Jeg tror, at min kæreste er knudemand

[Mi55y]

Hænger usikkerheden ikke også lidt sammen med, eller forstærkes af, at han er lidt svær at lave aftaler med, og aflyser i sidste øjeblik? Altså han prioriterer ikke jeres tid sammen lige så meget. Det synes jeg bare at have observeret i nogle andre tråde, du har skrevet i. Eller blander jeg med en anden?

Han har aldrig aflyst en aftale, men han er ret travl med fritidsinteresser. Så jo, det kan nok godt forstærke usikkerheden lidt, at jeg nogle gange føler, at jeg skal presses ind mellem en masse andet...

[Madam Pomfrey]

Prøv at spørge ham direkte om han oplever at du presser eller stresser han ifht dine spørgsmål og tanker om fremtiden?
Måske har han bare ikke nået at tænke dem før dig

[Mi55y]

Hænger usikkerheden ikke også lidt sammen med, eller forstærkes af, at han er lidt svær at lave aftaler med, og aflyser i sidste øjeblik? Altså han prioriterer ikke jeres tid sammen lige så meget. Det synes jeg bare at have observeret i nogle andre tråde, du har skrevet i. Eller blander jeg med en anden?

Han har aldrig aflyst en aftale, men han er ret travl med fritidsinteresser. Så jo, det kan nok godt forstærke usikkerheden lidt, at jeg nogle gange føler, at jeg skal presses ind mellem en masse andet...

Føler du, at du er drivkraften bag, at I overhovedet ses? Jeg tænker bare, at hvis du føler, jeres møder afhænger af, at du gør det praktiske og tager initiativ, kan jeg godt forstå, at du bliver lidt usikker - for hvad vil der ske, hvis du også stopper med at arbejde for det?

Overhovedet ikke. Når han har tiden, så spørger han tit, om jeg ikke kommer forbi. Men det at det så kan være et problem at ses, når han ikke har tiden, forstærker jo så lidt usikkerheden omkring, om han har lyst til at gøre plads til mig i hans liv sådan fremover, hvis det giver mening. Især fordi vi bor omkring 1 km. fra hinanden, så jeg synes jo ikke det ville være et problem lige at se hinanden en time eller to... Men det er selvfølgelig også nemt for mig at sige, når mine hobbier er hjemmesyslen som at hækle eller læse - det kan jeg jo altid gøre og det er ikke hårdt men derimod afslappende. Han går til to sportsgrene og har derudover to klubber han mødes med jævnligt, hvilket jo tager en del tid og energi.

[Mi55y]

Prøv at spørge ham direkte om han oplever at du presser eller stresser han ifht dine spørgsmål og tanker om fremtiden?
Måske har han bare ikke nået at tænke dem før dig

Ja, det er nok en god ide at tage bladet fra munden på en eller anden måde.

[Mi55y]

Jeg kan godt forstå, du bliver lidt usikker, men det giver dig ikke lidt tryghed, at det altid har været sådan? Det er jo ikke fordi, han plejede at finde tid til dig, og nu pludselig er stoppet.

Jeg kan godt forstå, du har et behov for at få italesat hvad han føler, og hvad han vil fremadrettet, når du ikke føler han viser det, og du kan da prøve. Jeg tænker bare, at hvis det ikke falder ham naturligt at sige de ting, du ønsker at høre, så kan han nok ikke honorere din forespørgsel. Ikke af ond vilje, ikke fordi han ikke føler det, men fordi han ikke engang tænker over det.

Jeg siger heller ikke den slags ting, du snakker om, til min kæreste, som så til gengæld siger en masse af den slags til mig. Det falder mig simpelthen ikke ind. Jeg vil hellere bage hans yndlingskage, købe hans favoritmad og den slags (fordi jeg åbenbart tror på, at vejen til en mands hjerte går gennem hans mave...) Han siger så til gengæld, at han forstår, hvad jeg siger, når jeg gør det. Jeg tror, at det skyldes, at han ikke er usikker i forvejen.

Mon ikke rigtig meget kunne løses ved at snakke om, at du ikke føler dig prioriteret?

Det kan godt være, jeg siger noget ret åbenlyst/idiotisk lige nu. Jeg er virkelig træt.

Han har været meget travl på det sidste, så det har nok bragt usikkerheden frem i mig.

Det er bare lige det der med at finde balancen mellem at få talt med ham om, om vi er der, hvor jeg tror og håber vi er og så at anklage ham for hans væremåde og personlighed...

