Min kærestes venner

[Comfortzone]

Nå, men jeg har den her kæreste.... Vi har været sammen i tre måneder eller sådan noget og vi mener det alvorligt så jeg har mødt hans familie og et par af hans venner osv.
Det er all fine and dandy og hans familie er sød og rar (og stor ) og de af hans venner jeg har mødt er også flinke og rare.
Men: han og hans eks har rigtig mange fælles venner og de fleste har undgået at vælge side da de gik fra hinanden. Det er jeg helt okay med ligesom jeg er helt cool med hans eks. Jeg har kun mødt hende ganske kort en enkelt gang, men umiddelbart virker hun okay, om end en smule needy og hjælpeløs (baseret på stormen af mails og smser til min kæreste).
Nå, men min kæreste vil jo gerne have at jeg møder de her fælles venner når de holder noget, hvilket de gør ca. hver tredje måned. De plejer at være omkring 25 mennesker som jeg har forstået det. Jeg vil for så vidt gerne med, men hans eks kommer. Det er jeg helt okay med, men jeg er ikke sikker på hun er. Jeg tænker at hun måske vil synes at jeg trænger mig på et sted hvor jeg ikke har noget at gøre og jeg kan på sin vis godt forstå hvis hun tænker det.
Det er jo hendes venner gennem mange år og selvom jeg ikke har nogen intention om at skabe mig en masse nye venskaber der, så kan jeg godt forstå hvis hun vil føle det som om at ikke bare overtager jeg hendes mand, men nu vil jeg også mokke mig ind i DERES vennekreds hvor hun ellers har haft en eller anden form for fristed.

Så hvordan gør man lige det? Han vil gerne have at jeg også er med i den del af hans liv og det vil jeg jo også gerne, men jeg vil meget gerne ikke træde på ømme tæer i forhold til hans eks, som i forvejen ikke har det supernemt med alt det her* og som jeg skal samarbejde med i en eller anden grad fordi de har børn sammen.




*de var skilt før han og jeg mødte hinanden, men hun havde nok stadig et håb om at de kunne prøve igen og så dukkede jeg op ud af det blå og endda efter at have datet hans ven i nogle uger. Udefra ser jeg nok ikke så godt ud

[Orchidea]

Jeg tænker at det er din kæreste, der gerne vil have at du tager med og at det er ham du må tage udgangspunkt i. Hvad hans eks tumler med af følelser kan du hverken tage på dig eller gøre så meget ved. I bund og grund har det ikke noget med dig, som person, at gøre.

For mig at se kan du ikke gøre andet end at nyde din nye kærlighed og så ellers opføre dig ordentligt og anstændigt overfor både din kærestes venner og hans eks.

[LaScrooge]

Enig med Orchidea. Det er sødt og betænksomt af dig at du tænker over det, men pas på at du ikke kører dig selv ud på et sidespor du ikke hører hjemme i. Du er sammen med din kæreste og selvfølgelig skal du være en del af hans liv, møde hans venner og - selvfølgelig - skabe nye venskaber, hvis der er nogen, du har kemi med.

Og pas på du ikke ser dig selv lidt som en "falden kvinde" som ikke har fortjent at blive modtaget i vennekredsen, fordi du så hans ven inden du blev kæreste med din kæreste. Du er ikke mindre værd som menneske fordi det var sådan det skete og hvis de tænker sådan - hvilket jeg betvivler meget stærkt - er de nogle idioter. Vi lever i et moderne samfund hvor det er almindeligt at date rundt inden man møder den rigtige.

[Comfortzone]

Jeg tænker at det er din kæreste, der gerne vil have at du tager med og at det er ham du må tage udgangspunkt i. Hvad hans eks tumler med af følelser kan du hverken tage på dig eller gøre så meget ved. I bund og grund har det ikke noget med dig, som person, at gøre.

For mig at se kan du ikke gøre andet end at nyde din nye kærlighed og så ellers opføre dig ordentligt og anstændigt overfor både din kærestes venner og hans eks.

Nej, jeg ved godt at jeg ikke kan gøre hverken fra eller til. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke over om ikke det vil være at komme et sted hvor jeg ikke har noget at gøre. Det er jo ikke mennesker jeg kender. Endnu da.

