Hvem har magten?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Mulan
Indlæg: 1763
Tilmeldt: 12. aug 2015, 23:15
Kort karma: 622
Likede indlæg: 6445

Re: Hvem har magten?

Indlægaf Mulan » 4. maj 2016, 12:49

Fuck, jeg synes det er åndssvagt at snakke om magt i denne kontekst.
6
Rosa Espinosa skrev:Ville slet ikke magte en diller, når jeg bare kom efter en dagmartærte.

"thats typical bad male judgment not a cognitive disorder "
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 12946
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 3533
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 55653
Kontakt:

Re: Hvem har magten?

Indlægaf Ado » 4. maj 2016, 15:00

eks-Maupassant skrev:
Ado skrev:Min erfaring er, at det er ret let at finde en date. Men at mange mænd:

1) Bare gerne vil have sex.
2) Seriedater.
3) Ghoster.


Yes, og det er så et mindretal af mændene på siden/appen der gør det. Det er meget ulige fordelt. Med noget selvopfundet statistik til at illustrere, der er det nok noget i retning af at 50% af mændene kæmper for overhovedet at få et svar, 30% af dem får en date i ny og næ hvor de skal skrive en masse hver gang, mens 20% - og det er så den gruppe kvinderne kender bedst, fordi det er dem i tager på dates med - gør som du beskriver, fordi de kan.

Mændenes opfattelse af kvinderne vil tilsvarende være helt forskellig alt efter hvilken gruppe de er i, de 50%, der er mange af dem der er småbitre og småmisogyne, midtergruppen synes kvinder er søde men lidt kræsne, og de 20% opfatter kvinder som evigt interesserede i dates og sex.

Hvis mænd fra de forskellige grupper snakker sammen om kvinder vil de også være ekstremt uenige om "hvordan kvinder er", pga deres helt forskellige erfaringsgrundlag.



Nå da da. Midt i din lange smøre, overså du så, at jeg skrev: "Min erfaring"?
1
Donna Martin Graduates!
Slettet bruger
Likede indlæg: 20787

Re: Hvem har magten?

Indlægaf Slettet bruger » 4. maj 2016, 15:26

Ado skrev:
eks-Maupassant skrev:
Ado skrev:Min erfaring er, at det er ret let at finde en date. Men at mange mænd:

1) Bare gerne vil have sex.
2) Seriedater.
3) Ghoster.


Yes, og det er så et mindretal af mændene på siden/appen der gør det. Det er meget ulige fordelt. Med noget selvopfundet statistik til at illustrere, der er det nok noget i retning af at 50% af mændene kæmper for overhovedet at få et svar, 30% af dem får en date i ny og næ hvor de skal skrive en masse hver gang, mens 20% - og det er så den gruppe kvinderne kender bedst, fordi det er dem i tager på dates med - gør som du beskriver, fordi de kan.

Mændenes opfattelse af kvinderne vil tilsvarende være helt forskellig alt efter hvilken gruppe de er i, de 50%, der er mange af dem der er småbitre og småmisogyne, midtergruppen synes kvinder er søde men lidt kræsne, og de 20% opfatter kvinder som evigt interesserede i dates og sex.

Hvis mænd fra de forskellige grupper snakker sammen om kvinder vil de også være ekstremt uenige om "hvordan kvinder er", pga deres helt forskellige erfaringsgrundlag.



Nå da da. Midt i din lange smøre, overså du så, at jeg skrev: "Min erfaring"?


Øh ... hvorfor tror du det?
1
Thomas31
Indlæg: 2564
Tilmeldt: 12. mar 2016, 01:47
Kort karma: 86
Likede indlæg: 2390

Re: Hvem har magten?

Indlægaf Thomas31 » 6. maj 2016, 10:32

Der er næppe noget køn, der har magten. Det giver ikke mening, hvis man går udfra at interessen er lige stor fra begge sider. Magten ligger logisk hos de individer, der er mere attraktive end gennemsnittet.

Men forholdene er ikke ens. Kvinder starter generelt med at have magten, fordi der er flere intereserede i en 20-årig kvinde end en 20-årig mand. Det er måske med til at skabe illusionen om kvinders magt. Også fordi frustrerede yngre mænd kan være ret synlige både i byen, på nettet osv, hvor tilsvarende mindre attraktive kvinder mere holder sig væk.

