykkes en dag, må vi jo slå os til tåls med et såkaldt følelseskoldt forhold.


Jeg synes også, det er groft. Det svarer til at kalde de forhold, hvor man prioriterer megen tid med hinanden, afhængige.

Folk er forskellige, forhold er forskellige, vilkår er forskellige. Der er ingen grund til at at tale nedladende om andres orienteringer, blot fordi de adskiller sig fra ens egne.


Samtidig er det tilsvarende groft at udtale sig om, at konen skal gøre andre ting for at booste sit selvværd fordi hun ønsker mere tid med sin mand. Hun skal arbejde med, hvorfor hun føler sig ensom osv.

Og det er fint forhold er forskellige.

Det handler ikke om at booste selvværd. Det handler om det faktum, at hun har et hul i hendes kalender, som hun ville ønske, at hendes mand ville fylde ud. Det vil han ikke. Derfor synes jeg, det er oplagt at starte med at finde ud af, hvad der så kan fylde det ud. Det skaber IMO en usund ubalance i et forhold, hvis den ene part sidder og venter på at den anden part tager sig tid. Så hellere bruge tiden på noget fornuftigt/meningsfuldt. Det kan jo være alt fra venner, familie, en hobby, se porno, eller tage opvasken, så den er klaret, mens man venter på den anden part har tid. Pointen er blot, at der ikke kommer noget godt ud af at vente på at andre har tid til en. Man kan ligeså godt leve sit egen liv imens.
4
Brugeravatar
Frandsen
Indlæg: 1276
Tilmeldt: 14. aug 2015, 08:49
Kort karma: 197
Likede indlæg: 2717

Re: Mit arbejde eller dig?

Indlægaf Frandsen » 30. aug 2021, 09:26

Fruity skrev:Det er to timer om dagen. Til bad, morgenmad, aftensmad og klargøring til sengetid. Også i weekenden. Hun ville åbentlyst ikke have et problem, hvis hun havde nærvær i weekenden.

Jeg er lamslået over hvor følelseskolde forhold, folk lever i.
Hvor lidt de mener, man ser deres partner.


Men jeg har egentlig fået det svar, der gav mig det, der fik det til at vende rigtigt i hovedet på mig, så jeg kan støtte hende som hun fortjener at blive støttet.

Så tak for det.


Ej, okay :lol:

Herhjemme ses vi også max 2 timer om dagen. Fordi vi begge arbejder meget, kører børn til fritidsaktiviteter, selv har fritidsaktiviteter ...

Det trives vi med. Vi fungerer faktisk ikke særlig godt, når vi skal være mere sammen. Fx under Corona, hvor vi ikke kunne komme til træning osv.
Det betyder ikke, at vi har et dødt forhold. Det er bare de rammer, der passer om vores liv.

Jeg synes godt nok, du er meget fordømmende.

Og så vil jeg sige, at hvis din veninde føler sig ensom, fordi hun ikke har nærvær fra børnene mere (jeg mener, det var det, du skrev tidligere), så har hun altså også et ansvar selv for at opsøge nogle interesser el.lign. Det har jo åbenbart kørt ok i den konstellation, mens børnene var små (?)
10
Brugeravatar
.Magic.
Indlæg: 9937
Tilmeldt: 27. apr 2021, 17:44
Kort karma: 1201
Likede indlæg: 17865

Re: Mit arbejde eller dig?

Indlægaf .Magic. » 30. aug 2021, 09:52

Honningprut skrev:Måske er det i virkeligheden ensomheden der fylder, nu hvor børnene ikke længere er hjemme?

Jeg har lige klippet en masse ud, men jeg tror det her er hele problemet.

Jeg husker ikke lige om hun ønskede mere tid da børnene boede hjemme, hvis ikke så er det måske grunden til at hun ikke synes de bruger tid nok sammen. At hun faktisk er ensom og ikke fordi hun nødvendigvis synes at han er for meget hjemmefra. Man kan jo også sagtens være ensom i et forhold selvom man bruger meget tid sammen. Måske trives hun bare ikke med at være alene. Måske keder hun sig.
0
fisken80
Indlæg: 22069
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 1127
Likede indlæg: 52046

Re: Mit arbejde eller dig?

