Passende alder til at få børn

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 7067
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 1430
Likede indlæg: 13276

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf Rapfisk » 24. mar 2016, 22:55

Jeg har aldrig forstået, hvad det egentlig er, det liv, der ikke kan forenes med børn. Ja, børn koster penge og kræver en vis mængde planlægning og omtanke, men nogle gange tror jeg, folk er for snævre i deres opfattelse af, hvordan livet med børn skal se ud.
5
Livslinjen: 70 201 201
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 1815
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 632
Likede indlæg: 8534

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf englishchannel » 24. mar 2016, 22:59

Rapfisk skrev:Jeg har aldrig forstået, hvad det egentlig er, det liv, der ikke kan forenes med børn. Ja, børn koster penge og kræver en vis mængde planlægning og omtanke, men nogle gange tror jeg, folk er for snævre i deres opfattelse af, hvordan livet med børn skal se ud.


I mit tilfælde er det f.eks. at bygge en virksomhed op. Det kommer til at kræve 80 timers arbejdsuger (mindst), en meget skrabet økonomi og en masse rejseaktivitet i udlandet.

Det liv vil jeg simpelthen ikke byde et spædbarn. Omvendt er jeg heller ikke i en branche, hvor man kan sidde på en god idé i 10-15 år, for så er markedet for længst videre.
1
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8894
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25488

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf Madam Pomfrey » 24. mar 2016, 22:59

englishchannel skrev:
DD_81 skrev:Jeg kan godt blive lidt ked af de der holdninger om at vi har misset vores ungdom, og at vores børn har bundet os, det synes jeg absolut ikke de har, vi ønskede dem, og at de skulle være en del af vores liv, det var præmisser vi var mere end ok med. Jeg tror ikke vi har gået mere eller mindre på kompromis med ønsker og drømme end alle andre forældre har. Jeg tror ikke vi var blevet bedre eller dårligere partnere for hinanden, jeg tror ikke vi havde været mere trygge og sikre.

For os var det perfekt at starte tidligt, og vi nyder tanken om at vi er "fri som fuglen" når vi er omkring de 50 år.


Jeg synes tit, at folk (ikke dig specifikt, DD) bliver meget normative i disse diskussioner og glemmer, at der er stor forskel på folks drømme og værdier. Hvis ens livsdrøm er børn, hus og et børnevenligt job, så er det jo fantastisk at opnå disse ting som 22-årig. Det er ikke trist eller misset ungdom - hvis det er ens drøm, er det jo win-win.

Hvis man til gengæld har drømme, der ikke er forenelige med at få børn tidligt, så kan man (i hvert fald jeg) godt blive ked af folks bombastiske holdninger om gamle mødre, om at man "da bare kan... (indsæt en masse "gode" og totalt urealistiske råd)" og ikke mindst den der underliggende: "Hvis du vælger at gå efter din livsdrøm og så ikke kan få børn senere, så er det DIN EGEN SKYLD!".

Det er uden tvivl den største krise i mit liv på nuværende tidspunkt: Drøm vs. fertilitet. Så jeg er virkelig misundelig på folk som jer, der kan få det til at gå op i en højere enhed.



Jeg møder bare jævnligt en udtrykt holdning om at jeg som menneske er gået glip af en masse, og at mit tilvalg af børn, har været fravalg af noget andet, typisk noget værdifuldt og dannende, noget karakterskabende. (og så dannende og karakterskabende er 9 onenightstands, 2 længervarende forhold, et skift af uddannelse, et par års fastansættelse, samt 4-8 måneders rejse i udlandet altså heller ikke ;) *ja det var sat på spidsen* )

Det er da ca. lige så træls at møde dén holdning til ens valg, som det er at møde holdninger som "bare ærgerligt, så skulle du da ha gjort det mens tid var" ( og hvem ved om tid nogensinde har været..., og var rette omstændigheder på plads osv.)
3
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 1815
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 632
Likede indlæg: 8534

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf englishchannel » 24. mar 2016, 23:05

DD_81 skrev:
englishchannel skrev:
DD_81 skrev:Jeg kan godt blive lidt ked af de der holdninger om at vi har misset vores ungdom, og at vores børn har bundet os, det synes jeg absolut ikke de har, vi ønskede dem, og at de skulle være en del af vores liv, det var præmisser vi var mere end ok med. Jeg tror ikke vi har gået mere eller mindre på kompromis med ønsker og drømme end alle andre forældre har. Jeg tror ikke vi var blevet bedre eller dårligere partnere for hinanden, jeg tror ikke vi havde været mere trygge og sikre.