Men jeg misunder ikke kvinder. De skal ikke ret mange år op i tyverne før nogle af de ting begynder at ændre sig og så kommer hele børne-problemet grusomt tidligt i spil.
1
Brugeravatar
Kasper
Indlæg: 283
Tilmeldt: 1. sep 2015, 21:50
Kort karma: 72
Likede indlæg: 836

Re: Hvem har magten?

Indlægaf Kasper » 6. maj 2016, 14:11

seabear skrev:Gid at det var legende let at blive opfattet social, empatisk, indlevende og charmerende over det modsatte køn i stedet for at være en sølle nørd :gruble: .


Det er faktisk ikke så svært, som man skulle tro. Som nørd har du sandsynligvis allerede nogle fordele i form af intelligens, forståelse for systemer og sammenhænge (som menneskelig interaktion grundlæggende går ud på) og en evne til at nørde igennem med et emne, som kan komme dig til gavn.

Det kræver "bare" noget dedikation, inspiration og modet til at udfordre sin comfort zone, det nørdede selvbillede og de medfølgende mindreværskomplekser. Som Zombie er inde på, handler det meget om at udforske og lege med sin identitet og udtryk, og rette til baseret på dét, man oplever.

Jeg giver ikke så meget for alt det der med at "være sig selv"; man er f.eks. ikke dømt til at være en socialt akavet nørd resten af livet, bare fordi det var sådan, terningerne blev kastet til at starte med. Vores personlighed og identitet udvikler sig alligevel konstant, fordi vi møder nye mennesker og oplever nye ting. Så man kan lige så godt prøve at tage kontrol med noget af den udvikling i stedet for at se passivt til.
8
Kisser
Indlæg: 1048
Tilmeldt: 8. sep 2015, 18:42
Kort karma: 232
Likede indlæg: 2700

Re: Hvem har magten?

Indlægaf Kisser » 6. maj 2016, 15:15

Jeg tror egentlig at præmissen for diskussionen er forkert: Man angriber det med logik og markedstænkning, men egentlig så handler det jo om følelser. Det er klart, at hvis man er en arbejdsløs mand, som har været interesseret i en akademiker-kvinde, som afviser én, så ser man det som kvindens marked. Men hvis man er en kvinde, som ønsker børn og bliver afvist af mændene i ens aldersgruppe, fordi de hellere vil knalde en på 25, så er det mændene der har magten.

Men måske er magten det MINDST interessante. Måske er det langt mere interessant at se på om datingmarkedet overhovedet HJÆLPER folk med at indgå i de forhold, som de søger eller om det bare skaber en evig efterspørgsel efter mere af det samme? Det er jo lidt interessant, at der aldrig har været flere singler, samtidig med at udbuddet af dating-muligheder aldrig har været større. Det BURDE være meget nemt for ligesindede at møde hinanden, så hvorfor gør de ikke det?
10
Kisser
Indlæg: 1048
Tilmeldt: 8. sep 2015, 18:42
Kort karma: 232
Likede indlæg: 2700

Re: Hvem har magten?

Indlægaf Kisser » 6. maj 2016, 20:59

Jeg kom forresten til at tænke på, at hele magt-delen ophører, så snart der er gensidig interesse. Hvis begge parter ønsker at indgå i relationen, så har den ene jo ikke mere at miste end den anden og det gør egentlig at hele magt-tanken bliver endnu mere uvæsentlig.
2
Brugeravatar
Mulan
Indlæg: 1763
Tilmeldt: 12. aug 2015, 23:15
Kort karma: 622
Likede indlæg: 6445

Re: Hvem har magten?

Indlægaf Mulan » 7. maj 2016, 07:41

For at være helt hundrede ærlig ikke? Så synes jeg at det at snakke om, hvem der har 'magten' tyder på et ret forskruet syn på hele det der 'game of love'. Seriøst. Det gi'r sgu lidt en dårlig smag i munden. Sidst jeg tjekkede, så handlede det om gensidig tiltrækning, leg og måske endda kærlighed/venskab. Relationer.