Indlægaf fisken80 » 30. aug 2021, 10:16

Neverkont skrev:Fruity, er det noget bestemt/særligt din veninde vil foretage sig sammen med sin mand i de 4 ekstra timer om ugen, eller er det "bare" hans nærvær/tilstedeværelse hun ønsker?

Hvis det "bare" er hans nærvær/tilstedeværelse hun ønsker er det måske for abstrakt til, at han kan forholde sig til det. Hvis hun derimod f.eks. gerne vil lære at danse tango sammen med ham på et hold torsdag aften, så vil han måske have lettere ved, at forholde sig til det.

Jeg er på førtidspension, så ingen karriere her ;) , men hvis en mand i mit liv ønskede, at jeg skulle sidde i sofaen sammen med ham og se film, i stedet for at sidde og arbejde ved min sy- eller strikkemaskine, så ville jeg sige blankt NEJ, men hvis han derimod havde et ønske om, at gøre noget aktivt sammen med mig, så ville jeg kunne overtales, alt efter hvad det var han ville have mig med til.

Som andre også skriver, så tror jeg det er vigtigt, at man ikke gør sin partner ansvarlig for, at man er lykkelig/tilfreds, det er ens eget ansvar.

Hvis han reelt ikke ønsker at bruge mere tid sammen med sin kone/din veninde, så må hun selv sørge for at få sine behov dækket på anden vis. Risikoen derved er, at hun "opdager en ny verden" og frigør sig fra ham.


jeg er simpelthen så enig her. Jeg ville også sige nej, hvis min kæreste mente vi skulle være mere sammen uden at definere nærmere, hvad det dækkede over. Dækkede det over, at vi skulle sidde og spise lange romantiske middage så ville jeg stadig sige nej. Hvis han ønskede at vi skulle gå en tur hver aften eller køre en tur i weekenden ville jeg synes det var en god ide.
2
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.

Man VÆNNER sig til ting. Det kommer af vane. Så svært er det ikke.

Maude, din proportionssans
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 7467
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 823
Likede indlæg: 19509

Re: Mit arbejde eller dig?

Indlægaf Animi » 30. aug 2021, 10:20

Ift at det værste vel må være at miste sin partner - der vil jeg sige, at det kan være værre at miste sig selv. Og det er det man risikerer, hvis man beder sin partner om at nedprioritere noget, der er af stor betydning for dem.

Og det er egentlig ikke fordi, at jeg synes, det er meget at bede om lidt ekstra tid sammen. Jeg synes bare, at det bliver meget forsimplet, når man (måske lidt indirekte) stiller det op som, at det jo "bare" er et arbejde. For det er tydeligvis mere end det for ham.

Jeg er ikke i tvivl om, at hvis jeg ligenu bad min kæreste vælge mellem mig og brætspil, at så ville han vælge mig. Men i sidste ende ville det blive enden på vores forhold, fordi jeg egentlig bad ham om at vælge mellem mig og ham selv.

Det er selvfølgelig stillet meget skarpt op, men bare for at gøre pointen tydelig.

Og ift at tilbringe tid sammen, så tilbringer jeg og min kæreste langt fra 2 timer sammen om dagen. I hvert fald ikke hvis der menes aktiv, kvalitetstid sammen. Ofte består vores aftener i at han sidder og maler figurer og jeg sidder i sofaen og læser, ser tv eller lignende. Og vi har da alligevel et dejligt og kærligt parforhold.
Senest rettet af Animi 30. aug 2021, 11:44, rettet i alt 1 gang.
5
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
MOGA
Indlæg: 4029
Tilmeldt: 21. aug 2015, 20:34
Kort karma: 521
Likede indlæg: 7352

Re: Mit arbejde eller dig?

Indlægaf MOGA » 30. aug 2021, 10:41

Fronterne er trukket skarpt op.

Mange skriver, at man skal respektere sin partner, men i virkeligheden er den, man skal respektere, en selv. Hun kan sikkert fylde sin tid ud med nok så mange ting, men det lader ikke til at være dét, det handler om for hende. Hun vil have noget, hun ikke kan få. Manden vil ikke gå på kompromis med sig selv, hvorfor skal hun? Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at hun ikke føler sig prioriteret (og måske heller ikke respekteret?), og det må hun så tage konsekvensen af. Jeg ville nok være forfalden til at tage smulerne, men i den situation ville mit selvværd klart have bedre af at trække en streg i sandet og sige stop. Han får sine behov opfyldt, hun gør ikke, han vil ikke gå på kompromis - hvorfor så fortsætte?
6
Brugeravatar
Contrast
Indlæg: 2069
Tilmeldt: 21. jan 2016, 18:24
Kort karma: 208
Likede indlæg: 6082

Re: Mit arbejde eller dig?

