Side 4 af 5

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

: 24. mar 2016, 08:41
af LadyFox
Hurrze skrev:
Novella skrev:
Hurrze skrev:Og ja jeg har også været i forhold med en der er psykisk syg oveni jeg selv er det. Ved det kan være hårdt, men der er også langt fra at droppe kæresten pga sygdommen end at droppe kæresten pga problemer i forholdet der skyldes sygdommen... Og igen bare fordi nogle psykisk syge er svære at være i forhold med og kan være et opslidende forhold er det ikke ens betydning med at alle psykisk syge er sådan. Ja går måske lidt i forsvarsposition, men bryder mig meget lidy om generaliseringer og fordomme når det gælder psykisk syge...

Du tager ikke stilling til andet end det med druk. Vil du anerkende, at psykisk sygdom kan ændre et menneskes personlighed så meget, at de bliver uudholdelige? Det kan godt være, at sandheden er ilde hørt, men du kan da ikke sondre mellem sygdommen og den måde, den kommer til udtryk. Hvis min kæreste udviklede skizofreni og havde psykoser, som han ikke ville erkende og behandles for, ville det betyde enden på forholdet. Hvis han sank hen i uendelig selvmedlidenhed og depression og ikke ville behandles for det, ville det betyde enden på forholdet. Hvis han blev aggressiv og udadreagerende, ville det betyde enden på forholdet.

Som psykisk syg har man guddødeme et ansvar for at opsøge og følge behandling. Man har et ansvar for at indse, at man fungerer dårligt på nogle områder og skal have støtte og forberedelse - og man skal slippe taget i kæresten, som godt kan klare de ting.


Nej har ikke kun taget stilling til det med druk... Du læser jo ikke hvad jeg skriver. Det du lige har skrevet har jeg allerede givet dig ret i og jeg citerer mig selv: " Der bliver skrevet hvis personen bliver psykisk syg. Ikke hvis personen er psykisk syg på den måde at det går voldsomt ud over forholdet og personen der er psykisk syg ikke vil løse det "

Jeg forvsvarer at droppe en kæreste på baggrund af sygdommen alene. Ikke droppe en kæreste på baggrund af ting der sker pga sygdommen. Der bliver skrevet at droppe en person hvis personen bliver psykisk syg, ikke at droppe personen på baggrund af konskvenser heraf... Jeg forsvarer at være kærester med en psykisk syg generelt sagtens kan fungerer. Der er desuden mange flere aspekter i psykisk sygdom end dem du nævner... Som det er skrevet tidligere i tråden, så ville personen droppe en kæreste ved al psykisk sygdom. Også selvom personen kommer i behandling og personens sygdom ikke går ud over forholdet i en stor grad. Altså hvis det kun er få ting og bagateller der påvirker forholdet pga sygdommen. Igen læs hvad jeg skriver. Forsvarer psykisk syge generelt og ikke psykisk syge der nægter at få hjælp osv. Der findes hundrevis af forskellige aspekter af psykisk sygdom og virkningen på de enkelte personer og forhold, synes derfor det er meget forkert at generalisere psykisk syge på den måde, da man ikke kan sammenligne 2 psykisk syge da deres reaktioner og sygdom altid vil være forskellige. Der findes ikke 2 mennesker der er helt ens, derfor heller ikke 2 psykisk syge der er ens. Sygdommen er individuel fra person til person uanset om man har samme sygdom eller ej... Derfor mener jeg generalisering er forkert...


Du startede med at kommentere på "medmindre den anden bliver psykisk syg eller på anden vis ændrer karakter", den sidste del af sætningen er også vigtig for forståelsen. Det kan være opslidende at være kærester med en med psykisk sygdom, jeg vil gå så langt så det nogen gange kan være mindst lige så hårdt at være pårørende som at være syg, og nogengange ER kærlighed ikke nok. Det kan være utrolig ødelæggende at være sammen med men psykisk syg, især hvis det er kronisk, og jeg mener ikke at man skal blive i et forhold for hver en pris.
For ja, det kan i mange tilfælde godt komme til at fungere at have et forhold med en der har en psykisk sygdom, men bestemt ikke i alle tilfælde, der er som du selv siger forskel på folk, men der er også forskel på forhold, OG på sygdomme.
At du lever efter "i medgang og modgang" er dit personlige valg, du altså ikke kan trække ned over hovedet på os andre, jeg er ikke gift, og jeg har aldrig lovet nogen at være der i modgang - jeg har lovet at være der så længe forholdet giver mening for begge parter, og den tilgang tror jeg der er mange der har til deres forhold. Altså, det er okay at sige fra hvis tingene bliver for meget, og at forholdet ikke længere biddrager positivt.

Og inden jeg bliver skudt noget i skoende, så er jeg den forkerte at påstå ikke at have forståelse for psykisk sygdom.

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

: 24. mar 2016, 23:17
af Thomas31
nej man er ikke mærkelig uanset. På sin vis er det mest normale samtidig det mest mærkelige, eftersom det normale er at satse på en type forhold, der stort set altid ender i et ikke-forventet brud.

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

: 25. mar 2016, 10:06
af BlueBunny
Jeg har mødt nogen som har levet alene i mange år. De har en anden adfærd og har, ifølge egne udsagn, svært ved at finde en partner de kunn bo med. De er vant til at alt kører efter deres egne systemer og ønsker.

Jeg har mødt unge som har været i forhold "altid", og virker til ikke at have en selvstændig mening om noget.

Som altid, nogen er ikke alle.

Helt firkantet påvirker ens valg og fravalg ens personlighed. Det er bare forskelligt hvordan, og det er forskelligt hvordan ens personlighed kommer til udtryk.

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

: 26. mar 2016, 22:56
af Hurrze
Novella skrev:
Hurrze skrev:Der er desuden intet af det jeg skriver udover den første sætning der har noget med druk at gøre. Jeg tager skam helt stilling til de andre ting også. Men synes ikke du læser hvad jeg skriver omkring generalisering og fordomme. Ingen mennesker er ens, heller ikke psykisk syge, man kan derfor ikke generalisere psykisk syge på den måde du gør... :)

Vil du da lige nøjagtig skrue ned for charmen nu? Du skal bare overhovedet ikke begynde at beskylde mig for at generalisere eller have fordomme om psykisk syge.

Du ved sådan set ikke noget om, hvad jeg selv har af diagnose. Hvad min kæreste har af diagnose. Hvad mine ekser har haft af diagnoser. Du ved ingenting om, hvilket erfaringsgrundlag jeg udtaler mig ud fra. Men det er pænt stort, kan jeg fortælle dig. Og man er virkelig ikke fritaget fra at opføre sig ordentligt fordi man er psykisk syg.