Hvis man i fulde alvor gerne vil have "magt" ind i begrebet relationer, så tror jeg oprigtigt på, at man sygliggør og skævrider relationen. Magt og magtbalancer - der kigger man jo på, hvor meget/lidt man kan påvirke et andet menneske. Den oprindelige betydning af ordet er at tvinge en anden gennem love, regler eller vold. Dominans. Undertrykkelse. (Disclaimer for fetisch her - det er ik' liige det, som jeg snakker om)
Så al den her tale om magt og kærlighed er for mig to fuldstændigt modsatrettede ting. Jeg tror på, at selv i et one-night stand findes der en form for kærlighed og lige så snart vi snakker magt ind i gamet her, så sker der sgu noget usundt i måden vi tænker om os selv og om vores medmennesker. For så indtager vi enten en dominant rolle, hvor vi påtvinger et andet menneske noget, eller fordi hvis man er lækker 20-årig (ifølge nogle af debattørene her i tråden) så har man al magt og kan lege med alle de små stakkels uskyldige mænner. (Uagtet at man som 20-årig køn pige, faktisk kan være RET træt af at blive udskældt for netop dette, trods det, at man aldrig har udvist interesse for disse mænd - men fordi man har en stram krop, så er man jo per se - et fucking tease-redskab med en masse fissemagt, selvom man bare ser sig selv som værende et menneske.)
Hvis man er 42-årige Hanne (ifølge samme) så skal man bare være taknemmelig, for de krummer, der kastes ud af mændene, for der har man totalt overskredet sidste salgsdato og man har intet at byde på og derfor mister man status og magt. (Med slet skjult skadefryd - igen fra samme debattører)

Og jeg kan slet ikke give Kisser nok ret i, at den der markedsføringsterminologi omkring mennesker er mærkelig.

Hvor er det en ulækker måde at se sine medmennesker på. ÅHR, hvor bliver jeg dog træt at læse det samme ordgejl omkring, hvor onde kvinder er og HAHA hvor er det fedt at de mister deres 'magt' over mændene, når de er blevet slappe i huden.
Jeg er SÅ glad for, at jeg kender rigtig mange dejlige mænd, som har en varm og medmenneskelig og UBITTERFISSE tilgang til kvinder. Både singler og mænd i parforhold. Hvis jeg kun havde denne bitterfissehed, citronmund og kvindfjendskhed at gå ud fra, så gad jeg ikke kigge på en mand igen.

Jeg synes , som Kisser pointerer, at det kunne være meget mere interessant at prøve at komme med bud på, hvorfor det ikke lykkes for så mange af os singler derude, trods det store udbud af datingapps.
9
Rosa Espinosa skrev:Ville slet ikke magte en diller, når jeg bare kom efter en dagmartærte.

"thats typical bad male judgment not a cognitive disorder "
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 1815
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 632
Likede indlæg: 8534

Re: Hvem har magten?

Indlægaf englishchannel » 7. maj 2016, 08:15

Jeg synes - som trådstarter - at det er interessant at diskutere de dynamikker, der er på det nuværende datingmarked, der jo har forandret sig i løbet af de sidste 15-20 år. Der er samtidig opstået nye grupperinger indenfor både den såkaldte "manosphere" (hvor der fokuseres på mænds "rettigheder") og indenfor de nyere retninger af feminismen. Hvis man følger med i disse miljøer er dating og moderne kønsdynamikker noget af det, der diskuteres mest heftigt, og hvor det er tydeligt, at en del fra de yngre generationer har svært ved at finde deres rolle og leder efter en form for objektiv sandhed, der ikke eksisterer.

Hvad der til gengæld er rimelig anerkendt indenfor psykologien og sociologien (og det ved jeg, for jeg skrev speciale om det), er, at vi ikke kun vælger partner med følelserne. Vi bedømmer ubevidst ethvert potentielt match ud fra en lang række faktorer, også ting, vi ikke selv bryder os om at indse. Når folk siger: "Neeeeeeeeeej, jeg vælger kun med følelserne!" ved de ikke, at de allerede ubevidst har hevet deres partner igennem en heftig bedømmelse og netop får de følelser, fordi vedkommende har bestået de ubevidste udvælgelseskriterier. Selvom præferencer varierer fra person til person, er der ting som så godt som alle (med ekstremt få undtagelser) bliver tiltrukket af - og mennesker, der er i besiddelse af disse træk eller egenskaber vil have en større mængde potentielle partnere at vælge imellem end folk, der ikke har disse egenskaber (eller måske sågar har de modsatte egenskaber).

