Har du haft en partner, du slet ikke passede sammen med?
Har du haft en partner, du slet ikke passede sammen med?
Har du haft en kæreste, du bare slet ikke passede sammen med eller som måske ligefrem behandlede dig grimt? Hvorfor tror du, du fandt sammen med vedkommende? Passede I altid dårligt sammen eller kom det snigende hen ad vejen?
0
Re: Har du haft en partner, du slet ikke passede sammen med?
Altså, jeg har. Min første kæreste og store kærlighed. Vi var dag og nat. Han elskede provinsen, poul pava og store biler. Jeg er glad for min lille lejlighed i storbyen, eksklusiv kunst og cyklen. Og så lå alle vores værdier 10 meter fra hinanden.
Vi var sammen i fire år (hen over gymnasietiden) og jeg var knust, da vi gik fra hinanden. Jeg tror vi fandt sammen, fordi jeg var ung (16 år) og gerne ville prøve sex, parforhold og alt det der. Han var seks år ældre end mig og spændende. Og jeg var forelsket og endte også med at elske ham. Men hold op, det var godt vi ikke blev sammen. Selvom han, i hvert fald til de sidste par måneder, behandlede mig godt.
Vi var sammen i fire år (hen over gymnasietiden) og jeg var knust, da vi gik fra hinanden. Jeg tror vi fandt sammen, fordi jeg var ung (16 år) og gerne ville prøve sex, parforhold og alt det der. Han var seks år ældre end mig og spændende. Og jeg var forelsket og endte også med at elske ham. Men hold op, det var godt vi ikke blev sammen. Selvom han, i hvert fald til de sidste par måneder, behandlede mig godt.
0
Re: Har du haft en partner, du slet ikke passede sammen med?
Ja - jeg har haft en kæreste, der rigtig gerne ville have børn, og det ville jeg ikke (og vil stadig ikke).
Jeg regnede med, at jeg måske skiftede mening og prøvede at "fake it till you make it" til jeg (og han) erkendte, at jeg ville jo nok ikke. Og at vi så i det hele taget ikke passede sammen nok, i øvrigt på flere punkter.
Gik ind i forholdet med de bedste intentioner og var på mange måder rigtig glad for ham, hvilket nok også var det, der fik mig til at blive for længe. Ville ikke rigtig erkende at vi ikke passede sammen, selvom det blev tydeligere hele tiden.
Jeg regnede med, at jeg måske skiftede mening og prøvede at "fake it till you make it" til jeg (og han) erkendte, at jeg ville jo nok ikke. Og at vi så i det hele taget ikke passede sammen nok, i øvrigt på flere punkter.
Gik ind i forholdet med de bedste intentioner og var på mange måder rigtig glad for ham, hvilket nok også var det, der fik mig til at blive for længe. Ville ikke rigtig erkende at vi ikke passede sammen, selvom det blev tydeligere hele tiden.
0
Re: Har du haft en partner, du slet ikke passede sammen med?
Ja. Vi var bare et dårligt match og ville helt forskellige ting i livet. Jeg var ved at færdiggøre gymnasiet, han var 9 år ældre, og vi havde i bund og grund intet til fælles. Jeg er bogligt anlagt og ville uddannes, han var uuddannet og gad egentlig ikke at arbejde, for han kunne jo alligevel ikke tjene meget mere, end hvad han fik i dagpenge. Han var mest af alt bare en sutteklud for mig i et halvt års tid indtil jeg flyttede til udlandet.
0
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje
- Onkel Reje
- Fru Sunshine
- Indlæg: 11519
- Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
- Kort karma: 1738
- Geografisk sted: Vendsyssel
- Likede indlæg: 16695
Re: Har du haft en partner, du slet ikke passede sammen med?
Ja. Han var en psykisk voldelig sociopat, der forventede at jeg ikke bare forsørgede ham, men også finansierede hans overforbrug og prioriterede ham over mine børn.
Det skjulte han pænt godt, indtil han var flyttet ind, og han var ret svær at få ud igen.