For os var det perfekt at starte tidligt, og vi nyder tanken om at vi er "fri som fuglen" når vi er omkring de 50 år.


Jeg synes tit, at folk (ikke dig specifikt, DD) bliver meget normative i disse diskussioner og glemmer, at der er stor forskel på folks drømme og værdier. Hvis ens livsdrøm er børn, hus og et børnevenligt job, så er det jo fantastisk at opnå disse ting som 22-årig. Det er ikke trist eller misset ungdom - hvis det er ens drøm, er det jo win-win.

Hvis man til gengæld har drømme, der ikke er forenelige med at få børn tidligt, så kan man (i hvert fald jeg) godt blive ked af folks bombastiske holdninger om gamle mødre, om at man "da bare kan... (indsæt en masse "gode" og totalt urealistiske råd)" og ikke mindst den der underliggende: "Hvis du vælger at gå efter din livsdrøm og så ikke kan få børn senere, så er det DIN EGEN SKYLD!".

Det er uden tvivl den største krise i mit liv på nuværende tidspunkt: Drøm vs. fertilitet. Så jeg er virkelig misundelig på folk som jer, der kan få det til at gå op i en højere enhed.



Jeg møder bare jævnligt en udtrykt holdning om at jeg som menneske er gået glip af en masse, og at mit tilvalg af børn, har været fravalg af noget andet, typisk noget værdifuldt og dannende, noget karakterskabende. (og så dannende og karakterskabende er 9 onenightstands, 2 længervarende forhold, et skift af uddannelse, et par års fastansættelse, samt 4-8 måneders rejse i udlandet altså heller ikke ;) *ja det var sat på spidsen* )

Det er da ca. lige så træls at møde dén holdning til ens valg, som det er at møde holdninger som "bare ærgerligt, så skulle du da ha gjort det mens tid var" ( og hvem ved om tid nogensinde har været..., og var rette omstændigheder på plads osv.)


Man ser nok bare det, der sårer en mest så. Jeg synes generelt, at tonen i debatten er langt mere positiv overfor folk, der sørger for at få deres børn nogenlunde tidligt, mens folk, der udskyder det, egentlig bare er lidt fjollede i deres prioriteringer.

Jeg har i hvert fald aldrig haft denne diskussion noget sted uden at skulle forklare/forsvare, om/at jeg nu ikke alligevel liiiiiiige kunne klemme et barn eller to ind.
0
Thomas31
Indlæg: 2564
Tilmeldt: 12. mar 2016, 01:47
Kort karma: 86
Likede indlæg: 2390

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf Thomas31 » 24. mar 2016, 23:06

Det bør begrænses til ca 18-80 år, men jeg er også ret intolerant.
1
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8894
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25488

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf Madam Pomfrey » 24. mar 2016, 23:16

englishchannel skrev:
Man ser nok bare det, der sårer en mest så. Jeg synes generelt, at tonen i debatten er langt mere positiv overfor folk, der sørger for at få deres børn nogenlunde tidligt, mens folk, der udskyder det, egentlig bare er lidt fjollede i deres prioriteringer.

Jeg har i hvert fald aldrig haft denne diskussion noget sted uden at skulle forklare/forsvare, om/at jeg nu ikke alligevel liiiiiiige kunne klemme et barn eller to ind.



Altså jeg indrømmer gerne at jeg personligt ikke forstår, som i IKKE FORSTÅR, og ikke som i (for)dømmer nogle, at de ikke synes de har lysten, "behovet", at tiden ikke er den rette, at noget andet er vigtigere først = prioritering og hvad der ellers kunne være af forklaringer.
Her tænker jeg typisk på folk i veletablerede forhold, forhold måske med 10 år eller mere på bagen, adskillelige års samliv, faste jobs.

Jeg har bl.a. spurgt en kollega i den situation, 15 år med samme mand, hun følte sig bare ikke moden til at tage ansvar for et andet liv på den måde.

Men det handler om mit grundlag for forståelsen, og jeg kommer nok aldrig til at forstå det, at man "kan vente så længe med sådan noget" fordi det for mig var et kæmpe stort ønske, og på sin vis en ret markant drift, at ville have børn, og gerne tidlig. Men jeg accepterer at det er sådan det er, at vi drømmer, planlægger, prioriterer forskelligt, og at følelsen af at være parat til det skridt i livet er individuelt.
Jeg syntes jo f.x. også jeg ventede i evigheder på at blive moster, min søster og hendes eks var i et forhold i 6-7 år, og hun var 27 da hun blev mor. Og vores yngste søster var 24 da hun blev mor, efter 7 års parforhold, - der syntes jeg også det var på tide :)
0
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 1815
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 632
Likede indlæg: 8534

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf englishchannel » 24. mar 2016, 23:20

DD_81 skrev:
englishchannel skrev:
Man ser nok bare det, der sårer en mest så. Jeg synes generelt, at tonen i debatten er langt mere positiv overfor folk, der sørger for at få deres børn nogenlunde tidligt, mens folk, der udskyder det, egentlig bare er lidt fjollede i deres prioriteringer.

