Æble skrev:Det virker som om du søger en helt objektiv sandhed (der bekræfter dig i at han er psykotisk/en nar). Vil bare sige at den objektive sandhed findes jo ikke. Der er altid mange sandheder. Det vigtige her er hvad du føler. Og du føler at han er helt ude i hampen og han sårer dig. Det er helt validt at du føler det. Du behøver ingen objektiv afgørelse i om du har ret til at føle som du gør.
Bare en lille observation, er ellers enig med koret i at du skal holde dig fra ham.
Det er fordi det er så mærkeligt for mig at der findes en helt alternativ virkelighed. At få bekræftet at det ikke er mig der er psykotisk bliver et behov efter i så langt tid at være blevet påduttet egenskaber og motiver jeg slet ikke kan genkende. Fx har han sagt at jeg har en dårlig udstråling overfor folk jeg møder på gaden og fx spørger om vej. At jeg virker ubehagelig. Og efter 2,5 måned har jeg det stadig sådan, at jeg mærker en lille overraskelse over at folk rent faktisk reagerer meget positivt på mig. Jeg har fået at vide af ham at jeg virkede på måder jeg slet ingen idé havde om, så hver gang kom det som et chok, jeg blev forvirret og prøvede at forstå og dernæst tilbagevise. Lidt a la det der gaslighting, som Zombie linkede til.
Jeg har meget længe levet sammen med en person hvis spejling af mig er fuldstændig modsat mit eget 35-årige syn på mig selv. Jeg har brug for at få bekræftet at jeg ikke pludselig, ud af det blå, skal opdage, at jeg er helt fucked op, ondskabsfuld, fuld af dårlige motiver, falsk, manipulerende, uempatisk, uden selvindsigt, ligeglad med andre og et dårligt menneske. - men at det "bare" er ham, der af en eller anden grund opfatter mig sådan. Selvom jeg rationelt ved at det ikke forholder sig sådan har jeg også et stor behov for at få det bekræftet. Jeg labber det i mig, når mine venner siger noget pænt om mig og min karakter og jeg kan genkende mig selv i det. Sørgeligt, men det er resultatet af 1,5 års forhold med ham.
Og når han reagerer som han gjorde, og mens jeg var totalt uforberedt på det præsenterer mig for en forestilling om mig som gennemfalsk og manipulerende, så har jeg brug for at også andre ser at det er skørt. Ja, jeg reagerede vredt. Da jeg læste hvad han skrev isnede det over hele kroppen og mit hjerte galopperede derudaf. Giftigheden i det, pludseligheden, det ondskabsfulde i at overfalde mig på den måde, når alt jeg havde gjort var at være venlig overfor ham chokerede mig og jeg kunne ikke tåle at skulle læse et eneste ord mere fra ham. Jeg får brug for at andre giver mig ret i at det var forkert fordi det for mig føltes som umotiveret at få en lussing.