Mand eller Bjørn

[Alpha]

Det burde ikke være nødvendigt som mand at, gå over på den anden side af gaden for at gøre kvinder mere trygge, når mørket falder på. Men jeg gør det, når jeg vurderer at den kvinde som kommer imod mig, virker utryg. Jeg prøver med mit kropssprog ikke at virke intimiderende. Det er da ærgerligt det skal være sådan, men det hensyn kan jeg sagtens vise hvis det er det som skal til.

Det er da fint du gør det, men jeg tager slet ikke stilling til hvad fremmede kvinder føler omkring mig, endsige navigerer efter det. Noget andet er at kvinder formentligt gennemsnitligt er bange for særlige typer mænd. De er f.eks. nok mere bange for mørklødede mænd end for hvide mænd. Forpligter det så mørklødede mænd i særlig grad til at krydse gaden? Det er en lidt farlig sti at gå ned ad...

Men jeg føler mig heller ikke angrebet hvis nogen skulle være bange for mig, det må de helt selv om. Så længe jeg opfører mig høfligt og ikke-truende i det offentlige rum, synes jeg bare heller ikke fremmedes ubegrundede frygt for mig forpligter mig på nogen måde.

Det er jeg helt enig i. Og jeg ville faktisk, tror jeg, blive mere utryg, hvis en mand pludselig gik over på den anden side af gaden frem for bare at gå stille og roligt forbi mig. Så ville jeg først begynde at tænke, hvad han var ude på.
Umiddelbart forekommer det mig, at den bedste strategi altid må være at opføre sig så naturligt som muligt.

Jeg ville godt nok også finde det sært, hvis mænd begyndte at gå i en stor bue uden om mig. Men jeg kan så heller ikke se, hvorfor jeg skulle være bange for en tilfældig mand, der går forbi mig på gaden, eller hvorfor han skulle antage, at jeg var bange for ham.

Men som du kan se, er der nogle kvinder her som har den modsatte holdning. Så hvad skal de stakkels mænd snart gøre! Jeg har absolut heller ingen problemer med mænd. Jeg anerkender at nogle kvinder har, men hele ansvaret kan mænd ikke påtage sig.

Jeg mener ikke, at mænd skal påtage sig noget af ansvaret. De skal ikke gå over på den anden side af gaden eller lignende, bare fordi en kvinde kunne blive bange for dem uden at have grund til det. De skal bare gå forbi hende på normal vis. Hvis en kvinde er ubegrundet bange for tilfældige mænd, må hun arbejde med den frygt. Det er ikke særlig sandsynligt, at hun bliver overfaldet af en tilfældig forbipasserende mand. Alternativt kan hun jo selv gå over på den anden side af gaden, hvis hun bliver mere tryg af det.

Jeg er enig. Hvordan man håndterer sin frygt, er folks eget ansvar.

[Ado]

Steve Irwin var da så nuttet.

Til spørgsmålet: Jeg vil selvfølgelig helst møde en mand. Med mindre der var tale om en vaskebjørn. Så ville jeg klart vælge den.

Hvad hvis han er bevæbnet med en guitar?

IMG_20240428_223859.jpg

Fuck, du er sjov!

[Boevsedragen]

Steve Irwin var da så nuttet.

Til spørgsmålet: Jeg vil selvfølgelig helst møde en mand. Med mindre der var tale om en vaskebjørn. Så ville jeg klart vælge den.

Hvad hvis han er bevæbnet med en guitar?

IMG_20240428_223859.jpg

Fuck, du er sjov!

Jeg kunne ikke nære mig

[hyben]

Jeg vil helst møde en Bjørn. Og øv for at det sådan, men jeg har dårlige erfaringer i møde med mænd på øde strækninger.

Jeg ef en af dem, der bruger krudt på at orientere mig over skulderen og er meget glad for de mænd, der signalerer fredelige hensigter ved fx at skifte fortov.

[fisken80]

Jeg vil helst møde en Bjørn. Og øv for at det sådan, men jeg har dårlige erfaringer i møde med mænd på øde strækninger.

Jeg ef en af dem, der bruger krudt på at orientere mig over skulderen og er meget glad for de mænd, der signalerer fredelige hensigter ved fx at skifte fortov.

Men hvordan kan du vide, at det er et signal om, at han er fredelig? Det kan vel lige så godt være en manøvre, der skal få dig til at tro sådan.

[libertá]

Så er man godt nok bange for mænd, hvis man forventer at de skal skifte fortorv, hvis man møder dem på et øde fortorv....

Jeg er ikke bange for mænd, men er så også selv mand. Men altså vi mænd har da større risiko for at blive overfaldet af (andre) mænd end kvinder har. Fordi mænd som regel ikke er voldelige overfor kvinder. Med hensyn til seksuelle krænkelser, er det selvfølgelig en anden sag. Men nu er jeg også til mænd, så det er jo ikke fordi, jeg er bange for at blive antastet af en mand. Ville måske snarere se det som en kompliment....