Jeg er klar over (som denne tråd også viser), at det provokerer nogle mennesker, når man kvantificerer kærlighed og anskuer det med andre briller end de rent følelsesmæssige. Ikke desto mindre synes jeg også, at det er interessant at diskutere, netop fordi det er en vinkel, der ikke så tit inddrages.
3
Brugeravatar
Kasper
Indlæg: 283
Tilmeldt: 1. sep 2015, 21:50
Kort karma: 72
Likede indlæg: 836

Re: Hvem har magten?

Indlægaf Kasper » 7. maj 2016, 11:39

Kisser skrev:Jeg tror egentlig at præmissen for diskussionen er forkert: Man angriber det med logik og markedstænkning, men egentlig så handler det jo om følelser. Det er klart, at hvis man er en arbejdsløs mand, som har været interesseret i en akademiker-kvinde, som afviser én, så ser man det som kvindens marked. Men hvis man er en kvinde, som ønsker børn og bliver afvist af mændene i ens aldersgruppe, fordi de hellere vil knalde en på 25, så er det mændene der har magten.

Men måske er magten det MINDST interessante. Måske er det langt mere interessant at se på om datingmarkedet overhovedet HJÆLPER folk med at indgå i de forhold, som de søger eller om det bare skaber en evig efterspørgsel efter mere af det samme? Det er jo lidt interessant, at der aldrig har været flere singler, samtidig med at udbuddet af dating-muligheder aldrig har været større. Det BURDE være meget nemt for ligesindede at møde hinanden, så hvorfor gør de ikke det?


Mulan skrev:Jeg synes , som Kisser pointerer, at det kunne være meget mere interessant at prøve at komme med bud på, hvorfor det ikke lykkes for så mange af os singler derude, trods det store udbud af datingapps.


Men der er jo ikke noget at diskutere, hvis konklusionen bare er, at det hele handler om "følelser". Så kan alt jo fejes af bordet "because feelings".

Følelser er jo så flyvsk og udefinérbar en størrelse; de er både alt og intet på samme tid. Så jeg synes det er mere interessant at diskutere nogle af de mekanismer, der ligger BAG følelser og hvad der er med til at påvirke dem. Og der kan det jo f.eks. være relevant at kigge på elementer som magtforhold og markedsføring (som i høj grad handler om at påvirke følelser) - eller nogle helt andre ting.

Jeg synes sagtens man kan snakke om f.eks. dating-apps ud fra forretningstermer som udbud og efterspørgsel og "opfattet værdi". Eller fra et psykologisk begreb som "decision fatigue", der går ud på, at man kan blive så overvældet af for mange valgmuligheder, at man ender med at træffe et dårligt valg - eller helt undgår at træffe et. Det er da skide spændende.
1
Thomas31
Indlæg: 2564
Tilmeldt: 12. mar 2016, 01:47
Kort karma: 86
Likede indlæg: 2390

Re: Hvem har magten?

Indlægaf Thomas31 » 7. maj 2016, 11:57

Mulan skrev:For at være helt hundrede ærlig ikke? Så synes jeg at det at snakke om, hvem der har 'magten' tyder på et ret forskruet syn på hele det der 'game of love'. Seriøst. Det gi'r sgu lidt en dårlig smag i munden. Sidst jeg tjekkede, så handlede det om gensidig tiltrækning, leg og måske endda kærlighed/venskab. Relationer.

Hvis man i fulde alvor gerne vil have "magt" ind i begrebet relationer, så tror jeg oprigtigt på, at man sygliggør og skævrider relationen. Magt og magtbalancer - der kigger man jo på, hvor meget/lidt man kan påvirke et andet menneske. Den oprindelige betydning af ordet er at tvinge en anden gennem love, regler eller vold. Dominans. Undertrykkelse. (Disclaimer for fetisch her - det er ik' liige det, som jeg snakker om)
Så al den her tale om magt og kærlighed er for mig to fuldstændigt modsatrettede ting. Jeg tror på, at selv i et one-night stand findes der en form for kærlighed og lige så snart vi snakker magt ind i gamet her, så sker der sgu noget usundt i måden vi tænker om os selv og om vores medmennesker. For så indtager vi enten en dominant rolle, hvor vi påtvinger et andet menneske noget, eller fordi hvis man er lækker 20-årig (ifølge nogle af debattørene her i tråden) så har man al magt og kan lege med alle de små stakkels uskyldige mænner. (Uagtet at man som 20-årig køn pige, faktisk kan være RET træt af at blive udskældt for netop dette, trods det, at man aldrig har udvist interesse for disse mænd - men fordi man har en stram krop, så er man jo per se - et fucking tease-redskab med en masse fissemagt, selvom man bare ser sig selv som værende et menneske.)
Hvis man er 42-årige Hanne (ifølge samme) så skal man bare være taknemmelig, for de krummer, der kastes ud af mændene, for der har man totalt overskredet sidste salgsdato og man har intet at byde på og derfor mister man status og magt. (Med slet skjult skadefryd - igen fra samme debattører)