Hvis man spørger ham, var det mig der var hele problemet, for jeg var en utro lystløgner, der bare gav ham skylden for alt og kun gad tage hensyn til lig selv og mine børn, og som i øvrigt ikke ville give ham bare en lille smule plads eller penge.
Det skjulte han pænt godt, indtil han var flyttet ind, og han var ret svær at få ud igen.
Hvis man spørger ham, var det mig der var hele problemet, for jeg var en utro lystløgner, der bare gav ham skylden for alt og kun gad tage hensyn til lig selv og mine børn, og som i øvrigt ikke ville give ham bare en lille smule plads eller penge.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Re: Har du haft en partner, du slet ikke passede sammen med?
Jeg og min første kæreste, som også var min første store kærlighed. Vi havde til at starte med en helt fantastisk kemi som alle lagde mærke til, og til at starte med havde vi det rigtig dejligt sammen.
Men efter en måneds tid, blev det tydeligt at vi var alt for forskellige og ville forskellige ting som var uforenelige. Han var hurtigst til at opdage det, og stoppede vores forhold hvilket jeg var knust over. Men i dag kan jeg godt se at det var det rigtige at gøre
Men efter en måneds tid, blev det tydeligt at vi var alt for forskellige og ville forskellige ting som var uforenelige. Han var hurtigst til at opdage det, og stoppede vores forhold hvilket jeg var knust over. Men i dag kan jeg godt se at det var det rigtige at gøre
0
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Re: Har du haft en partner, du slet ikke passede sammen med?
Fru Sunshine skrev:Ja. Han var en psykisk voldelig sociopat, der forventede at jeg ikke bare forsørgede ham, men også finansierede hans overforbrug og prioriterede ham over mine børn.
Det skjulte han pænt godt, indtil han var flyttet ind, og han var ret svær at få ud igen.
Hvis man spørger ham, var det mig der var hele problemet, for jeg var en utro lystløgner, der bare gav ham skylden for alt og kun gad tage hensyn til lig selv og mine børn, og som i øvrigt ikke ville give ham bare en lille smule plads eller penge.
Det lyder helt forfærdeligt. Godt du slap væk!
0
Re: Har du haft en partner, du slet ikke passede sammen med?
FruDulle skrev:Quote slettet af moderator efter ønske
Sådan har jeg det også lidt med min kæreste. Vi er ret forskellige. Men til gangæld ønsker vi den samme fremtid - og så er det jo egentligt et ret godt match.
0
- Fru Sunshine
- Indlæg: 11519
- Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
- Kort karma: 1738
- Geografisk sted: Vendsyssel
- Likede indlæg: 16695
Re: Har du haft en partner, du slet ikke passede sammen med?
Torn skrev:Fru Sunshine skrev:Ja. Han var en psykisk voldelig sociopat, der forventede at jeg ikke bare forsørgede ham, men også finansierede hans overforbrug og prioriterede ham over mine børn.
Det skjulte han pænt godt, indtil han var flyttet ind, og han var ret svær at få ud igen.
Hvis man spørger ham, var det mig der var hele problemet, for jeg var en utro lystløgner, der bare gav ham skylden for alt og kun gad tage hensyn til lig selv og mine børn, og som i øvrigt ikke ville give ham bare en lille smule plads eller penge.
Det lyder helt forfærdeligt. Godt du slap væk!
Det var det også.
Jeg er meget glad for, at jeg slap ud af det.
1
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Re: Har du haft en partner, du slet ikke passede sammen med?
Ja! Hun kunne ikke lide børn og slet ikke mine, jeg kan godt lide mine børn.
Hun kunne lide en lille lejlighed i byen, jeg kan lide plads, luft og mulighed for at komme ud.
Hun kunne lide sin kat, jeg var allergisk overfor den.
Hun kunne ikke lide nogle af mine venner, det kunne jeg selvsagt godt.
Hun kunne ikke lide andet mad end ... ja det ved jeg egentlig ikke, jeg elsker god mad.
Hun gik enormt meget op i spinning, jeg hader stadig spinning og den der tunge tunge luft af sved i al tøjet der hang i hendes lejlighed.