Jeg skriver ikke en skid om at forlade nogen, fordi de bliver psykisk syge. DU skriver derimod, at man skal blive hos dem i medgang og modgang, hvilket må være efter man har slæbt dem til læge mod deres vilje, forsikret dem om ens kærlighed tusind gange, selvom de bare ligger og glor ind i en væg, taget al husholdningen i årevis, hjulpet dem med medicin, snakket dem igennem selvmordstanker, forsørget dem fordi de var for syge til at arbejde, hjulpet dem med blanketter, krammet dem, holdt dem - og stadig kun fået at vide, at man ikke gjorde noget ordentligt og ungerne rodede og larmede og man i øvrigt selv burde tage fri for at blive hjemme hos dem, men det ville man jo ikke, vel, snøft...

Du taler om, at det bare er DIN mening at man da bliver hos en kæreste der får en psykisk sygdom. Jeg siger til dig, at jeg skidefistfuckingligeglad med psykisk sygdom hvis ikke den lige udmønter sig i en masse ting, som jeg mener at man ikke kan adskille. Psykisk sygdom hos en pårørende er jo ikke noget, der lige bliver lavet. Det er helt absurd drænende og ødelæggende for den, der skal stå og forholde sig til det.

Jeg har virkelig lyst til at fortælle dig malerisk hvor du kan gøre af dine beskyldninger om mine generaliseringer, men jeg skal nok stoppe mit rant nu.


Jeg ved godt du ikke skriver noget om at forlade nogen... Men det var jo heller ikke hos dig mit første indlæg var... Det var til en (kan ikke lige huske hvem) der sagde at personen ville forlade sin kæreste hvis kæresten blev psykisk syg. Synes du generaliserer (hvilket bare er min mening), fordi det for mig virker som om at du dømmer alle psykiske syge til at være sådan som du forklarer, og at du dømmer alle psykiske syge til at være som dem du kender der er psykisk syge. Det er sådan det virker på mig, og det bliver jeg stødt af (sorry) fordi jeg selv er psykisk syg og ikke vil dømmes alene på baggrund af det... Og jo du generaliserer desværre..

Du skriver: "Psykisk sygdom hos en pårørende er jo ikke noget, der lige bliver lavet. Det er helt absurd drænende og ødelæggende for den, der skal stå og forholde sig til det. "

Det er en generalisering, fordi det er ikke altid sådan det forholder sig når det gælder pårørende. Har desuden intet sted skrevet at jeg ville holde ved en for evigt pga psykisk sygdom. Har sagt jeg ikke vil forlade en pga psykisk sygdom. Har ikke sagt jeg vil forlade en fordi den psykiske sygdom hos personen ødelægger forholdet, relationer og ens liv.... Men der er betydelig forskel på at forlade en pga den psykiske sygdom og konskvenserne af den psykiske sygdom. Der er kæmpe forskel. Mener det er forkert at forlade ens kæreste pga psykisk sygdom. Synes derimod det er okay at forlade kæresten pga konskevsnerne i ens liv pga sygdommen. Men som sagt er der betydelig forskel på sygdom og konskekvenser af sygdom..... Hvis man mener konskvenser skal man bare ikke bruge ordene at forlade en pga psykisk sygdom, som er noget helt andet....

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

: 26. mar 2016, 22:59
af Hurrze
Mani skrev:
Hurrze skrev:
Novella skrev:
Hurrze skrev:Og ja jeg har også været i forhold med en der er psykisk syg oveni jeg selv er det. Ved det kan være hårdt, men der er også langt fra at droppe kæresten pga sygdommen end at droppe kæresten pga problemer i forholdet der skyldes sygdommen... Og igen bare fordi nogle psykisk syge er svære at være i forhold med og kan være et opslidende forhold er det ikke ens betydning med at alle psykisk syge er sådan. Ja går måske lidt i forsvarsposition, men bryder mig meget lidy om generaliseringer og fordomme når det gælder psykisk syge...

Du tager ikke stilling til andet end det med druk. Vil du anerkende, at psykisk sygdom kan ændre et menneskes personlighed så meget, at de bliver uudholdelige? Det kan godt være, at sandheden er ilde hørt, men du kan da ikke sondre mellem sygdommen og den måde, den kommer til udtryk. Hvis min kæreste udviklede skizofreni og havde psykoser, som han ikke ville erkende og behandles for, ville det betyde enden på forholdet. Hvis han sank hen i uendelig selvmedlidenhed og depression og ikke ville behandles for det, ville det betyde enden på forholdet. Hvis han blev aggressiv og udadreagerende, ville det betyde enden på forholdet.

Som psykisk syg har man guddødeme et ansvar for at opsøge og følge behandling. Man har et ansvar for at indse, at man fungerer dårligt på nogle områder og skal have støtte og forberedelse - og man skal slippe taget i kæresten, som godt kan klare de ting.


Nej har ikke kun taget stilling til det med druk... Du læser jo ikke hvad jeg skriver. Det du lige har skrevet har jeg allerede givet dig ret i og jeg citerer mig selv: " Der bliver skrevet hvis personen bliver psykisk syg. Ikke hvis personen er psykisk syg på den måde at det går voldsomt ud over forholdet og personen der er psykisk syg ikke vil løse det "

Jeg forvsvarer at droppe en kæreste på baggrund af sygdommen alene. Ikke droppe en kæreste på baggrund af ting der sker pga sygdommen. Der bliver skrevet at droppe en person hvis personen bliver psykisk syg, ikke at droppe personen på baggrund af konskvenser heraf... Jeg forsvarer at være kærester med en psykisk syg generelt sagtens kan fungerer. Der er desuden mange flere aspekter i psykisk sygdom end dem du nævner... Som det er skrevet tidligere i tråden, så ville personen droppe en kæreste ved al psykisk sygdom. Også selvom personen kommer i behandling og personens sygdom ikke går ud over forholdet i en stor grad. Altså hvis det kun er få ting og bagateller der påvirker forholdet pga sygdommen. Igen læs hvad jeg skriver. Forsvarer psykisk syge generelt og ikke psykisk syge der nægter at få hjælp osv. Der findes hundrevis af forskellige aspekter af psykisk sygdom og virkningen på de enkelte personer og forhold, synes derfor det er meget forkert at generalisere psykisk syge på den måde, da man ikke kan sammenligne 2 psykisk syge da deres reaktioner og sygdom altid vil være forskellige. Der findes ikke 2 mennesker der er helt ens, derfor heller ikke 2 psykisk syge der er ens. Sygdommen er individuel fra person til person uanset om man har samme sygdom eller ej... Derfor mener jeg generalisering er forkert...

