Familien bryder sig ikke om kæresten

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 1926
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 457
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 9634

Re: Familien bryder sig ikke om kæresten

Indlægaf Tanten » 15. mar 2016, 15:46

123million skrev:Når vi er sammen behandler de ham ordenligt. De taler pænt til ham osv.

Men fx så havde jeg en aftale med min kæreste i torsdags, som han så aflyser fordi han er træt og udmattet. I stedet ses vi fredag og har bare en fantastisk dag, hvilket jeg glad fortæller min mor. I går aftes snakker hende og jeg så sammen, hvor hun problematiserer, at han aflyste i torsdags, og at hun er bekymret over, at han ikke har energi til at være sammen med mig. Jeg derimod vil hellere bare have, at han aflyser, når han har det skidt (medmindre han har brug for at jeg er der) så jeg kan lave noget andet, som jeg synes er sjovt. Jeg endte med at have en skidehyggelig aften med en af mine venner i stedet. Men min mor synes, det er et kæmpe problem.

Da jeg så siger: "Mor, jeg ved, at du siger det, du siger, fordi du er bekymret. Men jeg elsker ham og det her er mit valg,"
og så kommer hun med kommentarer alá "Jamen så ligger du jo som du har redt," og "Jeg har vel lov til at mene, at det er mærkeligt..."

Og så begynder jeg jo at tvivle på mit forhold: jamen ér det mærkeligt, at han har brug for at være alene nogle gange? Da det skete i torsdags havde jeg det jo fint - og jeg var fuld af glæde og lykke fredag, da jeg var sammen med ham.


"Ja, det har du da mor - og jeg har lov til at frabede mig at høre på din ubegrundede bekymring og undren. Den må du gå et andet sted hen med"
6
Brugeravatar
123million
Indlæg: 60
Tilmeldt: 11. jan 2016, 15:24
Kort karma: 6
Likede indlæg: 66

Re: Familien bryder sig ikke om kæresten

Indlægaf 123million » 24. mar 2016, 11:44

Jeg er bare så glad for, at jeg har denne tråd at gå ind i, når jeg er ked af det over noget med min mor og mit forhold.

Tak.
5
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 1982
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1615

Re: Familien bryder sig ikke om kæresten

Indlægaf Bimmerdyret » 24. mar 2016, 13:01

I tilfældet med den torsdag din kæreste havde aflyst, hvad fortalte du egentlig din mor og hvorfor?
Du skal passe på med at bringe mere benzin til bålet, for det kan altså med din mors adfærd tyde på at du udstiller din kæreste som et problem overfor din familie uden at du egentlig har intentionen.
Din kærestes personlighed kan du ikke ændre ved, men du kan undlade at bringe den op hele tiden.
1
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 1982
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1615

Re: Familien bryder sig ikke om kæresten

Indlægaf Bimmerdyret » 24. mar 2016, 13:05

123million skrev:
Og så begynder jeg jo at tvivle på mit forhold: jamen ér det mærkeligt, at han har brug for at være alene nogle gange? Da det skete i torsdags havde jeg det jo fint - og jeg var fuld af glæde og lykke fredag, da jeg var sammen med ham.


Jeg vil anbefale dig, at du læser noget om det at være introvert, evt. HSP
Først der lærer du din kæreste rigtig at kende i stedet for at have samme holdning som resten af din familie.
Og jo, din kæreste ved godt hvad du og din familie tænker.
0
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Familien bryder sig ikke om kæresten

Indlægaf Fru Sunshine » 24. mar 2016, 13:38

Bimmerdyret skrev:
123million skrev:
Og så begynder jeg jo at tvivle på mit forhold: jamen ér det mærkeligt, at han har brug for at være alene nogle gange? Da det skete i torsdags havde jeg det jo fint - og jeg var fuld af glæde og lykke fredag, da jeg var sammen med ham.


Jeg vil anbefale dig, at du læser noget om det at være introvert, evt. HSP
Først der lærer du din kæreste rigtig at kende i stedet for at have samme holdning som resten af din familie.
Og jo, din kæreste ved godt hvad du og din familie tænker.

Hun har da ikke samme holdning som familien. Hun synes jo, at det er fint, at han gerne vil være alene ind i mellem.
Men familien sår så tvivl om, hvorvidt hun har lov til at føle, som hun gør.