[Mi55y]

Aaah okay. Så har jeg læst dit første indlæg lidt forkert. Der lød det netop på mig som om, at han var meget på ifht. fremtid, når du skrev, at han sørgede for at få dig med til ting og planlagde frem i tiden med ferier osv. Men det er måske dig der er drivkraften bag alt det her? For så kan jeg godt forstå, at du synes det er lidt pres.. Måske I rykker i forskellig tempo?

Han planlægger netop frem i tiden mht. ferier og oplevelser, hvilket er det eneste tegn på, at han også gerne vil beholde mig lidt endnu, eftersom han jo aldrig fortæller mig det. Men hvis man taler fremtidsplaner og livsvalg, så får jeg intet fra ham. Der skal jeg altid tage teten og bringe det på banen. Og så er det, at jeg godt lidt kan komme til at føle, at jeg presser på og bliver usikker på, om sådanne ting bare ikke falder ham ind, eller om han er et helt andet sted.

[Mi55y]

Du skriver også det her med, at han er meget kærlig i sin berøring. Så det må da være en indikator på, at han er glad for dig?
Måske I ikke er helt samme sted endnu? Måske han slet ikke er begyndt at tænke så langt frem i tiden? Har I haft sådan nogle snakke om fremtiden endnu eller er det bare dig der er begyndt at tænke over det?

Det er han bestemt! Jeg ved, at han er glad for mig. Men det jeg bliver usikker på er, om det bare er bekvemt for ham lige nu og her, eller han gerne ser en fremtid med mig. Jeg har jo bragt det med at flytte samme på banen et par gange, og første gang sagde han, at han sagtens kunne se os flytte sammen og mente, at det ville være hyggeligt altid at være i nærheden af hinanden. Anden gang bragte jeg det på banen i forbindelse med, at jeg har brug for ny sofa og luftede ideen om, at vi valgte en, vi begge kunne lide, hvis nu vi endte med at flytte sammen, og vi havde en samtale om det der med at blive enige om indretning og gøre plads til hinanden. Her kom han med et skævt smil med en bemærkning om, hvad der nu var i vejen for at bo som næsten-naboer, hvortil jeg svarede, at det kunne man selvfølgelig også, hvis det var det man ønskede. Og så endte samtalen ligesom der. Det var sikkert sagt i sjov, men eftersom han aldrig selv tager disse ting op, så gør sådan en bemærkning mig jo usikker.

Skal ses med ham i morgen aften, så må jeg lige prøve at få sat lidt ord på det her. Det er højst sandsynligt et ikke-problem, det er primært min egen usikkerhed, det handler om, er jeg ret overbevist om. Men det kunne være meget rart at få det bekræftet.

[Mi55y]

Skal ses med ham i morgen aften, så må jeg lige prøve at få sat lidt ord på det her. Det er højst sandsynligt et ikke-problem, det er primært min egen usikkerhed, det handler om, er jeg ret overbevist om. Men det kunne være meget rart at få det bekræftet.

Så fik jeg talt med ham. Det startede dog lidt dumt... Vi havde ikke set hinanden siden mandag morgen, og han havde planer tidligere på aftenen, så jeg kom hjem til ham omkring kl. 20. Vi spiller så lidt kort og han spørger så, om vi skal streame finalen af det show, vi har fulgt med i sammen. Han sætter det på, men bliver siddende ved computeren. Og det gør han så hele vejen igennem, og da det slutter, spørger han, om vi skal gå i seng. Og så bliver jeg jo sådan lidt ked af det, fordi jeg havde håbet på lidt nærhed og snak.

Det får jeg så sagt, og det tager han jo selvfølgelig som et angreb og begynder at snakke om, at han altså har mange fritidsinteresser og et krævende job, og han mener ikke, at det er nødvendigt at skære ned på disse, bare fordi han har fået en kæreste. Og at han havde nogle vigtige ting, der skulle ordnes her til aften, og alternativet havde været, at jeg ikke var kommet. Hvorefter han går ud og børster tænder.