Jeg har i hvert fald aldrig haft denne diskussion noget sted uden at skulle forklare/forsvare, om/at jeg nu ikke alligevel liiiiiiige kunne klemme et barn eller to ind.



Altså jeg indrømmer gerne at jeg personligt ikke forstår, som i IKKE FORSTÅR, og ikke som i (for)dømmer nogle, at de ikke synes de har lysten, "behovet", at tiden ikke er den rette, at noget andet er vigtigere først = prioritering og hvad der ellers kunne være af forklaringer.
Her tænker jeg typisk på folk i veletablerede forhold, forhold måske med 10 år eller mere på bagen, adskillelige års samliv, faste jobs.

Jeg har bl.a. spurgt en kollega i den situation, 15 år med samme mand, hun følte sig bare ikke moden til at tage ansvar for et andet liv på den måde.

Men det handler om mit grundlag for forståelsen, og jeg kommer nok aldrig til at forstå det, at man "kan vente så længe med sådan noget" fordi det for mig var et kæmpe stort ønske, og på sin vis en ret markant drift, at ville have børn, og gerne tidlig. Men jeg accepterer at det er sådan det er, at vi drømmer, planlægger, prioriterer forskelligt, og at følelsen af at være parat til det skridt i livet er individuelt.
Jeg syntes jo f.x. også jeg ventede i evigheder på at blive moster, min søster og hendes eks var i et forhold i 6-7 år, og hun var 27 da hun blev mor. Og vores yngste søster var 24 da hun blev mor, efter 7 års parforhold, - der syntes jeg også det var på tide :)


Men hvis nu børn ikke er ens største ønske, men bare et af mange ønsker, så giver det vel meget god mening ikke at prioritere det højest. Især hvis børn vil udelukke de andre drømme, mens de andre drømme ikke udelukker børnene.
2
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 1815
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 632
Likede indlæg: 8534

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf englishchannel » 24. mar 2016, 23:21

Og helt generelt synes jeg, at det er sådan lidt uklædeligt at gøre sig til dommer for hvornår andre får børn (medmindre det decideret er skadeligt for børnene). De fleste gør vel som de gør af en årsag, uanset om man så selv forstår den eller ej.
7
Brugeravatar
Vixen
Indlæg: 1265
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 339
Likede indlæg: 2834

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf Vixen » 24. mar 2016, 23:31

DD_81 skrev:
englishchannel skrev:
DD_81 skrev:Jeg kan godt blive lidt ked af de der holdninger om at vi har misset vores ungdom, og at vores børn har bundet os, det synes jeg absolut ikke de har, vi ønskede dem, og at de skulle være en del af vores liv, det var præmisser vi var mere end ok med. Jeg tror ikke vi har gået mere eller mindre på kompromis med ønsker og drømme end alle andre forældre har. Jeg tror ikke vi var blevet bedre eller dårligere partnere for hinanden, jeg tror ikke vi havde været mere trygge og sikre.

For os var det perfekt at starte tidligt, og vi nyder tanken om at vi er "fri som fuglen" når vi er omkring de 50 år.


Jeg synes tit, at folk (ikke dig specifikt, DD) bliver meget normative i disse diskussioner og glemmer, at der er stor forskel på folks drømme og værdier. Hvis ens livsdrøm er børn, hus og et børnevenligt job, så er det jo fantastisk at opnå disse ting som 22-årig. Det er ikke trist eller misset ungdom - hvis det er ens drøm, er det jo win-win.

Hvis man til gengæld har drømme, der ikke er forenelige med at få børn tidligt, så kan man (i hvert fald jeg) godt blive ked af folks bombastiske holdninger om gamle mødre, om at man "da bare kan... (indsæt en masse "gode" og totalt urealistiske råd)" og ikke mindst den der underliggende: "Hvis du vælger at gå efter din livsdrøm og så ikke kan få børn senere, så er det DIN EGEN SKYLD!".

Det er uden tvivl den største krise i mit liv på nuværende tidspunkt: Drøm vs. fertilitet. Så jeg er virkelig misundelig på folk som jer, der kan få det til at gå op i en højere enhed.



