Et jordfaldshul til eks'er

[D.itsen]

Åh gud. Debatten at its finest....

[canoodle]

@precaseptica, jeg forstår godt dit behov for at komme med din side af sagen, men du kommer så også til at afspore tråden lidt. Som jeg læser det, har Zombie fået overskredet sine grænser noget så grusomt (fra hvad jeg kan læse mig til, både af dig og af sig selv), det er nok derfor jeres forhold stadig spøger på hendes side. Jeg kan ihvertfald genkende det fra mig selv, at det tager længere tid at nå til følelsen af "pyt", når man er kommet til at gå så meget på kompromis med sin egen integritet, fordi man på det tidspunkt ikke vidste bedre.

Det kan være at i en dag kommer til et sted, hvor hun kan tage imod din undskyldning, men indtil hun når til det stadie, må du (som den part, der udfra ovenstående beskrivelse, er den der skal undskylde for noget) acceptere at hun ikke er der endnu.

On Topic:
Den ex jeg mødte midt i en krise, som lovede at passe på mig, for derefter at manipulere mig noget så grusomt, lige så snart jeg lod paraderne falde. Fuck dig, Frederik. Dit alkoholiserede små-psykopatiske røvhul. Ahhh....

Min ex-mand. For at være så optaget af sig selv, kontrollerende og nærig med alt. For at bryde min tillid flere gange og ikke gennemføre den psykologbehandling han lovede, da vi besluttede at blive forældre. Det er udelukkende hans skyld at det ikke gik imellem os. Heldigvis er han godt klar over det, og den skal han så leve med resten af sit liv. Det fryder mig lidt, men samtidig er jeg også så vred over at han bare stak hovedet i jorden og ikke reagerede de 10.000 gange jeg gav ham nye chancer. Jeg overvejer at tatovere ordet "kindness" på min arm, for at minde mig selv om at det er det vigtigste i en partner, fordi han ikke kender til ordets betydning. Nå ja, og så fordi han tog fat i mig, så jeg fik blå mærker på armene, og så endda lige foran vores søn. What a rolemodel...

[Zombie]

Tingene udelukker ikke hinanden.
Og i øvrigt må du gerne respektere min anden eks' anonymitet på nettet, for én ting er at du ikke gør det med mig, du har en beef med, men lad være med at trække ham ind i det. Slet hans navn, han har intet med det her at gøre.

Jeg er i dag kommet videre med mit liv, og jeg har tilgivet dig for de ting der skete. Jeg er også ret bevidst omkring min egen del i de ting, der foregik - hvorfor jeg ikke slog op, hvorfor jeg var needy og jaloux, mit behov for drama og kontrol. De ting er jeg også kommet over og har tilgivet mig selv.

Når det alligevel kommer frem i tråde som denne, så er det fordi det er en del af min historie. At jeg er kommet over det, er kommet videre i mit liv, har tilgivet dig, pigerne og mig selv, betyder ikke at fortiden er ophørt med at eksistere.
Som du engang sagde til mig: Fortiden er skrevet i sten. Den står ikke til at ændre.

Men selvom du er en skidefin fyr nu, og har en sød kæreste og slet ikke er den samme person som dengang. Og selvom jeg har tilgivet dig og er kommet videre i mit liv.
Så er dette her min historie. Det er også din historie. Grim, forvirrende, sporadisk smuk, men også lidt tung og svær. Og vi var to til tango. Det ved folk også godt.

Det er ikke dig, jeg ønsker ned i et jordfaldshul. Det jeg skrev, var et svar til Sunshine omkring eks'er på debatten. Mine jordfaldshul-eks'er begrænser sig til en, som jeg allerede har skrevet om.

[Zombie]

Jeg nægter at læse jeres indlæg igennem i detaljer, men det der skulle I virkelig tage privat.

Det har vi haft gjort. Jeg tror, problemet ligger i, at vi har forskellige opfattelser af, hvad resultatet af de private samtaler, skulle udmønte sig i. Preca er blevet provokeret og føler et behov for, at give sin side af sagen. Det kan jeg godt forstå.
Omvendt står jeg og føler, at det er svært at skulle pålægge sig selv censur, når vores forhold er en del af min historie, som jeg har lyst til engang imellem at tage frem og dele.

Jeg ved ikke helt, hvordan vi skal komme til enighed eller et kompromis, som vi begge ville være kosher med. Jeg gider ikke at holde min kæft, Preca synes det er pisse belastende.

[Fru Sunshine]

Men @Zombie og @Precaseptica.
Vi vil gerne bede jer om at slette personnavne i indlæggene og opfordre til, at I tager resten over pb.