Indlægaf Contrast » 30. aug 2021, 10:42

At have 2 timer om dagen til hverdag med sin kæreste lyder normalt i mine ører, selv hvis begge bare har alm 37 timers job. Der er stadig ikke meget tid tilbage i hverdagen. Men hvis man så stort set ikke har nogle weekender sammen, så bliver det lidt fesent.

Det er jo forskelligt hvordan folk har det med det, og det er helt ok. Dog synes jeg også at man skal se i øjnene hvis det er tilfældet at ens kæreste er en workaholic, for så vil det jo også smitte af på alle mulige andre situationer end bare hvor mange timer man bruger sammen. Og så kan man jo overveje hvor mange mænd der bruger arbejdet som en flugt fra noget, som det er med mange workaholics - og så er problemet jo noget større.
1
Inge Færch Schott
Brugeravatar
Honningprut
Indlæg: 980
Tilmeldt: 7. sep 2015, 10:17
Kort karma: 143
Likede indlæg: 1906

Re: Mit arbejde eller dig?

Indlægaf Honningprut » 30. aug 2021, 11:05

.Magic. skrev:
Honningprut skrev:Måske er det i virkeligheden ensomheden der fylder, nu hvor børnene ikke længere er hjemme?

Jeg har lige klippet en masse ud, men jeg tror det her er hele problemet.

Jeg husker ikke lige om hun ønskede mere tid da børnene boede hjemme, hvis ikke så er det måske grunden til at hun ikke synes de bruger tid nok sammen. At hun faktisk er ensom og ikke fordi hun nødvendigvis synes at han er for meget hjemmefra. Man kan jo også sagtens være ensom i et forhold selvom man bruger meget tid sammen. Måske trives hun bare ikke med at være alene. Måske keder hun sig.


Mit bud var nemlig også at det var svært for at trives med alene tiden. Jeg tænker at hvis man har svært ved at være alene og har let til kedsomhed, så ville jeg få noget ud af tiden, nu hvor børnene er flyttet hjemmefra. Mulighederne er jo åbne, tænker jeg.
1
Jeg sætter nutids-r som det passer mig :fløjt: :slem:
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 5889
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 831
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 14690

Re: Mit arbejde eller dig?

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 30. aug 2021, 11:20

primle skrev:
TakeAChanceOnMe skrev:Jeg er den person, der uden at blinke ville opgive min partner for min karriere. Jeg har vidst skrevet det herinde før, men jeg har aldrig sagt det højt til folk i det virkelige liv. Dog tror jeg ikke at det kommer som en overraskelse, for mine bedste veninder. Jeg tror ikke, at min kæreste ved det og jeg har ikke sagt det til ham, for jeg er ret sikker på at han ville ende i samme situation som din veninde. Han ville helt sikkert tage det som et "er jeg ikke mere værd" på trods af at det intet har med hans værd at gøre, men meget mere med min person og min drivkraft at gøre.

For mig er min karriere en rigtig stor del af min identitet. Jeg solgte hest og flyttede til udlandet alene, for at tage en uddannelse der ville få mig på rette vej i forhold til mit drømmejob. Selvom der er andre ting som jeg nyder at lave, så er det faktisk ofte mit job jeg henter min energi fra. For 3 uger siden var jeg på tur med min praktikplads, som er indenfor det område, jeg gerne vil arbejde med. Vi havde selvfølgelig fritid, men jeg var i princippet "on call" 24/7 og jeg elskede det. Jeg var træt i slutning af ugen (mere af alle de indtryk der var end arbejdet), men jeg ville uden tvivl have sagt ja til at blive 1-2-3-4 uger mere. Ofte tænker jeg egentlig at jeg ikke vil hjem, når dagen er slut - jeg har det jo ganske fint på arbejdet!
Når jeg har fri, så kan jeg godt finde på at læse studier om ting der er relevante for mit arbejde. Ikke fordi jeg skal, men fordi jeg er reelt interesseret i det jeg laver og VIL være en af de bedste på området. Overordnet set kommer det nok ned til at mit arbejde ikke føltes som arbejde - jeg bliver betalt for at være involveret i min interesse.