Tak for dit indspark

[LaScrooge]

Nej, jeg ved godt at jeg ikke kan gøre hverken fra eller til. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke over om ikke det vil være at komme et sted hvor jeg ikke har noget at gøre. Det er jo ikke mennesker jeg kender. Endnu da.

Tak for dit indspark

Har du heller ikke noget at gøre hos hans familie? - eller er det kun hos vennerne, fordi hun også er der og du tænker, at det er hendes territorium? Ellers er det fuldt sammenligneligt, familie og vennekreds, og selvfølgelig skal du være en del af begge ting.

[Comfortzone]

Enig med Orchidea. Det er sødt og betænksomt af dig at du tænker over det, men pas på at du ikke kører dig selv ud på et sidespor du ikke hører hjemme i. Du er sammen med din kæreste og selvfølgelig skal du være en del af hans liv, møde hans venner og - selvfølgelig - skabe nye venskaber, hvis der er nogen, du har kemi med.

Og pas på du ikke ser dig selv lidt som en "falden kvinde" som ikke har fortjent at blive modtaget i vennekredsen, fordi du så hans ven inden du blev kæreste med din kæreste. Du er ikke mindre værd som menneske fordi det var sådan det skete og hvis de tænker sådan - hvilket jeg betvivler meget stærkt - er de nogle idioter. Vi lever i et moderne samfund hvor det er almindeligt at date rundt inden man møder den rigtige.

Hans argument har netop også være at det bliver hun nødt til at komme overens med for de er jo ikke sammen mere. Det er også rigtig nok, jeg vil bare være træt af at sætte hendes venner i en loyalitetskonflikt hvis nu de også synes jeg er helt okay, men samtidig gerne vil bakke hende op.

Mht. at jeg datede hans ven, så tror jeg ikke det er noget resten af gruppen ved. Vennen er noget marginaliseret i forhold til lige denne gruppe.
Problemet opstår ikke så meget fordi jeg datede ham, men fordi han tog det for meget, MEGET mere end hvad det var og derefter var en ret stor nar omkring det og i øvrigt har lavet en hel masse drama ud af at jeg "slog op" med ham. Hvilket jeg ikke gjorde. Han holdt op med at ringe og jeg lod være med at forsøge at få fat i ham.
Min kærestes eks ved også kun at jeg har datet vennen fordi hun rodede i min kærestes facebookmessenger og dermed pludselig fik en masse oplysninger om alt muligt som hun slet ikke skulle have. Det har så gjort at hun ret konsekvent omtaler mig som "X's kæreste" og flere gange har spurgt om X er klar over at min kæreste "roder" med mig (hvilket han er og han er ikke glad).

Tak for dit svar

[Comfortzone]

Nej, jeg ved godt at jeg ikke kan gøre hverken fra eller til. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke over om ikke det vil være at komme et sted hvor jeg ikke har noget at gøre. Det er jo ikke mennesker jeg kender. Endnu da.

Tak for dit indspark

Har du heller ikke noget at gøre hos hans familie? - eller er det kun hos vennerne, fordi hun også er der og du tænker, at det er hendes territorium? Ellers er det fuldt sammenligneligt, familie og vennekreds, og selvfølgelig skal du være en del af begge ting.

I forhold til hans familie er der ingen issues. De er nogle søde mennesker og jeg er blevet taget godt i mod. Jeg har heller ikke indtryk af at eksen har det helt store at gøre med dem efter at de gik fra hinanden, men jeg ved det ikke.

[Viskelæder]

Nu er jeg den irriterende her, men jeg kan godt tænke, at du lægger nogle følelser over i hende, som du selv har. Jeg tror måske, du er lidt jaloux/træt af situationen, men du vil helst fremstå helt cool med det, og derfor lægger du det over på hende, at hun nok har det svært med det. Jeg læser måske nogle ting mellem linjerne, som slet ikke er der, og så beklager jeg selvfølgelig - jeg synes bare, jeg fornemmer en smule passiv aggression mod hende, og at hun skal fylde, som hun gør, i din kærestes liv/vennekreds.

Jeg kan bare, ud fra det du skriver, ikke se nogen tegn på, at hun skulle have det svært med, at du kommer.