Ej - come on - du læser en masse ind i en bemærkning, som slet ikke står der. Der står jo bliver psykisk syg eller på anden vis ændre karakter - og det har jeg fuld forståelse for. Jeg har også en diagnose - og jeg forstår sagtens hvis man ikke orker blive for en værd pris.

Du tolker voldsomt når du gør det til at man går fra sin partner lige meget hvad.


Har intet sted skrevet man eller jeg ville blive ved partneren uanset hvad. Som jeg har skrevet i mit indlæg lige før er der betydelig forskel på at forlade pga psykisk sygdom, og så pga konskvenserne af psykisk sygdom. Når man skriver forlade pga psykisk sygdom, kan det meget nemt forståes som at forlade kun pga sygdommen. Kun fordi der opstår sygdom, ikke pga den måde sygdommen er på og konsekvenser heraf.... Læs hvad jeg skriver ovenover her.... :)

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

: 26. mar 2016, 23:08
af Hurrze
LadyFox skrev:
Hurrze skrev:
Novella skrev:
Hurrze skrev:Og ja jeg har også været i forhold med en der er psykisk syg oveni jeg selv er det. Ved det kan være hårdt, men der er også langt fra at droppe kæresten pga sygdommen end at droppe kæresten pga problemer i forholdet der skyldes sygdommen... Og igen bare fordi nogle psykisk syge er svære at være i forhold med og kan være et opslidende forhold er det ikke ens betydning med at alle psykisk syge er sådan. Ja går måske lidt i forsvarsposition, men bryder mig meget lidy om generaliseringer og fordomme når det gælder psykisk syge...

Du tager ikke stilling til andet end det med druk. Vil du anerkende, at psykisk sygdom kan ændre et menneskes personlighed så meget, at de bliver uudholdelige? Det kan godt være, at sandheden er ilde hørt, men du kan da ikke sondre mellem sygdommen og den måde, den kommer til udtryk. Hvis min kæreste udviklede skizofreni og havde psykoser, som han ikke ville erkende og behandles for, ville det betyde enden på forholdet. Hvis han sank hen i uendelig selvmedlidenhed og depression og ikke ville behandles for det, ville det betyde enden på forholdet. Hvis han blev aggressiv og udadreagerende, ville det betyde enden på forholdet.

Som psykisk syg har man guddødeme et ansvar for at opsøge og følge behandling. Man har et ansvar for at indse, at man fungerer dårligt på nogle områder og skal have støtte og forberedelse - og man skal slippe taget i kæresten, som godt kan klare de ting.


Nej har ikke kun taget stilling til det med druk... Du læser jo ikke hvad jeg skriver. Det du lige har skrevet har jeg allerede givet dig ret i og jeg citerer mig selv: " Der bliver skrevet hvis personen bliver psykisk syg. Ikke hvis personen er psykisk syg på den måde at det går voldsomt ud over forholdet og personen der er psykisk syg ikke vil løse det "

Jeg forvsvarer at droppe en kæreste på baggrund af sygdommen alene. Ikke droppe en kæreste på baggrund af ting der sker pga sygdommen. Der bliver skrevet at droppe en person hvis personen bliver psykisk syg, ikke at droppe personen på baggrund af konskvenser heraf... Jeg forsvarer at være kærester med en psykisk syg generelt sagtens kan fungerer. Der er desuden mange flere aspekter i psykisk sygdom end dem du nævner... Som det er skrevet tidligere i tråden, så ville personen droppe en kæreste ved al psykisk sygdom. Også selvom personen kommer i behandling og personens sygdom ikke går ud over forholdet i en stor grad. Altså hvis det kun er få ting og bagateller der påvirker forholdet pga sygdommen. Igen læs hvad jeg skriver. Forsvarer psykisk syge generelt og ikke psykisk syge der nægter at få hjælp osv. Der findes hundrevis af forskellige aspekter af psykisk sygdom og virkningen på de enkelte personer og forhold, synes derfor det er meget forkert at generalisere psykisk syge på den måde, da man ikke kan sammenligne 2 psykisk syge da deres reaktioner og sygdom altid vil være forskellige. Der findes ikke 2 mennesker der er helt ens, derfor heller ikke 2 psykisk syge der er ens. Sygdommen er individuel fra person til person uanset om man har samme sygdom eller ej... Derfor mener jeg generalisering er forkert...


Du startede med at kommentere på "medmindre den anden bliver psykisk syg eller på anden vis ændrer karakter", den sidste del af sætningen er også vigtig for forståelsen. Det kan være opslidende at være kærester med en med psykisk sygdom, jeg vil gå så langt så det nogen gange kan være mindst lige så hårdt at være pårørende som at være syg, og nogengange ER kærlighed ikke nok. Det kan være utrolig ødelæggende at være sammen med men psykisk syg, især hvis det er kronisk, og jeg mener ikke at man skal blive i et forhold for hver en pris.
For ja, det kan i mange tilfælde godt komme til at fungere at have et forhold med en der har en psykisk sygdom, men bestemt ikke i alle tilfælde, der er som du selv siger forskel på folk, men der er også forskel på forhold, OG på sygdomme.
At du lever efter "i medgang og modgang" er dit personlige valg, du altså ikke kan trække ned over hovedet på os andre, jeg er ikke gift, og jeg har aldrig lovet nogen at være der i modgang - jeg har lovet at være der så længe forholdet giver mening for begge parter, og den tilgang tror jeg der er mange der har til deres forhold. Altså, det er okay at sige fra hvis tingene bliver for meget, og at forholdet ikke længere biddrager positivt.

Og inden jeg bliver skudt noget i skoende, så er jeg den forkerte at påstå ikke at have forståelse for psykisk sygdom.