På nuværende tidspunkt står jeg overfor måske at få tilbudt en fuldtidsstilling, som vil være en fantastisk stepping stone i forhold til fremtidige roller. Det vil dog muligvis betyde at jeg vil skulle flytte væk fra min kæreste og 2.5 timers kørsel fra vores hjem. Han er på ingen måde begejstret for det og jeg er egentlig bare sådan lidt "FUCK HVOR ER DET HER EN FED MULIGHED!" og så skal jeg sgu nok overleve hvis det betyder at min kæreste helst vil være single. Hvis jeg siger det til en del af mine venner, så vil de påstå jeg lyver. Men helt ærligt, så er min karriere bare der hvor mit fokus, min glæde og min ambition ligger - på samme måde som nogle mener at have en kernefamilie er deres mål i livet. Vores objektiv er bare anderledes.

Det betyder ikke at jeg ikke elsker min kæreste - det betyder bare at jeg ikke vil gå på kompromis med en kæmpe del af mig selv eller ændre på min person, for en andens lykke. Hvis han ikke kan leve med det, så ville jeg ikke kunne give ham hvad han havde brug for alligevel.

For at relatere til din venindes situation - at elske at være involveret i sit arbejde og bruge størstedelen af sin tid der, tager ikke noget fra ens partners værd. Min kæreste er ikke mindre værd fordi jeg elsker mit job. Din veninde er ikke mindre værd fordi hendes mand elsker hans. Man kan selvfølgelig diskutere om det gør en kompatibel når den ene part savner mere kvalitetstid og at føle sig prioriteret, men det er ikke nødvendigvis en nedprioritering at vælge arbejdet til. Jeg kan sagtens se hvordan det kan føltes sådan at stå på den anden side, men jeg tror virkelig det kommer ned til hvordan man vælger at anskue det. Vælger man at sætte det op som tid givet = værd, ja så kommer det da helt 100% til at gøre ondt at være i forhold med sådan en type, men for dem er det højest sandsynligt ikke sådan verdenen hænger sammen. Det er det i hvert fald ikke for mig - min karriere er bare så stor en del af min person at jeg er nødt til at være der, hvis jeg vil have nogen som helst sandsynlighed for at være glad.

Hvis det på nogen måde giver nogen som helst mening :genert:


Du har været sammen med din partner i over 20 år. Partner beder om 4 timer mere samvær med dig om igen. Det kommer ikke til at spænde ben for dig eller sætte din karriere på hold eller noget som helst andet. Du har bare ikke lyst.

Er det sådan man er, når man prioriterer sin karriere?


Wauw, det var da noget af en generalisering ud fra mit indlæg.

Hvis man ikke har lyst til at være sammen med sin partner, så tænker jeg der er noget galt i ens forhold - ikke fordi man er karrieremenneske.
5
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8894
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25487

Re: Mit arbejde eller dig?

Indlægaf Madam Pomfrey » 30. aug 2021, 12:11

Jeg har ikke læst alle indlæg...

Det der slår mig i startoplægget og flere af TS's respons er, at kvinde ikke møder nogen form for positiv respons fra mand, ikke nogen anerkendelse af den italesatte udfordring og ensomhed, - og det synes jeg sgu er lidt trist.
Mand tilkendegiver ikke på nogen måde at ønske at tilbyde bare lidt af det efterspurgte, fordi denne trives godt under vilkårene.
Men når man vælger et parforhold, så vælger man vel også at passe på hinanden? Herunder i en eller anden grad at "mødes på midten" i rimelige forspørgelser og forventninger, at man viser at den andens trivsel og lykke også er vigtig for en som partner.