Hun ville og kunne styre hele huset med sit humør, jeg bliver skør af den opførsel og vil hoppe på tungen for at gøre noget rigtigt.
Jeg faldt for hende fordi hun var sød og anderledes... men vi havde intet tilfælles og til sidst var jeg kørt helt ned og kunne ikke se, at jeg fortjente andet.
Hun kunne lide en lille lejlighed i byen, jeg kan lide plads, luft og mulighed for at komme ud.
Hun kunne lide sin kat, jeg var allergisk overfor den.
Hun kunne ikke lide nogle af mine venner, det kunne jeg selvsagt godt.
Hun kunne ikke lide andet mad end ... ja det ved jeg egentlig ikke, jeg elsker god mad.
Hun gik enormt meget op i spinning, jeg hader stadig spinning og den der tunge tunge luft af sved i al tøjet der hang i hendes lejlighed.
Hun ville og kunne styre hele huset med sit humør, jeg bliver skør af den opførsel og vil hoppe på tungen for at gøre noget rigtigt.
Jeg faldt for hende fordi hun var sød og anderledes... men vi havde intet tilfælles og til sidst var jeg kørt helt ned og kunne ikke se, at jeg fortjente andet.
0
- Ado
- Indlæg: 12946
- Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
- Kort karma: 3533
- Geografisk sted: Korsbæk
- Likede indlæg: 55651
- Kontakt:
Re: Har du haft en partner, du slet ikke passede sammen med?
Joeh, det har jeg. Den ene slog mig og brugte psykisk vold gennem flere år. Men altså; jeg kan ikke holde til at gå og bruge mere energi på at hade ham. Jeg vil aldrig forsvare hans handlinger. De var frygtelige. Men de kan til en vis grad forklares - ikke at det gør det bedre eller okay - men han havde nogle ting med i bagagen. Og jeg er stærkere end ham.
Vi passede ellers godt sammen i starten. Vi delte mange fælles værdier, vi hyggede os. Og det var en god tid. I starten. Og så blev det slemt. Og nu er det godt igen.
Den anden var et svin. Ham gider jeg ikke forklare om i længere sætninger. Men han ødelagde meget i mig pga. løgne og svigt. Og det tog mig år at komme mig, efter han bare forsvandt. Han har ødelagt noget i mig, som var rigtig fint. Og det tilgiver jeg ham aldrig for.
Den sidste eks....tja, vi var faktisk et rigtig godt match i lang tid. Vi klikkede bare og der var en ro fra første date. Jeg var sygemeldt og uden job, da vi lærte hinanden at kende. Og det var faktisk pga. min raskmelding og pga. jeg vendte tilbage til arbejdsmarkedet, at vi begyndte at glide fra hinanden. Jeg var jo mig selv igen og blev mindre og mindre afhængig af ham. Forstået på den måde; da jeg var sygemeldt var han min klippe. Og jeg havde ikke så meget input i min dagligdag. Mit selvværd/selvtillid var fraværende, så han var helt klart den bærende "væg" i vores forhold.
Men så blev jeg heldigvis raskmeldt igen. Og fik et job, som jeg brændte for. Og han kunne ikke helt håndtere, at jeg var selvstændig og at jeg ofte arbejdede på skæve tidspunkter. Og så kom vores forskelligheder mere og mere frem.
Det var faktisk ret syret. Vi gik fra at være ens til at være modsætninger. Totalt.
Der var på intet tidspunkt noget drama. Vi gled bare væk fra hinanden. Jeg mere end ham. Jeg mistede lysten til at dele mit liv med ham. Lidt ligesom man har visse personer i sit liv, som man aldrig inviterer som de første.
Så efter et års tilløb fra min side, afsluttede jeg det. Og det gjorde fandeme ondt. Jeg græd i tre dage uafbrudt, fordi han jo var et fint menneske. Og et menneske, som jeg engang var så tæt med, men som pludselig var alt det jeg ikke gad. Det gjorde virkelig ondt.
Vi passede ellers godt sammen i starten. Vi delte mange fælles værdier, vi hyggede os. Og det var en god tid. I starten. Og så blev det slemt. Og nu er det godt igen.