Da han kommer ind igen får jeg så forklaret ham, at det ikke er det, det handler om, og at jeg godt ved, at han har travlt, men at jeg mere eller mindre følte mig ignoreret. Hvis nu han havde sagt, at han lige skulle ordne nogle vigtige ting, så fair nok, men så vidt jeg vidste kunne han være i gang med at glo på billeder af kattekillinger. Han klapper så fuldstændig i som en østers, fordi jeg snakker om, at det her handler om mine følelser og min usikkerhed, og mumler kun nogle mmm en gang i mellem. Han er godt nok ikke tilpas med det da! Jeg fik forklaret ham, at det var ikke fordi, at jeg synes vi sås for lidt, men det var fordi jeg nogen gange fik følelsen af, at han pressede mig ind for min skyld og ikke for hans egen - og at det gjorde mig usikker på, om vi ville det lige meget. Og her får han så sagt, at det skal jeg ikke være. Og det er vist så meget positiv respons, som jeg kan forlange

Jeg fik også sagt til ham, at jeg godt var klar over, at vi var meget forskellige mht. behovet for at taaaale om tingene, men at jeg håbede, at vi altid kunne komme til hinanden og sige det, hvis der er noget, der går os på.

Så det var rart lige at få sat nogle ord på det overfor ham og at blive bekræftet lidt, men hold op hvor skal jeg da lige vænne mig lidt til at tale til en væg omkring sådan noget! Jeg er mere vant til at blive afbrudt konstant, så det er helt mærkeligt at få så meget taletid.

[Torn]

Skal ses med ham i morgen aften, så må jeg lige prøve at få sat lidt ord på det her. Det er højst sandsynligt et ikke-problem, det er primært min egen usikkerhed, det handler om, er jeg ret overbevist om. Men det kunne være meget rart at få det bekræftet.

Så fik jeg talt med ham. Det startede dog lidt dumt... Vi havde ikke set hinanden siden mandag morgen, og han havde planer tidligere på aftenen, så jeg kom hjem til ham omkring kl. 20. Vi spiller så lidt kort og han spørger så, om vi skal streame finalen af det show, vi har fulgt med i sammen. Han sætter det på, men bliver siddende ved computeren. Og det gør han så hele vejen igennem, og da det slutter, spørger han, om vi skal gå i seng. Og så bliver jeg jo sådan lidt ked af det, fordi jeg havde håbet på lidt nærhed og snak.

Det får jeg så sagt, og det tager han jo selvfølgelig som et angreb og begynder at snakke om, at han altså har mange fritidsinteresser og et krævende job, og han mener ikke, at det er nødvendigt at skære ned på disse, bare fordi han har fået en kæreste. Og at han havde nogle vigtige ting, der skulle ordnes her til aften, og alternativet havde været, at jeg ikke var kommet. Hvorefter han går ud og børster tænder.

Da han kommer ind igen får jeg så forklaret ham, at det ikke er det, det handler om, og at jeg godt ved, at han har travlt, men at jeg mere eller mindre følte mig ignoreret. Hvis nu han havde sagt, at han lige skulle ordne nogle vigtige ting, så fair nok, men så vidt jeg vidste kunne han være i gang med at glo på billeder af kattekillinger. Han klapper så fuldstændig i som en østers, fordi jeg snakker om, at det her handler om mine følelser og min usikkerhed, og mumler kun nogle mmm en gang i mellem. Han er godt nok ikke tilpas med det da! Jeg fik forklaret ham, at det var ikke fordi, at jeg synes vi sås for lidt, men det var fordi jeg nogen gange fik følelsen af, at han pressede mig ind for min skyld og ikke for hans egen - og at det gjorde mig usikker på, om vi ville det lige meget. Og her får han så sagt, at det skal jeg ikke være. Og det er vist så meget positiv respons, som jeg kan forlange

Jeg fik også sagt til ham, at jeg godt var klar over, at vi var meget forskellige mht. behovet for at taaaale om tingene, men at jeg håbede, at vi altid kunne komme til hinanden og sige det, hvis der er noget, der går os på.

Så det var rart lige at få sat nogle ord på det overfor ham og at blive bekræftet lidt, men hold op hvor skal jeg da lige vænne mig lidt til at tale til en væg omkring sådan noget! Jeg er mere vant til at blive afbrudt konstant, så det er helt mærkeligt at få så meget taletid.

Hvordan har du det med usikkerheden nu? Det lyder til, at I begge meget gerne vil forholdet, men at du måske rykker lidt hurtigere end ham.

[Mi55y]

Hvordan har du det med usikkerheden nu? Det lyder til, at I begge meget gerne vil forholdet, men at du måske rykker lidt hurtigere end ham.

Den er væk lige nu! Er lige kommet hjemme fra ham, hvor vi har drukket fredagsøl i solen på hans terasse i eftermiddags, og han grillede en virkelig lækker middag til os, før han skulle videre... Han spurgte til, om jeg var glad igen og sagde direkte, at han havde gjort meget ud af maden for at gøre mig glad...

