Han holder sin mor i hånden, og jeg aner ikke hvordan jeg skal føle....

[Mi55y]

Men TS bliver jo faktisk opfordret til at deltage - og tage kærestens anden hånd. Dermed ikke sagt hun så bare skal tage den uagtet hvodan hun har det med det. Men det er jo hende selv der ikke vil tage den anden hånd, hvilket igen er fair nok, men så så synes jeg faktisk ikke man kan sige det er de andre der fravælger hende. Det virker jo ikke til at der er nogen der ikke ønsker at hun er med.

Var det ikke svigermor, der opfordrede til det? Jeg ville stadig føle mig fravalgt af kæresten til fordel for svigermor... I hvert fald så længe man kun er de tre mennesker.

[LadyFox]

Men TS bliver jo faktisk opfordret til at deltage - og tage kærestens anden hånd. Dermed ikke sagt hun så bare skal tage den uagtet hvodan hun har det med det. Men det er jo hende selv der ikke vil tage den anden hånd, hvilket igen er fair nok, men så så synes jeg faktisk ikke man kan sige det er de andre der fravælger hende. Det virker jo ikke til at der er nogen der ikke ønsker at hun er med.

Var det ikke svigermor, der opfordrede til det? Jeg ville stadig føle mig fravalgt af kæresten til fordel for svigermor... I hvert fald så længe man kun er de tre mennesker.

Jo. Så det er cool nok for svigermor. Og hey, man er kærester med ham den anden - så hvorfor gå udfra man ikke er velkommen til at joine?

[LadyFox]

[

Enig. Men hvorfor er det så et fravalg i TS' situation? Det virker ikke til at kæresten havde opfanget, at de skulle holde i hånd. Eller at TS havde givet udtryk for, at de skulle.
Beklager hvis det ikke er dig, der beskriver det som et fravalg, indlægget er ikke nødvendigvis rettet mod dig.

I min verden er det et fravalg, når man går et par sammen med svigermor, og kæreste vælger at holde svigermor i hånden, så kæresten går alene. Havde de været et selskab på flere personer, så havde det været noget andet. Men i og med at TS må gå alene, så anser jeg det for et fravalg. Men det er sikkert fordi, det i min verden er mere naturligt for et kærestepar at holde i hånd fremfor mor/voksen søn. Ikke at det andet er unaturligt, men på en skala anser jeg det ene for mere naturligt. Hvis man ligestiller de to ting, så er det jo nok noget andet.

Men TS bliver jo faktisk opfordret til at deltage - og tage kærestens anden hånd. Dermed ikke sagt hun så bare skal tage den uagtet hvodan hun har det med det. Men det er jo hende selv der ikke vil tage den anden hånd, hvilket igen er fair nok, men så så synes jeg faktisk ikke man kan sige det er de andre der fravælger hende. Det virker jo ikke til at der er nogen der ikke ønsker at hun er med.

Hvilket jo viser, at de er opmærksomme på, hun føler sig fravalgt og ekskluderet.

Hvis de ikke gad hende så havde hun nok ikke blevet opfordret til at deltage.
Kunne det ikke også være fordi svigermor faktisk synes det ville være hyggeligt at TS gik i den anden hånd?

At man føler sig fravalgt, betyder ikke at man er det, nødvendigvis.

[Flora]

Nu har jeg ikke læst hele tråden, så måske nogle andre har nævnt det... Men hvor ofte ser TS's kæreste sin mor i forhold til hvor ofte han ser TS? For normen er vel trods alt at man ser kæresten væsentligt mere end man ser sin mor. Er det tilfældet sker der vel ikke noget ved at lade mor få hånden de få gange hun er der og så have den selv resten af tiden. Altså hvorfor ødelægge den hygge mor og søn har sammen, når nu man selv kan nyde godt af den hånd langt størstedelen af tiden?

[Luffegås]

Vi ser svigermor sådan rimelig tit, vi kan i altfald se hende anyday vi har lyst, hun arbejder ikke langt fra os, og bor også en hyggelig køreafstand væk så det er virkelig ikke sådan en sjælden ting. Sagen er lidt den at vi havde været inde og spise, mens de ryddede tallerkner væk ville jeg gå op i mod bilen fordi jeg troede vi skulle hjem. Da de så kommer ud, sker scenarioet, og de vil så åbenbart også gå videre på havnetur, og derfor var det lidt en mega akavet misforstået stemning at vi både misforstod hvor vi ville hen, og først troede de det var derfor jeg så underlig i hovedet at jeg ikke vidste vi skulle gå havnetur. Som sagt, det var lidt som om jeg frøs på stedet og netop derfor var min sætning om det med de 18 år sådan en sætning jeg slet ikke tænkte på hvordan kunne modtages, fordi jeg bare havde et virvar af følelser jeg ikke kunne finde ud af.