Har intet sted skrevet jeg ville blive for enhver pris... Igen igen, der er forskel på at forlade en pga psykisk sygdom og pga konskvenser heraf. Ville ikke forlade nogen pga psykisk sygdom nej, men ville kunne gøre det hvis konskevenserne heraf var for ødelæggende. Kan godt være jeg bliver lidt hård nu, men nej det er langt fra ligeså hårdt at være pårørende som at være syg. Og ja har været i begge situationer, da både min mor, min moster og 2 af mine eks kærester også er psykisk syge.... Vi for det meste hader sygdommen ligeså meget som vores pårørende hader faktumet at det kan ødelægge ting.... Det kan slet ikke komme i nærheden af det.... Og her siger jeg ikke at det ikke er hårdt at være pårørende... Det er pisse hårdt, det ved jeg. Men det kan stadig ikke komme i nærheden at have mærket psykisk sygdom på egen krop og sjæl. Det er mindst ligeså opslidende at være den syge, kan hvis man er meget syg også være invaliderende hvor man ikke kan leve sit liv fuldt ud, eller som man gerne vil pga sygdom. Jeg vil helst ikke generalisere, men gør det lidt alligvel. De fleste forstår bare ikke hvordan det er at være den syge hvis de ikke selv har været syge. Jo de kan forstå det meste, men næsten aldrig den sidste del....

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

: 27. mar 2016, 06:14
af HappyPaww
Hurze, jeg tror måske du lægger mere i udsagnet fordi du selv er påvirket af det - og det er jo også helt forståeligt.

Men Jeg tror altså de fleste har den holdning, at man kan/må forlade en pga de konsekvenser psykisk sygdom kan have i et forhold - og altså ikke at de vil forlade en udelukkende pga. en psykisk sygdom, hvis den ikke skaber afgørende personlighedsændringer hos personen, eller han/hun er i behandling der fungerer.

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

: 27. mar 2016, 07:12
af Mani
Hurrze skrev:
Mani skrev:Ej - come on - du læser en masse ind i en bemærkning, som slet ikke står der. Der står jo bliver psykisk syg eller på anden vis ændre karakter - og det har jeg fuld forståelse for. Jeg har også en diagnose - og jeg forstår sagtens hvis man ikke orker blive for en værd pris.

Du tolker voldsomt når du gør det til at man går fra sin partner lige meget hvad.


Har intet sted skrevet man eller jeg ville blive ved partneren uanset hvad. Som jeg har skrevet i mit indlæg lige før er der betydelig forskel på at forlade pga psykisk sygdom, og så pga konskvenserne af psykisk sygdom. Når man skriver forlade pga psykisk sygdom, kan det meget nemt forståes som at forlade kun pga sygdommen. Kun fordi der opstår sygdom, ikke pga den måde sygdommen er på og konsekvenser heraf.... Læs hvad jeg skriver ovenover her.... :)

Men hvad i alverden er du så uenig i, når der bliver skrevet psykisk sygdom eller på anden vis ændre karakter? Der står jo ikke 'forlader ved psykisk sygdom lige meget i hvilken grad og ligegyldig om den påvirker karakteren eller ej'
Er det nødvendigt at tilføje disclaimere hver gang man skriver noget? For jeg synes at det fremgår tydeligt at vedkommende mener ved psykisk sygdom, der ændre partnerens karakter i væsentlig grad.

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

: 27. mar 2016, 11:50
af LadyFox
Hurrze skrev:
LadyFox skrev:
Hurrze skrev:
Novella skrev:
Hurrze skrev:Og ja jeg har også været i forhold med en der er psykisk syg oveni jeg selv er det. Ved det kan være hårdt, men der er også langt fra at droppe kæresten pga sygdommen end at droppe kæresten pga problemer i forholdet der skyldes sygdommen... Og igen bare fordi nogle psykisk syge er svære at være i forhold med og kan være et opslidende forhold er det ikke ens betydning med at alle psykisk syge er sådan. Ja går måske lidt i forsvarsposition, men bryder mig meget lidy om generaliseringer og fordomme når det gælder psykisk syge...

Du tager ikke stilling til andet end det med druk. Vil du anerkende, at psykisk sygdom kan ændre et menneskes personlighed så meget, at de bliver uudholdelige? Det kan godt være, at sandheden er ilde hørt, men du kan da ikke sondre mellem sygdommen og den måde, den kommer til udtryk. Hvis min kæreste udviklede skizofreni og havde psykoser, som han ikke ville erkende og behandles for, ville det betyde enden på forholdet. Hvis han sank hen i uendelig selvmedlidenhed og depression og ikke ville behandles for det, ville det betyde enden på forholdet. Hvis han blev aggressiv og udadreagerende, ville det betyde enden på forholdet.

Som psykisk syg har man guddødeme et ansvar for at opsøge og følge behandling. Man har et ansvar for at indse, at man fungerer dårligt på nogle områder og skal have støtte og forberedelse - og man skal slippe taget i kæresten, som godt kan klare de ting.


Nej har ikke kun taget stilling til det med druk... Du læser jo ikke hvad jeg skriver. Det du lige har skrevet har jeg allerede givet dig ret i og jeg citerer mig selv: " Der bliver skrevet hvis personen bliver psykisk syg. Ikke hvis personen er psykisk syg på den måde at det går voldsomt ud over forholdet og personen der er psykisk syg ikke vil løse det "

Jeg forvsvarer at droppe en kæreste på baggrund af sygdommen alene. Ikke droppe en kæreste på baggrund af ting der sker pga sygdommen. Der bliver skrevet at droppe en person hvis personen bliver psykisk syg, ikke at droppe personen på baggrund af konskvenser heraf... Jeg forsvarer at være kærester med en psykisk syg generelt sagtens kan fungerer. Der er desuden mange flere aspekter i psykisk sygdom end dem du nævner... Som det er skrevet tidligere i tråden, så ville personen droppe en kæreste ved al psykisk sygdom. Også selvom personen kommer i behandling og personens sygdom ikke går ud over forholdet i en stor grad. Altså hvis det kun er få ting og bagateller der påvirker forholdet pga sygdommen. Igen læs hvad jeg skriver. Forsvarer psykisk syge generelt og ikke psykisk syge der nægter at få hjælp osv. Der findes hundrevis af forskellige aspekter af psykisk sygdom og virkningen på de enkelte personer og forhold, synes derfor det er meget forkert at generalisere psykisk syge på den måde, da man ikke kan sammenligne 2 psykisk syge da deres reaktioner og sygdom altid vil være forskellige. Der findes ikke 2 mennesker der er helt ens, derfor heller ikke 2 psykisk syge der er ens. Sygdommen er individuel fra person til person uanset om man har samme sygdom eller ej... Derfor mener jeg generalisering er forkert...


