Thamilde skrev:Jeg tænker lidt om der er "forskel" på alkoholen?
Min mand er fra en hel anden alkohol-kultur end jeg er (stedet hvor man starter en 60-års fødselsdagsfest med shots ad libitum inden maden osv. )
Efter at vi flyttede sammen i den anden ende af landet, var det så "småt" med byture/ude med drengene ture (på dén måde) at han SLET ikke kan følge med det gamle slæng når han/vi en sjælden gang drikker med dem dernede, og det var simpelthen så sølle at se på.
Derudover var der også en "rolle i flokken" der hang ved fra gamle dage. Hvor han var klovnen der blev for fuld og sørgede for at de andre, om ikke andet, kunne grine af ham. Og fy for dén hvor var/er det nederen at se de andre prøve, krampagtigt, at holde ham fast i den.
2 gange skete det at han blev ubehagelig overfor mig. Og jeg tror faktisk at det hele bundede i dårlig samvittighed overfor mig, når han "faldt i den gamle rolle" og egentlig også lidt selvlede over at han bare ikke kunne styre det længere.
Jeg stillede ham det ultimatum at hvis han skulle drikke med den flok (og her taler vi inkl.familie -Bwadr) og jeg skulle være i nærheden. Så holdt han sig fra ALT der var stærkere end vin/øl.
Det har han holdt, og det har gjort en KÆMPE forskel.
Hov... Det blev langt...
Men jeg tænker lidt at dét måske kunne gøre en forskel for dig og din kæreste?
Min kan da stadig blive "buzzy" og så eeeeeeeelsker han mig så højt i sin brandert, men han bliver aldrig fuld på en måde der går over min tærskel... Til gengæld kommer han tidligere hjem, fordi at med øl/vin bliver han bare hurtigere træt og "hyggefuld" istedetfor at det hele skal være fest og farver.
Lorte debat! Den slettede mit lange svar
Der kan helt klart være tale om en dynamik, som går helt tilbage fra de roller og deres omgang med alkohol, som blev formet i den tidlige ungdom. Jeg ved at min kæreste opfatter druk som et kærkomment åndehul i en travl uge. Det gør nemlig nærmest ondt, når ens elskede går ind i sin rolle, hvis det er en negativ rolle, fordi det er svært at vide om den et helt frivilligt tilvalg eller om det fordi det bare er sådan, det nu engang er. Jeg bliver pinlig berørt over ham sommetider, fordi han får rollen som den "Platte", der har latrinær-humor som en pubertetsramt 15-årig.
Jeg tror, du kan have ret i at det gør en forskel at drikke andet end spiritus, som kan være svært at styre. Men jeg tror ikke oprigtigt på at han ville lade det ligge, når først musikken spillede. Jeg er ikke i tvivl om at han ville mene det, hvis han i ædru tilstand sagde, at han ville holde sig fra det, men han har sådan et hovedet, som hurtigt er videre og meget til stede i nuet, om man så må sige. Så er problemerne, heriblandt dem med mig og hans alkohol, distanceret i situationen.