Jeg møder bare jævnligt en udtrykt holdning om at jeg som menneske er gået glip af en masse, og at mit tilvalg af børn, har været fravalg af noget andet, typisk noget værdifuldt og dannende, noget karakterskabende. (og så dannende og karakterskabende er 9 onenightstands, 2 længervarende forhold, et skift af uddannelse, et par års fastansættelse, samt 4-8 måneders rejse i udlandet altså heller ikke ;) *ja det var sat på spidsen* )

Det er da ca. lige så træls at møde dén holdning til ens valg, som det er at møde holdninger som "bare ærgerligt, så skulle du da ha gjort det mens tid var" ( og hvem ved om tid nogensinde har været..., og var rette omstændigheder på plads osv.)


Den holdning støder jeg også ofte på, og den er virkelig ærgerlig og unødvendig, synes jeg. Især oplever jeg, at man som individ i midt 20'erne i akademikersegmentet bliver opfattet som om, man har markant lavere ambitioner end andre, hvis man vælger børn til. Det synes jeg er dybt urimeligt og forfejlet, måske på nær i English' tilfælde, hvor karriere er lig med egen virksomhed og 80 timers arbejdsuger i lange perioder. Klart, det er ikke børnevenligt. Men ellers bliver jeg irriteret.
2
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?
Brugeravatar
Anilara
Indlæg: 3756
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:43
Kort karma: 555
Likede indlæg: 8192

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf Anilara » 24. mar 2016, 23:34

Hm. Jeg havde to bedsteforældre til jeg blev 11. Så døde de begge som 80årige, primært grundet alder og smøger.
Ja, det var da virkelig træls at miste dem, men jeg savner jo ikke dem jeg aldrig mødte, og jeg kom helt normalt videre over tabet af de to andre. Jeg havde andre nære som jeg blev passet hos og som holdt af mig, så det var bare sådan det var... Så jeg har lidt svært ved at følge bedsteforældre logikken - og det handler jo nok om, at jeg ikke har prøvet andet end at have en skide god barndom, også uden dem, og andre jo nok tilskriver bedsteforældrene større betydning end jeg.

Min far kommer nok aldrig til at være bedstefar, da jeg som bekendt ikke vil have børn (og mine søstre er +42 uden planer om at få nogen). Han har aldrig udtrykt ærgelse over det - men det er faktisk noget der sommetider gør lidt ondt i mig.
1
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8894
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25488

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf Madam Pomfrey » 24. mar 2016, 23:34

englishchannel skrev:
Men hvis nu børn ikke er ens største ønske, men bare et af mange ønsker, så giver det vel meget god mening ikke at prioritere det højest. Især hvis børn vil udelukke de andre drømme, mens de andre drømme ikke udelukker børnene.


Og det handler jo netop om forståelsesgrundlaget, som jo typisk er ens egne ønsker og drømme.
Lige så vel som jeg anerkender og accepterer at nogle menneskers drømmer og prioriteringer omkring det at blive forældre er markant anderledes end mine, så vil jeg jo også gerne anerkendes og accepteres for at det var mine ønsker og drømme at blive mor i en ung alder, uden at jeg skal puttes i en kasse med fordomme og antagelser.
1
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Anilara
Indlæg: 3756
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:43
Kort karma: 555
Likede indlæg: 8192

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf Anilara » 24. mar 2016, 23:39

englishchannel skrev:Og helt generelt synes jeg, at det er sådan lidt uklædeligt at gøre sig til dommer for hvornår andre får børn (medmindre det decideret er skadeligt for børnene). De fleste gør vel som de gør af en årsag, uanset om man så selv forstår den eller ej.

Målet med debatten var bestemt heller ikke, at der skulle gøres dommere ud af emnet. Jeg tror, at mange ofte har meninger og tanker om emnet alligevel, og der synes jeg det er interessant at se forskellene på folks opfattelser. Tror de færreste gør sig til dommer for hvad der er bedst, men blot vurderer ud fra bedste evne. :)
1
Brugeravatar
Vlad Kalashnikov
Indlæg: 4061
Tilmeldt: 3. sep 2015, 09:49
Kort karma: 107
Likede indlæg: 3672

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf Vlad Kalashnikov » 25. mar 2016, 03:26

englishchannel skrev:Man ser nok bare det, der sårer en mest så. Jeg synes generelt, at tonen i debatten er langt mere positiv overfor folk, der sørger for at få deres børn nogenlunde tidligt, mens folk, der udskyder det, egentlig bare er lidt fjollede i deres prioriteringer.