Eller tolker jeg helt tosset?
2
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 7465
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 1761
Likede indlæg: 24408

Re: Familien bryder sig ikke om kæresten

Indlægaf Moxy-lady » 24. mar 2016, 14:28

Det er også sådan jeg har opfanget det, Sunshine. At tvivlene på om kærestens adfærd er ok først kommer efter familiens (især morens) kritik.

TS, min kæreste er heller ikke specielt glad for familiesammenkomster. Vi har den aftale at han ikke skal med til alt, men at der er visse ting som han skal tage med til (med mindre der er en rigtig god årsag, såsom sygdom eller eksaminer) og så skal han altså ikke sidde og åbenlyst gerne ville være et andet sted. Han skal ikke være en anden end den han er, det ville jeg alligevel aldrig kunne få ham til, og derfor bliver han aldrig den store haj til small talk og familiehygge, men han ved at det er vigtigt for mig, og derfor gør han det også uden sure miner. Der er dog den forskel at min tætte familie accepterer ham som han er og at jeg derfor aldrig skal stå og forsvare ham. Der har været lidt murren i krogene hos mine mostre og onkler, og den har jeg (eller min mor) så taget med dem en gang eller to, og så har de respekteret at han er anderledes, og at i vores forhold er der plads til os begge så derfor skal jeg også acceptere at han ikke er helt pjattet med det. Jeg tror at de har taget det personligt tidligere, altså troet at han ikke kunne lide dem. Det har jeg så forklaret dem at det ikke er.

Som skrevet overfor så er der den forskel at min nære familie accepterer at han er anderledes, og det har faktisk også gjort at min kæreste er blevet mere loose, og nogle gange tager med op til min mor og får en øl eller noget, når jeg alligevel er der, og de har faktisk fået et ganske godt forhold. Det at din mor aktivt kritiserer/virker kritisk overfor ham giver i hvert fald mega bagslag, da det selvfølgelig får ham til at føle sig endnu mere dårligt tilpas hos din familie.

Jeg er af den overbevisning at hvis den kritik du har overfor din kæreste, udelukkende stammer fra hvad din mor/resten af familien giver udtryk for g at du selv er helt okay med hans dårlige dage, så må du også være loyal, både overfor dine egne følelser og overfor din kæreste - og det betyder at du skal have hans ryg når han bliver kritiseret. Det er dit job at "passe på" ham, når det er i en situation hvor det 1. er din familie der kritiserer og 2. kritikken går på ting som du ikke er enig i. Og du skal ikke tage diskussionen, det har du prøvet, så vidt jeg forstår. Du skal bare lukke den, og så synes jeg faktisk at du skal lade din kæreste "slippe for" familieforpligtelser den næste tid. Bare for at både han og du kan ånde lidt. Og så kan du sige til din familie at du faktisk har sagt til ham at han ikke skal tage med, når de nu tydeligvis kun ser efter ting at kritisere. På den måde har du også taget ansvaret for at han ikke skal med, ikke ham der skal melde fra - så kan de brokke sig til dig alt det de vil. For grunden til at du har taget den beslutning er pga. DERES adfærd. Punktum.
7
My world 12-10-18 :lun:
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 1926
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 457
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 9634

Re: Familien bryder sig ikke om kæresten

Indlægaf Tanten » 24. mar 2016, 16:11

123million skrev:Jeg er bare så glad for, at jeg har denne tråd at gå ind i, når jeg er ked af det over noget med min mor og mit forhold.

Tak.


Det er også godt at have et sted at læsse af og få andres perspektiv på situationen.

Men jeg er lidt nysgerrig på, om du er klar til at lave om på noget, så din mors magt formindskes? For det er jo ikke den første tråd om, at hun overskrider dine grænser og blander sig i dit og din kærestes forhold, så vidt jeg husker.
1
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 1982
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1615

Re: Familien bryder sig ikke om kæresten

Indlægaf Bimmerdyret » 24. mar 2016, 21:04

Fru Sunshine skrev:
Bimmerdyret skrev:
123million skrev:
Og så begynder jeg jo at tvivle på mit forhold: jamen ér det mærkeligt, at han har brug for at være alene nogle gange? Da det skete i torsdags havde jeg det jo fint - og jeg var fuld af glæde og lykke fredag, da jeg var sammen med ham.