Og jeg kan slet ikke give Kisser nok ret i, at den der markedsføringsterminologi omkring mennesker er mærkelig.

Hvor er det en ulækker måde at se sine medmennesker på. ÅHR, hvor bliver jeg dog træt at læse det samme ordgejl omkring, hvor onde kvinder er og HAHA hvor er det fedt at de mister deres 'magt' over mændene, når de er blevet slappe i huden.
Jeg er SÅ glad for, at jeg kender rigtig mange dejlige mænd, som har en varm og medmenneskelig og UBITTERFISSE tilgang til kvinder. Både singler og mænd i parforhold. Hvis jeg kun havde denne bitterfissehed, citronmund og kvindfjendskhed at gå ud fra, så gad jeg ikke kigge på en mand igen.

Jeg synes , som Kisser pointerer, at det kunne være meget mere interessant at prøve at komme med bud på, hvorfor det ikke lykkes for så mange af os singler derude, trods det store udbud af datingapps.


Jeg tror, du misforstår problemstillingen. Ellers er det meget naivt. Det er hverken realistisk eller ønskværdigt ikke at kunne kontrollere sine følelser. Selvfølgelig foretager du - om ikke andet ubevidst - en masse overvejelser, der påvirker hvem eller hvad du får følelser for. Heldigvis. At sætte det ind i en kvindefjendsk kontekst virker besides the point eller i hvert fald bare et tilfældigt ensidigt kig på emnet.

Man kan selvfølgelig ignorere det hele, men det er svært at se gevinsten ved det. Svaret på dit sidste spørgsmål kunne meget vel netop ligge i den diskusion du nægter. Det er en nærliggende tanke, at det netop er det store udbud af datingmuligheder, der gør det svært for nogen, fordi det skaber en overdrevet fornemmelse af muligheder som kan gøre det sværere at få følelser for en konkret person.
0
Slettet bruger
Likede indlæg: 20787

Re: Hvem har magten?

Indlægaf Slettet bruger » 7. maj 2016, 12:06

Kisser skrev:Jeg kom forresten til at tænke på, at hele magt-delen ophører, så snart der er gensidig interesse. Hvis begge parter ønsker at indgå i relationen, så har den ene jo ikke mere at miste end den anden og det gør egentlig at hele magt-tanken bliver endnu mere uvæsentlig.


Arh, men der er jo altid en part der har mere at miste end den anden.

Anyway, så er det en meget normal tanke at magtelationer altid er til stede på en eller anden måde i menneskelige relationer. Mellem forældre og børn f.eks, er der vilde magtkampe, men det betyder jo ikke at man ikke også ka li hinanden.
0
Slettet bruger
Likede indlæg: 20787

Re: Hvem har magten?

Indlægaf Slettet bruger » 7. maj 2016, 12:11

Mulan skrev:For at være helt hundrede ærlig ikke? Så synes jeg at det at snakke om, hvem der har 'magten' tyder på et ret forskruet syn på hele det der 'game of love'. Seriøst. Det gi'r sgu lidt en dårlig smag i munden. Sidst jeg tjekkede, så handlede det om gensidig tiltrækning, leg og måske endda kærlighed/venskab. Relationer.