Jeg vil mene, at hvis man møder én mand og én bjørn, er risikoen for at det ender galt meget meget større ved at møde én bjørn fremfor at møde én mand. Men da der så er mange mange flere mænd end bjørne derude, så er det klart, at overordnet set er risikoen klart større for at en dansk kvinde bliver overfaldet eller antastet af en mand end af en bjørn. MEN hvis der var lige mange bjørne som mænd, ville ingen vel i alvor hævde, at risikoen for at blive overfaldet blandt 100 mænd ville være større end risikoen for at blive overfaldet blandt 100 bjørne!

[hyben]

Det er ikke sådan, at jeg forventer at mænd skifter fortov, når jeg kommer gående. Hvilket i øvrigt er sjældent, da jeg holder mig fra øde steder og øde tidspunkter.

Jeg bliver dog glad, hvis manden skifter fortov. Og ja jeg ved godt, andet kan være en skinmanøvre. Men det her handler jo om angst og følelser og slet ikke om fornuft.

Jeg husker vistnok at abcd er over 2 m høj. Hvis jeg mødte ham ude i skoven, hvor han var igang med uskyldigt tisseri, så ville jeg omkomme af skræk. Uden grund selvfølgelig - men min angst ville eksplodere. Sørgeligt, men sådan er min verden.

[Delfin]

Jeg vil selvfølgelig helst være fri for at vade rundt i skoven om natten, man farer jo vild for pokker, og så lander man måske ved Pandekagehuset eller hos de tre bjørne med for hårde senge eller ved en hytte med tre røvere og en massemorder
Øh det løb vist af med mig men hvis jeg skulle vælge, vil jeg helst møde en mand
Jeg har aldrig så meget som overvejet, at en mand skulle skifte fortov for min skyld. Det er første gang, jeg hører om det

[Flora]

Jeg vil selvfølgelig helst være fri for at vade rundt i skoven om natten, man farer jo vild for pokker, og så lander man måske ved Pandekagehuset eller hos de tre bjørne med for hårde senge eller ved en hytte med tre røvere og en massemorder
Øh det løb vist af med mig men hvis jeg skulle vælge, vil jeg helst møde en mand
Jeg har aldrig så meget som overvejet, at en mand skulle skifte fortov for min skyld. Det er første gang, jeg hører om det

I den situation er det egentlig også meget rart at møde en mand. Så redder han nok en fra alle disse katastrofer, og så lever man nok lykkeligt til sine dages ende

[Alpha]

Altså den måde, man håndterer forskellige ting her i livet, har en direkte effekt på, hvor meget angst man oplever. Man kan mindske angstniveauet, når man justerer den måde, man håndterer det på. Jeg tror ikke på, at det er mere farligt for kvinder end tidligere – der er bare en skærpet bevidsthed om det. En skræk som også bliver plantet via medierne og sociale platforme. Vi har fået en skærpet bevidsthed om, hvad kvinder kan opleve men også en krænkelsesbølge hvor mænd er lagt en smule for had. Jeg syntes verden er blevet lidt for hypersensitiv og krænkelsesparat.

[Zombie]

Med mindre der er tale om en kampsportstype eller øvet forbryder, kan jeg godt give de fleste mænd enten bank eller bank nok til at slippe væk i en skov.

[PAX II]

Med mindre der er tale om en kampsportstype eller øvet forbryder, kan jeg godt give de fleste mænd enten bank eller bank nok til at slippe væk i en skov.

Hvad nu hvis du møder en kampsport bjørn?

[Precaseptica]

At det i det hele taget er diskussionsværdigt er for mig at se beklageligt. Og det vidner lidt om, hvor meget tilliden til mænd er dalet uden at det nødvendigvis hænger sammen med udviklingen i kriminalstatistik.

Uagtet hvor stor risikoen er ved at møde en mand i en skov, så er det den sikre død på en brutal måde at støde på en bjørn. Og det bør være indlysende for alle. Diskursen omkring mænd som værende potentielle mordere og voldtægtsmænd har bundfaldet sig på en usund måde i samfundet, hvis vi er nået dertil, hvor man uden ironi står og overvejer om ikke en bjørn havde været mere sikker at være alene med i en skov. Jeg forstår også godt, at mænd er en meget mere realistisk trussel end en bjørn for 99,9% af alle kvinder. Men i det opsatte, hypotetiske scenarie, hvor man er alene i en skov med enten en mand eller en bjørn, så er der, så vidt jeg kan se, kun ét fornuftigt valg.