Jeg har selv stået i en måske sammenlignelig situation, så jeg forstår godt dilemmaet i det.
jeg er ikke karriere mennesker, jeg er pædagog, men min pædagogiske interesse ligger inden for en målgruppe og område hvor arbejdstid fordeles døgnet rundt, alle årets dage, - som det gør i mange omsorgsfag.
Men det kræver altså også en partner der accepterer dét vilkår, at man er på job hver anden weekend, til jul, nytår, påske, pinse, altså er fraværende i den tid hvor mange andre har tid til at være nærværende. Dog arbejder jeg ikke mere end fuldtid, så tiden til nærværet er der bare på andre tidspunkter, og mine børn havde som små ofte korte dage, fridage osv. - så vi havde ikke så travl og presset en hverdag.

jeg var i den type job, da jeg lærte min eksmand at kende, og jeg har hele tiden givet udtryk for at det var den form for job jeg ønskede, og trives bedst i, og han kunne også sagtens se fordelen i det.
Men årene gik og antallet af børn steg, og han udtrykte at det var lige vel rigeligt for ham at stå med børn alene hver anden weekend, enkelte aftner om ugen etc, og hans ønske var at jeg udelukkende arbejdede morgenvagter, eller skiftede til et dagtilbud.
Og det løste vi ved et kompromis, hvor såvel hans behov for at jeg havde mere familietid med ham og børn blev imødekommet, og jeg kunne beholde mit job. jeg fik flere dagvagter, weekendvagter blev omlagt til dobbeltvagter - så jeg bare var afsted en hel lang dag, og det reducerede udfordringer der kunne være i at børn enten øffede over jeg skulle afsted, eller ventede på jeg kom hjem, fordi jeg var væk hele deres vågne tid.

Havde det KUN været ham, og ikke børnenes behov, så tror jeg dog ikke jeg havde gået på kompromis i helt samme grad.
Der ville jeg nok ha forventet at han også gik mere ind i kompromisset end aktuelt var, og f.x. var den der tog en ferie/afspadseringsdag på en af mine fridage, for at give fællestid, hvis det var det han ønskede.


Min situation nu er en del anderledes, idet jeg har en kæreste der arbejder på en meget tilsvarende måde som mig, og det giver en helt anden gensidig forståelse og respekt for hinandens arbejdsliv, og det har aldrig været et issue. Og så arbejder vi endda forskudte weekends af hinanden, så vi har heller ikke en hel weekend sammen, med mindre en af os har ferie.
Vores jobs, som jeg oplever det, er et grundvilkår, - men jeg er dog ret sikker på at oplever vi større knaster i vores samliv på den konto, en påvirkning af trivsel, tilfredshed, følelse af lykke og velbefindende, så ville vi lytte, forsøge at finde en løsning og et kompromis.
Men også men en forståelse og respekt for at det er det den anden trives i og med, og at det også er en væsentligt del af vores identitet, liv, hverdag at have de jobs vi har.

og det er vel det kompromis som hustruen i dette tilfælde søger og ønsker, at mærke anerkendelse, forståelse, og også at føle sig prioriteret, på trods af virksomhed og karriere.
Og jeg forstår godt hvis man føler det er et hak i tuden, og selvværdet, hvis man får det blankt nej til at ens partner kan prioritere lidt mere tid med en.
4
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
primle
Indlæg: 1172
Tilmeldt: 16. aug 2015, 13:51
Kort karma: 141
Likede indlæg: 2235

Re: Mit arbejde eller dig?

Indlægaf primle » 30. aug 2021, 12:40

TakeAChanceOnMe skrev:
primle skrev:
TakeAChanceOnMe skrev:Jeg er den person, der uden at blinke ville opgive min partner for min karriere. Jeg har vidst skrevet det herinde før, men jeg har aldrig sagt det højt til folk i det virkelige liv. Dog tror jeg ikke at det kommer som en overraskelse, for mine bedste veninder. Jeg tror ikke, at min kæreste ved det og jeg har ikke sagt det til ham, for jeg er ret sikker på at han ville ende i samme situation som din veninde. Han ville helt sikkert tage det som et "er jeg ikke mere værd" på trods af at det intet har med hans værd at gøre, men meget mere med min person og min drivkraft at gøre.