Den anden var et svin. Ham gider jeg ikke forklare om i længere sætninger. Men han ødelagde meget i mig pga. løgne og svigt. Og det tog mig år at komme mig, efter han bare forsvandt. Han har ødelagt noget i mig, som var rigtig fint. Og det tilgiver jeg ham aldrig for.
Den sidste eks....tja, vi var faktisk et rigtig godt match i lang tid. Vi klikkede bare og der var en ro fra første date. Jeg var sygemeldt og uden job, da vi lærte hinanden at kende. Og det var faktisk pga. min raskmelding og pga. jeg vendte tilbage til arbejdsmarkedet, at vi begyndte at glide fra hinanden. Jeg var jo mig selv igen og blev mindre og mindre afhængig af ham. Forstået på den måde; da jeg var sygemeldt var han min klippe. Og jeg havde ikke så meget input i min dagligdag. Mit selvværd/selvtillid var fraværende, så han var helt klart den bærende "væg" i vores forhold.
Men så blev jeg heldigvis raskmeldt igen. Og fik et job, som jeg brændte for. Og han kunne ikke helt håndtere, at jeg var selvstændig og at jeg ofte arbejdede på skæve tidspunkter. Og så kom vores forskelligheder mere og mere frem.
Det var faktisk ret syret. Vi gik fra at være ens til at være modsætninger. Totalt.
Der var på intet tidspunkt noget drama. Vi gled bare væk fra hinanden. Jeg mere end ham. Jeg mistede lysten til at dele mit liv med ham. Lidt ligesom man har visse personer i sit liv, som man aldrig inviterer som de første.
Så efter et års tilløb fra min side, afsluttede jeg det. Og det gjorde fandeme ondt. Jeg græd i tre dage uafbrudt, fordi han jo var et fint menneske. Og et menneske, som jeg engang var så tæt med, men som pludselig var alt det jeg ikke gad. Det gjorde virkelig ondt.
2
Donna Martin Graduates!
Re: Har du haft en partner, du slet ikke passede sammen med?
Ja, fordi jeg især bliver tiltrukket af mine modsætninger Men jeg har heldigvis ikke mødt psykopater eller mænd, der har behandlet mig skidt.
Jeg har en tendens til at falde for mænd, som går meget op i de "ydre" ting, som f.eks. udseendet (både deres eget og andres), status, er forfængelig osv. Og sådan er jeg slet ikke selv... i hvert tilfælde slet ikke i samme omfang
Hvert forhold har haft sin egen forklaring til, hvordan det startede, så jeg kan ikke sige noget generelt om, hvorfor jeg lige netop forelskede mig i dem.
Forskelligheden er først blevet tydelig, når forelskelsen har lagt sig - og man er nødt til at arbejde på at finde kompromisets kunst
Jeg synes egentlig, det er rart, at vi er forskellige. Har også prøvet at være sammen med en, hvor vi var alt for ens.
Jeg har en tendens til at falde for mænd, som går meget op i de "ydre" ting, som f.eks. udseendet (både deres eget og andres), status, er forfængelig osv. Og sådan er jeg slet ikke selv... i hvert tilfælde slet ikke i samme omfang
Hvert forhold har haft sin egen forklaring til, hvordan det startede, så jeg kan ikke sige noget generelt om, hvorfor jeg lige netop forelskede mig i dem.
Forskelligheden er først blevet tydelig, når forelskelsen har lagt sig - og man er nødt til at arbejde på at finde kompromisets kunst
Jeg synes egentlig, det er rart, at vi er forskellige. Har også prøvet at være sammen med en, hvor vi var alt for ens.
0
- Code71
- Indlæg: 1509
- Tilmeldt: 12. aug 2015, 16:55
- Kort karma: 304
- Geografisk sted: København
- Likede indlæg: 3345
Re: Har du haft en partner, du slet ikke passede sammen med?