Hvis man i fulde alvor gerne vil have "magt" ind i begrebet relationer, så tror jeg oprigtigt på, at man sygliggør og skævrider relationen. Magt og magtbalancer - der kigger man jo på, hvor meget/lidt man kan påvirke et andet menneske. Den oprindelige betydning af ordet er at tvinge en anden gennem love, regler eller vold. Dominans. Undertrykkelse. (Disclaimer for fetisch her - det er ik' liige det, som jeg snakker om)
Så al den her tale om magt og kærlighed er for mig to fuldstændigt modsatrettede ting. Jeg tror på, at selv i et one-night stand findes der en form for kærlighed og lige så snart vi snakker magt ind i gamet her, så sker der sgu noget usundt i måden vi tænker om os selv og om vores medmennesker. For så indtager vi enten en dominant rolle, hvor vi påtvinger et andet menneske noget, eller fordi hvis man er lækker 20-årig (ifølge nogle af debattørene her i tråden) så har man al magt og kan lege med alle de små stakkels uskyldige mænner. (Uagtet at man som 20-årig køn pige, faktisk kan være RET træt af at blive udskældt for netop dette, trods det, at man aldrig har udvist interesse for disse mænd - men fordi man har en stram krop, så er man jo per se - et fucking tease-redskab med en masse fissemagt, selvom man bare ser sig selv som værende et menneske.)
Hvis man er 42-årige Hanne (ifølge samme) så skal man bare være taknemmelig, for de krummer, der kastes ud af mændene, for der har man totalt overskredet sidste salgsdato og man har intet at byde på og derfor mister man status og magt. (Med slet skjult skadefryd - igen fra samme debattører)

Og jeg kan slet ikke give Kisser nok ret i, at den der markedsføringsterminologi omkring mennesker er mærkelig.

Hvor er det en ulækker måde at se sine medmennesker på. ÅHR, hvor bliver jeg dog træt at læse det samme ordgejl omkring, hvor onde kvinder er og HAHA hvor er det fedt at de mister deres 'magt' over mændene, når de er blevet slappe i huden.
Jeg er SÅ glad for, at jeg kender rigtig mange dejlige mænd, som har en varm og medmenneskelig og UBITTERFISSE tilgang til kvinder. Både singler og mænd i parforhold. Hvis jeg kun havde denne bitterfissehed, citronmund og kvindfjendskhed at gå ud fra, så gad jeg ikke kigge på en mand igen.

Jeg synes , som Kisser pointerer, at det kunne være meget mere interessant at prøve at komme med bud på, hvorfor det ikke lykkes for så mange af os singler derude, trods det store udbud af datingapps.


Billede
0
Brugeravatar
Kasper
Indlæg: 283
Tilmeldt: 1. sep 2015, 21:50
Kort karma: 72
Likede indlæg: 836

Re: Hvem har magten?

Indlægaf Kasper » 7. maj 2016, 14:34

Apropos dating-apps; den her dukkede op i mit Youtube-feed. Jaja, det er Vanity Fair, men det var fordi jeg hørte Mobb Deep og begyndte at læse om dem på Wiki og fandt ud af, at de har produceret et nummer af Per Vers, som jeg så prøvede at finde på Youtube og...ehm. Anyway, den er ret sjov.

2
Karkluden
Indlæg: 1684
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 256
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2441

Re: Hvem har magten?

Indlægaf Karkluden » 7. maj 2016, 14:50

Zombie skrev:
Grissebassen skrev:
Zombie skrev:
Grissebassen skrev:Personligt har jeg rigtigt dårlige erfaringer med at tage initiativ. For det første føler jeg tit, at man bliver opfattet desperat, når man som kvinde tager initiativ. For det andet, er det enormt svært at gennemskue, hvornår en mand kun er interesseret i sex eller gerne vil noget seriøst. Der er det bare nemmere, at være den passive (i den indledende fase vel og mærke), fordi man således nemmere kan afkode, i måden hvorpå han tager initiativet, om han vil mere end bare at knalde. Tager man selv initiativ, har man ingen anelse om manden bare accepterer fordi det er nemt eller fordi han har en reel interesse. Så i og med at det er sværere for kvinder at tage initiativ, føler jeg igen, at det er mændende der har magten.


Jeg er ikke enig med dig, men samtidig afviser jeg ikke din oplevelse, som jeg tror er 100% korrekt. Og jeg ved også, at en del andre kvinder oplever det samme som dig.

Når jeg alligevel er uenig, så skyldes det at jeg oplever, at man selv har en kæmpe magt ift. hvordan man opfattes og hvordan man styrer situationen. Hvordan mænd opfatter mit initiativ, handler i min verden 100% om, hvordan jeg henvender mig, hvad jeg siger og hvilke signaler jeg sender, både i den første situation hvor kontakt skabes og senere når relationen udfolder sig, på den ene eller anden måde.
Samtidig er det ikke i min verden op til manden at bestemme, hvorvidt vi knalder eller om vi dater med henblik på noget mere seriøst. Det er op til os begge to. Jeg har lige så meget at skulle have sagt, både ift. hvordan jeg rammesætter vores spirende relation og om jeg vælger at trække stikket, fordi jeg finder ham for seriøs eller useriøs.