Jeg vil anbefale dig, at du læser noget om det at være introvert, evt. HSP
Først der lærer du din kæreste rigtig at kende i stedet for at have samme holdning som resten af din familie.
Og jo, din kæreste ved godt hvad du og din familie tænker.

Hun har da ikke samme holdning som familien. Hun synes jo, at det er fint, at han gerne vil være alene ind i mellem.
Men familien sår så tvivl om, hvorvidt hun har lov til at føle, som hun gør.

Eller tolker jeg helt tosset?


Hvis du læser de forskellige indlæg, så ligger der en latent tone af..hvorfor kan han bare ikke, hvor ville det være rart hvis...
Det er sådan set bare at tage forældrejakken på som kæreste.
Hvis hun som jeg anbefaler sætter sig ind i hvad det vil sige at være introvert, så ville hun dermed lære sin kæreste at kende og faktisk ikke tvivle på alle de ting hun gør :)

Umiddelbart så er kæresten da helt klar over hvad det er der foregår - han ved godt hvordan forældrene har det med ham, han ved også godt at TS har sine tvivl og bekymringer i forhold til ham og at det er baseret på sit "usunde" forhold til sine forældre.
Alene bosituationen viser det helt tydeligt.
0
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Familien bryder sig ikke om kæresten

Indlægaf Fru Sunshine » 24. mar 2016, 21:13

Bimmerdyret skrev:
Fru Sunshine skrev:
Bimmerdyret skrev:
123million skrev:
Og så begynder jeg jo at tvivle på mit forhold: jamen ér det mærkeligt, at han har brug for at være alene nogle gange? Da det skete i torsdags havde jeg det jo fint - og jeg var fuld af glæde og lykke fredag, da jeg var sammen med ham.


Jeg vil anbefale dig, at du læser noget om det at være introvert, evt. HSP
Først der lærer du din kæreste rigtig at kende i stedet for at have samme holdning som resten af din familie.
Og jo, din kæreste ved godt hvad du og din familie tænker.

Hun har da ikke samme holdning som familien. Hun synes jo, at det er fint, at han gerne vil være alene ind i mellem.
Men familien sår så tvivl om, hvorvidt hun har lov til at føle, som hun gør.

Eller tolker jeg helt tosset?


Hvis du læser de forskellige indlæg, så ligger der en latent tone af..hvorfor kan han bare ikke, hvor ville det være rart hvis...
Det er sådan set bare at tage forældrejakken på som kæreste.
Hvis hun som jeg anbefaler sætter sig ind i hvad det vil sige at være introvert, så ville hun dermed lære sin kæreste at kende og faktisk ikke tvivle på alle de ting hun gør :)

Umiddelbart så er kæresten da helt klar over hvad det er der foregår - han ved godt hvordan forældrene har det med ham, han ved også godt at TS har sine tvivl og bekymringer i forhold til ham og at det er baseret på sit "usunde" forhold til sine forældre.
Alene bosituationen viser det helt tydeligt.

Jeg kan ikke få øje på det, du beskriver i første del. Det er slet ikke det, jeg læser, men derimod at TS fint kan sætte sig ind i hans behov.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
123million
Indlæg: 60
Tilmeldt: 11. jan 2016, 15:24
Kort karma: 6
Likede indlæg: 66

Re: Familien bryder sig ikke om kæresten

Indlægaf 123million » 25. mar 2016, 07:31

Jeg har det godt med ham, som han er. Jeg ønsker ikke at ændre ham. Så den stopper vi der, synes jeg.

For nyligt har jeg haft en vældig snak med min mor om det, og hun kommer ikke med kritik. Og når hun gør, så siger jeg til hende, at jeg ikke er interesseret i at høre om det. Men kropssprog og øjne siger så meget mere end ord. Så jeg øver mig - og jeg får professionel hjælp til det. Psykologen forsøger at få mig til at sige noget i stil med: "Mor, jeg ved, at du er bekymret, fordi mødre bekymrer sig, men det her er mit valg og det skal du respektere,"
Men jeg øver mig i også at blive vred i stedet for ked af det. Det synes min psykolog egentlig ikke, at jeg skal, men jeg kan bare mærke, at jeg har brug for at tage afstand og markere mig.
7

Tilbage til "Forhold og sex"