[Zombie]

Jeg undrer mig altid såre, når jeg møder den der: "vil ikke skære ned på mine mange fritidsinteresser og mit krævende arbejde, bare fordi jeg har fået en kæreste".

Øhm.

1. Hvornår havde du så tænkt dig at ses med hende? Én time hver anden lørdag eller hvad?

2. Så du kræver simpelthen, at hun enten er cool med at ses den der ene time om ugen som I kan sam-koordinere jeres kalendere... eller at hun bare intet liv har, så hun altid tilfældigvis er ledig de (ofte skæve) tidspunkter, du lige har tid til at vedligeholde et forhold?

3. Det er pudsigt, som denne type fyr ofte lige kan få presset en ny hobby, overarbejde eller en kammerat ind - mens fleksibiliteten har det med at ryge, når det er kæresten som banker på?


- Det virker på mig som om, disse fyre er så fokuserede på ikke at ændre på deres liv overhovedet, at de faktisk ikke formår at rumme det andet menneske i deres forhold. Som om at der skal vokse nye, ekstra timer ud af dagen, som de kan bruge på kæresten, før der sådan rigtig er tid.
Men sjovt nok var der tid, da man datede og han gerne ville gøre indtryk?

Hvorfor ændrer man sit liv, ved at invitere en anden person ind i det, mens man stædigt fastholder, at man ikke vil ændre noget?
Og regner man virkelig med, at det er okay med den anden, bare sådan?
Hvor meget regner man med, at kunne undlade at prioritere sit forhold, førend kæresten reagerer?

Jeg undrer mig som sagt.

[Mi55y]

Jeg undrer mig altid såre, når jeg møder den der: "vil ikke skære ned på mine mange fritidsinteresser og mit krævende arbejde, bare fordi jeg har fået en kæreste".

Øhm.

1. Hvornår havde du så tænkt dig at ses med hende? Én time hver anden lørdag eller hvad?

2. Så du kræver simpelthen, at hun enten er cool med at ses den der ene time om ugen som I kan sam-koordinere jeres kalendere... eller at hun bare intet liv har, så hun altid tilfældigvis er ledig de (ofte skæve) tidspunkter, du lige har tid til at vedligeholde et forhold?

3. Det er pudsigt, som denne type fyr ofte lige kan få presset en ny hobby, overarbejde eller en kammerat ind - mens fleksibiliteten har det med at ryge, når det er kæresten som banker på?


- Det virker på mig som om, disse fyre er så fokuserede på ikke at ændre på deres liv overhovedet, at de faktisk ikke formår at rumme det andet menneske i deres forhold. Som om at der skal vokse nye, ekstra timer ud af dagen, som de kan bruge på kæresten, før der sådan rigtig er tid.
Men sjovt nok var der tid, da man datede og han gerne ville gøre indtryk?

Hvorfor ændrer man sit liv, ved at invitere en anden person ind i det, mens man stædigt fastholder, at man ikke vil ændre noget?
Og regner man virkelig med, at det er okay med den anden, bare sådan?
Hvor meget regner man med, at kunne undlade at prioritere sit forhold, førend kæresten reagerer?

Jeg undrer mig som sagt.

Jeg har haft nogle af de samme tanker. Men som tidligere skrevet, så er det i vores tilfælde kun et problem, de gange, hvor der er ting, der falder sammen. Normalt har han 4-5 dage om ugen at give af, og så ses vi ofte flere dage i træk. Der har så bare været rigtig mange ting lige på det sidste, hvilket netop fik de der tanker til at rumstere. Er der så overhovedet en plads til mig? Og når jeg så bliver presset ind før eller efter noget, så fik jeg fornemmelsen af, at det var for min skyld, og at han gik med følelsen af egentlig ikke at have tid til mig.

Jeg fik også sagt til ham, at jeg nogen gange følte, at jeg lå nederst på listen og først kunne passes ind, når alt andet var på plads. Men det er jo så også fordi vores aftaler har båret præg af, at vi bor så tæt, der er normalt ikke brug for planlægning. "Jeg har ingen planer i dag, kigger du lige forbi?". Han er typen, der er i gang hele tiden og har mange forskellige vennekredse, og hvis vi ikke har aftalt at være sammen en dag, så er han jo fri til at sige ja til noget andet. Så vi har snakket om at blive bedre til at aftale nogle dage forud, så han ikke lige pludselig ender med en weekend, der er fuldt booket, hvor vi kun kan se hinanden søndag aften.