Debatten

Jeg arbejder med muslimer og integration.

Din kæreste er en lus mellem to negle. Når han vælger at fortælle om dig til familien, så skal det betyde noget. Så er det ikke "her er min danske kæreste", men "her er min forlovede, vi gifter os x dato".

Han er måske bange for at såre dem, gøre dem kede af det og skubbe dem væk. Derfor trækker han konfrontationen så lang tid han kan, og indtil det er 100% sikkert at I skal være sammen.
Det skal ikke læses som at han ikke tror på 'jer' - det skal ses som at vi danskere heller ikke præsenterer en fyr efter første date, selvom vi kan håbe på at han er den store kærlighed. I er stadig meget unge, så derfor er det svært helt at vide endnu om I bliver gift en gang und alles.

Mit bedste råd til dig er, at acceptere denne betingelse for jeres forhold og nyde tiden sammen med ham.
Det sker lige så ofte at forholdet ikke holder af andre årsager, at fyren er useriøs osv. som det sker at fyren ender i giftermål med sin hemmelige kæreste.
Det sker oftere end man tror, fordi fyre har flere privilegier ind den retning, eftersom det traditionelt set er manden som giver den åndelige opdragelse til børnene. Derfor er det mindre kritisk hvis en muslimsk fyr får en dansk kone end hvis kønnene var omvendt.

Anyway, han har præsenteret dig tidligt i forholdet for nogle betingelser du må leve med, kan du ikke det, så må du slå op med ham.
Btw. er det overvejende sandsynligt at hans familie kender til din eksistens, men lader som om de ikke gør, fordi de ellers kunne føle et socialt pres for at skullle reagere på det. Der eksisterer en tendens til at se den anden vej, for at redde ansigt.

I øvrigt ville det nok ikke forholde sig anderledes hvis du var en muslimsk pige - udover at det ville være skjult for din familie også.
Igen samme tendens med, at hvis forældrene ikke ved hvad der foregår, så behøver de heller ikke reagere på det. I mere moderne familier ved familierne godt, at også døtrene har kærester osv., men så længe det ikke er offentligt kendt og familien kan lade som om de ikke ved det, så ses der igennem fingrene med det.

Det bliver også lidt skørt efter forlovelse og giftermål, for officielt har parret jo ikke været kærester i årevis inden. Men alt efter hvor tætte og fortrolige de er i den enkelte familie, så kan de voksne og gifte medlemmer sidde og spørge de nygifte bag lukkede døre, hvor længe de reelt har kendt hinanden og dele sjove anekdoter fra dengang de selv sneg sig rundt med deres nuværende mand/kone, inden de blev gift.

Det er simpelthen så åndssvagt, men det må man gøre op med sig selv, om man gider være en del af det cirkus.

Zombie skrev:
Anyway, han har præsenteret dig tidligt i forholdet for nogle betingelser du må leve med, kan du ikke det, så må du slå op med ham.
Btw. er det overvejende sandsynligt at hans familie kender til din eksistens, men lader som om de ikke gør, fordi de ellers kunne føle et socialt pres for at skullle reagere på det. Der eksisterer en tendens til at se den anden vej, for at redde ansigt.

Men har han præsenteret hende for de betingelser? Sådan synes jeg ikke det lyder og det er nok også der problemet er (rigtig fint indlæg ellers).
For der er godt nok forskel på "jeg har brug for tid" (hvilket af danskere måske opfattes som 'jeg skal lige se hvor seriøse vi er') og så "Jeg har brug for tid indtil jeg er sikker på jeg vil giftes med dig og vi er klar til at planlægge bryllup".
Især når man er så ung som de er.

Han er måske tænkt at det da var naturligvis det han mente men sådan lyder det ikke som om TS har forstået det. Og så må hun jo så få afklaret, før med ham og så med sig selv om hun vil leve med. Men det er jo unægteligvis lidt forsinket 1,5 år inden i et forhold.

I er oppe mod nogle meget stærke kræfter her.

Du er nødt til at passe på dig selv. Prøv at tænke fremad - I har været i et forhold i 1.5 år - det er lang tid. Hvis I skal være sammen fremadrettet, er han jo nødt til at tage den konfrontation med sin familie. I kan jo ikke flytte sammen, får børn etc., uden de ved, du er i hans liv.

Hvis han ikke har kræfterne og modet til at fortælle om dig til sin familie, så er jeres forhold jo på lånt tid. Kan du leve med at være en hemmelighed og med, at I ikke kan få en fremtid sammen?

Hunkat skrev:
Men har han præsenteret hende for de betingelser? Sådan synes jeg ikke det lyder og det er nok også der problemet er (rigtig fint indlæg ellers).
For der er godt nok forskel på "jeg har brug for tid" (hvilket af danskere måske opfattes som 'jeg skal lige se hvor seriøse vi er') og så "Jeg har brug for tid indtil jeg er sikker på jeg vil giftes med dig og vi er klar til at planlægge bryllup".
Især når man er så ung som de er.

Han er måske tænkt at det da var naturligvis det han mente men sådan lyder det ikke som om TS har forstået det. Og så må hun jo så få afklaret, før med ham og så med sig selv om hun vil leve med. Men det er jo unægteligvis lidt forsinket 1,5 år inden i et forhold.

Jeg er enig med dig. At man skal leve med det vilkår, at man er hemmelig, kræver at man har en rigtig god og åben kommunikation om det internt i forholdet. At blive holdt hen med svævende, ukonkrete svar, talen uden om og så videre er uholdbart.

Særligt da TS og kæresten i forvejen har kæmpet med tillidsproblemer.

Jeg er ret enig med jer i jeres betragtninger. Jeg kunne ikke selv acceptere sådanne vilkår. Men jeg ville forsøge at belyse emnet ud fra det jeg ved. Jeg følte måske, at nogle af de tidligere indlæg ikke var helt retvisende for, hvordan det typisk foregår i mere moderate familier. Det er hverken helt godt eller helt skod.

Jeg har selv været gift med en der kom fra tyrkiet og det var endda den anden vej hvilket er LANGT mere alvorligt for de familier der vælger at lægge pres på hinanden og leve i det. Jeg blev aldrig accepteret men hun stod sku ved mig fra starten af uanset hvad det ellers gav af problemer og trusler. Hvis ikke hun havde gjort det havde jeg aldrig blevet i det forhold.

Når det kommer til den anden vej er det sjældent noget der er så alvorligt, det er mere noget mændene bruger som undskyldning efter min erfaring.

Hvis han ikke står ved dig nu kommer han heller ikke til det fordi problemet er at HAN er pinlig over dig, ellers ville han have grebet sine boller og stået ved dig som en mand.

Jeg kan jo ikke vide om det hænger sådan sammen men efter et indgående kendskab og førstehånds erfaring på området føler jeg mig ganske sikker på at det er desværre.