På forhånd tak.

[Zombie]

Men @Zombie og @Precaseptica.
Vi vil gerne bede jer om at slette personnavne i indlæggene og opfordre til, at I tager resten over pb.

På forhånd tak.

Agreed.

Jeg har formået at være en kegle herinde på ret kort tid, i hvert fald har jeg givet jer moderatorer lidt for meget arbejde, så nu sakser jeg bare i det indlæg, Preca tog på vej over, samt i det jeg lige har skrevet som svar, for at vise mig fra en mindre lortebarns-agtig side.

[Precaseptica]

Det er min fejl. Jeg var lidt oprevet da jeg skrev første indlæg. Det er tredje gang i år min forlovede gør mig opmærksom på at jeg omtales personligt og i detaljer online. Navnene burde være væk nu.

[Ado]

Det er min fejl. Jeg var lidt oprevet da jeg skrev første indlæg. Det er tredje gang i år min forlovede gør mig opmærksom på at jeg omtales personligt og i detaljer online. Navnene burde være væk nu.

Well, jeg havde gjort det samme som dig, hvis det kan være til nogen trøst.

Og nej, jeg har intet imod Zombie. Men jeg ville heller ikke bare tie stille, hvis jeg fandt et indlæg om mig fra min eks.

[Annione]

Jeg håber stadig at jorden en dag drejer så hurtigt, at min x ryger af... ellers ønsker jeg ham alt godt

Han var bare en nar. Og i bund og grund er det jo synd for ham, at han kun er blevet mere gennemført nar med årene.

[Akehurst2]

Jeg håber stadig at jorden en dag drejer så hurtigt, at min x ryger af... ellers ønsker jeg ham alt godt

Du er nu lidt bidsk i det

Jeg ønsker heller ikke noget rigtig dårligt for min ex, men måske bare en lille smule straf som fx at få amputeret et par tæer. Ikke noget voldsomt, bare lidt karma

[TurtleSpeed]

Jeg har kun 2 ex'er, jeg ikke oensker noget godt for.

1) Vi var sammen, da jeg var 18-19 aar gammel. Han var en generelt en roev. Loeg og droej psykisk terror paa mig. Var mig utro. Og begyndte at deale, saa en dag dukkede politet op hjemme hos os. Saa gik jeg fra ham og saa mig aldrig tilbage.
Har dog gentagne gange faaet at vide at han er dukket op paa mit gamle arbejde, har taget fat i nogle venner for at faa mit nummer og generelt bare stalket mig. Asshole.
Har dog hoert at karma har ramt ham godt og grundigt og at han ikke har det godt i dag.

2) Jeg var 20-21 aar. Han var soed og kaerlig og der var ikke det, han ikke villle goere for mig. Indtil han pludselig en dag slog op. Han havde saa haft en affaere gennem laengere tid.
Hans mor ringede til mig fra tid til anden gennem flere aar bare for at hoere om jeg var okay. Vi talte aldrig om ham men jeg vidste at hun misbilligede hans handlinger.

[Aima]

Jeg ønsker intet dårligt for nogle af mine egne ekser, tværtimod krydser jeg måske lidt ekstra fingre for deres successer i livet, fordi de i et eller andet omfang alle stadig betyder noget. Også ham der bankede mig til plukfisk en tidlig fredag morgen, og også ham, der var mig utro. Jeg er kommet videre, jeg bærer ikke nag og jeg associerer dem ikke med noget negativt. Jeg får i øvrigt intet ud af at tænke eller tale eller skrive negativt om dem, altså jeg har simpelthen ikke det der behov for at 'få luft', og sådan er det måske nok, fordi jeg oprigtigt har tilgivet for længst.

Min venindes ekskæreste kan jeg derimod ikke tænke på, uden at føle ubehag. Han er et rigtigt psykopatsvin der manipulerede hende gennem tre frygtelige år, hvor jeg bare kunne stå på sidelinjen og glo på, fordi hun var ude af stand til at trække sig ud af forholdet. Hun er gift med en dejlig mand i dag, men får stadig, ni år senere, terapi som hjælp til at få sat de sidste, mentale brikker på plads. Aldrig har jeg hørt om nogen, der har været i stand til at mind-fucke så meget med andre, og i øvrigt har han gjort det samme ved to andre kvinder, som min veninde i øvrigt mødes med et par gange om året. De har fundet hinanden, udelukkende fordi de alle tre er ofre af samme psykopat.
Han rørte dem i øvrigt aldrig fysisk, det var slet ikke nødvendigt, for han havde 100% styr på sit shit, når han med psykisk magt transformerede dem til socialt isolerede, uselvstændige, apatiske sexrobotter og husslaver. Han er pissefarlig, og det ville ikke gøre mig noget, hvis han pludselig en dag forsvandt fra jordens overflade.