For mig er min karriere en rigtig stor del af min identitet. Jeg solgte hest og flyttede til udlandet alene, for at tage en uddannelse der ville få mig på rette vej i forhold til mit drømmejob. Selvom der er andre ting som jeg nyder at lave, så er det faktisk ofte mit job jeg henter min energi fra. For 3 uger siden var jeg på tur med min praktikplads, som er indenfor det område, jeg gerne vil arbejde med. Vi havde selvfølgelig fritid, men jeg var i princippet "on call" 24/7 og jeg elskede det. Jeg var træt i slutning af ugen (mere af alle de indtryk der var end arbejdet), men jeg ville uden tvivl have sagt ja til at blive 1-2-3-4 uger mere. Ofte tænker jeg egentlig at jeg ikke vil hjem, når dagen er slut - jeg har det jo ganske fint på arbejdet!
Når jeg har fri, så kan jeg godt finde på at læse studier om ting der er relevante for mit arbejde. Ikke fordi jeg skal, men fordi jeg er reelt interesseret i det jeg laver og VIL være en af de bedste på området. Overordnet set kommer det nok ned til at mit arbejde ikke føltes som arbejde - jeg bliver betalt for at være involveret i min interesse.

På nuværende tidspunkt står jeg overfor måske at få tilbudt en fuldtidsstilling, som vil være en fantastisk stepping stone i forhold til fremtidige roller. Det vil dog muligvis betyde at jeg vil skulle flytte væk fra min kæreste og 2.5 timers kørsel fra vores hjem. Han er på ingen måde begejstret for det og jeg er egentlig bare sådan lidt "FUCK HVOR ER DET HER EN FED MULIGHED!" og så skal jeg sgu nok overleve hvis det betyder at min kæreste helst vil være single. Hvis jeg siger det til en del af mine venner, så vil de påstå jeg lyver. Men helt ærligt, så er min karriere bare der hvor mit fokus, min glæde og min ambition ligger - på samme måde som nogle mener at have en kernefamilie er deres mål i livet. Vores objektiv er bare anderledes.

Det betyder ikke at jeg ikke elsker min kæreste - det betyder bare at jeg ikke vil gå på kompromis med en kæmpe del af mig selv eller ændre på min person, for en andens lykke. Hvis han ikke kan leve med det, så ville jeg ikke kunne give ham hvad han havde brug for alligevel.

For at relatere til din venindes situation - at elske at være involveret i sit arbejde og bruge størstedelen af sin tid der, tager ikke noget fra ens partners værd. Min kæreste er ikke mindre værd fordi jeg elsker mit job. Din veninde er ikke mindre værd fordi hendes mand elsker hans. Man kan selvfølgelig diskutere om det gør en kompatibel når den ene part savner mere kvalitetstid og at føle sig prioriteret, men det er ikke nødvendigvis en nedprioritering at vælge arbejdet til. Jeg kan sagtens se hvordan det kan føltes sådan at stå på den anden side, men jeg tror virkelig det kommer ned til hvordan man vælger at anskue det. Vælger man at sætte det op som tid givet = værd, ja så kommer det da helt 100% til at gøre ondt at være i forhold med sådan en type, men for dem er det højest sandsynligt ikke sådan verdenen hænger sammen. Det er det i hvert fald ikke for mig - min karriere er bare så stor en del af min person at jeg er nødt til at være der, hvis jeg vil have nogen som helst sandsynlighed for at være glad.

Hvis det på nogen måde giver nogen som helst mening :genert:


Du har været sammen med din partner i over 20 år. Partner beder om 4 timer mere samvær med dig om igen. Det kommer ikke til at spænde ben for dig eller sætte din karriere på hold eller noget som helst andet. Du har bare ikke lyst.

Er det sådan man er, når man prioriterer sin karriere?


Wauw, det var da noget af en generalisering ud fra mit indlæg.

Hvis man ikke har lyst til at være sammen med sin partner, så tænker jeg der er noget galt i ens forhold - ikke fordi man er karrieremenneske.


Jeg spørger dig, dit indlæg handler om at prioritere sin karriere og at du ville prioritere DIN over en kæreste.

Så spørger jeg dig om, hvordan du ser den konkrete situation. Vi er +20 år henne i forholdet. Karrieren er på plads. Man mister ikke noget. Din partner beder om 4 timer af din tid. Om ugen.

Jeg spørger, fordi jeg ikke selv kan relatere til, at et arbejde eller en karriere kan betyde SÅ meget mere end den jeg havde valgt at leve livet med. Det virker til du kan?
0

Tilbage til "Forhold og sex"