Du startede med at kommentere på "medmindre den anden bliver psykisk syg eller på anden vis ændrer karakter", den sidste del af sætningen er også vigtig for forståelsen. Det kan være opslidende at være kærester med en med psykisk sygdom, jeg vil gå så langt så det nogen gange kan være mindst lige så hårdt at være pårørende som at være syg, og nogengange ER kærlighed ikke nok. Det kan være utrolig ødelæggende at være sammen med men psykisk syg, især hvis det er kronisk, og jeg mener ikke at man skal blive i et forhold for hver en pris.
For ja, det kan i mange tilfælde godt komme til at fungere at have et forhold med en der har en psykisk sygdom, men bestemt ikke i alle tilfælde, der er som du selv siger forskel på folk, men der er også forskel på forhold, OG på sygdomme.
At du lever efter "i medgang og modgang" er dit personlige valg, du altså ikke kan trække ned over hovedet på os andre, jeg er ikke gift, og jeg har aldrig lovet nogen at være der i modgang - jeg har lovet at være der så længe forholdet giver mening for begge parter, og den tilgang tror jeg der er mange der har til deres forhold. Altså, det er okay at sige fra hvis tingene bliver for meget, og at forholdet ikke længere biddrager positivt.

Og inden jeg bliver skudt noget i skoende, så er jeg den forkerte at påstå ikke at have forståelse for psykisk sygdom.


Har intet sted skrevet jeg ville blive for enhver pris... Igen igen, der er forskel på at forlade en pga psykisk sygdom og pga konskvenser heraf. Ville ikke forlade nogen pga psykisk sygdom nej, men ville kunne gøre det hvis konskevenserne heraf var for ødelæggende. Kan godt være jeg bliver lidt hård nu, men nej det er langt fra ligeså hårdt at være pårørende som at være syg. Og ja har været i begge situationer, da både min mor, min moster og 2 af mine eks kærester også er psykisk syge.... Vi for det meste hader sygdommen ligeså meget som vores pårørende hader faktumet at det kan ødelægge ting.... Det kan slet ikke komme i nærheden af det.... Og her siger jeg ikke at det ikke er hårdt at være pårørende... Det er pisse hårdt, det ved jeg. Men det kan stadig ikke komme i nærheden at have mærket psykisk sygdom på egen krop og sjæl. Det er mindst ligeså opslidende at være den syge, kan hvis man er meget syg også være invaliderende hvor man ikke kan leve sit liv fuldt ud, eller som man gerne vil pga sygdom. Jeg vil helst ikke generalisere, men gør det lidt alligvel. De fleste forstår bare ikke hvordan det er at være den syge hvis de ikke selv har været syge. Jo de kan forstå det meste, men næsten aldrig den sidste del....


Det synes alligevel du gør, når du for det første undlader at tage den del af indlægget med hvor der bliver nævnt at ændre karakter og du senere trækker i medgang og modgang ind i det. Altså. Hvis det ikke er rimeligt at forlade en partner der ændre karakter grundet sygdom, og heller ikke i modgang - hvornår er det så "okay" at forlade en partner?

Jeg synes ikke du er hård, men jeg synes du gør din egen virkelighed til sandheden - altså, du virker meget farvet af dine egne oplevelser. Blot fordi du oplever at det er hårdere at være syg end at være pårørende er det jo ikke nødvendigvis sådan er er i alle tilfælde. Mine oplevelser er ikke at det ene nødvendigvis er hårdere end det andet. Jeg selv et bedre til at være syg end til at være pårørende. Jeg ved også at min mor ikke har haft det lettere end jeg med min sygdom,, det er bare nogle andre problematikker min mor har haft end jeg, nogle andre bekymringer. Men det gør ikke nødvendigvis lettere.

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

: 27. mar 2016, 12:19
af Q-beben
Q-beben skrev: At når man elsker en person, holder man bare ikke op (medmindre den anden bliver psykisk syg eller på anden vis ændrer karakter), så det er værd, at man kæmper for at blive sammen. At de kriser, man overvinder, gør ens forhold stærkt.


Det var taktløst og helt forkert af mig at formulere min sætning sådan - altså skrive "medmindre den anden bliver psykisk syg". Jeg er ked af, at mit indlæg har trådt på nogens følelser, for det var ikke meningen.

Min kæreste mener ikke, at man skal forlade hinanden, bare fordi den ene bliver psykisk syg, punktum. Min kæreste mener derimod, at man som udgangspunkt skal kæmpe for at blive sammen. Men ikke for enhver pris, som f.eks. hvis en af parterne ændrer karakter, så det påvirker forholdet meget negativt over længere tid. Det kunne f.eks. være en psykisk lidelse, som man ikke vil erkende eller gå i behandling for.

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

: 27. mar 2016, 19:58
af Hurrze
Mani skrev:
Hurrze skrev:
Mani skrev:Ej - come on - du læser en masse ind i en bemærkning, som slet ikke står der. Der står jo bliver psykisk syg eller på anden vis ændre karakter - og det har jeg fuld forståelse for. Jeg har også en diagnose - og jeg forstår sagtens hvis man ikke orker blive for en værd pris.

Du tolker voldsomt når du gør det til at man går fra sin partner lige meget hvad.


Har intet sted skrevet man eller jeg ville blive ved partneren uanset hvad. Som jeg har skrevet i mit indlæg lige før er der betydelig forskel på at forlade pga psykisk sygdom, og så pga konskvenserne af psykisk sygdom. Når man skriver forlade pga psykisk sygdom, kan det meget nemt forståes som at forlade kun pga sygdommen. Kun fordi der opstår sygdom, ikke pga den måde sygdommen er på og konsekvenser heraf.... Læs hvad jeg skriver ovenover her.... :)

Men hvad i alverden er du så uenig i, når der bliver skrevet psykisk sygdom eller på anden vis ændre karakter? Der står jo ikke 'forlader ved psykisk sygdom lige meget i hvilken grad og ligegyldig om den påvirker karakteren eller ej'
Er det nødvendigt at tilføje disclaimere hver gang man skriver noget? For jeg synes at det fremgår tydeligt at vedkommende mener ved psykisk sygdom, der ændre partnerens karakter i væsentlig grad.


Det står psykisk sygdom der ændret karakteren ikke psykisk sygdom der KAN ændre karakteren. Sorry hvis jeg ser det forkert, men for mig lyder det altså bare som at psykisk sygdom altid gør at personen ændrer karakter, eller altid får voldsomme konskvenser. Da jeg fik konstateret mine psykiske sygdomme havde jeg haft den fra barnsben, de blev bare først opdaget senere i livet. Jeg har altid været den samme også selvom jeg har fået diagnose på.... For mig lyder det stadig som at man altid ændrer karakter hvis det opstår, hvilket ikke er sandt. Man kan godt leve i et sundt forhold med en der er psykisk syg, ellers ville jeg aldrig få et sundt forhold (hvilket jeg ikke tror på) da jeg altid vil være syg pga jeg har ADHD....

