Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?
: 24. mar 2016, 08:41
Hurrze skrev:Novella skrev:Hurrze skrev:Og ja jeg har også været i forhold med en der er psykisk syg oveni jeg selv er det. Ved det kan være hårdt, men der er også langt fra at droppe kæresten pga sygdommen end at droppe kæresten pga problemer i forholdet der skyldes sygdommen... Og igen bare fordi nogle psykisk syge er svære at være i forhold med og kan være et opslidende forhold er det ikke ens betydning med at alle psykisk syge er sådan. Ja går måske lidt i forsvarsposition, men bryder mig meget lidy om generaliseringer og fordomme når det gælder psykisk syge...
Du tager ikke stilling til andet end det med druk. Vil du anerkende, at psykisk sygdom kan ændre et menneskes personlighed så meget, at de bliver uudholdelige? Det kan godt være, at sandheden er ilde hørt, men du kan da ikke sondre mellem sygdommen og den måde, den kommer til udtryk. Hvis min kæreste udviklede skizofreni og havde psykoser, som han ikke ville erkende og behandles for, ville det betyde enden på forholdet. Hvis han sank hen i uendelig selvmedlidenhed og depression og ikke ville behandles for det, ville det betyde enden på forholdet. Hvis han blev aggressiv og udadreagerende, ville det betyde enden på forholdet.
Som psykisk syg har man guddødeme et ansvar for at opsøge og følge behandling. Man har et ansvar for at indse, at man fungerer dårligt på nogle områder og skal have støtte og forberedelse - og man skal slippe taget i kæresten, som godt kan klare de ting.
Nej har ikke kun taget stilling til det med druk... Du læser jo ikke hvad jeg skriver. Det du lige har skrevet har jeg allerede givet dig ret i og jeg citerer mig selv: " Der bliver skrevet hvis personen bliver psykisk syg. Ikke hvis personen er psykisk syg på den måde at det går voldsomt ud over forholdet og personen der er psykisk syg ikke vil løse det "
Jeg forvsvarer at droppe en kæreste på baggrund af sygdommen alene. Ikke droppe en kæreste på baggrund af ting der sker pga sygdommen. Der bliver skrevet at droppe en person hvis personen bliver psykisk syg, ikke at droppe personen på baggrund af konskvenser heraf... Jeg forsvarer at være kærester med en psykisk syg generelt sagtens kan fungerer. Der er desuden mange flere aspekter i psykisk sygdom end dem du nævner... Som det er skrevet tidligere i tråden, så ville personen droppe en kæreste ved al psykisk sygdom. Også selvom personen kommer i behandling og personens sygdom ikke går ud over forholdet i en stor grad. Altså hvis det kun er få ting og bagateller der påvirker forholdet pga sygdommen. Igen læs hvad jeg skriver. Forsvarer psykisk syge generelt og ikke psykisk syge der nægter at få hjælp osv. Der findes hundrevis af forskellige aspekter af psykisk sygdom og virkningen på de enkelte personer og forhold, synes derfor det er meget forkert at generalisere psykisk syge på den måde, da man ikke kan sammenligne 2 psykisk syge da deres reaktioner og sygdom altid vil være forskellige. Der findes ikke 2 mennesker der er helt ens, derfor heller ikke 2 psykisk syge der er ens. Sygdommen er individuel fra person til person uanset om man har samme sygdom eller ej... Derfor mener jeg generalisering er forkert...
Du startede med at kommentere på "medmindre den anden bliver psykisk syg eller på anden vis ændrer karakter", den sidste del af sætningen er også vigtig for forståelsen. Det kan være opslidende at være kærester med en med psykisk sygdom, jeg vil gå så langt så det nogen gange kan være mindst lige så hårdt at være pårørende som at være syg, og nogengange ER kærlighed ikke nok. Det kan være utrolig ødelæggende at være sammen med men psykisk syg, især hvis det er kronisk, og jeg mener ikke at man skal blive i et forhold for hver en pris.
For ja, det kan i mange tilfælde godt komme til at fungere at have et forhold med en der har en psykisk sygdom, men bestemt ikke i alle tilfælde, der er som du selv siger forskel på folk, men der er også forskel på forhold, OG på sygdomme.
At du lever efter "i medgang og modgang" er dit personlige valg, du altså ikke kan trække ned over hovedet på os andre, jeg er ikke gift, og jeg har aldrig lovet nogen at være der i modgang - jeg har lovet at være der så længe forholdet giver mening for begge parter, og den tilgang tror jeg der er mange der har til deres forhold. Altså, det er okay at sige fra hvis tingene bliver for meget, og at forholdet ikke længere biddrager positivt.
Og inden jeg bliver skudt noget i skoende, så er jeg den forkerte at påstå ikke at have forståelse for psykisk sygdom.