Ja min eks. Jeg fatter det stadig ikke. Men ALLE elskede hende. Min familie, mine venner alle. Ingen kunne åbenbart set at hun gjorde alt for at være en kontrollerende beeeeeep
Hun boede i nordsjælland. Fraskilt med to ældre børn. Så i hendes verden skulle alt ske efter en fast plan. Man spiser kl det, man sover kl det. Man kigger på sin telefon kl det og det og sådan var det hele vejen igennem. Selv når vi var hos mig eller også hos hende uden børn. Det var til at blive idiot af. Jeg har/havde sgu ikke brug for en mor. Jeg har allerede den bedste i verden.
Hun var overdrevet sarkastisk. Det har gjort at jeg nu er ved at brække mig over sarkasme. Det er jo ikke alle de andres skyld. Så jeg skjuler det så godt jeg nu kan. Men arrrgh
Der skal to til at tango. Så jeg var sikkert heller ikke den nemmeste at "opdrage på" Men alt i alt kom jeg frem til hende at vi var alt for forskellige og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så lettet som dagen efter jeg stoppede forholdet med hende. Hun prøver konstant at tage kontakt og ønske at ses igen og ikke mindst prøve igen. Jeg har ikke den fjerneste interesse i hende og ville i grunden håbe at hun bare hurtigst muligt fandt en anden, så jeg slipper for at høre fra hende (hun er stadig på min mors venneliste og kommenterer hendes statusser osv. Igen arrrrrgh)
Men jeg kan jo ikke bede min mor slette hende hehe
Hun boede i nordsjælland. Fraskilt med to ældre børn. Så i hendes verden skulle alt ske efter en fast plan. Man spiser kl det, man sover kl det. Man kigger på sin telefon kl det og det og sådan var det hele vejen igennem. Selv når vi var hos mig eller også hos hende uden børn. Det var til at blive idiot af. Jeg har/havde sgu ikke brug for en mor. Jeg har allerede den bedste i verden.
Hun var overdrevet sarkastisk. Det har gjort at jeg nu er ved at brække mig over sarkasme. Det er jo ikke alle de andres skyld. Så jeg skjuler det så godt jeg nu kan. Men arrrgh
Der skal to til at tango. Så jeg var sikkert heller ikke den nemmeste at "opdrage på" Men alt i alt kom jeg frem til hende at vi var alt for forskellige og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så lettet som dagen efter jeg stoppede forholdet med hende. Hun prøver konstant at tage kontakt og ønske at ses igen og ikke mindst prøve igen. Jeg har ikke den fjerneste interesse i hende og ville i grunden håbe at hun bare hurtigst muligt fandt en anden, så jeg slipper for at høre fra hende (hun er stadig på min mors venneliste og kommenterer hendes statusser osv. Igen arrrrrgh)
Men jeg kan jo ikke bede min mor slette hende hehe
1
Nå jeg hænger jo nok lidt ved. Så "lurer lidt" er suspenderet lige foreløbigt
- Danseprinsesse
- Indlæg: 3723
- Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
- Kort karma: 652
- Likede indlæg: 11266
Re: Har du haft en partner, du slet ikke passede sammen med?
Min første seriøse kæreste var fuldstændig forkert for mig. Vi havde en rigtig god kemi i starten og var perfekte sammen på et dansegulv, men det er nok også det mest positive, jeg har at sige om det forhold.
Da vi havde kendt hinanden ca. 1 måned lavede han et sindssygt drama pga. jalousi, hvor han endte med at stå med en køkkenkniv og true med at skære i sig selv. Den person jeg er i dag, var løbet skrigende bort med det samme. Men dengang havde jeg intet selvværd og jeg higede mere end noget andet efter at blive elsket. Så jeg fandt mig i alt det, der med tiden bare blev værre og værre.
Han overskred mine grænser på alle måder; med andre kvinder, med ord, med kulde og til sidst også fysisk.
Da jeg på et tidspunkt i vores forhold skulle i behandling for min spiseforstyrrelse, kæmpede han rigtig meget imod - for det første skulle vi ikke bruge penge på det og for det andet ville psykologen jo bare sige, at jeg skulle forlade ham.