Jeg ved, at jeg tilgår dating og al den slags meget anderledes end flertallet. Jeg er meget påvirket af min omgangskreds, hvor rigtig mange af mine venner er inspireret af The Game. Ja, nu kommer der måske et ramaskrig. ;) Men de er ikke creeps, der narrer og snyder kvinder, tværtimod handler 98% af pick-up for dem, om at få rammesat relationen på en god måde, så begge er enige om hvad der skal ske og hvad det betyder. Og de har fokus på, at måden de henvender sig til en kvinde, kan påvirke hendes syn på både dem som personer samt interaktionens betydning, hvilket begge er faktorer der påvirker hvordan en potentiel relation kan udvikle sig.
Ovenstående gælder både de, som søger fast forhold og de, som kun ønsker seksuelle relationer. Sådan forhindrer de misforståelser, og at blive stemplet som nederen typer der udnytter kvinder.

Jeg er også inspireret af The Game i ovenstående tankegang. Jeg tænker over, hvordan jeg tilgår andre mennesker og jeg "øver" mig, i den forstand at hvis jeg oplever at blive "misforstået" eller mistolket når jeg henvender mig til en fyr, så prøver jeg at ændre en anelse på min tilgang, næste gang jeg møder en fyr som jeg vil tage initiativ overfor. Det kan være de mindste ting, der gør forskellen.

Jeg har samme tilgang i mit professionelle arbejde med mennesker. Og refleksion over egen praksis, hvadend det er i professionelt eller privat regi, vil kvalificere ens erfaring og dermed også ens evner. Det gælder stort set alt her i livet.

Herinde og sammen med mine nærmeste er jeg en crazy nørd. Men i virkelighedens verden opfattes jeg som yderst social, empatisk, indlevende og charmerende. Sådan var jeg ikke for 10 år siden, men jeg har øvet mig. Og jeg tror ikke på, at jeg ikke selv har en eller anden indvirkning på, hvordan andre opfatter mig eller hvordan mine relationer udvikler sig. :)

Jeg kan sagtens følge dig og er enig i, at det i høj grad handler om social intelligens og om at spille spillet godt.
Og måske er det mig, der er naiv på det punkt, og måske en anelse pladderromantisk. Men jeg vil ikke spille spil for at finde en mand. Jeg vil være mig selv, og jeg vil vælges for den jeg er. Jeg siger ikke det er en dårlig ting at tillære sig evner for at kunne have større indvirkning på, hvordan relationer udvikler sig. For mig er det bare en for høj pris at betale for at finde en partner. Jeg har været i et forhold med mig selv hele mit liv, og skal være det resten af mit liv. Og så er det også det forhold jeg prioriterer højest, i hvert fald ind til jeg en dag møder en, jeg synes er fantastisk nok til at dele førstepladsen med mig selv.


Ehrm, jeg spiller ikke spil. Jeg er meget, meget autentisk og kongruent, men jeg forstår hvordan man lytter, snakker, flirter osv. Og jeg ved, hvordan jeg skal gebærde mig i forskellige sociale situationer.
At differentiere, gør vi alle. Du er anderledes i byen med vennerne end på jobbet. Det er det samme jeg gør, jeg er måske bare lidt mere bevidst om det, så jeg ikke får sendt de forkerte signaler ift. hvad jeg leder efter.

At spille spil når man dater, er at skyde sig selv i foden.

Ja, jeg forstår heller ikke, hvorfor det skulle være at spille spil?
Når jeg er på job, så bander jeg meget begrænset (et "sgu" her og der) - i mine nære relationer er jeg ofte en værre havnearbejder. Men det er, fordi forskellige sider af min personlighed er passende i de situationer.
Når jeg er på job er alle seksualiserede sider af mig også pakket væk og nedtonet så meget som overhovedet muligt, mens de en time efter fri, kan være skruet max op. Det er ikke spil. Det er at tilpasse sig situationen.
1
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.

Tilbage til "Forhold og sex"