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

: 27. mar 2016, 20:01
af Hurrze
LadyFox skrev:
Hurrze skrev:
LadyFox skrev:
Hurrze skrev:
Novella skrev:
Hurrze skrev:Og ja jeg har også været i forhold med en der er psykisk syg oveni jeg selv er det. Ved det kan være hårdt, men der er også langt fra at droppe kæresten pga sygdommen end at droppe kæresten pga problemer i forholdet der skyldes sygdommen... Og igen bare fordi nogle psykisk syge er svære at være i forhold med og kan være et opslidende forhold er det ikke ens betydning med at alle psykisk syge er sådan. Ja går måske lidt i forsvarsposition, men bryder mig meget lidy om generaliseringer og fordomme når det gælder psykisk syge...

Du tager ikke stilling til andet end det med druk. Vil du anerkende, at psykisk sygdom kan ændre et menneskes personlighed så meget, at de bliver uudholdelige? Det kan godt være, at sandheden er ilde hørt, men du kan da ikke sondre mellem sygdommen og den måde, den kommer til udtryk. Hvis min kæreste udviklede skizofreni og havde psykoser, som han ikke ville erkende og behandles for, ville det betyde enden på forholdet. Hvis han sank hen i uendelig selvmedlidenhed og depression og ikke ville behandles for det, ville det betyde enden på forholdet. Hvis han blev aggressiv og udadreagerende, ville det betyde enden på forholdet.

Som psykisk syg har man guddødeme et ansvar for at opsøge og følge behandling. Man har et ansvar for at indse, at man fungerer dårligt på nogle områder og skal have støtte og forberedelse - og man skal slippe taget i kæresten, som godt kan klare de ting.


Nej har ikke kun taget stilling til det med druk... Du læser jo ikke hvad jeg skriver. Det du lige har skrevet har jeg allerede givet dig ret i og jeg citerer mig selv: " Der bliver skrevet hvis personen bliver psykisk syg. Ikke hvis personen er psykisk syg på den måde at det går voldsomt ud over forholdet og personen der er psykisk syg ikke vil løse det "

Jeg forvsvarer at droppe en kæreste på baggrund af sygdommen alene. Ikke droppe en kæreste på baggrund af ting der sker pga sygdommen. Der bliver skrevet at droppe en person hvis personen bliver psykisk syg, ikke at droppe personen på baggrund af konskvenser heraf... Jeg forsvarer at være kærester med en psykisk syg generelt sagtens kan fungerer. Der er desuden mange flere aspekter i psykisk sygdom end dem du nævner... Som det er skrevet tidligere i tråden, så ville personen droppe en kæreste ved al psykisk sygdom. Også selvom personen kommer i behandling og personens sygdom ikke går ud over forholdet i en stor grad. Altså hvis det kun er få ting og bagateller der påvirker forholdet pga sygdommen. Igen læs hvad jeg skriver. Forsvarer psykisk syge generelt og ikke psykisk syge der nægter at få hjælp osv. Der findes hundrevis af forskellige aspekter af psykisk sygdom og virkningen på de enkelte personer og forhold, synes derfor det er meget forkert at generalisere psykisk syge på den måde, da man ikke kan sammenligne 2 psykisk syge da deres reaktioner og sygdom altid vil være forskellige. Der findes ikke 2 mennesker der er helt ens, derfor heller ikke 2 psykisk syge der er ens. Sygdommen er individuel fra person til person uanset om man har samme sygdom eller ej... Derfor mener jeg generalisering er forkert...


Du startede med at kommentere på "medmindre den anden bliver psykisk syg eller på anden vis ændrer karakter", den sidste del af sætningen er også vigtig for forståelsen. Det kan være opslidende at være kærester med en med psykisk sygdom, jeg vil gå så langt så det nogen gange kan være mindst lige så hårdt at være pårørende som at være syg, og nogengange ER kærlighed ikke nok. Det kan være utrolig ødelæggende at være sammen med men psykisk syg, især hvis det er kronisk, og jeg mener ikke at man skal blive i et forhold for hver en pris.
For ja, det kan i mange tilfælde godt komme til at fungere at have et forhold med en der har en psykisk sygdom, men bestemt ikke i alle tilfælde, der er som du selv siger forskel på folk, men der er også forskel på forhold, OG på sygdomme.
At du lever efter "i medgang og modgang" er dit personlige valg, du altså ikke kan trække ned over hovedet på os andre, jeg er ikke gift, og jeg har aldrig lovet nogen at være der i modgang - jeg har lovet at være der så længe forholdet giver mening for begge parter, og den tilgang tror jeg der er mange der har til deres forhold. Altså, det er okay at sige fra hvis tingene bliver for meget, og at forholdet ikke længere biddrager positivt.

Og inden jeg bliver skudt noget i skoende, så er jeg den forkerte at påstå ikke at have forståelse for psykisk sygdom.


Har intet sted skrevet jeg ville blive for enhver pris... Igen igen, der er forskel på at forlade en pga psykisk sygdom og pga konskvenser heraf. Ville ikke forlade nogen pga psykisk sygdom nej, men ville kunne gøre det hvis konskevenserne heraf var for ødelæggende. Kan godt være jeg bliver lidt hård nu, men nej det er langt fra ligeså hårdt at være pårørende som at være syg. Og ja har været i begge situationer, da både min mor, min moster og 2 af mine eks kærester også er psykisk syge.... Vi for det meste hader sygdommen ligeså meget som vores pårørende hader faktumet at det kan ødelægge ting.... Det kan slet ikke komme i nærheden af det.... Og her siger jeg ikke at det ikke er hårdt at være pårørende... Det er pisse hårdt, det ved jeg. Men det kan stadig ikke komme i nærheden at have mærket psykisk sygdom på egen krop og sjæl. Det er mindst ligeså opslidende at være den syge, kan hvis man er meget syg også være invaliderende hvor man ikke kan leve sit liv fuldt ud, eller som man gerne vil pga sygdom. Jeg vil helst ikke generalisere, men gør det lidt alligvel. De fleste forstår bare ikke hvordan det er at være den syge hvis de ikke selv har været syge. Jo de kan forstå det meste, men næsten aldrig den sidste del....