[decibell]

Min datter var på arbejde forleden, hvor hun overhørte flg. udtalelse fra en engelsktalende kvinde, der gik med sit barn og en anden mand:

"I can't believe I have a child with that asshole. I hope he gets run over by a bus!!!"

Da hun fortalte det, tænkte jeg med det samme på denne tråd.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Jeg har haft flere ex'er, jeg ønskede ad H.... til i en periode, men jeg er stort set kommet videre fra dem alle efterhånden.

En af dem jeg husker bedst, er ham for mange år siden, som jeg både var forlovet med og boede sammen med i en lille lejlighed. I en brandert var han sammen med en anden og fik en kønssygdom med som visitkort. Han fik af uransagelige årsager ikke smittet mig (jeg blev tjekket på venereaklinikken i København), men forholdet røg. Dvs. han lavede "strudsen", pakkede sine ting og smuttede uden en forklaring. Dette opdagede jeg kun, fordi jeg havde haft en fornemmelse af, at der var noget galt, og derfor blev hjemme. Vi havde ellers været sammen om morgenen, men noget føltes off, og jeg kunne ikke få mig selv til at tage på job. Da han et par timer senere kom hjem, var det for at hente sine ting, og da var han meget overrasket over at se mig. Han ville slet ikke sige, hvad der var galt, men meldte bare ud, at han trængte til en pause. Og så hørte jeg ikke mere fra ham. Da jeg flere uger senere efterlyste ord fra ham hos hans mor, gjorde hun det forbi med mig - hvor hun samtidig beskyldte mig for at være den utro, der smittede. Min far var tosset på hende og ringede til hende for at skælde ud og fortælle, at jeg ikke fejlede noget! Vi var ellers i 20'erne begge to.

Ham ønskede jeg ned i et hul med 10 tons jord ovenpå. Bruddet påvirkede mig selvfølgelig i lang tid - allermest den dag jeg så ham komme gående med en kvinde og en barnevogn, hvor han kørte vognen og strålede af lykke. Det ramte mig lige i solar plexus, for da gik det op for mig, at han var kommet videre. Måske var det også med til at hele mig, for jeg indså i hvert fald, at hvis han kunne blive lykkelig med en ny, så kunne jeg også. Efter det begyndte jeg langsomt at tilgive ham og erkende, at det bare ikke skulle være os. Og tilgive mig selv for at falde for sådan en umoden og bedragerisk mors dreng (vi taler slet ikke om min fars handlinger her. ).

Tiden læger ikke alle sår, har jeg erfaret, det er den manglende hukommelse, der gør. For nu er det så mange år siden, og jeg er velsignet med en elendig hukommelse, at jeg simpelthen har glemt, hvordan det føltes. Eller mere præcist, det føles som et fjernt minde om en film, jeg har set engang. Jeg kan endda huske bøger, jeg har læst, bedre end detaljerne omkring bruddet. I dag er det bare en sjov anekdote at fortælle. Og sådan bliver det forhåbentlig også for mange af jer andre, hvor I bare ikke har alderen til det endnu (disclaimer: jeg ved godt, at det ikke er alle, der kan glemme).

Må hukommelsens tåger sløre jeres dårlige fortidsminder med tiden.

[TurtleSpeed]

Jeg husker heller ikke alle detaljer @decibell . Men især med X1 husker jeg følelsen af at blive reduceret til ingenting. Hvor trist jeg var. Hvor ondt det gjorde helt ind i sjælen. At jeg ikke spiste. At jeg ikke sov. At jeg ingenting. Kunne ingenting. Han reducerede mig til at være ingenting. Jeg endte med at veje ca 50kg. Og jeg er 1.74 høj. OG jeg var evigt bleg. Blev indlaegt og skulle opereres. Var indlagt i en uge og han besøgede mig kun 1 gang. Han var ligeglad med hvordan jeg havde det. Ligeglad med mig. Men han skulle eje mig.

Så det har jeg selvfølgelig lært. Ikke at tillade nogen gøre det mod mig igen.

Ham ønsker jeg intet godt for. Ikke noget ondt. Bare ikke noget godt.

[Fru Sunshine]

Jeg ville ønske, at jeg kunne tilgive, men når jeg opdager, at jeg stadig slås med eftervirkninger af psykisk vold, så forbander jeg den eks langt ned i helvede.
Og jeg ved godt, at det ikke tjener noget formål at bære nag.