Elvispop skrev:Som anti-planlægger (af mangel på bedre titel) føles det også som "Det handler jo om, man føler sig lidt nedprioriteret og overset"
Hvis man vil ha' en plads i hendes liv, skal man bestille tid, for ellers kommer man i sidste række.
Det er virkeligt interessant at få et andet perspektiv på det. Jeg har vitterligt aldrig tænkt på, at det kunne føles sådan. Det er i hvert fald ikke min mening, for jeg mener det jo udelukkende positivt. Hvis jeg skal følge din logik, så kan han muligvis også have følt sig afvist, de relativt mange gange, jeg ikke har imødekommet hans spontane tilbud om at ses - no? Det giver i hvert fald ok mening, nu jeg tænker over det.
Jeg ved, at jeg godt kan virke meget kontrolagtig i flere sammenhænge, men jeg prøver at tøjle det. Faktisk kan jeg jo også godt lide, når den del af mig bliver udfordret, og jeg elsker, når manden tager styringen i et forhold, fx i forhold til hvad vi skal lave - for så kan jeg slappe af. Det er retningsløsheden, det at jeg ikke ved, hvad der skal ske og hvad jeg kan forvente - dét skræmmer mig.