Det synes alligevel du gør, når du for det første undlader at tage den del af indlægget med hvor der bliver nævnt at ændre karakter og du senere trækker i medgang og modgang ind i det. Altså. Hvis det ikke er rimeligt at forlade en partner der ændre karakter grundet sygdom, og heller ikke i modgang - hvornår er det så "okay" at forlade en partner?

Jeg synes ikke du er hård, men jeg synes du gør din egen virkelighed til sandheden - altså, du virker meget farvet af dine egne oplevelser. Blot fordi du oplever at det er hårdere at være syg end at være pårørende er det jo ikke nødvendigvis sådan er er i alle tilfælde. Mine oplevelser er ikke at det ene nødvendigvis er hårdere end det andet. Jeg selv et bedre til at være syg end til at være pårørende. Jeg ved også at min mor ikke har haft det lettere end jeg med min sygdom,, det er bare nogle andre problematikker min mor har haft end jeg, nogle andre bekymringer. Men det gør ikke nødvendigvis lettere.


Tror ikke du læser hvad jeg skriver. Skriver jo netop det er iorden at forlade en pga konsekvenserne, men ikke pga sygdommen alene. Og nej jeg tager ikke kun udgangspunkt i mig selv, men vil have noget imod at udstille de mange personer jeg tager udgangspunkt i her. Har et stort netværk af folk der er ligesiddede med mig, bla fordi jeg har boet sammen med rigtig mange der er psykisk syge, men som sagt vil ikke udstille nogen her.. :)

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

: 27. mar 2016, 20:09
af Novella
Okay. Så siger vi, at det der blev ment fra begyndelsen, var en fuldstændig, helt og aldeles symptomfri psykisk syg, som fungerede på alle måder lige så stabilt som en rask person, som havde helt stabilt humør, gik helt almindeligt på arbejde, passede sin del af husholdningen, var glad og energisk, socialt og udadvendt og bollede smaddergodt og alt det der. Så er det rimeligt at tage afstand fra, at man ville overveje at forlade vedkommende pga sygdommen.

Men det var nok ikke det, der blev ment, vel?

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

: 27. mar 2016, 20:29
af Mani
Hurrze skrev:Det står psykisk sygdom der ændret karakteren ikke psykisk sygdom der KAN ændre karakteren. Sorry hvis jeg ser det forkert, men for mig lyder det altså bare som at psykisk sygdom altid gør at personen ændrer karakter, eller altid får voldsomme konskvenser. Da jeg fik konstateret mine psykiske sygdomme havde jeg haft den fra barnsben, de blev bare først opdaget senere i livet. Jeg har altid været den samme også selvom jeg har fået diagnose på.... For mig lyder det stadig som at man altid ændrer karakter hvis det opstår, hvilket ikke er sandt. Man kan godt leve i et sundt forhold med en der er psykisk syg, ellers ville jeg aldrig få et sundt forhold (hvilket jeg ikke tror på) da jeg altid vil være syg pga jeg har ADHD....
Men der står jo netop psykisk syg eller på anden vis ændre karakter - så hvis man ændrer karakter pga psykisk sygdom eller andre årsager.

Jeg har selv en diagnose - og har været syg siden jeg var 15 - fik diagnosen som 31 årig - og jeg har ændret mig efter jeg fik diagnosen. Jeg er blevet langt mere stabil vha. medicin og opmærksomhed på de faktorer der presser mig. Jeg har mand, børn, hus, fuldtidsjob - og i det hele taget et ret normalt liv - så jeg er helt enig, det kan sagtens lade sig gøre.

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

: 28. mar 2016, 08:30
af LadyFox
Hurrze skrev:
LadyFox skrev:
Hurrze skrev:
LadyFox skrev:
Hurrze skrev:
Novella skrev:
Hurrze skrev:Og ja jeg har også været i forhold med en der er psykisk syg oveni jeg selv er det. Ved det kan være hårdt, men der er også langt fra at droppe kæresten pga sygdommen end at droppe kæresten pga problemer i forholdet der skyldes sygdommen... Og igen bare fordi nogle psykisk syge er svære at være i forhold med og kan være et opslidende forhold er det ikke ens betydning med at alle psykisk syge er sådan. Ja går måske lidt i forsvarsposition, men bryder mig meget lidy om generaliseringer og fordomme når det gælder psykisk syge...

Du tager ikke stilling til andet end det med druk. Vil du anerkende, at psykisk sygdom kan ændre et menneskes personlighed så meget, at de bliver uudholdelige? Det kan godt være, at sandheden er ilde hørt, men du kan da ikke sondre mellem sygdommen og den måde, den kommer til udtryk. Hvis min kæreste udviklede skizofreni og havde psykoser, som han ikke ville erkende og behandles for, ville det betyde enden på forholdet. Hvis han sank hen i uendelig selvmedlidenhed og depression og ikke ville behandles for det, ville det betyde enden på forholdet. Hvis han blev aggressiv og udadreagerende, ville det betyde enden på forholdet.

Som psykisk syg har man guddødeme et ansvar for at opsøge og følge behandling. Man har et ansvar for at indse, at man fungerer dårligt på nogle områder og skal have støtte og forberedelse - og man skal slippe taget i kæresten, som godt kan klare de ting.


Nej har ikke kun taget stilling til det med druk... Du læser jo ikke hvad jeg skriver. Det du lige har skrevet har jeg allerede givet dig ret i og jeg citerer mig selv: " Der bliver skrevet hvis personen bliver psykisk syg. Ikke hvis personen er psykisk syg på den måde at det går voldsomt ud over forholdet og personen der er psykisk syg ikke vil løse det "

Jeg forvsvarer at droppe en kæreste på baggrund af sygdommen alene. Ikke droppe en kæreste på baggrund af ting der sker pga sygdommen. Der bliver skrevet at droppe en person hvis personen bliver psykisk syg, ikke at droppe personen på baggrund af konskvenser heraf... Jeg forsvarer at være kærester med en psykisk syg generelt sagtens kan fungerer. Der er desuden mange flere aspekter i psykisk sygdom end dem du nævner... Som det er skrevet tidligere i tråden, så ville personen droppe en kæreste ved al psykisk sygdom. Også selvom personen kommer i behandling og personens sygdom ikke går ud over forholdet i en stor grad. Altså hvis det kun er få ting og bagateller der påvirker forholdet pga sygdommen. Igen læs hvad jeg skriver. Forsvarer psykisk syge generelt og ikke psykisk syge der nægter at få hjælp osv. Der findes hundrevis af forskellige aspekter af psykisk sygdom og virkningen på de enkelte personer og forhold, synes derfor det er meget forkert at generalisere psykisk syge på den måde, da man ikke kan sammenligne 2 psykisk syge da deres reaktioner og sygdom altid vil være forskellige. Der findes ikke 2 mennesker der er helt ens, derfor heller ikke 2 psykisk syge der er ens. Sygdommen er individuel fra person til person uanset om man har samme sygdom eller ej... Derfor mener jeg generalisering er forkert...