[Comfortzone]

Det må de to altså have gjort op med sig selv og tage som det kommer. Alternativet er jo, din kæreste aldrig vil kunne have en fælles omgangskreds med sin kæreste. Og det er jo forrykt.

Er det? Jeg har aldrig haft en fælles omgangskreds med en kæreste, så jeg ved det ikke

[vibbsen]

Måske er det at tage empatien for andre mennesker lidt for vidt, hvis der i ens deltagelse i arrangementer i ny kærestes vennekreds, skal indgå overvejelser om hvorvidt kærestes ex-kæreste vil bryde sig om dette.

Jeg ved faktisk ikke engang om jeg synes at det er sødt og betænktsom. Eller om jeg synes at det nærmere lugter lidt af at du faktisk ikke rigtig har lyst til at involverer dig i hans vennekreds. Fordi den deles med hans eks.

[LaScrooge]

Hans argument har netop også være at det bliver hun nødt til at komme overens med for de er jo ikke sammen mere. Det er også rigtig nok, jeg vil bare være træt af at sætte hendes venner i en loyalitetskonflikt hvis nu de også synes jeg er helt okay, men samtidig gerne vil bakke hende op.

Mht. at jeg datede hans ven, så tror jeg ikke det er noget resten af gruppen ved. Vennen er noget marginaliseret i forhold til lige denne gruppe.
Problemet opstår ikke så meget fordi jeg datede ham, men fordi han tog det for meget, MEGET mere end hvad det var og derefter var en ret stor nar omkring det og i øvrigt har lavet en hel masse drama ud af at jeg "slog op" med ham. Hvilket jeg ikke gjorde. Han holdt op med at ringe og jeg lod være med at forsøge at få fat i ham.
Min kærestes eks ved også kun at jeg har datet vennen fordi hun rodede i min kærestes facebookmessenger og dermed pludselig fik en masse oplysninger om alt muligt som hun slet ikke skulle have. Det har så gjort at hun ret konsekvent omtaler mig som "X's kæreste" og flere gange har spurgt om X er klar over at min kæreste "roder" med mig (hvilket han er og han er ikke glad).

Tak for dit svar

Til det øverste: det må de selv rode med. Helt ærligt. Alle kan sikkert godt forstå, at det er en svær situation for hende, men du har ikke taget noget fra hende eller gjort noget forkert. HVIS de har det sådan, vil der højest være en tilpasningsperiode hvor de er lidt forsigtige med at blive vilde med dig, men jeg er overbevist om, at alle med tiden vil insistere på, at der skal være plads til jer begge. Det kræver modenhed fra hende og det kræver, at du, som Orchidea skriver, opfører dig ordentligt, er ligetil og sød og rar og ufarlig.

Det andet: jamen altså. Det lyder sgu lidt dramaagtigt, men der må du bare - adspurgt af andre, ikke af dig selv - fortælle hvordan tingene hænger sammen. Med et smil sige, at I så hinanden en kort overgang, men altså aldrig var kærester. Sandheden skal nok komme frem på et tidspunkt og hvis du selv er afslappet omkring det og ikke har noget på spil, vil den (potentielle) storm ret hurtigt miste pusten. Du skal bare have dit på det rene og du ved hvad der skete, så DU har ikke noget i klemme. Husk det.

[LaScrooge]

Nej, jeg ved godt at jeg ikke kan gøre hverken fra eller til. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke over om ikke det vil være at komme et sted hvor jeg ikke har noget at gøre. Det er jo ikke mennesker jeg kender. Endnu da.

Tak for dit indspark

Har du heller ikke noget at gøre hos hans familie? - eller er det kun hos vennerne, fordi hun også er der og du tænker, at det er hendes territorium? Ellers er det fuldt sammenligneligt, familie og vennekreds, og selvfølgelig skal du være en del af begge ting.

I forhold til hans familie er der ingen issues. De er nogle søde mennesker og jeg er blevet taget godt i mod. Jeg har heller ikke indtryk af at eksen har det helt store at gøre med dem efter at de gik fra hinanden, men jeg ved det ikke.

Det var ikke sådan jeg mente det. Du skrev at du ikke havde noget at gøre i hans vennekreds og det er dét jeg anfægter. Hvorfor skulle du ikke det? De er hans venner. De er en supervigtig del af hans liv. Selvfølgelig skal du være en del af den vennekreds, ligesom din kæreste skal være en del af din.