Jeg har i hvert fald aldrig haft denne diskussion noget sted uden at skulle forklare/forsvare, om/at jeg nu ikke alligevel liiiiiiige kunne klemme et barn eller to ind.
Syntes godt nok kategorien af unge mødre møder mere fordømmelse (primært fra andre kvinder) end nogen anden, inkl. ældre mødre. Har også til gode at se et tv-program kaldet: "De gamle mødre." Fædre kan være stort set så unge eller gamle det skal være før det løfter øjenbryn – men mest fordi det hovedsageligt er andre kvinder der bitcher.

Min passende ville være: 17-40 for mødre. 22-55 for fædre – eller måske man skulle sige at det er bedst at summen af de to ikke overstiger 70. Overordnet set er yngre-bedre-end-ældre for begge køn, men individuelle hensyn overtrumper, og hvis en 75årig mand får et barn med en 45årig kvinde er det nok aligevel andre faktorer der bestemmer mere om det får en god opvækst end lige alder.
0
Grab them by the pussy
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 3595
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 1397
Likede indlæg: 15898

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf Aima » 25. mar 2016, 04:00

Jeg var gravid i starten af mine tyvere. Uplanlagt, men ønsket. Halvvejs i graviditeten mistede vi barnet.

Når jeg sommetider forholder mig til, jeg kunne have brugt de sidste 10 år af mit liv som nogens mor, er det virkelig en surrealistisk tanke, for på de 10 år har jeg ændret og udviklet mig så meget, så det er helt skørt at tænke på, at jeg tænkte og følte og var, som det var tilfældet dengang. Ikke at jeg var et nederen menneske, jeg var bare et helt andet, end jeg er i dag. Jeg er faldet meget mere på plads i mig selv og mine værdier, jeg har en ro og en styrke som på ingen måde havde indfundet sig, da jeg var i tyverne, og jeg er meget, meget mere sikker i min egen overbevisning og måde at prioritere og leve mit liv på. Jeg var blevet en god mor som 22-årig, men jeg ville uden tvivl have bedre vilkår i dag hvor jeg er 33. Uden tvivl.

Jeg troede i mange år, at jeg var ret 'moden af min alder', for det sagde alle altid til mig. Jeg tror, de forvekslede en nogenlunde skarp hjerne og nogle flotte karakterer i gymnasiet med modenhed, for i retrospekt kan jeg se, at 'moden af min alder' sådan cirka er det sidste, jeg nogensinde har været.

Derudover er jeg mentalt mere stabil og sikker og svær at slå ud nu, end før i tiden. Jeg har levet det ungdomsliv, jeg gerne ville og der er ikke noget, jeg fortryder jeg ikke fik oplevet. Jeg er i øvrigt også i mit livs form og med et energiniveau, en viljestyrke og en ansvarsbevidsthed der er højere end nogensinde, men jeg var også en slackyass dovenrøv før jeg følte mig tvunget til at ændre den tilgang.

Så, for mit personlige vedkommende hersker der absolut ingen tvivl om, at version 2,0 af mig selv, hende jeg er i dag, på alle parametre er en mere velegnet mor end jeg ville have været som yngre. Jeg skulle såmænd nok have klaret opgaven dengang, men mine vilkår kunne bestemt have været bedre, og er der noget jeg personligt synes er vigtigt, når det handler om at sætte børn i verden, er det at man vurderer de vilkår, både praktisk og mentalt, man nu engang har, og gør det fra et realistisk og nogenlunde objektivt perspektiv.

Som på sådan cirka alle andre områder, varierer vilkår og ressourcer fra person til person, og er man voksen, tror jeg faktisk, alder er det, der har allermindst at sige i den henseende. Jeg finder det derfor også helt ulogisk at tale på nogensomhelst andres vegne, end mine egne.
4
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Annione
Indlæg: 3634
Tilmeldt: 11. aug 2015, 21:23
Kort karma: 822
Likede indlæg: 7730
Kontakt:

Re: Passende alder til at få børn

Indlægaf Annione » 25. mar 2016, 04:43

Min mening er farvet af at jeg har forældre, der var gamle da de fik mig. Min mor var 39, min far 49. 2 år senere kom min lillebror.
Jeg synes 25-35 er ideelt. Helst ikke ældre end det.

...når det er sagt, så fylder jeg 37 om lidt. Og jeg føler nu stadig, at jeg snildt kunne få børn. Jeg skal bare ikke have nogen.

Jeg synes bare ikke jeg er gammel nok til at have en far på 87, der har siddet på plejehjem i 3 år, med svær alzheimers. Alle tror jo jeg besøger min bedstefar eller oldefar - der bliver gloet lidt, når jeg siger "Hej far" til den ældgamle mand, der er lænket til sin rullestol.
0

Tilbage til "Forhold og sex"