Jeg talte faktisk aldrig med psykologen om mit forhold, ikke før bagefter. Men efter han begyndte at få bygget mit selvværd op, fik jeg styrken til at slutte forholdet.
Det forhold har desværre kostet mig en stor gæld, en sag som stadig ikke er afsluttet. Men derudover så fylder han i dag nærmest intet i min bevidsthed. Jeg har givet slip på det, fordi hadet og bitterheden var formålsløst for mig.
Faktisk så oplevede jeg for nogle måneder siden, at min kæreste kom ind i soveværelser og som spøg sagde "hvad har du gang i?". Hans stemmeføring må have været helt speciel, for et kort øjeblik der i mørket så jeg min eks for mig - og fik et ganske kort glimt af følelsen af at være mindre værd end et skadedyr - og så brød jeg fuldstændig sammen. Så på et eller andet plan sidder det jo i mig.
Men hans liv og hans person interesserer mig på samme plan, som en tidligere kollega jeg for 10 år siden måske engang spiste frokost med et par gange i kantinen. Jeg skænker ham sjældent en tanke. For mig har det været den bedste måde at komme videre på.
Da vi havde kendt hinanden ca. 1 måned lavede han et sindssygt drama pga. jalousi, hvor han endte med at stå med en køkkenkniv og true med at skære i sig selv. Den person jeg er i dag, var løbet skrigende bort med det samme. Men dengang havde jeg intet selvværd og jeg higede mere end noget andet efter at blive elsket. Så jeg fandt mig i alt det, der med tiden bare blev værre og værre.
Han overskred mine grænser på alle måder; med andre kvinder, med ord, med kulde og til sidst også fysisk.
Da jeg på et tidspunkt i vores forhold skulle i behandling for min spiseforstyrrelse, kæmpede han rigtig meget imod - for det første skulle vi ikke bruge penge på det og for det andet ville psykologen jo bare sige, at jeg skulle forlade ham.
Jeg talte faktisk aldrig med psykologen om mit forhold, ikke før bagefter. Men efter han begyndte at få bygget mit selvværd op, fik jeg styrken til at slutte forholdet.
Det forhold har desværre kostet mig en stor gæld, en sag som stadig ikke er afsluttet. Men derudover så fylder han i dag nærmest intet i min bevidsthed. Jeg har givet slip på det, fordi hadet og bitterheden var formålsløst for mig.
Faktisk så oplevede jeg for nogle måneder siden, at min kæreste kom ind i soveværelser og som spøg sagde "hvad har du gang i?". Hans stemmeføring må have været helt speciel, for et kort øjeblik der i mørket så jeg min eks for mig - og fik et ganske kort glimt af følelsen af at være mindre værd end et skadedyr - og så brød jeg fuldstændig sammen. Så på et eller andet plan sidder det jo i mig.
Men hans liv og hans person interesserer mig på samme plan, som en tidligere kollega jeg for 10 år siden måske engang spiste frokost med et par gange i kantinen. Jeg skænker ham sjældent en tanke. For mig har det været den bedste måde at komme videre på.
0
Re: Har du haft en partner, du slet ikke passede sammen med?
Min første kæreste var jeg aldrig forelsket i, men jeg holdt af ham. Men hvis jeg kigger tilbage tænker jeg mest af alt jeg var naiv og ikke særlig gammel (15 år). Han var enormt selvoptaget og gik meget op i sig selv på trods af hans personlighed var ret intetsigende. Jeg ville aldrig finde ham interessant i dag, hvis jeg mødte ham. Han var mig også utro og var god til at sltte sig i offerrollen og give mig skylden.
Vi var aldrig rigtige for hinanden. Senere har jeg fundet ud af, at han lider af borderline, så der er nogle ting der giver mening. Jeg er glad for jeg kom væk, og jeg var den der slog op. Det gjorde ondt på hans selvtillid.
Vi var aldrig rigtige for hinanden. Senere har jeg fundet ud af, at han lider af borderline, så der er nogle ting der giver mening. Jeg er glad for jeg kom væk, og jeg var den der slog op. Det gjorde ondt på hans selvtillid.
0