Debatten

Inspireret af irreteret tråden, hvor Zombie fortalte at hun havde sparket en "ven" i hovedet så han fik et blåt øje og fik et par løse tænder - og hun derefter nægtede at sige undskyld bagefter, fordi han hande haft sjov med at give ham en sjov kildetur.

Så tænker er DU kilden?
Og kan du sætte dig ind i en situation som den beskrevet?


Personligt kan jeg sagtens se mig selv gøre det samme.
Er heldigvis ikke så kilden længere, og kan godt tåle et prik i siden eller et lille kild under foden, men så heller ikke mere. Fortæller folk at jeg ikke er kilden, og kan som regel lade som ingenting hvis de lige tester med et prik.

For mig husker jeg de der "sjove" kildeture på den måde at det følels som hvis man bliver slået hårdt på næsen, eller får en "lammer" - bare over hele kroppen. Og det lyder som latter, men rent faktisk er det skrig.
Hvis jeg nogensinde bliver kildet sådan igen - så er blå øjne og løse tænder billigt sluppet!

Ja, jeg er mega kilden. Især min bror synes det er supersjovt at holde mig fast og kilde mig, hvilket har resulteret i et par spark et mindre sjovt sted.

Ja, jeg er kilden... Men det føles ikke så voldsomt ubehageligt, som I andre beskriver. Mit trick lærte jeg dog som barn, da min storebror nogle gange overfaldskildede mig. Jeg skal bare sige, at jeg tisser i bukserne, hvis de ikke holder op... Så holder kilderiet op.

...ingen gider at have tis på sig. trick hermed givet videre.

Ja, og jeg hader det virkelig! Det er så rædsomt.

Jeg har engang i ren refleks brækket næsen på en stakkel, der jog to fingre i siden på mig. Og hold nu kæft, hvor var jeg ked af det.

achillaxedprune skrev:Ja, jeg er kilden... Men det føles ikke så voldsomt ubehageligt, som I andre beskriver. Mit trick lærte jeg dog som barn, da min storebror nogle gange overfaldskildede mig. Jeg skal bare sige, at jeg tisser i bukserne, hvis de ikke holder op... Så holder kilderiet op.

...ingen gider at have tis på sig. trick hermed givet videre.

Det er så ikke altid et trick

Jeg har en MEGET kilden kæreste, og jeg er et ondt ondt menneske

Det har så resulteret i dråber, både i trussen og fra min næse

Ikke fordi hun sådan slår eller sparker, men hun mister bare al kontrol over lemmer, som så flyver omkring.

Som barn var jeg meget kilden. Nu er jeg det kun under tæerne, så det er kun min kæreste, der af og til kan komme til dem, og efter ét velplaceret sparls, har han aldrig kildet mig der.

Jeg er ikke overdrevent kilden, men har altid syntes at det var voldsomt ubehageligt. Min eks-papfar lærte på den hårde måde, at jeg slet ikke kunne have at blive kildet, da han stod med en stortudende 10-årig pige efter at have holdt mig fast og kildet mig. Jeg var og er enormt sensitiv med lys, lyd og berøring. Man skal ikke kilde mig for sjov, for der er vitterligt intet sjovt i det for mig.

Jeg er kilden, hader at blive rørt ved og den næste spasser, som rør mig igen uden at få lov eller som igen rør mig, trods gentagne påtalelser om at FUCKING lade være, får næste gang en brækket næse. Hvis folk ikke respekterer andre menneskers grænser, så har de fortjent løse tænder. Idioter. IDGF.

Jeg er lidt kilden, men jeg bliver ikke voldelig, bare sur

Jeg advarer folk om at jeg bruger bissetricks, hvis de kilder mig. Det er HELT på eget ansvar, hvis de vælger at kilde mig.

Jeg er pishamrende kilden, og jeg synes det er så møgubehageligt og frusterende at blive kildet.

Jeg har fortalt om denne episode flere gange på den gamle debat, men i aktualitetens navn kommer den her igen.

Jeg havde fået en ret ny kæreste, og en aften fjoller vi rundt på gulvet i hans soveværelse, vi er vist ved at samle et skab. På et tidspunkt holder han mig fast og kilder mig, og han bliver ved og ved og ved, og det føles mere og mere ubehageligt, jeg skriger og græder, men han opfanger det ikke, for jeg griner jo på samme tid, det GØR man jo, når man bliver kildet, og han kendte mig på tidspunktet simpelthen ikke godt nok til at opfange mine signaler og at jeg rent faktisk græd rigtigt og havde det virkeligt ubehageligt.
Jeg råber faktisk et par gange noget i stil med "jeg slår dig, jeg slår dig altså!", for jeg vidste nok godt, at det var dét der ville ske, hvis jeg fik muligheden. Og det gjorde jeg så. På et tidspunkt får jeg min arm fri, og så langer jeg med al kraft jeg har, ud efter hans ansigt. Jeg ramte ham lige på næsen så det begyndte at bløde.

