Samano skrev:Altså selvom man prioriterer sine børn først skal der jo være plads til alle i en familie. Jeg har i hvert fald endnu ikke hørt om nogle familier hvor de voksnes behov bliver trumlet fuldstændigt for at tilgodese børnenes behov. Det fleste steder finder man jo er kompromis hvor alle kan være der og bliver tilgodeset.
Det synes jeg egentlig, er ret centralt. At TS også er en del af familien nu, og det skal datteren på sigt lære at leve med. Det er ikke sjovt at skulle dele en forælder med ny kæreste som 10-årig - jeg har selv prøvet det, og med en mor som i forvejen havde en en ret lav omsorgskvote, var det umenneskeligt svært - men hvis datterens behov for omsorg, stabilitet og kærlighed ellers ikke bliver kompromitteret, ja, så synes jeg, at der skal være plads til TS i kærestens hjem 2-3 dage ud af ugens 7 dage. Helt klart.
Soveriet er klart et issue, som far skal tage på sig udenom TS. Og selvfølgelig skal det være ham, der sætter grænsen, for ellers vil datteren aldrig holde op med at opfatte TS som heksen, der kom og stjal hendes far fra hende.
I øvrigt, lille bemærkning: det der med, at TS ikke skulle have kommenteret på datterens forhandling af sengeplads: hvad skulle TS så have gjort i den helt konkrete situation? Bare ignorere hende? Klappe sammen som en østers? Det forekommer mig lige vel akavet at afbryde en dialog på den måde, når datteren henvender sig direkte til TS, og jeg synes absolut godt at TS må give sit besyv med i den situation. Eneste problem var, at far ikke tog ejerskab over beslutningen.