Nej, jeg ser det heller ikke som et decideret fravalg af mig, særligt ikke når jeg som sagt nok stod 5 meter væk, og han bare ikke var nået hen til mig før hun tog ham i hånden. Jeg ved godt det er noget andet for MANGE af jer, men jeg ville som svigermor antage han da selvfølgelig ville tage sin kæreste i hånden, men hun virkede som hun slet ikke havde tænkt den tanke, og hun blev nærmest paf over at vi ville berøre hinanden når vi jo altså bor sammen. Anyway, jeg vil ikke tænke over det mere, jeg får ondt i maven når jeg tænker på det, og hun er jo sød og dejlig, og det er han ved gud også, og nu vil jeg tage i sommerhus, og gå lange ture hånd i hånd alene med ham

[heysamaysa]

jeg ville godt nok have det mærkeligt med det - jeg ville nok tænke at han ikke havde sluppet båndende til moar.

jeg har ALDRIG nogen sinde set at en mand i den alder holder sin mor i hånden. Så måske det er derfor det er så unormalt for mig.

om jeg ville forsøge at lave om på det ved jeg ikke - hvis det er måden de gør det på så ville jeg nok i virkeligheden ikke gøre så meget. men igen jeg ved det ikke for det er bare så underligt i mine øjne.

[Torn]

Enig. Men hvorfor er det så et fravalg i TS' situation? Det virker ikke til at kæresten havde opfanget, at de skulle holde i hånd. Eller at TS havde givet udtryk for, at de skulle.
Beklager hvis det ikke er dig, der beskriver det som et fravalg, indlægget er ikke nødvendigvis rettet mod dig.

I min verden er det et fravalg, når man går et par sammen med svigermor, og kæreste vælger at holde svigermor i hånden, så kæresten går alene. Havde de været et selskab på flere personer, så havde det været noget andet. Men i og med at TS må gå alene, så anser jeg det for et fravalg. Men det er sikkert fordi, det i min verden er mere naturligt for et kærestepar at holde i hånd fremfor mor/voksen søn. Ikke at det andet er unaturligt, men på en skala anser jeg det ene for mere naturligt. Hvis man ligestiller de to ting, så er det jo nok noget andet.

For mig er normalen også, at det er kæresteparret, der går i hånd. Jeg holder ikke min familie eller venner i hånden, ej heller har jeg bemærket, at andre gør. Det er altså lige så atypisk for mig som for mange i tråden, men bare fordi noget er mindre normalt, behøver man vel ikke ændre på det eller se det som et fravalg af en selv. Mor og Søn har vist hinanden kærlighed på den måde i 36 år og nu må de ikke mere. Det synes jeg, er synd.

[Torn]

[

Enig. Men hvorfor er det så et fravalg i TS' situation? Det virker ikke til at kæresten havde opfanget, at de skulle holde i hånd. Eller at TS havde givet udtryk for, at de skulle.
Beklager hvis det ikke er dig, der beskriver det som et fravalg, indlægget er ikke nødvendigvis rettet mod dig.

I min verden er det et fravalg, når man går et par sammen med svigermor, og kæreste vælger at holde svigermor i hånden, så kæresten går alene. Havde de været et selskab på flere personer, så havde det været noget andet. Men i og med at TS må gå alene, så anser jeg det for et fravalg. Men det er sikkert fordi, det i min verden er mere naturligt for et kærestepar at holde i hånd fremfor mor/voksen søn. Ikke at det andet er unaturligt, men på en skala anser jeg det ene for mere naturligt. Hvis man ligestiller de to ting, så er det jo nok noget andet.

Det kan godt være jeg misforstår dit indlæg, det er derfor jeg spørger. Går du altid med din kæreste i hånden, når I går på gaden?

Jeg tænker, det måske kan forklare de forskellige lejre. Hvis lejr 1 synes, det er lidt en selvfølge, at man går hånd i hånd med sin kæreste på gaden, altid, så kan jeg bedre forstå, det skulle betragtes som en afvisning at ikke holde i hånd.
Jeg går nærmest aldrig med min kæreste i hånden, og derfor ville jeg formentligt knapt opdage, hvis han holdt andre i hånden - og det ville bestemt ikke få mig til at føle mig afvist, hvis jeg så det. At holde i hånden på gaden er noget vi gør nogle gange, men det er ikke vigtigt, og jeg savner det ikke, når vi bare går ved siden af hinanden.

Vi går vist stort set altid hånd-i-hånd, ja. Eller arm-i-arm eller med armen omkring hinanden.

edit. Nu fattede jeg, at indlægget ikke er til mig. Men jeg ville ikke føle mig afvist alligevel, selvom vi går hånd-i-hånd.