[Comfortzone]

Nu er jeg den irriterende her, men jeg kan godt tænke, at du lægger nogle følelser over i hende, som du selv har. Jeg tror måske, du er lidt jaloux/træt af situationen, men du vil helst fremstå helt cool med det, og derfor lægger du det over på hende, at hun nok har det svært med det. Jeg læser måske nogle ting mellem linjerne, som slet ikke er der, og så beklager jeg selvfølgelig - jeg synes bare, jeg fornemmer en smule passiv aggression mod hende, og at hun skal fylde, som hun gør, i din kærestes liv/vennekreds.

Jeg kan bare, ud fra det du skriver, ikke se nogen tegn på, at hun skulle have det svært med, at du kommer.

Der er selvfølgelig og en masse ting, som jeg ikke skriver fordi jeg ikke ved noget om det selvom jeg har mine anelser.

Jeg er lidt træt af at hun rodede i min kærestes messenger tilbage i efteråret før vi blev kærester. Hun læste en stor del af vores private korrespondance og den var sine steder temmelig personlig. Det gør at jeg ikke ved hvor jeg har hende og hun har før vist en lidt uheldig tendens til ikke at kunne holde munden lukket om ting hun har fået at vide i fortrolighed. Derudover så er jeg ved at være færdig med at synes at det er okay at hun skriver mails 10 gange om dagen selvom min tålmodighed med det stadig er noget større end min kærestes.

Jeg er okay med at hun fylder det hun nu fylder. Det er som sagt ikke kun hans vennekreds, det er deres, opbygget gennem de sidste 20 år.
Hun fylder selvfølgelig i min kærestes liv for hun er mor til hans børn, men det har jeg det fint med.
Jeg ved som sagt heller ikke om hun vil opfatte det som et problem at jeg også deltager i nogle ting med de her mennesker, men sådan som hun har talt om mig indtil nu, så tror jeg ikke hun vil være helt tilfreds. Det lyder måske nok som utopi at den nye kæreste vil tage hensyn til eksens følelser, men det vil jeg gerne.
Jeg har stor respekt for at det her var hendes venner først, så jeg har ikke lyst til at komme brasende så hun måske tror at hun bliver skubbet ud.

Arh, det er svært at forklare, men jeg er altså ikke ude på at få det til at se ud som om jeg er den storsindede nye kæreste og hun er den onde eks. Jeg prøver bare at tage hensyn til alle her uden at gå alt for meget på kompromis med mig selv.

[Aima]

Jeg synes, du pålægger hende følelser og issues, du ikke aner, om hun overhovedet har, at det er totalt at overkomplicere tingene og, selvom jeg godt ved det ikke er din hensigt, faktisk også er en smule nedværdigende overfor hende.

Tag med til festen, mød vennerne, opfør dig pænt. Så er du ret langt, tror jeg, og skulle der så dukke komplikationer op, så forhold dig til dem, når de kommer

[Comfortzone]

Nej, jeg ved godt at jeg ikke kan gøre hverken fra eller til. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke over om ikke det vil være at komme et sted hvor jeg ikke har noget at gøre. Det er jo ikke mennesker jeg kender. Endnu da.

Tak for dit indspark

Har du heller ikke noget at gøre hos hans familie? - eller er det kun hos vennerne, fordi hun også er der og du tænker, at det er hendes territorium? Ellers er det fuldt sammenligneligt, familie og vennekreds, og selvfølgelig skal du være en del af begge ting.

I forhold til hans familie er der ingen issues. De er nogle søde mennesker og jeg er blevet taget godt i mod. Jeg har heller ikke indtryk af at eksen har det helt store at gøre med dem efter at de gik fra hinanden, men jeg ved det ikke.

Det var ikke sådan jeg mente det. Du skrev at du ikke havde noget at gøre i hans vennekreds og det er dét jeg anfægter. Hvorfor skulle du ikke det? De er hans venner. De er en supervigtig del af hans liv. Selvfølgelig skal du være en del af den vennekreds, ligesom din kæreste skal være en del af din.

Det er nok fordi jeg opfatter dem som deres venner og ikke hans