Personligt kunne jeg sagtens forestille mig, at det hænger sammen med udbredelsen og masseproduktionen af krimi og true crime shows og film, der dykker ned i de (statistisk set forsvindende få) mænd, der er de allermest bestialske iblandt os. Jeg kæmper en stadig kamp for, at få det mærket som mental junk food. Jeg tror, at det simpelthen ikke noget der er godt for én at besætte sig af, og for mange kommer det til at smitte af på deres holdninger og forudindtagelser om mænd - nok til, at det skubber kulturen i den retning, hvor man til sidst overvejer om et angreb fra en bjørn ville være bedre end ét fra en mand. At man har lyst til at se det, er, på samme måde som junk, ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man har godt af det. Jeg er ikke engang 40 år endnu, og på bare min levetid kan jeg sagtens mærke, at der har været en støt stigende mistillid til mænd - hvilket ikke er proportionelt med hvor farlige de/vi er og har været.

[fisken80]

Jeg tror faktisk det er meget lidt farligt at møde en mand i en skov. Det ville være et ret dumt sted for en mand at opholde sig, hvis han vitterligt var på udkig efter en kvinde at gøre grumme ting ved. Sandsynligheden for, at han møder en er alligevel ret lille...

[Zombie]

At det i det hele taget er diskussionsværdigt er for mig at se beklageligt. Og det vidner lidt om, hvor meget tilliden til mænd er dalet uden at det nødvendigvis hænger sammen med udviklingen i kriminalstatistik.

Uagtet hvor stor risikoen er ved at møde en mand i en skov, så er det den sikre død på en brutal måde at støde på en bjørn. Og det bør være indlysende for alle. Diskursen omkring mænd som værende potentielle mordere og voldtægtsmænd har bundfaldet sig på en usund måde i samfundet, hvis vi er nået dertil, hvor man uden ironi står og overvejer om ikke en bjørn havde været mere sikker at være alene med i en skov. Jeg forstår også godt, at mænd er en meget mere realistisk trussel end en bjørn for 99,9% af alle kvinder. Men i det opsatte, hypotetiske scenarie, hvor man er alene i en skov med enten en mand eller en bjørn, så er der, så vidt jeg kan se, kun ét fornuftigt valg.

Personligt kunne jeg sagtens forestille mig, at det hænger sammen med udbredelsen og masseproduktionen af krimi og true crime shows og film, der dykker ned i de (statistisk set forsvindende få) mænd, der er de allermest bestialske iblandt os. Jeg kæmper en stadig kamp for, at få det mærket som mental junk food. Jeg tror, at det simpelthen ikke noget der er godt for én at besætte sig af, og for mange kommer det til at smitte af på deres holdninger og forudindtagelser om mænd - nok til, at det skubber kulturen i den retning, hvor man til sidst overvejer om et angreb fra en bjørn ville være bedre end ét fra en mand. At man har lyst til at se det, er, på samme måde som junk, ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man har godt af det. Jeg er ikke engang 40 år endnu, og på bare min levetid kan jeg sagtens mærke, at der har været en støt stigende mistillid til mænd - hvilket ikke er proportionelt med hvor farlige de/vi er og har været.

Den gang vi boede sammen i din families by, hvor man bare skulle gå lige ud fra stationen ad den store vej forbi sygehuset, for at komme hjem, himlede din familie op over, at jeg gik den rute selv, når det var blevet mørkt og sent, når jeg havde besøgt familie i Kbh. Det var der intet mærkeligt i - altså din families reaktion - for den slags formaninger proppes piger og kvinder med hele deres liv. Hvis du så samtidig er så uforsigtig at gå på sociale medier og læse kommentarer under artikler om diverse sædelighedsforbrydelser, kan du også se mange (ikke alle kloge sig på, om ofret var uforsigtig eller havde risikoadfærd ifølge dem.
Endda sager om kvinder, der myrdes af deres partner, kan man se mennesker kommentere, hvorfor kvinderne dog ikke forlod forholdet inden det kom så vidt - desværre ikke enlige svaler.

Ændring fra før til nu er Me Too. Det er ret grundigt dokumenteret. MeToo er totalt udvandet som begreb i dag, men det slog hul i glasvæggen som kvinder var tavse bag. Som kvinde føler jeg mig ikke mere eller mindre utryg, og der er heller ikke mange kvinder, der er overrasket over, for mange kønsfæller der svarer bjørn fremfor mand. Det er primært mænd, der er chokeret over kvinders udtalelser, fordi det er "brand new information", selvom det har været kvinders stiltiende virkelighed altid.

MeToo havde i øvrigt samme effekt. Nogle mænd opdagede, hvor mange kvinder de faktisk kendte, der havde været udsat for overgreb. Det er én ting at kende statistikken, noget andet at få navne og ansigter på dem man kender.

At sige det handler om True Crime er helt hen i vejret, selvom dine andre pointer er fine. Forskellen er kun, at mænd nu finder ud af, hvordan mange kvinder har tænkt og levet i årevis. For mange af os, er der intet nyt eller særpræget her.

At vi alligevel færdes blandt mænd og har relationer til jer, er jo bevis på en eller anden kosmisk balance af tillid. Verden er jo ikke segregeret mellem kønnene eller noget.
Det her er ganmel vin på nye flasker.