Jeg brød fuldstændig sammen bagefter, jeg græd så jeg hulkede og hikstede. Jeg ved ikke, om det var fordi jeg var så ked af, jeg havde slået ham, eller om det var en reaktion på, hvor voldsomt det hele havde føltes, det var nok en blanding. Jeg undskyldte 100 gange og det gjorde han i øvrigt også, han kunne jo sagtens fornemme, at jeg virkelig var blevet presset så han påtog sig ansvaret helt og holdent.

Jeg forstår godt, man kan drives derud. Jeg forstår ikke helt, man ikke vil sige undskyld for at have opført sig på en måde der var ubehagelig overfor andre, uanset om det var tilsigtet eller ej, men nu har jeg heller ikke læst tråden der refereres til i oplægget.

At kilde nogen som i mit tilfælde, er vel aldrig med udgangspunkt i at den man kilder skal have det møgubehageligt, og generelt er der vel mange der ikke er nær så kildesensitive som mig men bedre kan klare mosten. Hensigten er vel gak og sjov og ikke at påføre andre skade, og det synes jeg er en formildende faktor. Derfor skal der da naturligvis stadig siges undskyld, men det synes jeg så også omvendt man skal, når man placerer en flad eller knytnæve i ansigtet på en anden, også uanset at det var det eneste man kunne gøre i situationen.

Jeg har altid været meget kilden, og været så uheldig at have en far og hans venner, som syntes det sjoveste i hele verden at holde mig fast og kilde mig til jeg begyndte at græde. Jeg hader det, jeg kan godt klare at få en finger prikket i siden. Men jeg bliver direkte angst og begynde at græde stortest med det samme hvis jeg bliver holdt fast eller trængt op i en krog og så bliver kildet. Altså hvis personen er mig fysisk overlegen. Jeg har aldrig rigtig ramt nogen, men jeg sparker, slår og kradser for at komme fri, og hvis ikke personen kan læse mine signaler og ikke hører mig sige stop, så er jeg ikke sikker på at jeg ville sige undskyld hvis jeg kom til at skade nogen. På mig er det et direkte overgreb. Min kæreste holdet da heldigvis også hurtigt op med det.

Jeg er ikke super kilden, men hvis jeg bliver kildet under fødderne går jeg helt i panik. Hvis mine ben samtidig bliver holdt fast, får jeg den der følelse man får i drømme, når der sker noget ubehageligt men man kan ikke vågne.
Full blown panik blandet med klaustrofobi og at jeg er har accepteret, at nu skal jeg dø. Det er lige før jeg ønsker at dø, i situationen
Jeg sparker i øvrigt som en sindssyg & det er generelt på eget ansvar hvis man kilder mig under fødderne. Men hvis jeg ligefrem gav en et blåt øje eller slog hans tænder løs, så ville jeg nu nok undskylde og føle mig som en lort.

Min kæreste er ultra kilden, det er næsten latterligt. Hvis man prikker ham stille i siden spjætter han. Nogle gange får han ondt i ryggen, fordi han vrider den.
Han bliver ikke voldelig, han bliver helt lammet af grin.. han hader at blive kildet - det er bare så sjovt at gøre det!

Ja, jeg er kilden. Og uheld kan ske når man spjætter og prøver at slippe fri. Men jeg bliver bestemt ikke voldelig med overlæg.

Jeg er meget kilden, og hader at blive kildet. Det ved mine venner, familie og forhenværende kærester alle har vidst og derfor holdt nallerne for sig selv.
Det er den hurtigste måde at søger for at jeg får et panik anfald med dertil tilhørende dage i sengen, skrøbelig psyke i en uge og flere anfald. Fornemmelse af at være ved at dø? nej tak...
Dem i min omgangskreds får det at vide første gang de forsøgte og der har aldrig været flere forsøg.

Hvis der var en jeg ikke kendte/fjernt bekendtskab (som er det eneste scenarie jeg kan forestille mig) som forsøgte sig på at kilde mig ville jeg råbe stop og skabe mig som en i helvede, og hvis personen fortsatte ville jeg nok vippe personen en flad, og hvis en af mine venner overtrådte mine grænser på den måde ville det også resultere i en lussing.