Du startede med at kommentere på "medmindre den anden bliver psykisk syg eller på anden vis ændrer karakter", den sidste del af sætningen er også vigtig for forståelsen. Det kan være opslidende at være kærester med en med psykisk sygdom, jeg vil gå så langt så det nogen gange kan være mindst lige så hårdt at være pårørende som at være syg, og nogengange ER kærlighed ikke nok. Det kan være utrolig ødelæggende at være sammen med men psykisk syg, især hvis det er kronisk, og jeg mener ikke at man skal blive i et forhold for hver en pris.
For ja, det kan i mange tilfælde godt komme til at fungere at have et forhold med en der har en psykisk sygdom, men bestemt ikke i alle tilfælde, der er som du selv siger forskel på folk, men der er også forskel på forhold, OG på sygdomme.
At du lever efter "i medgang og modgang" er dit personlige valg, du altså ikke kan trække ned over hovedet på os andre, jeg er ikke gift, og jeg har aldrig lovet nogen at være der i modgang - jeg har lovet at være der så længe forholdet giver mening for begge parter, og den tilgang tror jeg der er mange der har til deres forhold. Altså, det er okay at sige fra hvis tingene bliver for meget, og at forholdet ikke længere biddrager positivt.

Og inden jeg bliver skudt noget i skoende, så er jeg den forkerte at påstå ikke at have forståelse for psykisk sygdom.


Har intet sted skrevet jeg ville blive for enhver pris... Igen igen, der er forskel på at forlade en pga psykisk sygdom og pga konskvenser heraf. Ville ikke forlade nogen pga psykisk sygdom nej, men ville kunne gøre det hvis konskevenserne heraf var for ødelæggende. Kan godt være jeg bliver lidt hård nu, men nej det er langt fra ligeså hårdt at være pårørende som at være syg. Og ja har været i begge situationer, da både min mor, min moster og 2 af mine eks kærester også er psykisk syge.... Vi for det meste hader sygdommen ligeså meget som vores pårørende hader faktumet at det kan ødelægge ting.... Det kan slet ikke komme i nærheden af det.... Og her siger jeg ikke at det ikke er hårdt at være pårørende... Det er pisse hårdt, det ved jeg. Men det kan stadig ikke komme i nærheden at have mærket psykisk sygdom på egen krop og sjæl. Det er mindst ligeså opslidende at være den syge, kan hvis man er meget syg også være invaliderende hvor man ikke kan leve sit liv fuldt ud, eller som man gerne vil pga sygdom. Jeg vil helst ikke generalisere, men gør det lidt alligvel. De fleste forstår bare ikke hvordan det er at være den syge hvis de ikke selv har været syge. Jo de kan forstå det meste, men næsten aldrig den sidste del....


Det synes alligevel du gør, når du for det første undlader at tage den del af indlægget med hvor der bliver nævnt at ændre karakter og du senere trækker i medgang og modgang ind i det. Altså. Hvis det ikke er rimeligt at forlade en partner der ændre karakter grundet sygdom, og heller ikke i modgang - hvornår er det så "okay" at forlade en partner?

Jeg synes ikke du er hård, men jeg synes du gør din egen virkelighed til sandheden - altså, du virker meget farvet af dine egne oplevelser. Blot fordi du oplever at det er hårdere at være syg end at være pårørende er det jo ikke nødvendigvis sådan er er i alle tilfælde. Mine oplevelser er ikke at det ene nødvendigvis er hårdere end det andet. Jeg selv et bedre til at være syg end til at være pårørende. Jeg ved også at min mor ikke har haft det lettere end jeg med min sygdom,, det er bare nogle andre problematikker min mor har haft end jeg, nogle andre bekymringer. Men det gør ikke nødvendigvis lettere.


Tror ikke du læser hvad jeg skriver. Skriver jo netop det er iorden at forlade en pga konsekvenserne, men ikke pga sygdommen alene. Og nej jeg tager ikke kun udgangspunkt i mig selv, men vil have noget imod at udstille de mange personer jeg tager udgangspunkt i her. Har et stort netværk af folk der er ligesiddede med mig, bla fordi jeg har boet sammen med rigtig mange der er psykisk syge, men som sagt vil ikke udstille nogen her.. :)

Jeg læser hvad der skriver. Problemet er at du tager udgangspunkt i noget du har misforstået.

Jeg anfægter ikke at du og dem du kender har haft det svære end de pårørende med sygdom, det ved du helt sikkert bedst. Det eneste jeg siger er at det KAN være mindst lige så hårdt at være pårørende som at være syg - det ved jeg blandt andet fordi at jeg både pårørende og syg, og JEG oplever at jeger bedre til at være syg end til at være pårørende. Jeg oplever det også ved at have pårørende selv - den frygt og bekymring min mor har haft i baghovedet i mange år, altså frygten for at miste mig, selv de mange dage hvor jeg har det fint, og selvom jeg VED at jeg ikke er selvmords truet - det ved hun jo ikke. Frygten for at jeg er virkelig dårlig, vil altid være meget nært liggende for min mor, især da jeg er mester i at skjule dårlige perioder og jeg for længst er flyttet hjemmefra - min mor har ingen kontrol over min sygdom, det harjeg til dels. Min mor har også en sort samvittighed hun ikke behøver at have, for de ting der skete før hun vidste jeg var alvorlig syg, og jeg bare virkede som et møg ubehageligt, aggressivt og destruende teenager - den slipper hun aldrig, heller ikke selvom jeg har tilgivet hende og ikke mener jeg har noget at tilgive - følelsen af at have været en dårlig mor. Det anser jeg som værende mindst lige så hårdt om det er for mig at leve med min sygdom - især fordi jeg kan få hjælp, medicin osv. med min kroniske diagnose, min mor hun kan bare snakke med mig, og krydse sine fingre.
Jeg ved der er andre der har samme oplevelse som jeg har - også fordi jeg har en historie der indholder indlæggesler, institutioner, gruppeterapi, familiegrupper, osv.